Forskjell mellom versjoner av «Nordisk Aandsliv»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Nordisk Aandsliv
I Vikingetid og tidlig Middelalder
(Axel Olrik: Nordisk Aandsliv) |
|||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
| − | * | + | * '''Forord''' |
* '''I. [[Folkesamfundet (AO)|FOLKESAMFUNDET]]''' | * '''I. [[Folkesamfundet (AO)|FOLKESAMFUNDET]]''' | ||
| − | ** Fra Smaastamme til Nationalriger. Norden skilt ud fra Goteætten. Raseblanding og Udviklingsforskel. Høvding og Huskarle; Bondesamfundet, Ætten og dens Opløsning. | + | ** <small>Fra Smaastamme til Nationalriger. Norden skilt ud fra Goteætten. Raseblanding og Udviklingsforskel. Høvding og Huskarle; Bondesamfundet, Ætten og dens Opløsning.</small> |
*'''II. [[Mytedigtning (AO)|MYTEDIGTNING]]''' | *'''II. [[Mytedigtning (AO)|MYTEDIGTNING]]''' | ||
| − | ** Mytens tidlige Udspring. Nordboernes tvedelte Livssyn, Jættekamp og Ragnarok. Eddakvadenes Gudeskikkelser | + | ** <small>Mytens tidlige Udspring. Nordboernes tvedelte Livssyn, Jættekamp og Ragnarok. Eddakvadenes Gudeskikkelser.</small> |
*'''III. [[Gudetro (AO)|GUDETRO]]''' | *'''III. [[Gudetro (AO)|GUDETRO]]''' | ||
| − | ** Naturdyrkelse og Tempelhelligdomme. Gudeflokken og den enkelte Hjælper. Thor og Odin. | + | ** <small>Naturdyrkelse og Tempelhelligdomme. Gudeflokken og den enkelte Hjælper. Thor og Odin.</small> |
*'''IV. [[ Heltedigtning (AO)|HELTEDIGTNING]]''' | *'''IV. [[ Heltedigtning (AO)|HELTEDIGTNING]]''' | ||
| − | ** Den hjemlige Heltedigtning: Hagbard, Helge, Skjoldunger. Den ældre Eddas Heltekvad: Vølund, Völsungætten | + | ** <small>Den hjemlige Heltedigtning: Hagbard, Helge, Skjoldunger. Den ældre Eddas Heltekvad: Vølund, Völsungætten.</small> |
*'''V. [[Vikingetiden (AO)|VIKINGETIDEN]]''' | *'''V. [[Vikingetiden (AO)|VIKINGETIDEN]]''' | ||
| − | ** De hjemlige Betingelser. Fremmed Indflydelse. Særpræget i den irske Paavirkning. Starkad-Digtningen. | + | ** <small>De hjemlige Betingelser. Fremmed Indflydelse. Særpræget i den irske Paavirkning. Starkad-Digtningen.</small> |
*'''VI. [[Hedenskab og kristendom (AO)|HEDENSKAB OG KRISTENDOM]]''' | *'''VI. [[Hedenskab og kristendom (AO)|HEDENSKAB OG KRISTENDOM]]''' | ||
| − | ** Overfangsformer: Gisle Surssön, Vølvens Spaadom, Kristendommens Tiltrækning; Hedenskabets saarbare Stilling; »Krist« og Kristendom efter Trosskiftet. | + | ** <small>Overfangsformer: Gisle Surssön, Vølvens Spaadom, Kristendommens Tiltrækning; Hedenskabets saarbare Stilling; »Krist« og Kristendom efter Trosskiftet.</small> |
*'''VII. [[Skjaldekunsten (AO)|SKJALDEKUNSTEN]]''' | *'''VII. [[Skjaldekunsten (AO)|SKJALDEKUNSTEN]]''' | ||
| − | ** Eddakvadenes Form. Den egenlige Skjaldekunst. Det lyriske Gennembrud: Egil Skallegrimssön. | + | ** <small>Eddakvadenes Form. Den egenlige Skjaldekunst. Det lyriske Gennembrud: Egil Skallegrimssön.</small> |
*'''VIII. [[Vikinge- og æventyrsagaer (AO)|VIKINGE- OG ÆVENTYRSAGAER]]''' | *'''VIII. [[Vikinge- og æventyrsagaer (AO)|VIKINGE- OG ÆVENTYRSAGAER]]''' | ||
| − | ** Vikingetidens Helte i Folkets Minde. Hjemliggörelse af middelalderligt Æventyrstof. | + | ** <small>Vikingetidens Helte i Folkets Minde. Hjemliggörelse af middelalderligt Æventyrstof.</small> |
*'''IX. [[Island og dets sagaer (AO)|ISLAND OG DETS SAGAER]]''' | *'''IX. [[Island og dets sagaer (AO)|ISLAND OG DETS SAGAER]]''' | ||
| − | ** Islændingesagaerne og deres Livsvilkaar. Deres Tilblivelse; Egils Saga. Sagaernes Livsopfattelse. | + | ** <small>Islændingesagaerne og deres Livsvilkaar. Deres Tilblivelse; Egils Saga. Sagaernes Livsopfattelse.</small> |
*'''X. [[De lærde islændinge (AO)|DE LÆRDE ISLÆNDINGE]]''' | *'''X. [[De lærde islændinge (AO)|DE LÆRDE ISLÆNDINGE]]''' | ||
| − | ** Historiegranskningen; Are Frode; Snorre Sturlesön som Historiker og Mytolog. Lovkyndigheden. | + | ** <small>Historiegranskningen; Are Frode; Snorre Sturlesön som Historiker og Mytolog. Lovkyndigheden.</small> |
*'''XI. [[Folkevisetiden (AO)|FOLKEVISETIDEN]]''' | *'''XI. [[Folkevisetiden (AO)|FOLKEVISETIDEN]]''' | ||
| − | ** Sen Tilegnelse af Kirke- og Ridderkultur. Absalonstidens genvaagnende Vikingeaand. Sakse og hans Samtid. Adel og Bonde. Dans og Lyrik. Visedigtningens Hjemliggörelse, dens Forhold til Helteidealet. Religiøs Visedigtning | + | ** <small>Sen Tilegnelse af Kirke- og Ridderkultur. Absalonstidens genvaagnende Vikingeaand. Sakse og hans Samtid. Adel og Bonde. Dans og Lyrik. Visedigtningens Hjemliggörelse, dens Forhold til Helteidealet. Religiøs Visedigtning.</small> |
| − | * | + | * '''Literaturhenvisninger''' |
| − | * | + | * '''Udgiverens Efterskrift''' |
Revisjonen fra 1. apr. 2015 kl. 20:27
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
I Vikingetid og tidlig Middelalder
Gyldendal
København,
1927
Indhold
- Forord
- I. FOLKESAMFUNDET
- Fra Smaastamme til Nationalriger. Norden skilt ud fra Goteætten. Raseblanding og Udviklingsforskel. Høvding og Huskarle; Bondesamfundet, Ætten og dens Opløsning.
- II. MYTEDIGTNING
- Mytens tidlige Udspring. Nordboernes tvedelte Livssyn, Jættekamp og Ragnarok. Eddakvadenes Gudeskikkelser.
- III. GUDETRO
- Naturdyrkelse og Tempelhelligdomme. Gudeflokken og den enkelte Hjælper. Thor og Odin.
- IV. HELTEDIGTNING
- Den hjemlige Heltedigtning: Hagbard, Helge, Skjoldunger. Den ældre Eddas Heltekvad: Vølund, Völsungætten.
- V. VIKINGETIDEN
- De hjemlige Betingelser. Fremmed Indflydelse. Særpræget i den irske Paavirkning. Starkad-Digtningen.
- VI. HEDENSKAB OG KRISTENDOM
- Overfangsformer: Gisle Surssön, Vølvens Spaadom, Kristendommens Tiltrækning; Hedenskabets saarbare Stilling; »Krist« og Kristendom efter Trosskiftet.
- VII. SKJALDEKUNSTEN
- Eddakvadenes Form. Den egenlige Skjaldekunst. Det lyriske Gennembrud: Egil Skallegrimssön.
- VIII. VIKINGE- OG ÆVENTYRSAGAER
- Vikingetidens Helte i Folkets Minde. Hjemliggörelse af middelalderligt Æventyrstof.
- IX. ISLAND OG DETS SAGAER
- Islændingesagaerne og deres Livsvilkaar. Deres Tilblivelse; Egils Saga. Sagaernes Livsopfattelse.
- X. DE LÆRDE ISLÆNDINGE
- Historiegranskningen; Are Frode; Snorre Sturlesön som Historiker og Mytolog. Lovkyndigheden.
- XI. FOLKEVISETIDEN
- Sen Tilegnelse af Kirke- og Ridderkultur. Absalonstidens genvaagnende Vikingeaand. Sakse og hans Samtid. Adel og Bonde. Dans og Lyrik. Visedigtningens Hjemliggörelse, dens Forhold til Helteidealet. Religiøs Visedigtning.
- Literaturhenvisninger
- Udgiverens Efterskrift
