Carsten: Vagn Aagesen: Anden Samtale

2018-06-15T17:19:35Z

Vagn Aagesen: Anden Samtale

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vagn Aagesen: Anden Samtale]] !! !!
|-
|}

<center>[[Naturlyrik og romantik (på dansk)|Naturlyrik og romantik]][[Fil:N.F.S.Grundtvig4.jpg|thumb|200px]]

'''[[Kæmpelivets Undergang i Nord |Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord]]'''<br>af [[Nikolai Frederik Severin Grundtvig biografi | Nik. Fred. Sev. Grundtvig]]

'''Vagn Aagesen eller Jomsborgs Undergang:'''<br><big><big>'''Anden Samtale'''</big></big>
</center>

<big>'''Øen Prinsigd i Hjørungarvaag.'''</big>

Fra den aarle Morgen indtil Middag var stredet haardelig og Jarlerne trængtes saare. Da blev hvilet enstund, og med faa Mænd gik Hakon paa Øen at lede om Raad.

::Hakon.

::Se! hisset drive mine mandeløse Snekker
::Forbi de mange djærve Kæmpers Lig.
::Forbandet være denne Vikingskare!
::Hvi hærgede den ei i Syd og Vest?
::Hvi stævned den til Norrigs nøgne Kyster
::Hvor intet Rov den lokker? kom den hid
::Af Overmod og Ondskab, mig at lære:
::Jeg ikke er den Mægtigste i Nord?
::Og Aser! I, til hvem saa tit jeg bloted,
::Som jeg har reist de stolte Offerhuse,
::Hvis Støtter jeg med Guld har smykket ud,
::Med røde Guld, med Alt hvad mig er dyrest
::Paa denne Jord, I taale det, I ser,
::At Hakon, eders mest nidkære Dyrker,
::Som smed de kristne Klerke ud i Hav,
::Som brændte op de Kristnes Gudehuse,
::At han skal haanes af en Vikingsflok!
::Vred vendte Jarlen sig til de tvende Hofgoder som fulgte ham.
::Hvi giver ei i Dag mig Odin Seier?
::Har jeg da ei af ham den vel fortjent?

:: Første Gode.

::::Gøndul og Skøgul
::::Hroptatyr sender
::::Valen at keise,
::::Nornernes Yngste
::::Stander med Skjoldet,
::::Odin og Skulda
::::Raade for Seiren.
::::Retvis er Nornen,
::::Kløgtig er Odin,
::::Tør du end spørge?
::::Norriges Jarl!

::Anden Gode.

::::Saa aarle, da Solen
::::Sig skyndte fra Hav,
::::Vi bloted til Odin,
::::Vi bloted til Thor,
::::Vi bloted til alle
::::De mægtige Aser;
::::Ei hørte vi Ravnen
::::At skrige i Luft,
::::Men hungrige Ulve
::::De tuded i Skov.
::::Ilde er blotet,
::::Onde er Varsler,
::::Vred er dig Odin.

::Hakon.

::::Saa bloter da bedre,
::::Og skaffer mig bedre
::::Varsel fra Guder!

::Anden Gode.

::::Vel kan vi blote,
::::Neppe dog mægter
::::Hakon at tvinge
::::Mægtige Guder.

::Første Gode.

::::Odin og Skulda
::::Raade for Seiren.
::::Retvis er Nornen,
::::Kløgtig er Odin.
::::Spot ikke længer
::::Norriges Jarl!

::Eivind.

::Jeg mente, Hakon! du var kløgtig.
::Kan du da ei begribe, at
::Bærsærken Thor maa hjelpe sine Brødre,
::At han, som alle Kvinder hader
::Maa ynde kvindeløse Flok?
::Og Odin, har jo Loke sagt, forstaar
::Kun slet blandt Mænd at skifte Seier,
::Thi vend dig bort fra denne Asaflok
::Til stærke Kvinder! du hos dem er vensæl.
::Paakald den store Thorgærd Hørgabrud!

::Goderne.

::::Hørgabrude
::::Rettelig nævnes
::::Frigga og Freia.
::::Argeste Seidmand!
::::Vover du Jetters
::::Kvinder at nævne
::::Hørgabrude?

::Hakon.

::Og sidder hun da ei paa gyldne Stol,
::Paa Gudebænk imellem Thor og Odin?

:: Goderne.

::::Derfor dig Odin
::::Skænker ei Seier,
::::Derfor er Aser
::::Vrede i Hu.

::Eivind.

::Hun sidder vist paa fagre, gyldne Stol
::Paa Gudebænk imellem Thor og Odin;
::Men just fordi hun sidder mellem dem
::Hun sidder ikke øverst, ei allene.
::Naar disse først er borte, skulle vi
::Om dette og om Mer samtale.

::Hakon.

::Jeg eder ei behøver. Ganger kun!

::Første Gode.

::::Ve, ve, ve
::::Over Norriges Jarl,
::::Over Norriges Land!
::::Over Hakon ve!
::::Han har Aser forskudt
::::Og til Jetter sig vendt,
::::Ham har Aser forskudt,
::::Han med Jetter skal dø.

:: Anden Gode.

::::Hørgabrud Freia
::::Hun skal fordrive
::::Thorgerd fra Bænken,
::::Hun skal nedstøde
::::Hakon til Hel.

::Begge.

::::Hakon! vi gange,
::::Med os bortvandre
::::Valhals de rige,
::::Hellige Guder.

::Eivind.

::Naar tog du Tro paa Thorgerd Hørgabrud?

::Hakon.

::Her kan jeg mæle, dog jeg ellers tier,
::Ei meget troer jeg paa nogen Gud,
::Men troer fastest paa min egen Størke.

::Eivind.

::Hvi bygger du da Offerhus og bloter?

:: Hakon.

::En Part for Folkets Skyld, dog og en Part
::Fordi jeg stundum var i Klemme
::Og tyktes at en Bøn til Guder hjalp.
:: Saa var det, da jeg sloges med Guldharald,
::Han hartad blev mig overmægtig, da
::En raadte mig at bede fast til Thorgerd,
::Saa gjorde jeg, og vandt, og derfor har
::Jeg siden den Tid ogsaa hende dyrket.

::Eivind.

::Det Raad var godt ihvem det saa end gav;
::Thi Thorgerd er en saare mægtig Kvinde.
::At tro paa egen Størke, duer ei,
::Det Hele kun kan tro paa egen Størke,
::Og paa det Heles Størke skal vi tro.
::Du kender jo de gamle Sagn om Ymer,
::Og Sønnerne af Bør, ei er det Snak,
::Dog Faa forstaa det nuomtide,
::Alt hvad du ser, og hvad du ikke ser,
::Men som du kunde se, er Ymers Legem,
::Det bundet er af Aserne og nu
::Det stunder efter sig med Magt at løse,
::Og Det som stunder, Det som eier Magt
::Til Strid, er hvad vi nævne Thorgerd,
::Fordi hun er et Værn mod Thor
::Og alle Aser, hun er som en Kvinde,
::Thi hun har født, men hun har født sig selv.

::Hakon.

::Ei fuldelig din Tale jeg begriber;
::Men har da Aser ogsaa rigtig Magt?

:: Eivind.

::Der er en anden Størke til end Thorgerds,
::Og den vi kalde Aser; men den skal
::Gaa under, bukke sig for hendes.
::Og vil du nu fra hende nyde Hjelp,
::Da bed og blot til hende kun allene,
::Og sværg, du ei vil dyrke Aser mer!
::Da gennem mig skal Thorgerds Stemme lyde,
::Og du skal seire over Jomsborgs Magt.

::Hakon.

::Forsværge Aserne, dog tykkes mig
::Hel sært og fælt, jeg selv er Odins Ætmand.

::Eivind.

::Og jeg, en Søn af Røgnvald Rettilbein,
::Nedstammer ikke jeg fra Odin,
::Hin Asamand! men du kan tro,
::At havde han sig selv kun ret forstaaet
::Til Thorgerd selv han havde vendt sin Hug;
::Thi Aser, naar de seire, brat forsvinde,
::Men vinder Thorgerd, blir hun evig til.
::Nu, djærve Frænde! vov at prøve Størke
::Med Valhals Guder! thi ei Jomsborgs Mænd,
::Kun dem det var, som ødte dine Skibe.

:: Hakon.

::Jeg ræddes aldrig, men fra denne Stund
::Jeg veed, hvordan det er at ræddes,
::Og lønlig Gruen gennemryster mig.

::Eivind.

::Det Vikinger vil glædes ved, thi se!
::Nu lægge de jo atter hen omborde.

::Hakon.

::Men vil du da, at jeg fra Gudebænk
::Skal kaste Thors og Freis og Odins Støtter?

::Eivind.

::Ei skal du det; thi Navn er kun en Lyd,
::Og dog til Navnet menig Mand sig klynger,
::Men naar du beder, naar du bloter, da
::Ved Asers Navn du tænke kun paa Thorgerd!
::Se hvor de skarpe Pile flyve hist!
::Det gælder dine Kæmper, Hakon!

:: Hakon.

::Velan! før Vikinger og Aser mig skal tvinge,
::Asynier og Aser evig Haan og Had
::Jeg sværger. Hvad forlanger Thorgerd?

::Eivind.

::Vend dig mod Norden hen, og knæl
::Imellem disse stærke, golde Stubbe,
::Og bed, og Offer byd til Hørgabrud!
::Naar sorte Skyer sanke sig i Norden,
::Og skjule Solen, har hun hørt din Bøn.

Ei var det Under at Jarlens Knæ skjalv under ham der han gik at bede til hin onde Kvinde, men dog knælede han i Nord og mælte:

::Ei mere, Thorgerd! vredes paa din Dyrker!
::Til dig allene har han vendt sin Hug;
::For dig skal sorte Nød og Heste bløde
::Paa Granestub, naar Stormene fra Nord
::Omkaste Skove, naar de sorte Skyer
::Med stærke Døn mod Fjeldespidser briste!
::O hjelp du mig! o hør min Bøn!

::Eivind.

::End skinner Solen, Mere maa du byde;
::Kun Aser nøies med saa ringe Blot;
::Men Thorgerd kun med Mandeblod kan lædskes.

::Hakon.

::De Vikinger, som udi Vold jeg fanger
::Jeg vier til dig, offrer dig ved Nat.

::Eivind.

::End skinner Solen, Mere maa du byde
::Og Hørgabrud vil drikke Nordmænds Blod.

:: Hakon.

::Jeg paa en Høi af Fjenders Hovedskaller
::Min bedste Træl, min Karkur offre vil.

::Eivind.

::End skinner Solen, Mere maa du byde,
::Og Hørgabrud ei drikker Trælleblod.
::Hvi byder du ei hende Blod af Ædling?
::Imens du nøler, ødes dine Skibe.

::Hakon.

::Saa kaar da selv, du strænge Hørgabrud!
::Kun ikke mig, ei Svend og ikke Erik!

::Eivind.

::Nu sankes Skyer, og Solen sortner,
::Og Thorgerd kaarer din liden Erling.
::Med Barneblodet af Odins Æt
::Hun lædsker Tørsten og du faa'r Seier.

::Hakon.

::Min Søn! min Erling! dig jeg kunde glemme!
::For dyrt o Thorgerd! sælger du mig Seier.

::Eivind.

::End kæmper Lys og Mørke, Sol og Sky,
::Behold din Erling, og lad Jomsborg vinde!
::Alt hugge dine Mænd de spændte Reb,
::Og ile bort fra Strid med stærke Aser.

::Hakon.

::Hold Mund, du arge Seidmand! eller fluks
::Med dette Sværd jeg dig til Thorgerd offrer,
::Saa faaer hun ogsaa Blod af Asaæt.

::Eivind.

::Forhast dig ikke, Norges stærke Jarl!
::Thi vid! jeg offrede mig selv til Thorgerd,
::Og alt for kort er end dit lange Sværd,
::Naar spottende jeg ganger under Jorden.

Medens han saa stod, kom en Mand hastelig løbende og mælte:

::Hel hvas er Striden, Man har Odin set
::Paa Skib hos Vagn og Thor hos Bue.
::Kom, skynd dig Hakon! til dit Skib!
::Thi Alle raabe høit paa Jarlen.

::Eivind.

::Har du betænkt dig, Hakon?

:: Hakon.

::Onde Loke!
::Du frister mig.

:: Eivind.

::Saa gør en Bøn,
::Til hine Aser, som du nys forsvor!
::De hjelpe dig vel ud af Nøden.

::Hakon.

::Du spotter – Ha! men du har Ret.
::Evindelig for mig er Asgard lukket,
::Og jeg maa ty til Jotunheim.
::Jeg vil, hvad ei jeg mægter at udsige.

::Eivind.

::Nu, djærve Hakon! har du Seier vundet.
::Gak nu til Skibs og send din Erling hid!

::Hakon.

::Min Erling? ak! nei Thorgerds Erling.

Stormen bragede og Uveiret øgedes, ene stod Eivind vendt imod Norden og mælte:

::::Velkommen du sorte,
::::Du mørknende Sky?
::::Velkommen, velkommen
::::Du Ragnaroks Billed!

::::I Storm og i Mørke,
::::I Hagelens Driver
::::Indsvøber sig Thorgerd,
::::Og Rædsel udbredes,
::::Og Mennesker ødes,
::::Og Jettemagt vokser,
::::Og Aser forgaa.

::::Utgardeloke!
::::Surtur og Geruth!
::::Yrpa og Thorgerd!
::::Glædes, o glædes!
:::: Hakon er eders,
::::Hakon er vores;
::::Gnister af Muspels
::::Rædsomme Luer
::::Bo i hans Bryst.

::::Blusser, o blusser
::::Muspelheims Luer!
::::Snart I med Surtur
::::Rase fra Sønden,
::::Mødes med Jetter,
::::Spille ved Himlen,
::::Tænde og tvinge
::::Valguders Sol!

::::Glæd dig nu, Ymers
::::Tørstige Legem!
::::Snart skal du drikke
::::Asaæts Blod.
::::Du som dig vinder
::::Trindtomkring Midgard!
::::Bid dig i Halen,
::::Knug dig til Midgard!
::::Snart skal du suge
::::Asaæts Blod.

::::Hvislende Stormen
::::Hviner i Luften,
::::Stentunge Hagel
::::Styrter fra Norden,
::::Styrter, og knuser
::::Kæmpernes Isser.

::::Palnatoke!
::::Pral om du mægter!
::::Jomsborg skal falde,
::::Styrte til Jorden,
::::Med den skal Asers
::::Altre nedstyrtes.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]

Vagn Aagesen: Anden Samtale - Revisjonshistorikk

Carsten: Vagn Aagesen: Anden Samtale