Udsigt over Indholdet Grimnersmaal (FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 29. jan. 2022 kl. 09:06

2022-01-29T09:06:11Z

JJ.Sandal på 21. feb. 2013 kl. 22:27

2013-02-21T22:27:48Z

Carsten på 12. jan. 2013 kl. 13:09

2013-01-12T13:09:05Z

Carsten: Udsigt over Indholdet Grimnersmaal (FM)

2013-01-12T13:08:36Z

Udsigt over Indholdet Grimnersmaal (FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=OOOOOOOOO]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

 

<big>'''Udsigt over Indholdet af Grimnersmaal'''</big></center>

 

<table border="0">
<tr>
<td>A. </td>
<td>Samlerens prosaiske Indledning, indeholdende et gammelt nordisk Folkesagn, angaaende Anledningen til Digtet, om ''Grimners,'' eller den i menneskelig Skikkelse, under dette Navn, aabenbarede ''Odins'', Fangenskab bos Gudens forrige Fostersön, den gothiske Konge ''Geirrod'', som mistænkte ham for at være en Troldkarl og lod ham sætte mellem tvende Baal, uden at han i 8 Dage fik Mad eller Drikke, indtil ''Agnar'', Kongens Sön, rakte ham et fuldt Drikkehorn. Her begynder Grimners Sang.</td>
</tr>
</table>

<center>———</center>

<table border="0">
<tr>
<td>I. </td>
<td>''Grimner'' tiltaler Flammen (1), beklager sit lange og haarde Fangenskab, mindes ''Agnars'' Velgjerning, lover ham, til Belönning, Herredömmet over Gothernes Rige, og önsker ham alskens Held (2-3).</td>
</tr>
<tr>
<td>II. </td>
<td>''Odin'' underviser ''Agnar'' om Himlens tvende Hovedafdelinger, nemlig ''Æther'' (i Asers og Lysalfers Nærhed) og Skyeluften, eller ''Thrudvang, Thors'' yndede Opholdssted (4). Dernæst om de 12 Himmeltegn, Solhuse eller Gudeborge (som gjennemgaaes af Solen paa dens aarlige Bane) samt de dem forestaaende Guddomme, nemlig: I. ''Ydale, Ullers'' Bolig. II. ''Alfheim, Freyrs'' Slot (5). III. ''Valaskialf, Vale’s'' Borg (6). IV. ''Söcqvabeck, Saga's'' Vaaning (7). V. ''Gladsheim'', Indgangen til ''Valhall'', hvorhen Hropter kalder faldne Helte (8). I denne Anledning omtales ''Valhalls'' Udseende eller Bygningsmaade og Indgangens Emblemer ͻ : en Ulv og en Örn (8-10). VI. ''Thrymheim'', ''Skades'' Bolig (11). VII. ''Breidablik, Baldurs'' Slot (12). VIII. ''Himmelbjerg, Heimdalls'' Sæde (13). IX. ''Folkvang, Freyas'' Opholdssted (14). X. ''Glitner, Forsete’s'' Pallads (15). XI. ''Noatun, Njords'' Rige (16). XII. ''Landvide, Vidars'' Opholdssted (17).</td>
</tr>
<tr>
<td>III. </td>
<td>''Grimner'' underretter om Adskilligt henhörende til ''Odins'' og ''Thors'' Hovedslotte, Gudernes og Einheriernes Levemaade og Omgivelser, nemlig: Einheriernes eller de Valhalske Heroers Spise (18). ''Odins'' tvende Ulve og hans egen Næring (19). Hans tvende Ravne (20). ''Fenris''-Ulven eller Midgaards-Slangen (21). Gitterværket ''Valgrind'' (22). Valhalls 540 Porte eller Dörre og Einheriernes Antal (23). Bilskirners 540 Hvælvinger (24). Himmelgjeden ''Heidrun'' som malker den herlige Mjöd, hvorved Einherierne lædskes (25). Hjorten ''Eikthyrner'', fra hvis Horn alle Vande nedströmme (26), nemlig de himmelske (27), de jordiske og siden underjordiske (28), samt Skyluftens Floder (29). Navnene paa Gudernes Heste (36).</td>
</tr>
<tr>
<td>IV. </td>
<td>Verdenstræet ''Yggdrasills'' og dets Omgivelsers Beskrivelse. Især ommeldes dets trende Stammer eller Rödder (51). Egernet ''Ratatösk'' udsendt fra Luft-Örnen til ''Nidhug'' i Dybet (32). De fire Hjorte eller Hovedvinde (33). Slangerne ved Træets Rödder (34). Verdenstræets Plager og Farer (35).</td>
</tr>
<tr>
<td>V. </td>
<td>Mythiske Skildringer af forskjellige Meteorer og af vor Verden overhoved, nemlig: Valkyrierne, oprindelig dannede af visse Luftsyner (36). Solens Heste (37). Dens Skjold, kaldet ''Svalin'' (38). Solulvene (39). Urjætten ''Ymer'' og hans Forvandling til Jordlegemet (40).</td>
</tr>
<tr>
<td>VI. </td>
<td>''Grimner'' opfordrer de Tilstedeværende at borttage de store over liden hængende Kjedler, for at aabne Udsigten til Luften gjennem det store Tagvindue (41). Han fortsætter sin mythologiske Undervisning, især om Skibet ''Skybladner'' (42) og visse Ting, hvoraf enhver er det ypperste i sit Slags (43).</td>
</tr>
<tr>
<td>VII. </td>
<td>Da Kjedlerne imidlertid vare tagne bort, og ''Grimner'' da havde oplöftet sit Aasyn mod Himlen, saa at ''Aserne'' gjenkjendte det, og saa hans qvalfulde Stilling, siger han sig at vente Hjelp fra dem, og truer med deres snare Ankomst (44). Nu opregner han en stor Deel af sine (eller ''Odins'') mythologiske Navne, hvoraf han især havde paataget sig nogle paa visse Tog og i visse Begivenheder (45-49).</td>
</tr>
<tr>
<td>VIII. </td>
<td>Da ''Geirröd'' endnu ikke besinder sig eller gjenkjender ''Odin'' af hans Lære, bebrejder Guden ham hans Drukkenskab og deraf flydende Bedaarelse, opsiger ham sin Naade og alle Einheriers Yndest, og fordrer hans Liv ved det blodige Sværd (50-52). Endelig fremsiger han sit Hovednavn ''Odin'', tilligemed forskjellige andre af sine Benævnelser (53) Men nu er det for sildig for ''Geirröd''.</td>
</tr>
</table>

<center>———</center>

<table border="0">
<tr>
<td>B. </td>
<td>Det korte prosaiske Tillæg, der indeholder Slutningen af det förstommeldte Folkesagn, nemlig Beretningen om ''Geirröds'' Död og den deraf fölgende Opfyldelse af ''Odins'' Löfte, ved ''Agnars'' Thronbestigelse.</td>
</tr>
</table>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 {|  border="0"
 | valign="top" | A.
-| valign="top" | Samlerens prosaiske Indledning, indeholdende et gammelt nordisk Folkesagn, angaaende Anledningen til Digtet, om ''Grimners,'' eller den i menneskelig Skikkelse, under dette Navn, aabenbarede ''Odins'', Fangenskab bos Gudens forrige Fostersön, den gothiske Konge ''Geirrod'', som mistænkte ham for at være en Troldkarl og lod ham sætte mellem tvende Baal, uden at han i 8 Dage fik Mad eller Drikke, indtil ''Agnar'', Kongens Sön, rakte ham et fuldt Drikkehorn. Her begynder Grimners Sang.
+| valign="top" | Samlerens prosaiske Indledning, indeholdende et gammelt nordisk Folkesagn, angaaende Anledningen til Digtet, om ''Grimners,'' eller den i menneskelig Skikkelse, under dette Navn, aabenbarede ''Odins'', Fangenskab hos Gudens forrige Fostersön, den gothiske Konge ''Geirröd'', som mistænkte ham for at være en Troldkarl og lod ham sætte mellem tvende Baal, uden at han i 8 Dage fik Mad eller Drikke, indtil ''Agnar'', Kongens Sön, rakte ham et fuldt Drikkehorn. Her begynder Grimners Sang.
 |}
@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 |-
 | valign="top" | II.
-| valign="top" | ''Odin'' underviser ''Agnar'' om Himlens tvende Hovedafdelinger, nemlig ''Æther'' (i Asers og Lysalfers Nærhed) og Skyeluften, eller ''Thrudvang, Thors'' yndede Opholdssted (4). Dernæst om de 12 Himmeltegn, Solhuse eller Gudeborge (som gjennemgaaes af Solen paa dens aarlige Bane) samt de dem forestaaende Guddomme, nemlig: I. ''Ydale, Ullers'' Bolig. II. ''Alfheim, Freyrs'' Slot (5). III. ''Valaskialf, Vale’s'' Borg (6). IV. ''Söcqvabeck, Saga's'' Vaaning (7). V. ''Gladsheim'', Indgangen til ''Valhall'', hvorhen Hropter kalder faldne Helte (8). I denne Anledning omtales ''Valhalls'' Udseende eller Bygningsmaade og Indgangens Emblemer &#891; : en Ulv og en Örn (8-10). VI. ''Thrymheim'', ''Skades'' Bolig (11). VII. ''Breidablik, Baldurs'' Slot (12). VIII. ''Himmelbjerg, Heimdalls'' Sæde (13). IX. ''Folkvang, Freyas'' Opholdssted (14). X. ''Glitner, Forsete’s'' Pallads (15). XI. ''Noatun, Njords'' Rige (16). XII. ''Landvide, Vidars'' Opholdssted (17).
+| valign="top" | ''Odin'' underviser ''Agnar'' om Himlens tvende Hovedafdelinger, nemlig ''Æther'' (i Asers og Lysalfers Nærhed) og Skyeluften, eller ''Thrudvang, Thors'' yndede Opholdssted (4). Dernæst om de 12 Himmeltegn, Solhuse eller Gudeborge (som gjennemgaaes af Solen paa dens aarlige Bane) samt de dem forestaaende Guddomme, nemlig: I. ''Ydale, Ullers'' Bolig. II. ''Alfheim, Freyrs'' Slot (5). III. ''Valaskialf, Vale’s'' Borg (6). IV. ''Söcqvabeck, Saga's'' Vaaning (7). V. ''Gladsheim'', Indgangen til ''Valhall'', hvorhen Hropter kalder faldne Helte (8). I denne Anledning omtales ''Valhalls'' Udseende eller Bygningsmaade og Indgangens Emblemer &#891;: en Ulv og en Örn (8-10). VI. ''Thrymheim'', ''Skades'' Bolig (11). VII. ''Breidablik, Baldurs'' Slot (12). VIII. ''Himmelbjerg, Heimdalls'' Sæde (13). IX. ''Folkvang, Freyas'' Opholdssted (14). X. ''Glitner, Forsete’s'' Pallads (15). XI. ''Noatun, Njords'' Rige (16). XII. ''Landvide, Vidars'' Opholdssted (17).
 |-
 | valign="top" | III.

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
@@ Linje 14: / Linje 13: @@
 Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821
-<br>
 <big>'''Udsigt over Indholdet af Grimnersmaal'''</big></center>
-<table border="0">
+{|  border="0"
-  <tr>
+| valign="top" | A.
-    <td>A.<br><br><br></td>
+| valign="top" | Samlerens prosaiske Indledning, indeholdende et gammelt nordisk Folkesagn, angaaende Anledningen til Digtet, om ''Grimners,'' eller den i menneskelig Skikkelse, under dette Navn, aabenbarede ''Odins'', Fangenskab bos Gudens forrige Fostersön, den gothiske Konge ''Geirrod'', som mistænkte ham for at være en Troldkarl og lod ham sætte mellem tvende Baal, uden at han i 8 Dage fik Mad eller Drikke, indtil ''Agnar'', Kongens Sön, rakte ham et fuldt Drikkehorn. Her begynder Grimners Sang.
-    <td>Samlerens prosaiske Indledning, indeholdende et gammelt nordisk Folkesagn, angaaende Anledningen til Digtet, om ''Grimners,'' eller den i menneskelig Skikkelse, under dette Navn, aabenbarede ''Odins'', Fangenskab bos Gudens forrige Fostersön, den gothiske Konge ''Geirrod'', som mistænkte ham for at være en Troldkarl og lod ham sætte mellem tvende Baal, uden at han i 8 Dage fik Mad eller Drikke, indtil ''Agnar'', Kongens Sön, rakte ham et fuldt Drikkehorn. Her begynder Grimners Sang.</td>
+|}
-  </tr>
 <center>———</center>
-<table border="0">
-  <tr>
+{|  border="0"
-    <td>I.<br><br></td>
+| valign="top" | I.
-    <td>''Grimner'' tiltaler Flammen (1), beklager sit lange og haarde Fangenskab, mindes ''Agnars'' Velgjerning, lover ham, til Belönning, Herredömmet over Gothernes Rige, og önsker ham alskens Held (2-3).</td>
+| valign="top" | ''Grimner'' tiltaler Flammen (1), beklager sit lange og haarde Fangenskab, mindes ''Agnars'' Velgjerning, lover ham, til Belönning, Herredömmet over Gothernes Rige, og önsker ham alskens Held (2-3).
-  </tr>
+|-
-  <tr>
+| valign="top" | II.
-    <td>II.<br><br><br><br><br><br></td>
+| valign="top" | ''Odin'' underviser ''Agnar'' om Himlens tvende Hovedafdelinger, nemlig ''Æther'' (i Asers og Lysalfers Nærhed) og Skyeluften, eller ''Thrudvang, Thors'' yndede Opholdssted (4). Dernæst om de 12 Himmeltegn, Solhuse eller Gudeborge (som gjennemgaaes af Solen paa dens aarlige Bane) samt de dem forestaaende Guddomme, nemlig: I. ''Ydale, Ullers'' Bolig. II. ''Alfheim, Freyrs'' Slot (5). III. ''Valaskialf, Vale’s'' Borg (6). IV. ''Söcqvabeck, Saga's'' Vaaning (7). V. ''Gladsheim'', Indgangen til ''Valhall'', hvorhen Hropter kalder faldne Helte (8). I denne Anledning omtales ''Valhalls'' Udseende eller Bygningsmaade og Indgangens Emblemer &#891; : en Ulv og en Örn (8-10). VI. ''Thrymheim'', ''Skades'' Bolig (11). VII. ''Breidablik, Baldurs'' Slot (12). VIII. ''Himmelbjerg, Heimdalls'' Sæde (13). IX. ''Folkvang, Freyas'' Opholdssted (14). X. ''Glitner, Forsete’s'' Pallads (15). XI. ''Noatun, Njords'' Rige (16). XII. ''Landvide, Vidars'' Opholdssted (17).
-    <td>''Odin'' underviser ''Agnar'' om Himlens tvende Hovedafdelinger, nemlig ''Æther'' (i Asers og Lysalfers Nærhed) og Skyeluften, eller ''Thrudvang, Thors'' yndede Opholdssted (4). Dernæst om de 12 Himmeltegn, Solhuse eller Gudeborge (som gjennemgaaes af Solen paa dens aarlige Bane) samt de dem forestaaende Guddomme, nemlig: I. ''Ydale, Ullers'' Bolig. II. ''Alfheim, Freyrs'' Slot (5). III. ''Valaskialf, Vale’s'' Borg (6). IV. ''Söcqvabeck, Saga's'' Vaaning (7). V. ''Gladsheim'', Indgangen til ''Valhall'', hvorhen Hropter kalder faldne Helte (8). I denne Anledning omtales ''Valhalls'' Udseende eller Bygningsmaade og Indgangens Emblemer &#891; : en Ulv og en Örn (8-10). VI. ''Thrymheim'', ''Skades'' Bolig (11). VII. ''Breidablik, Baldurs'' Slot (12). VIII. ''Himmelbjerg, Heimdalls'' Sæde (13). IX. ''Folkvang, Freyas'' Opholdssted (14). X. ''Glitner, Forsete’s'' Pallads (15). XI. ''Noatun, Njords'' Rige (16). XII. ''Landvide, Vidars'' Opholdssted (17).</td>
+|-
-  </tr>
+| valign="top" | III.
-  <tr>
+| valign="top" | ''Grimner'' underretter om Adskilligt henhörende til ''Odins'' og ''Thors'' Hovedslotte, Gudernes og Einheriernes Levemaade og Omgivelser, nemlig: Einheriernes eller de Valhalske Heroers Spise (18). ''Odins'' tvende Ulve og hans egen Næring (19). Hans tvende Ravne (20). ''Fenris''-Ulven eller Midgaards-Slangen (21). Gitterværket ''Valgrind'' (22). Valhalls 540 Porte eller Dörre og Einheriernes Antal (23). Bilskirners 540 Hvælvinger (24). Himmelgjeden ''Heidrun'' som malker den herlige Mjöd, hvorved Einherierne lædskes (25). Hjorten ''Eikthyrner'', fra hvis Horn alle Vande nedströmme (26), nemlig de himmelske (27), de jordiske og siden underjordiske (28), samt Skyluftens Floder (29). Navnene paa Gudernes Heste (36).
-    <td>III.<br><br><br><br><br></td>
+|-
-    <td>''Grimner'' underretter om Adskilligt henhörende til ''Odins'' og ''Thors'' Hovedslotte, Gudernes og Einheriernes Levemaade og Omgivelser, nemlig: Einheriernes eller de Valhalske Heroers Spise (18). ''Odins'' tvende Ulve og hans egen Næring (19). Hans tvende Ravne (20). ''Fenris''-Ulven eller Midgaards-Slangen (21). Gitterværket ''Valgrind'' (22). Valhalls 540 Porte eller Dörre og Einheriernes Antal (23). Bilskirners 540 Hvælvinger (24). Himmelgjeden ''Heidrun'' som malker den herlige Mjöd, hvorved Einherierne lædskes (25). Hjorten ''Eikthyrner'', fra hvis Horn alle Vande nedströmme (26), nemlig de himmelske (27), de jordiske og siden underjordiske (28), samt Skyluftens Floder (29). Navnene paa Gudernes Heste (36).</td>
+| valign="top" | IV.
-  </tr>
+| valign="top" | Verdenstræet ''Yggdrasills'' og dets Omgivelsers Beskrivelse. Især ommeldes dets trende Stammer eller Rödder (51). Egernet ''Ratatösk'' udsendt fra Luft-Örnen til ''Nidhug'' i Dybet (32). De fire Hjorte eller Hovedvinde (33). Slangerne ved Træets Rödder (34). Verdenstræets Plager og Farer (35).
-  <tr>
+|-
-    <td>IV.<br><br></td>
+| valign="top" | V.
-    <td>Verdenstræet ''Yggdrasills'' og dets Omgivelsers Beskrivelse. Især ommeldes dets trende Stammer eller Rödder (51). Egernet ''Ratatösk'' udsendt fra Luft-Örnen til ''Nidhug'' i Dybet (32). De fire Hjorte eller Hovedvinde (33). Slangerne ved Træets Rödder (34). Verdenstræets Plager og Farer (35).</td>
+| valign="top" | Mythiske Skildringer af forskjellige Meteorer og af vor Verden overhoved, nemlig: Valkyrierne, oprindelig dannede af visse Luftsyner (36). Solens Heste (37). Dens Skjold, kaldet ''Svalin'' (38). Solulvene (39). Urjætten ''Ymer'' og hans Forvandling til Jordlegemet (40).
-  </tr>
+|-
-  <tr>
+| valign="top" | VI.
-    <td>V.<br><br></td>
+| valign="top" | ''Grimner'' opfordrer de Tilstedeværende at borttage de store over liden hængende Kjedler, for at aabne Udsigten til Luften gjennem det store Tagvindue (41). Han fortsætter sin mythologiske Undervisning, især om Skibet ''Skybladner'' (42) og visse Ting, hvoraf enhver er det ypperste i sit Slags (43).
-    <td>Mythiske Skildringer af forskjellige Meteorer og af vor Verden overhoved, nemlig: Valkyrierne, oprindelig dannede af visse Luftsyner (36). Solens Heste (37). Dens Skjold, kaldet ''Svalin'' (38). Solulvene (39). Urjætten ''Ymer'' og hans Forvandling til Jordlegemet (40).</td>
+|-
-  </tr>
+| valign="top" | VII.
-  <tr>
+| valign="top" | Da Kjedlerne imidlertid vare tagne bort, og ''Grimner'' da havde oplöftet sit Aasyn mod Himlen, saa at ''Aserne'' gjenkjendte det, og saa hans qvalfulde Stilling, siger han sig at vente Hjelp fra dem, og truer med deres snare Ankomst (44). Nu opregner han en stor Deel af  sine (eller ''Odins'') mythologiske Navne, hvoraf han især havde paataget sig nogle paa visse Tog og i visse Begivenheder (45-49).
-    <td>VI.<br><br></td>
+|-
-    <td>''Grimner'' opfordrer de Tilstedeværende at borttage de store over liden hængende Kjedler, for at aabne Udsigten til Luften gjennem det store Tagvindue (41). Han fortsætter sin mythologiske Undervisning, især om Skibet ''Skybladner'' (42) og visse Ting, hvoraf enhver er det ypperste i sit Slags (43).</td>
+| valign="top" | VIII.
-  </tr>
+| valign="top" | Da ''Geirröd'' endnu ikke besinder sig eller gjenkjender ''Odin'' af hans Lære, bebrejder Guden ham hans Drukkenskab og deraf flydende Bedaarelse, opsiger ham sin Naade og alle Einheriers Yndest, og fordrer hans Liv ved det blodige Sværd (50-52). Endelig fremsiger han sit Hovednavn ''Odin'', tilligemed forskjellige andre af sine Benævnelser (53) Men nu er det for sildig for ''Geirröd''.
-  <tr>
+|}
-    <td>VII.<br><br><br></td>
 <center>———</center>
-<table border="0">
-  <tr>
+{|  border="0"
-    <td>B.<br><br></td>
+| valign="top" | B.
-    <td>Det korte prosaiske Tillæg, der indeholder Slutningen af det förstommeldte Folkesagn, nemlig Beretningen om ''Geirröds'' Död og den deraf fölgende Opfyldelse af ''Odins'' Löfte, ved ''Agnars'' Thronbestigelse.</td>
+| valign="top" | Det korte prosaiske Tillæg, der indeholder Slutningen af det förstommeldte Folkesagn, nemlig Beretningen om ''Geirröds'' Död og den deraf fölgende Opfyldelse af ''Odins'' Löfte, ved ''Agnars'' Thronbestigelse.
-  </tr>
+|}
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=OOOOOOOOO]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Udsigt over Indholdet Grimnersmaal (FM)]] !!  !!
 |-
 |}