Vǫlsungakviða - Revisjonshistorikk

Carsten på 7. jul. 2022 kl. 09:04

2022-07-07T09:04:20Z

Carsten på 7. jul. 2020 kl. 14:57

2020-07-07T14:57:01Z

Carsten på 7. jul. 2020 kl. 14:54

2020-07-07T14:54:05Z

Carsten på 20. apr. 2020 kl. 06:39

2020-04-20T06:39:13Z

Carsten på 18. apr. 2020 kl. 07:41

2020-04-18T07:41:37Z

Carsten på 19. jan. 2019 kl. 17:25

2019-01-19T17:25:38Z

Jesper på 5. feb. 2017 kl. 14:28

2017-02-05T14:28:35Z

Jesper på 5. feb. 2017 kl. 14:28

2017-02-05T14:28:15Z

Vis endringer

Jesper: Det første kvad om Helge Hundingsbane

2017-02-04T13:06:57Z

Det første kvad om Helge Hundingsbane

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Helgakviða Hundingsbana I]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fyrste kvædet um Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Förste Sang om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Vǫlsungakviða]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvæde om Helge Hundingsbane I. (Helga kviþa Hundingsbana þeirra ok Hǫþbrodds)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Kvadet om Helge Hundingsbane og Hødbrodd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane I (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Helge Hundingsbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første kvad om Helge Hundingsbane]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''

Udgivne og tolkede af

[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]

G. E. C. Gads Forlag

København, 1932

<big><big>'''Vǫlsungakviða'''</big></big></center>

<center>[[Fil:Siden_er_under_udarbejdelse.jpg]]</center>

::Hér hefr upp kvæði frá Helga Hundingsbana ok þeira Hǫðbrodds.

::'''1.'''
::Ár vas alda
::þats arar gullu,
::hnigu hęilǫg vǫtn
::af himinfjǫllum,
::þá hafði Hęlga
::hinn hugumstóra
::Borghildr borit
::í Brálundi.

<blockquote>
----

''Ár vas'' o. s. v.: denne el. lign. begyndelse findes flere steder, men altid i yngre digte (Gudr.kv. I, Sigsk., Oddrgr., jfr. Hym.). — ''arar gullu:'' af glæde over en helts fødsel. — ''hęilǫg vǫtn:'' hellige vande; udtrykket findes også i Grimn. 30, men her kan betydn. ikke være den samme; heller ikke er det klart, hvad der her menes med ''himinfjǫll'' (egennavn el. fællesnavn?); er dette kenning for ‘skyerne’, hellige da, fordi regnen (tordenregnen?) kommer fra himlen, gudernes bolig. — ''Borghildr:'' er Sigmunds hustru. — ''Brálundi:'' et ukendt og mytisk sted.

----
</blockquote>

::'''2.'''
::Nótt varð í bœ,
::nornir kómu,
::þærs ǫðlingi
::aldr of skópu,
::þann bǫ́ðu fylki
::frægstan verða
::ok buðlunga
::baztan þykkja.

<blockquote>
----

''bœ:'' bygden. — ''bǫ́ðu:'' ønskede, omtr. = bestemte.

----
</blockquote>

::'''3.'''
::Snøru af afli
::ørlǫgþǫ́ttu,
::þás borgir braut
::í Brálundi;
::þær of gręiddu
::gollin símu
::ok und mánasal
::miðjan fęstu.

<blockquote>
----

''ørlǫgþǫ́ttu:'' skæbnetråde; ''snøru'' hentyder til spindetenen. — ''borgir:'' acc., ''braut'' upersonl.; grunden til dette angives ikke; man kommer snarest til at tænke på torden og lynnedslag, der fulgte med nornernes komme. Det er vanskeligt her at tænke på ufred og fjendeoverfald. — ''gręiddu:'' udrede, udspændte.

----
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Helge Hundingsbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første kvad om Helge Hundingsbane]] !!   !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første kvad om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane (KL)]]  !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane, første Kvad (V.B.Hjort)]] !!   !!

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. jul. 2020 kl. 14:57
Linje 19:		Linje 19:


−	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-i-finnur-jonsson-~~9788743011941~~\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]	+	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. jul. 2020 kl. 14:54
Linje 18:		Linje 18:


−	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''	+
		+	<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-i-finnur-jonsson-9788743011941\| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]

@@ Linje 1 143: / Linje 1 143: @@
 ::'''57.'''
 ::Œstr á ímu,
-::alltrauðr flúgar,
+::alltrauðr flugar,
 ::sá hafði hilmir
 ::hart móðakarn.
@@ Linje 1 171: / Linje 1 171: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''or himni:'' fra luften af. — ''hjalmvitr:'' hjælm-væsen, væsner med hjælme, jfr. ''hjalmaðar s&#491;&#769;tu'' i Hák.m&#491;&#769;l 11. — ''óx g&#281;ira gnýr:'' som følge af valkyrjernes komme; ‘spydenes gny’ = kamp. — ''sárvitr:'' sår-væsner, kan næppe være andet end valkyrjerne. — ''þá kvað'' o. s. v.: m. h. t. formen jfr. v. 34. — ''h&#491;&#769;lu skær:'' jættekvindens hest, ulv; ''h&#491;&#769;lu'' er en sikker rettelse for ''havlþa''. — ''hugins barri:'' ravnens korn (føde), ligene.
+''ór himni:'' fra luften af. — ''hjalmvitr:'' hjælm-væsen, væsner med hjælme, jfr. ''hjalmaðar s&#491;&#769;tu'' i Hák.m&#491;&#769;l 11. — ''óx g&#281;ira gnýr:'' som følge af valkyrjernes komme; ‘spydenes gny’ = kamp. — ''sárvitr:'' sår-væsner, kan næppe være andet end valkyrjerne. — ''þá kvað'' o. s. v.: m. h. t. formen jfr. v. 34. — ''h&#491;&#769;lu skær:'' jættekvindens hest, ulv; ''h&#491;&#769;lu'' er en sikker rettelse for ''havlþa''. — ''hugins barri:'' ravnens korn (føde), ligene.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----

@@ Linje 191: / Linje 191: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''H&#281;lga nafn: H&#281;lga'' er genitiv, ‘navnet Helge’. — ''Hringstaði, Sigarsv&#491;llu:'' er minder om Helges sællandske rige, Ringsted, Sigarsvold; ''Sólfj&#491;ll, Snæfj&#491;ll'' er fingerede navne, bægge udanske, nærmest norske; ''Hringst&#491;d'' er vel blot en variant til ''Hringstaðir; Hótún'' kunde godt være dansk, ''Himinvanga'' er blot fingeret. — ''blóðorm:'' sværd. — ''bíinn:'' udstyret med guld el. sølv (på hjaltet). Også denne gave havde symbolsk betydn., jfr. den arabiske skildring af Rûs: »Når en af dem fødes en sön, tager han et blottet sværd, lægger det foran den nyfødte og siger: jeg efterlader dig ikke nogen ejendom i arv, dit er kun, hvad du skaffer dig selv med dette sværd« (V. Thomsen, Sml. skr. I, 272). — ''brœðr:'' dativ.
+''H&#281;lga nafn: H&#281;lga'' er genitiv, ‘navnet Helge’. — ''Hringstaði, Sigarsv&#491;llu:'' er minder om Helges sællandske rige, Ringsted, Sigarsvold; ''Sólfj&#491;ll, Snæfj&#491;ll'' er fingerede navne, bægge udanske, nærmest norske; ''Hringst&#491;d'' er vel blot en variant til ''Hringstaðir; Hótún'' kunde godt være dansk, ''Himinvanga'' er blot fingeret. — ''blóðorm:'' sværd. — ''búinn:'' udstyret med guld el. sølv (på hjaltet). Også denne gave havde symbolsk betydn., jfr. den arabiske skildring af Rûs: »Når en af dem fødes en sön, tager han et blottet sværd, lægger det foran den nyfødte og siger: jeg efterlader dig ikke nogen ejendom i arv, dit er kun, hvad du skaffer dig selv med dette sværd« (V. Thomsen, Sml. skr. I, 272). — ''brœðr:'' dativ.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 260: / Linje 260: @@
 ::Létat buðlungr
 ::bótir uppi
-::né niðja in h&#491;ldr
+::né niðja in h&#281;ldr
 ::nefgj&#491;ld fáa;
 ::v&#491;&#769;n kvað hann mundu
@@ Linje 333: / Linje 333: @@
-::'''16'''
+::'''16.'''
 ::— — — —
 ::hóvar und hj&#491;lmum
@@ Linje 386: / Linje 386: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''líddi:'' plusquamperf. anomalt præt. f. ''l&#281;id'', brugt upers. — ''randa rym:'' skjoldenes larm, kamp; parentetisk sætning. — ''baugbrota:'' ring-bryderen, gavmild mand, her Helge.
+''líddi:'' plusquamperf. anomalt præt. f. ''l&#281;ið'', brugt upers. — ''randa rym:'' skjoldenes larm, kamp; parentetisk sætning. — ''baugbrota:'' ring-bryderen, gavmild mand, her Helge.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 480: / Linje 480: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''Biðið:'' &#596;: ''bragna ok buri þ&#281;ira''. — ''Brand&#281;yju:'' ukendt, sagnhistorisk ø. — ''búna:'' af ''búinn'', rede, rejsefærdig. — ''þadan:'' temporalt, derefter. — ''Heðins&#281;yju:'' ukendt ø, medmindre det er ''Hiddensee'', der har foresvævet digteren, men i så fald har han ikke haft klar forestilling om skuepladsen.
+''Biðið:'' &#596;: ''bragna ok buri þ&#281;ira''. — ''Brand&#281;yju:'' ukendt, sagnhistorisk ø. — ''búna:'' af ''búinn'', rede, rejsefærdig. — ''þaðan:'' temporalt, derefter. — ''Heðins&#281;yju:'' ukendt ø, medmindre det er ''Hiddensee'', der har foresvævet digteren, men i så fald har han ikke haft klar forestilling om skuepladsen.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 620: / Linje 620: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''Draga bað'' o. s. v.: helteskik. — ''h&#491;fn: = skips-h&#491;fn'', skibsmandskabet (udeblev ikke fra mødet med bølgerne). — ''þingloga:'' som svigter, unddrager sig, for at møde på tinge; jfr. et udtryk som ''ljúga holmstefnu. — stagstjórnm&#491;rum:'' heste der har ''stagstjórn'', styrelse ved stag, men ''stag'' var det tov, der gik fra mastens top til forstavnen. — ''st&#281;ypa:'' styrte (dem) i dybet.
+''Draga bað'' o. s. v.: helteskik. — ''h&#491;fn: = skips-h&#491;fn'', skibsmandskabet (udeblev ikke fra mødet med bølgerne). — ''þingloga:'' som svigter, unddrager sig, for at møde på tinge; jfr. et udtryk som ''ljúga hólmstefnu. — stagstjórnm&#491;rum:'' heste der har ''stagstjórn'', styrelse ved ''stag'', men ''stag'' var det tov, der gik fra mastens top til forstavnen. — ''st&#281;ypa:'' styrte (dem) i dybet.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 627: / Linje 627: @@
 ::'''31.'''
-::En þ&#281;im sj&#491;lfum
+::&#280;n þ&#281;im sj&#491;lfum
 ::Sigrún ofan
 ::folkdj&#491;rf of barg
@@ Linje 698: / Linje 698: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''Sinfj&#491;tli kvad:'' er indledningen til v. 35; l. 2-8 er en mellemsætning, et enestående tilfælde af den art. — ''rauðum skildi:'' er krigstegn. — ''r&#491;nd:'' kanten; når den siges at være ‘af guld’, er der tale om et skjold, der kun brugtes som ufredstegn, men ikke til forsvar. — ''sundv&#491;rdr:'' sundvogter, en mærkelig betegnelse, ‘den der behersker sundet’, &#596;: ''Unavágar'' og indsejlingen dertil.
+''Sinfj&#491;tli kvað:'' er indledningen til v. 35; l. 2-8 er en mellemsætning, et enestående tilfælde af den art. — ''rauðum skildi:'' er krigstegn. — ''r&#491;nd:'' kanten; når den siges at være ‘af guld’, er der tale om et skjold, der kun brugtes som ufredstegn, men ikke til forsvar. — ''sundv&#491;rðr:'' sundvogter, en mærkelig betegnelse, ‘den der behersker sundet’, &#596;: ''Unavágar'' og indsejlingen dertil.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 816: / Linje 816: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-Dette vers er mulig indkommet på et galt sted, idet 41 slutter sig til 39, medens indholdet af 40 passer ikke hertil. Også indholdet selv er ret mistænkeligt. — ''et skœða skass:'' du skadelige uhyre. Hds. har ''en'', hvilket må rettes; ''skass'' er velkendt i nyisl., ‘et frækt og utækkeligt fruentimmer’, i no.: »et arrigt menneske, en hustyran« (Aasen); deraf ''skessa'' ‘en jættekvinde’. — ''&#491;tul:'' stridbar. — ''ámátlig:'' meget kraftig. — ''at Alf&#491;dur:'' altså i Valhal. Det hele beror på en besynderlig tankegang. — ''sv&#281;ipvís:'' falsk. Rettelse f. ''svevís''.
+Dette vers er mulig indkommet på et galt sted, idet 41 slutter sig til 39, medens indholdet af 40 passer ikke hertil. Også indholdet selv er ret mistænkeligt. — ''et skœða skass:'' du skadelige uhyre. Hds. har ''en'', hvilket må rettes; ''skass'' er velkendt i nyisl., ‘et frækt og utækkeligt fruentimmer’, i no.: »et arrigt menneske, en hustyran« (Aasen); deraf ''skessa'' ‘en jættekvinde’. — ''&#491;tul:'' stridbar. — ''ámátlig:'' meget kraftig. — ''at Alf&#491;ður:'' altså i Valhal. Det hele beror på en besynderlig tankegang. — ''sv&#281;ipvís:'' falsk. Rettelse f. ''svevís''.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 1 017: / Linje 1 017: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''tyggja:'' fyrsten, &#596;: Hödbrodd. — L. 3-4 kløver den gode sm-hæng, og er utvivlsomt indskud. Det er tvivlsomt, om ''stríðliga'' er adj. el. adv. og om ''kómu'' er infin. (med ''stilli'' som subj.) el. subst. ''(stilli'' da dativ), enten: »de sagde med ophidset sind, at en konge var kommen«, el. »de sagde (meldte) fyrsten en fjendtlig ankomst«. — ''hugði:'' iagttog. — ''ættar sinnar:'' sine sönners. — ''h&#281;rmðar litr:'' ophidselsens farve, udseende. — ''Hniflungum:'' kan ikke være det sm som ''Niflungum''. Navnet må komme af ''Hnefi'' der findes som søkongenavn. Navnet findes også i Atlam&#491;l og Guðr.hv., vistnok ved smblanding med Niflungerne. Digteren har måske brugt navnet som en alml. fyrstebetegnelse.
+''tyggja:'' fyrsten, &#596;: Hödbrodd. — L. 3-4 kløver den gode smhæng, og er utvivlsomt indskud. Det er tvivlsomt, om ''stríðliga'' er adj. el. adv. og om ''kómu'' er infin. (med ''stilli'' som subj.) el. subst. ''(stilli'' da dativ), enten: »de sagde med ophidset sind, at en konge var kommen«, el. »de sagde (meldte) fyrsten en fjendtlig ankomst«. — ''hugði:'' iagttog. — ''ættar sinnar:'' sine sönners. — ''h&#281;rmðar litr:'' ophidselsens farve, udseende. — ''Hniflungum:'' kan ikke være det sm som ''Niflungum''. Navnet må komme af ''Hnefi'' der findes som søkongenavn. Navnet findes også i Atlam&#491;l og Guðr.hv., vistnok ved smblanding med Niflungerne. Digteren har måske brugt navnet som en alml. fyrstebetegnelse.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----
@@ Linje 1 057: / Linje 1 057: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-''folk:'' skarer (vel et bestemt antal; »folk er 40« siger Snorre, men 15 &#215; 40 = 600 synes at være et altfor lille tal). — ''Sogn:'' kan naturligvis ikke være den norske fjord; V&#491;ls.s. har »øen Sok«. Man væntede her dativ, derfor må ''Sogn'' være fem., og det passer, hvis der er tale om en ø. — ''grindum:'' V&#491;Is.s. har opfattet ordet som egennavn; det er det vel næppe, snarere appell. = ‘indelukke’. — ''brimdýr:'' brændingsdyr, skibe. — ''blásv&#491;rt:'' blåsorte, er vel at tage bogstaveligt; ''blár'' bruges ellers ofte (også i nutiden) om ‘sort’ farve.
+''folk:'' skarer (vel et bestemt antal; »folk er 40« siger Snorre, men 15 &#215; 40 = 600 synes at være et altfor lille tal). — ''Sogn:'' kan naturligvis ikke være den norske fjord; V&#491;ls.s. har »øen Sok«. Man væntede her dativ, derfor må ''Sogn'' være fem., og det passer, hvis der er tale om en ø. — ''grindum:'' V&#491;ls.s. har opfattet ordet som egennavn; det er det vel næppe, snarere appell. = ‘indelukke’. — ''brimdýr:'' brændingsdyr, skibe. — ''blásv&#491;rt:'' blåsorte, er vel at tage bogstaveligt; ''blár'' bruges ellers ofte (også i nutiden) om ‘sort’ farve.
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----

@@ Linje 1 211: / Linje 1 211: @@
 ----
 <font color=DarkSlateGrey>
-'''mær:'' &#596;: Sigrún selv. — De to sidste linjer er vist en tildigtning. — Der er ikke den fjærneste grund til at antage hele verset som uægte tillæg. Tværtimod. I v. 59 ønsker Sigrún Helge til lykke med det herredömme, som han nu har vundet, og v. 60 er da naturligt en lykønskning til, at han og hun nu vil kunne leve sammen; verset er en nærmere forklaring til ''ok una lífi'' (v. 59).
+''mær:'' &#596;: Sigrún selv. — De to sidste linjer er vist en tildigtning. — Der er ikke den fjærneste grund til at antage hele verset som uægte tillæg. Tværtimod. I v. 59 ønsker Sigrún Helge til lykke med det herredömme, som han nu har vundet, og v. 60 er da naturligt en lykønskning til, at han og hun nu vil kunne leve sammen; verset er en nærmere forklaring til ''ok una lífi'' (v. 59).
 </font color=DarkSlateGrey>
 ----