Jesper på 10. mai 2019 kl. 14:44

2019-05-10T14:44:53Z

Jesper på 10. mai 2019 kl. 14:43

2019-05-10T14:43:50Z

Knut på 10. mai 2019 kl. 10:50

2019-05-10T10:50:26Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2019-04-06T09:46:56Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Trældommens opphør]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Trældom i Norge]]''' 

<big>VI. Trældommens opphør</big>

 Af '''Gustav Antonio Gjessing'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1862</center>

TXT

----

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Gustav Antonio Gjessing]]

@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 At Trældommens Ophør neppe er, ifølge Ophævelsen af hine Frigivelsespaabud, at lægge saaledes næsten et Aarhundrede forud for den nye Landslovs Vedtagelse, maa fremdeles, synes mig, kunne sluttes af, at vi endnu i denne Lov, der neppe giver nogen directe Bestemmelse angaaende Trælle, dog finde ei saa faa Antydninger til, at Forholdet endnu var i frisk Minde, hvilket samme ogsaa er Tilfældet med Erkebiskop Jons Christenret. Ved Redactionen af den nyere Landslov synes med Flid at være skyet enhver Omtale af og Hentydning til Trællevæsnet, og de Spor, der endnu findes efter det, kunne ofte være blotle Incurier, indkomne fra de ældre Redactioner af Lovene. Jeg har dog faaet Indtrykket af, at Lovgiverne ei afgjørende kunde sige, at da ikke længere nogen Træl fandtes i det hele Land; men at i alle Fald Trældommen var sin Undergang saa nær,  at et udtrykkeligt Lovbud mod den fandtes ligesaa unødigt som at tage længere Hensyn til den i Lovgivningen. Ved Udtrykket i Landværnbalken om Landstorm: «da skal fare baade Thegn og Træl» (III 3) er maaske ikke uvigtigt, at der fortsættes: «ef þess þarf við», dette Tillæg findes nemlig ikke i den ældre Gulethingslov, som den er os overleveret; men intet er naturligvis heller i Veien for, at det kan have staaet i andre Exemplarer af Loven, der ere blevne lagte til Grund ved Omredactionen. Imidlertid er det ogsaa muligt, at det netop er indkommet ved Lovforbedringen og Udtrykket «þegn ok þræll» er da mere end blot Formel, som det almindelig er blevet opfattet: det er da netop et Spor til en saadan Uvished , om Trælle fandtes eller ikke (dog var dette jo let at komme efter, om der var blevet lagt Vægt derpaa).
-Andre saadanne Spor efter Trællevæsnet er den oftere forekommende udtrykkelige Nævnelse af frels Mand: om Kokken paa Ledingsskibene : «Nú ef frjáls maðr gengr í matgerð á skipi», III 10. «Ef maðr selr frjálsan mann», IV 7. «frjálsir menn ok fulltiða», IV 10. «Ef maðr bindr frjálsan mann». IV 10. «Nu kaupir maðr verk at frjálsum manni», VIII 22 og lignende endnu stærkere Mindinger i Jons Christenret (der dog maaskc holder sig strengere til de ældre Originaler) f. Ex. at Vidnet ved Dødfødsel skal være «frjáls kona» c. 5, det udtrykkelige Tillæg i samme Capitel om Tiggerkvindes Barn, at alle Fylkesmænd skulle føde det Gud til Tak, «en eigi sèr til ánauðarmanns» (cfr Fr. I. c. 2). endelig Opregnelsen af de Mænd, der ei kunne gjøre Testamente, da de ikke raade selv for sin Villie, hvilken begynder: «þrælar ok ærir menn» etc. NgL II p. 350 Not. c. 16. Dette sidste Sted har, saavidt vides, heller ikke nogen Analogi i de tidligere Love, hvoraf det kunde være en Reminiscens, det kan ogsaa neppe nok anses for tilstrækkelig forklaret ved at antage det for en blot abstract theoretisk Classification uden Hensyn til for Haanden værende Forhold.
+Andre saadanne Spor efter Trællevæsnet er den oftere forekommende udtrykkelige Nævnelse af frels Mand: om Kokken paa Ledingsskibene : «Nú ef frjáls maðr gengr í matgerð á skipi», III 10. «Ef maðr selr frjálsan mann», IV 7. «frjálsir menn ok fulltiða», IV 10. «Ef maðr bindr frjálsan mann». IV 10. «Nu kaupir maðr verk at frjálsum manni», VIII 22 og lignende endnu stærkere Mindinger i Jons Christenret (der dog maaske holder sig strengere til de ældre Originaler) f. Ex. at Vidnet ved Dødfødsel skal være «frjáls kona» c. 5, det udtrykkelige Tillæg i samme Capitel om Tiggerkvindes Barn, at alle Fylkesmænd skulle føde det Gud til Tak, «en eigi sèr til ánauðarmanns» (cfr Fr. I. c. 2). endelig Opregnelsen af de Mænd, der ei kunne gjøre Testamente, da de ikke raade selv for sin Villie, hvilken begynder: «þrælar ok ærir menn» etc. NgL II p. 350 Not. c. 16. Dette sidste Sted har, saavidt vides, heller ikke nogen Analogi i de tidligere Love, hvoraf det kunde være en Reminiscens, det kan ogsaa neppe nok anses for tilstrækkelig forklaret ved at antage det for en blot abstract theoretisk Classification uden Hensyn til for Haanden værende Forhold.
 Til i den nyere Landslovs Taushed om Trællevæsnet ikke at se et fuldkommen afgjørende Bevis for, at ingen Træl mere fandtes, ledes man ogsaa ved Analogi fra Danmark: i den jydske Lov (udstedt 1241) er, kan man sige, den hele ældre charakteristiske Trællelov indskrumpet til den ligesom tilfældig i Capitlet om Fledføringer henkastede Sats: «Hwa sum thræl havær æth flætforing takær. warthæ theræ wærk» 1, 32 (1, 31 om Værger, 3, 2 om Træl i Leding, 3, 32 «thrælbarth», Bryterne i Regelen frie); dog omtaler Allen (Haandbog i Fædrelandets Historie p. 96) Spor af Trældom i enkelte Egne paa Landet endnu i Begyndelsen af 14de Aarbundrede. Alligevel tør sluttes, at Trælle i ethvert Fald var rene Undtagelser i Norge efter den nye Lovs Vedtagelse, saa vi her med Tryghed kunne sætte Tidsgrændsen for Trældom i Norge.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Trældommens opphør]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Trældom i Norge - Trældommens opphør]] !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 16: / Linje 15: @@
 <br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1862</center>

Trældom i Norge - Trældommens opphør - Revisjonshistorikk

Jesper på 10. mai 2019 kl. 14:44

Jesper på 10. mai 2019 kl. 14:43

Knut på 10. mai 2019 kl. 10:50

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…