Vor Folkeæt i Oldtiden: At blote - Revisjonshistorikk

http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden%3A_At_blote Vor Folkeæt i Oldtiden: At blote - Revisjonshistorikk 2026-04-22T19:39:53Z Revisjonshistorikk for denne siden MediaWiki 1.34.0 http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_At_blote&diff=59363&oldid=prev Carsten på 11. okt. 2020 kl. 08:04 2020-10-11T08:04:35Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 11. okt. 2020 kl. 08:04</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l145" >Linje 145:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 145:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gradevis kan man således udtømme festens betydning ved led for led<del class="diffchange diffchange-inline">' </del>at beskrive hvad blotmanden afstedkommer. Han vier, han rødner, han spiser. Han bruger ordets magt, – i efterhedensk tale og endnu i svensk folkesprog er ordet blote et stærkt udtryk for at udskælde og forbande, det er etymologisk udlagt, at sige en noget på, og ved sine ord tvinge en egenskab ind i ham. Tilbage står dog eet: blotens kraft betinges af mændenes samling til enhed. Den der vilde leve evig, dårede ikke sig selv ved blot at sikre sig nydelse af mad og drikke efter døden; han forlangte at der skulde holdes et drikkelag af mænd til hans minde. Blotets hemmelighed er den fred som var livets første betingelse. Den endrægtige handlen af alle frænder er det som giver alle de andre led i blotet deres værd. Medens »vie« betegner helligelsen, sådan som den vel også nok kunde udøves af enkeltmand, indebærer »blote« den uigenkaldelige forvandling som følger med at vielsen foretages i den højeste helg, af en mand der har renset sig, på et sted der er fyldt med guddommelighed, og under styrkende medhjælp af et helligt festlag, hvis enkelte medlemmer ikke kunde handle mod hinanden som personlighed mod personlighed, men som handlede – ikke symbolsk, men i ordets bogstavelige betydning – som af eet hjærte og een sjæl. Øl og ølfred hævder sig til det sidste som kærnebetegnelsen for offerfesten.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gradevis kan man således udtømme festens betydning ved led for led at beskrive hvad blotmanden afstedkommer. Han vier, han rødner, han spiser. Han bruger ordets magt, – i efterhedensk tale og endnu i svensk folkesprog er ordet blote et stærkt udtryk for at udskælde og forbande, det er etymologisk udlagt, at sige en noget på, og ved sine ord tvinge en egenskab ind i ham. Tilbage står dog eet: blotens kraft betinges af mændenes samling til enhed. Den der vilde leve evig, dårede ikke sig selv ved blot at sikre sig nydelse af mad og drikke efter døden; han forlangte at der skulde holdes et drikkelag af mænd til hans minde. Blotets hemmelighed er den fred som var livets første betingelse. Den endrægtige handlen af alle frænder er det som giver alle de andre led i blotet deres værd. Medens »vie« betegner helligelsen, sådan som den vel også nok kunde udøves af enkeltmand, indebærer »blote« den uigenkaldelige forvandling som følger med at vielsen foretages i den højeste helg, af en mand der har renset sig, på et sted der er fyldt med guddommelighed, og under styrkende medhjælp af et helligt festlag, hvis enkelte medlemmer ikke kunde handle mod hinanden som personlighed mod personlighed, men som handlede – ikke symbolsk, men i ordets bogstavelige betydning – som af eet hjærte og een sjæl. Øl og ølfred hævder sig til det sidste som kærnebetegnelsen for offerfesten.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_At_blote&diff=59362&oldid=prev Carsten på 11. okt. 2020 kl. 07:04 2020-10-11T07:04:16Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 11. okt. 2020 kl. 07:04</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l97" >Linje 97:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 97:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I religioner af en vis, anden art er ord som dyrke og ære, forsone <FONT COLOR=grey><small> ''(side 177)'' </small></FONT> og formilde dybe ord, fordi de står i pagt med kulturens hjærtekraft. Hos Germanerne – og folk der er åndeligt beslægtede med dem – glider de magtesløse til side; uoverensstemmelsen mellem religionens grundbehov og deres betydning gør dem tomme og overfladiske. Dyrkeren gik til sin lund og til sin gud for at hente styrke, og han behøvede ikke at gå forgæves; men det nyttede intet at han blev ved med at mælde sig som modtagelig, og stille afventede en påfyldning af alle gode gaver. Det stod til ham at gøre guderne menneskelige, i den gamle, dybe betydning af ordet, hvor tonen ligger på en identifikation og deraf følgende sammenkædning af sjæl med sjæl. Uden blanden sind var der ingen forening mulig her i Midgård: Den der ikke kunde inspirere sin næste med sig selv, blev aldrig hans ven, og ingen vilje kunde nå den ene fra den anden. Så formåede da guderne heller intet, nej de vilde intet, førend deres »påkaldere« havde levendegjort dem, som Floke blotede ravnene. Det var menneskene som gjorde guderne nådige ved at besjæle dem med fred af deres fred – ikke ved at vække deres medfølelse, men ved at gøre dem til medfølen. Denne aktive virken er forudsætningen for de tilnavne, »milde«, »blide«, »folket gode«, som i nordisk knyttes til guderne, lovprisninger som derfor i deres rod er forskellige fra de tanker der springer fra disse ord op imod vore guder. Men der stilledes endnu større krav til en mand når han blotede <del class="diffchange diffchange-inline">r </del>det var ham der gjorde guderne store og stærke. Der skulde mere end mandemod, og mere end almindelig belejringskunst til overfor en stad som var et »stort blotsted«, det forstod jo sagamanden endnu dunkelt, da han fortalte om Ragnarssønnerne og deres fortrøstning til at de i Hvitaby vilde finde et objekt der var deres ærgerrighed værdigt. Og man huskede nok også i kristen tid at de guder der var meget blotede var værre at have med at gøre end almindelige vætter.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I religioner af en vis, anden art er ord som dyrke og ære, forsone <FONT COLOR=grey><small> ''(side 177)'' </small></FONT> og formilde dybe ord, fordi de står i pagt med kulturens hjærtekraft. Hos Germanerne – og folk der er åndeligt beslægtede med dem – glider de magtesløse til side; uoverensstemmelsen mellem religionens grundbehov og deres betydning gør dem tomme og overfladiske. Dyrkeren gik til sin lund og til sin gud for at hente styrke, og han behøvede ikke at gå forgæves; men det nyttede intet at han blev ved med at mælde sig som modtagelig, og stille afventede en påfyldning af alle gode gaver. Det stod til ham at gøre guderne menneskelige, i den gamle, dybe betydning af ordet, hvor tonen ligger på en identifikation og deraf følgende sammenkædning af sjæl med sjæl. Uden blanden sind var der ingen forening mulig her i Midgård: Den der ikke kunde inspirere sin næste med sig selv, blev aldrig hans ven, og ingen vilje kunde nå den ene fra den anden. Så formåede da guderne heller intet, nej de vilde intet, førend deres »påkaldere« havde levendegjort dem, som Floke blotede ravnene. Det var menneskene som gjorde guderne nådige ved at besjæle dem med fred af deres fred – ikke ved at vække deres medfølelse, men ved at gøre dem til medfølen. Denne aktive virken er forudsætningen for de tilnavne, »milde«, »blide«, »folket gode«, som i nordisk knyttes til guderne, lovprisninger som derfor i deres rod er forskellige fra de tanker der springer fra disse ord op imod vore guder. Men der stilledes endnu større krav til en mand når han blotede <ins class="diffchange diffchange-inline">– </ins>det var ham der gjorde guderne store og stærke. Der skulde mere end mandemod, og mere end almindelig belejringskunst til overfor en stad som var et »stort blotsted«, det forstod jo sagamanden endnu dunkelt, da han fortalte om Ragnarssønnerne og deres fortrøstning til at de i Hvitaby vilde finde et objekt der var deres ærgerrighed værdigt. Og man huskede nok også i kristen tid at de guder der var meget blotede var værre at have med at gøre end almindelige vætter.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_At_blote&diff=59361&oldid=prev Carsten på 11. okt. 2020 kl. 06:59 2020-10-11T06:59:14Z

<p></p> <table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface"> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="nb"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 11. okt. 2020 kl. 06:59</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l97" >Linje 97:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 97:</td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I religioner af en vis, anden art er ord som dyrke og ære, forsone <FONT COLOR=grey><small> ''(side 177)'' </small></FONT> og formilde dybe ord, fordi de står i pagt med kulturens hjærtekraft. Hos Germanerne – og folk der er åndeligt beslægtede med dem – glider de magtesløse til side; uoverensstemmelsen mellem religionens grundbehov og deres betydning gør dem tomme og overfladiske. Dyrkeren gik til sin lund og til sin gud for at hente styrke, og han behøvede ikke at gå forgæves; men det nyttede intet at han blev ved med at mælde sig som modtagelig, og stille afventede en påfyldning af alle gode gaver. Det stod til ham at gøre guderne menneskelige, i den gamle, dybe betydning af ordet, hvor tonen <del class="diffchange diffchange-inline">rigger </del>på en identifikation og deraf følgende sammenkædning af sjæl med sjæl. Uden blanden sind var der ingen forening mulig her i Midgård: Den der ikke kunde inspirere sin næste med sig selv, blev aldrig hans ven, og ingen vilje kunde nå den ene fra den anden. Så formåede da guderne heller intet, nej de vilde intet, førend deres »påkaldere« havde levendegjort dem, som Floke blotede ravnene. Det var menneskene som gjorde guderne nådige ved at besjæle dem med fred af deres fred – ikke ved at vække deres medfølelse, men ved at gøre dem til medfølen. Denne aktive virken er forudsætningen for de tilnavne, »milde«, »blide«, »folket gode«, som i nordisk knyttes til guderne, lovprisninger som derfor i deres rod er forskellige fra de tanker der springer fra disse ord op imod vore guder. Men der stilledes endnu større krav til en mand når han blotede r det var ham der gjorde guderne store og stærke. Der skulde mere end mandemod, og mere end almindelig belejringskunst til overfor en stad som var et »stort blotsted«, det forstod jo sagamanden endnu dunkelt, da han fortalte om Ragnarssønnerne og deres fortrøstning til at de i Hvitaby vilde finde et objekt der var deres ærgerrighed værdigt. Og man huskede nok også i kristen tid at de guder der var meget blotede var værre at have med at gøre end almindelige vætter.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I religioner af en vis, anden art er ord som dyrke og ære, forsone <FONT COLOR=grey><small> ''(side 177)'' </small></FONT> og formilde dybe ord, fordi de står i pagt med kulturens hjærtekraft. Hos Germanerne – og folk der er åndeligt beslægtede med dem – glider de magtesløse til side; uoverensstemmelsen mellem religionens grundbehov og deres betydning gør dem tomme og overfladiske. Dyrkeren gik til sin lund og til sin gud for at hente styrke, og han behøvede ikke at gå forgæves; men det nyttede intet at han blev ved med at mælde sig som modtagelig, og stille afventede en påfyldning af alle gode gaver. Det stod til ham at gøre guderne menneskelige, i den gamle, dybe betydning af ordet, hvor tonen <ins class="diffchange diffchange-inline">ligger </ins>på en identifikation og deraf følgende sammenkædning af sjæl med sjæl. Uden blanden sind var der ingen forening mulig her i Midgård: Den der ikke kunde inspirere sin næste med sig selv, blev aldrig hans ven, og ingen vilje kunde nå den ene fra den anden. Så formåede da guderne heller intet, nej de vilde intet, førend deres »påkaldere« havde levendegjort dem, som Floke blotede ravnene. Det var menneskene som gjorde guderne nådige ved at besjæle dem med fred af deres fred – ikke ved at vække deres medfølelse, men ved at gøre dem til medfølen. Denne aktive virken er forudsætningen for de tilnavne, »milde«, »blide«, »folket gode«, som i nordisk knyttes til guderne, lovprisninger som derfor i deres rod er forskellige fra de tanker der springer fra disse ord op imod vore guder. Men der stilledes endnu større krav til en mand når han blotede r det var ham der gjorde guderne store og stærke. Der skulde mere end mandemod, og mere end almindelig belejringskunst til overfor en stad som var et »stort blotsted«, det forstod jo sagamanden endnu dunkelt, da han fortalte om Ragnarssønnerne og deres fortrøstning til at de i Hvitaby vilde finde et objekt der var deres ærgerrighed værdigt. Og man huskede nok også i kristen tid at de guder der var meget blotede var værre at have med at gøre end almindelige vætter.</div></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> <tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr> </table>

Carsten http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_At_blote&diff=49059&oldid=prev Carsten: Vor Folkeæt i Oldtiden: At blote 2019-01-01T13:15:14Z

<p>Vor Folkeæt i Oldtiden: At blote</p> <a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Vor_Folke%C3%A6t_i_Oldtiden:_At_blote&diff=49059">Vis endringer</a>

Carsten