Linje 128:

−

Vi har det forud for Romerne at vi er blevet vejlede til at betragte Germanerlivet indefra. De gamle så meget, og de var ofte skarpe iagttagere. Den allerstørste part af det Romere og Grækere har skrevet om Germanerne, er rigtigt på sin måde. Men hver eneste bemærkning, stor eller lille, bærer mærke af at skyldes et strejf syn ind over grænsen. På beretteren mærker man altid, at han har stået langt udenfor; han har set hvad disse mennesker gjorde, men han har ikke forstået hvorfor de gjorde sådan. Handlingen kommer i hans gengivelse til at stå ude af perspektiv og forhold; jo korrektere enkelthederne er, des besynderligere virker sammenstillingen. I bedste fald får man af skildringen samme groteske indtryk, som når man på afstand ser mennesker tale og gestikulere, uden at ane hvad det er der optager dem.

+

Vi har det forud for Romerne at vi er blevet vejlede til at betragte Germanerlivet indefra. De gamle så meget, og de var ofte skarpe iagttagere. Den allerstørste part af det Romere og Grækere har skrevet om Germanerne, er rigtigt på sin måde. Men hver eneste bemærkning, stor eller lille, bærer mærke af at skyldes et strejfsyn ind over grænsen. På beretteren mærker man altid, at han har stået langt udenfor; han har set hvad disse mennesker gjorde, men han har ikke forstået hvorfor de gjorde sådan. Handlingen kommer i hans gengivelse til at stå ude af perspektiv og forhold; jo korrektere enkelthederne er, des besynderligere virker sammenstillingen. I bedste fald får man af skildringen samme groteske indtryk, som når man på afstand ser mennesker tale og gestikulere, uden at ane hvad det er der optager dem.

Vor Folkeæt i Oldtiden: Indledning - Revisjonshistorikk

Carsten på 1. sep. 2019 kl. 08:26

Carsten: Vor Folkeæt i Oldtiden: Indledning

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. sep. 2019 kl. 08:26
Linje 128:		Linje 128:


−	Vi har det forud for Romerne at vi er blevet vejlede til at betragte Germanerlivet indefra. De gamle så meget, og de var ofte skarpe iagttagere. Den allerstørste part af det Romere og Grækere har skrevet om Germanerne, er rigtigt på sin måde. Men hver eneste bemærkning, stor eller lille, bærer mærke af at skyldes et ~~strejf syn~~ ind over grænsen. På beretteren mærker man altid, at han har stået langt udenfor; han har set hvad disse mennesker gjorde, men han har ikke forstået hvorfor de gjorde sådan. Handlingen kommer i hans gengivelse til at stå ude af perspektiv og forhold; jo korrektere enkelthederne er, des besynderligere virker sammenstillingen. I bedste fald får man af skildringen samme groteske indtryk, som når man på afstand ser mennesker tale og gestikulere, uden at ane hvad det er der optager dem.	+	Vi har det forud for Romerne at vi er blevet vejlede til at betragte Germanerlivet indefra. De gamle så meget, og de var ofte skarpe iagttagere. Den allerstørste part af det Romere og Grækere har skrevet om Germanerne, er rigtigt på sin måde. Men hver eneste bemærkning, stor eller lille, bærer mærke af at skyldes et strejfsyn ind over grænsen. På beretteren mærker man altid, at han har stået langt udenfor; han har set hvad disse mennesker gjorde, men han har ikke forstået hvorfor de gjorde sådan. Handlingen kommer i hans gengivelse til at stå ude af perspektiv og forhold; jo korrektere enkelthederne er, des besynderligere virker sammenstillingen. I bedste fald får man af skildringen samme groteske indtryk, som når man på afstand ser mennesker tale og gestikulere, uden at ane hvad det er der optager dem.