Zeni’ernes Reiser i Norden - Revisjonshistorikk

Carsten på 5. jun. 2020 kl. 16:57

2020-06-05T16:57:31Z

Carsten på 4. jun. 2020 kl. 16:59

2020-06-04T16:59:06Z

Knut: /* Zeni-Kaartets "Engrouenlant" er neppe Grønland */

2020-06-04T15:45:04Z

Zeni-Kaartets "Engrouenlant" er neppe Grønland

Knut: /* Zeni-Kaartets Frisland er Island */

2020-06-04T15:42:46Z

Zeni-Kaartets Frisland er Island

Knut: /* Zeni-Kaartets Frisland er Island */

2020-06-04T15:41:33Z

Zeni-Kaartets Frisland er Island

Knut: /* Hvad er Zeniernes Frisland? */

2020-06-04T15:36:52Z

Hvad er Zeniernes Frisland?

Knut på 4. jun. 2020 kl. 15:25

2020-06-04T15:25:04Z

Knut på 4. jun. 2020 kl. 15:22

2020-06-04T15:22:30Z

Knut: /* Zeni-brødrene og "Frislanda" */

2020-06-04T14:51:43Z

Zeni-brødrene og "Frislanda"

Knut: /* Zeni-brødrene og "Frislanda" */

2020-06-04T14:50:50Z

Zeni-brødrene og "Frislanda"

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 <br>'''og Reiser i dette mellem Aarene 1390 og 1405.'''</br>
-Af '''Japetus Steenstrup'''
+Af '''[[Japetus Steenstrup biografi|Japetus Steenstrup]]'''
 <br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"|- style="background-color:#e9e9e9"
+{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2020 kl. 15:45
Linje 834:		Linje 834:

	:* Laurentii Frisii Kaart over Europa og vestlige Asien af 1522, (Smlgn. Ptolomæus-Udgaven fra 1596 og dennes Fremstilling af Grønland som en meget lang Ø<ref>Et mere langstrakt Grønland har ogsaa Verrazano, omtr. fra Aaret 1529, ifølge det lille Photografi deraf hos Dr. Dale i Journ. Americ. Geograph. Soc. 1879. p. 34. Om Ribero (1529) siger Humboldt II. p. 121. not. 3: "qui prolonge le Greenland (Engrolant) de l'ouest å l'est pour le rattacher à la Suede".</ref>.)		:* Laurentii Frisii Kaart over Europa og vestlige Asien af 1522, (Smlgn. Ptolomæus-Udgaven fra 1596 og dennes Fremstilling af Grønland som en meget lang Ø<ref>Et mere langstrakt Grønland har ogsaa Verrazano, omtr. fra Aaret 1529, ifølge det lille Photografi deraf hos Dr. Dale i Journ. Americ. Geograph. Soc. 1879. p. 34. Om Ribero (1529) siger Humboldt II. p. 121. not. 3: "qui prolonge le Greenland (Engrolant) de l'ouest å l'est pour le rattacher à la Suede".</ref>.)
		+

	Paa denne fra Zeni-Kaartbladets "Engronelant" nedstammende Fremstilling af Grønland paa den ovennævnte Gruppe af Kaart, der altsaa udkom 10—20, ja 40—60 Aar tidligere end Originalkaartets Publikation (1558), lægger jeg en ikke ringe Vægt, da den synes mig at give et nyt Vidnesbyrd om den tidlige Afbenyttelse af Zeniernes Kaarttegninger og om Ælden af disses nuværende Ordning paa Kaartbladet.		Paa denne fra Zeni-Kaartbladets "Engronelant" nedstammende Fremstilling af Grønland paa den ovennævnte Gruppe af Kaart, der altsaa udkom 10—20, ja 40—60 Aar tidligere end Originalkaartets Publikation (1558), lægger jeg en ikke ringe Vægt, da den synes mig at give et nyt Vidnesbyrd om den tidlige Afbenyttelse af Zeniernes Kaarttegninger og om Ælden af disses nuværende Ordning paa Kaartbladet.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2020 kl. 15:42
Linje 382:		Linje 382:

	:*"DURO" , som det aldeles utvivlsomt har været skrevet, = "Grimsey" baade ifølge Beliggenheden og Navnet. Beliggenheden er allerede betegnende. Saavel ifølge Majors photogr. K. som vort Originalkaart er det let at paavise, at de som IL læste Skrifttræk ere feilagtigen udtydede. Istedetfor den horizontale Grundlinie, som det læste Bogstav L burde have, viser der sig nemlig en skraat fremstikkende Linie, som det fremsparkende Been, Bogstavet R har overalt paa Kaartbladet, uden Undtagelse, og en Rest af det øvre Øie paa R viser sig at være Kilden til det noget skraa Skaft, man havde tillagt L'et, medens samme Bogstavs lodrette Rygstav er bleven frigjort og læst som I. Navnet, der er sat paa Øen, er følgelig saa tydelig, som det kan ønskes, nti at læse som "DURO" men dette betyder, som bekjendt, paa Italiensk: barsk, haard og uforsagt og lign., og dette er jo den bogstavelige Betydning af det Mandsnavn: "Grimr", hvoretter Øen har Navn.		:*"DURO" , som det aldeles utvivlsomt har været skrevet, = "Grimsey" baade ifølge Beliggenheden og Navnet. Beliggenheden er allerede betegnende. Saavel ifølge Majors photogr. K. som vort Originalkaart er det let at paavise, at de som IL læste Skrifttræk ere feilagtigen udtydede. Istedetfor den horizontale Grundlinie, som det læste Bogstav L burde have, viser der sig nemlig en skraat fremstikkende Linie, som det fremsparkende Been, Bogstavet R har overalt paa Kaartbladet, uden Undtagelse, og en Rest af det øvre Øie paa R viser sig at være Kilden til det noget skraa Skaft, man havde tillagt L'et, medens samme Bogstavs lodrette Rygstav er bleven frigjort og læst som I. Navnet, der er sat paa Øen, er følgelig saa tydelig, som det kan ønskes, nti at læse som "DURO" men dette betyder, som bekjendt, paa Italiensk: barsk, haard og uforsagt og lign., og dette er jo den bogstavelige Betydning af det Mandsnavn: "Grimr", hvoretter Øen har Navn.
		+

	Vi behøve ikke at fortsætte videre med disse Sammenstillinger for at godtgjøre vore ovenfor fremsatte Yttringer om det Zeniske Frisland-Kaart, men med det vundne Udbytte af de mange Stednavne for Øie og i Kraft netop af Udbyttet ville vi i Korthed samle Hovedtrækkene af et Billede, der begynder at oprulle sig for os, da dette allerede nu tillader os at see Zenierne og deres Reise i et helt andet Lys og med bestemtereTræk, end det har været vore Forgængere muligt.		Vi behøve ikke at fortsætte videre med disse Sammenstillinger for at godtgjøre vore ovenfor fremsatte Yttringer om det Zeniske Frisland-Kaart, men med det vundne Udbytte af de mange Stednavne for Øie og i Kraft netop af Udbyttet ville vi i Korthed samle Hovedtrækkene af et Billede, der begynder at oprulle sig for os, da dette allerede nu tillader os at see Zenierne og deres Reise i et helt andet Lys og med bestemtereTræk, end det har været vore Forgængere muligt.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2020 kl. 15:41
Linje 338:		Linje 338:

	:*"Alancon" har imidlertid i det italienske Sprog neppe noget nærmere staaende Ord end "Alano", der i alt Fald betegner en "Hund", og ovenikjøbet en meget stor Hund, en af de store Former, f. Ex. den store Jagt- Hund, Ulve- eller Bjørne-Hund. Da dens italienske Navn hidrører fra det i Middelalderens Latin brugte Navn for den: ''Canis alanus'', der skal have været afledet fra dens antagne Hjem Albania, kunde et deraf dannet Adjektiv: ''albanicus'' endog lettere have efterladt sig Navneformen ''alanco'' end det nu kjendte ''alano''. Derved vilde vi dog kun være komne til et "Hundevatn" og ikke til et "Hunevatn" — om vi ogsaa tænkte os begge Ord som sammenhørende. Det vil imidlertid, som vi gaae fremad i disse Forskninger, blive tydeligt, til ikke ringe Forundring for os, at der af disse hidtil uforstaaede Stednavne dukker mangt et Vidnesbyrd op om et meget sikkert Kjendskab til deres Betydning i det islandske Sprog, og derfor tør vi ikke slaae os til Ro med den iøvrigt ikke usandsynlige Tanke, at her maaskee kunde være indtraadt en Misforstaaelse af de to Ord: "Hund" og "Hun". — En anden Udlægning ligger heldigvis ogsaa saa nær, at den, understøttet ved Paralleler, der senere ville forekomme, endog nærmer sig stærkt til Vished. De to første Bogstaver i "Alanco" have paa det mørske Kaart været noget ufuldstændige og have skullet læses ikke ''Al'', men ''Bi'', idet Bogstavet B havde tabt noget af sin Grundlinie og var derved bleven ligt et A, og, omvendt. Prikken over i er bleven antaget at være den øverste , løsnede Del af et 1 (cfr. ovenfor ved Bolungarvig). Det skjønnes let, at de to Ord ''Aquaa'' og ''Biancov'' da ville dække Hvitahjørns-Vandet = "Hunavatn".		:*"Alancon" har imidlertid i det italienske Sprog neppe noget nærmere staaende Ord end "Alano", der i alt Fald betegner en "Hund", og ovenikjøbet en meget stor Hund, en af de store Former, f. Ex. den store Jagt- Hund, Ulve- eller Bjørne-Hund. Da dens italienske Navn hidrører fra det i Middelalderens Latin brugte Navn for den: ''Canis alanus'', der skal have været afledet fra dens antagne Hjem Albania, kunde et deraf dannet Adjektiv: ''albanicus'' endog lettere have efterladt sig Navneformen ''alanco'' end det nu kjendte ''alano''. Derved vilde vi dog kun være komne til et "Hundevatn" og ikke til et "Hunevatn" — om vi ogsaa tænkte os begge Ord som sammenhørende. Det vil imidlertid, som vi gaae fremad i disse Forskninger, blive tydeligt, til ikke ringe Forundring for os, at der af disse hidtil uforstaaede Stednavne dukker mangt et Vidnesbyrd op om et meget sikkert Kjendskab til deres Betydning i det islandske Sprog, og derfor tør vi ikke slaae os til Ro med den iøvrigt ikke usandsynlige Tanke, at her maaskee kunde være indtraadt en Misforstaaelse af de to Ord: "Hund" og "Hun". — En anden Udlægning ligger heldigvis ogsaa saa nær, at den, understøttet ved Paralleler, der senere ville forekomme, endog nærmer sig stærkt til Vished. De to første Bogstaver i "Alanco" have paa det mørske Kaart været noget ufuldstændige og have skullet læses ikke ''Al'', men ''Bi'', idet Bogstavet B havde tabt noget af sin Grundlinie og var derved bleven ligt et A, og, omvendt. Prikken over i er bleven antaget at være den øverste , løsnede Del af et 1 (cfr. ovenfor ved Bolungarvig). Det skjønnes let, at de to Ord ''Aquaa'' og ''Biancov'' da ville dække Hvitahjørns-Vandet = "Hunavatn".
		+

	Om ogsaa endnu et fjerde Navn — "Vena", der staaer paa Frisland-Kaartets sydvestlige Halvøe — maaskee turde tolkes som Dække over det islandske Navn paa et helt Distrikt eller Syssel, maa Tiden vise. Efter Stedet, hvorpaa Ordet staaer, var jeg tiibøielig til at formode en billedlig eller poetisk Betegnelse ("vena" = Metalaare, men metaforisk ogsaa brugt som Rigdom og Overflødighed) for det ogsaa i Islandsken billedligt — "Gylden-Bryst" — betegnede "Gullbringa"-Syssel, og i mit første Foredrag i Selskabet henstillede jeg ganske løselig denne Formodning. — Men siden den Tid er det blevet mig klart, at om endogsaa nok den poetiske Benævnelse "Gullbringa" paa en blomsterklædt Skrænt eller Bakkeryg paa Sysselets Sydost-Grændse maatte gaae tilbage til 14de Aarhundrede, saa er dog, efter alt hvad man veed (cfr. Kaalund 1. c. I. S. 72.), Navnet "Guldbringe"-Syssel af en meget yngre Oprindelse, selv om det ikke maatte have sit Udspring fra de Danske paa Øen, hvad ogsaa har været formodet.		Om ogsaa endnu et fjerde Navn — "Vena", der staaer paa Frisland-Kaartets sydvestlige Halvøe — maaskee turde tolkes som Dække over det islandske Navn paa et helt Distrikt eller Syssel, maa Tiden vise. Efter Stedet, hvorpaa Ordet staaer, var jeg tiibøielig til at formode en billedlig eller poetisk Betegnelse ("vena" = Metalaare, men metaforisk ogsaa brugt som Rigdom og Overflødighed) for det ogsaa i Islandsken billedligt — "Gylden-Bryst" — betegnede "Gullbringa"-Syssel, og i mit første Foredrag i Selskabet henstillede jeg ganske løselig denne Formodning. — Men siden den Tid er det blevet mig klart, at om endogsaa nok den poetiske Benævnelse "Gullbringa" paa en blomsterklædt Skrænt eller Bakkeryg paa Sysselets Sydost-Grændse maatte gaae tilbage til 14de Aarhundrede, saa er dog, efter alt hvad man veed (cfr. Kaalund 1. c. I. S. 72.), Navnet "Guldbringe"-Syssel af en meget yngre Oprindelse, selv om det ikke maatte have sit Udspring fra de Danske paa Øen, hvad ogsaa har været formodet.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2020 kl. 15:36
Linje 166:		Linje 166:


−	~~dette~~ er altsaa i det Væsentlige, hvad Texten byder os til Oplysning om Frislanda. Fra Kaartbladet, der jo for at bruge Affatterens egne Udtryk, skulde tjene som et Lys, for at give Begreb om det, som uden dette ikke godt kunde forstaaes , skulle vi naturligvis vente særlig Oplysning herom ved det Omrids af en stor Ø, der findes omtrent midt paa Bladet, og som just er betegnet med Navnet Frisland tvers over sig, har en By af samme Navn paa sin østlige Side, og som tillige, foruden mange andre Navne, bærer alle de 8 Stednavne, der ovenfor nævntes i Texten.	+	Dette er altsaa i det Væsentlige, hvad Texten byder os til Oplysning om Frislanda. Fra Kaartbladet, der jo for at bruge Affatterens egne Udtryk, skulde tjene som et Lys, for at give Begreb om det, som uden dette ikke godt kunde forstaaes , skulle vi naturligvis vente særlig Oplysning herom ved det Omrids af en stor Ø, der findes omtrent midt paa Bladet, og som just er betegnet med Navnet Frisland tvers over sig, har en By af samme Navn paa sin østlige Side, og som tillige, foruden mange andre Navne, bærer alle de 8 Stednavne, der ovenfor nævntes i Texten.

	Hvorledes have nu vore tre Forfattere fra dette sidste Decennium benyttet denne dobbelte Kilde? og med hvilket Held?		Hvorledes have nu vore tre Forfattere fra dette sidste Decennium benyttet denne dobbelte Kilde? og med hvilket Held?

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2020 kl. 15:25
Linje 43:		Linje 43:


−	<div style="text-align: right;">©''Knut Rage, Heimskringla, 2020''.</div>	+	<div style="text-align: right;">© ''Knut Rage, Heimskringla, 2020''.</div>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2020 kl. 15:22
Linje 43:		Linje 43:


−	<div style="text-align: right;">''~~K.R.~~, Heimskringla, 2020''.</div>	+	<div style="text-align: right;">©''Knut Rage, Heimskringla, 2020''.</div>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2020 kl. 14:51
Linje 99:		Linje 99:


−	[[File:Map by nicolo zeno 1558.jpg\|center\|~~450px~~\|Zeno-kartet fra 1558. Gjengitt etter Henrich Peter von Eggers, "Priisskrift om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed" (1793). Commons.]]	+	[[File:Map by nicolo zeno 1558.jpg\|center\|600px\|Zeno-kartet fra 1558. Gjengitt etter Henrich Peter von Eggers, "Priisskrift om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed" (1793). Commons.]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jun. 2020 kl. 14:50
Linje 99:		Linje 99:


−	[[File:Map by nicolo zeno 1558.jpg\|center\|~~500~~\|Zeno-kartet fra 1558. Gjengitt etter Henrich Peter von Eggers, "Priisskrift om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed" (1793). Commons.]]	+	[[File:Map by nicolo zeno 1558.jpg\|center\|450px\|Zeno-kartet fra 1558. Gjengitt etter Henrich Peter von Eggers, "Priisskrift om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed" (1793). Commons.]]
		+

	<center>'''Zeno-kartet fra 1558. Gjengitt etter Henrich Peter von Eggers, "Priisskrift om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed" (1793). Commons.'''</center>		<center>'''Zeno-kartet fra 1558. Gjengitt etter Henrich Peter von Eggers, "Priisskrift om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed" (1793). Commons.'''</center>