Íslendingabók - Lovsigemandsrækken
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Heimskringla Reprint
Íslendingabók
Udgiven ved
FINNUR JÓNSSON
København 1930
I Konungsbók af Grágás findes et afsnit om lovsigemanden, Lögsögumannsþáttr. Her findes bestemte regler om ham, hans valg og virksomhed. Her skal kun bemærkes, at lovsigemanden blev valgt på 3 år ad gangen, men kunde genvælges - så ofte det skulde være -, han skulde dog fremsige tingsordningen den 4. sommer, på tingets første dag (fredagen), hvorefter man skred til nyvalg. Det forudsættes naturligvis, at han er den, som til hver tid kender loven bedst og fuldstændigst. Han fik som lön 200 (dvs.: 240) alen vadmel af 'lovrettesindtægterne', og halvdelen af alle idömte mulkter. Hvis han, uden lovligt forfald, ikke var kommen den nævnte fredag, ifaldt han 3 marks bøde, og man kunde vælge en ny i hans sted.
Efter Ares udtryk (slutn. af 3. kap.) skulde man tro, at han havde regnet Ulfljótr som den første lovsigemand (»Hrafn ... nærmest efter Ulfljótr«). Det har dog næppe været Ares egenlige mening. På en måde kan udtrykket være rigtigt eller dog forståeligt. Fremgangsmåden 930 har vel været følgende: Efter at alle var samlede på tingstedet har Ulfljótr fremsagt sin i forvejen forfattede og rimeligvis af de andre hövdinger bifaldte lov, der nu blev officielt vedtaget. Derefter har man skredet til valget af den første virkelige lovsigemand, Hrafn, der altså med rette må siges at åbne den lange række af lovsigemænd. Men på grund af den nævnte fremsigelse siges Ulfljótr i lovsigemandsfortegnelsen i Uppsalaedda at have først fremsagt love på Island; der tilføjes ret ejendommeligt, lydende som en ren modsigelse: »men han havde dog ikke lovfremsigelse på Island, såvidt man ved«. Dette kan kun forstås som: »men han var ikke en virkelig lovsigemand« (valgt på så og mange år).
Når vi nu skal gennemgå rækken, bemærkes, at Jón Sigurðssons »Lögsögumanna tal og lögmanna« i Safn til sögu Islands II har ydet en fortrinlig støtte.
1. Hrafn Hæingssonr. 930-49. Han var en sön af Ketill hæingr, der vilde hævne Torolf Kveldulfsson og måtte udvandre til Island, hvor han tog land, hele landet mellem Tjorså og Markarfljot. Hans hustru fødte ham en sön kort efter, det var Hrafn, der således er en af de ældste »indfødte«. (1) Både i Uppsalabók og Melabók - hvor lovsigemandsrækken findes - kaldes han den første lovsigemand. Jfr. også Egilssaga. Om ham vides ellers intet; sikkert har han bot på Rangarvellir. Hvorledes han er kommen i besiddelse af sine lovkundskaber vides ikke. Han havde sönnen Sæbjörn eller Sveinbjörn, der kaldes gode, (2) og datteren Þorlaug, moder til Valgarðr gode. Þorgeirr Ásgrímsson skal have købt af Hrafn Odde m. m. (3), der havde tilhørt hans faders landnam.
2. Þórarinn Ragabróðir. 950-69. Han var en sön af den fra Egilssaga kendte Oleifr hjalti, der fik land af Skallagrim i Borgarfjorden.(4) Þórarinn bode på gården Varmalækr og var gift med Tordis, en datter af Olaf feilan. (5) Deres datter var Vigdis, gift med Steinn Þorfinnsson. (5) Hans broder var Ragi, efter hvem han fik sit tilnavn (vist nok fordi dette navn, vel egenlig tilnavn, lød så skæmtsomt); denne siges at have været »stor drabsmand«. En tredje broder var den kun fra Njála kendte Glumr, der blev Hallgerds 2. mand og som også bode på Varmalækr. Þórarinn kaldes »en vis mand«. (6) I hans lovsigemandstid blev Tord gellirs forslag om fjærdingsting og værneting vedtaget (lslb. kap. 5). Nogen forbindelse mellem ham og Hrafn er ukendt.
3. Þorkell máni Þorsteinssonr. 970-84. Han var sönnesön af Ingolfr og bode i Reykjarvik. Hans moder var Dora, en datter af landnamsmanden Hrolfr rauðskeggr (7); hans sön var Þormóðr, der var »allsherjargoði«, da kristendommen blev indført. (8) Om Torkel bruges meget hædrende udtryk for hans tro og opfattelse. (9) Han siges at have afgivet et juridisk votum om jorders ret til drivgods, (10) men det er ikke rigtigt.
4. Þorgeirr Þorkelsson. 985-1001. Han var en sön af Þorkell ifg. Landn., (11) men ifg. Njála (11) af Tjörvi Þorkelsson, hvilket vistnok er rigtigere. Hans moder var Þórunn, en datter af Ása, der var søster til Þóra, moder til Þorkell máni. Her er der således en mærkelig slægtskabsforbindelse til stede, og det ligger da nær at antage, at Torgeir er blevet påvirket af sin frænde Torkel, og at det er denne påvirkning, der har gjort udslaget med hensyn til hans stilling til kristendommen år 1000. Torgeir var 3 gange gift, med Þorkatla Dalakollsdatter, Guðriðr Þorkelsdatter og Alfgerðr (12) Arngeirsdatter, og havde mange börn, også flere uægte. Torgeir kendes bl. a. fra Ljósvetningasaga. I hans tid blev der vedtaget en lov om sagsøgerret i drabssager (Eyrb.), en bestemmelse om, at tinget skulde begynde en uge senere end för (999), samt den berömte lov om kristendommens indførelse (vistnok d. 24. juni 1000).
5. Grímr Svertingssonr. 1002-03. Han var sön af Svertingr Hrolleifssonr og Arnbjörg Raðormsdatter. Arnbjörg blev senere gift med Gnúpr, deres datter var Rannveig. moder til Skapti Þóroddsson. (13) Grimr bode på Mosfell i Mosfellssveit og siges at have været »rig og ætstor« (14); han var gift med Tordis, Egils broderdatter, og hos dem var Egill sine sidste leveår. Herom henvises til sagaen. At Grimr så kort en tid var lovsigemand forklares ved, som Are siger, at han led af hæshed og derfor fik sin søstersön valgt i steden.
6. Skapti Þóroddsson. 1004-30. Den der af alle klædte stillingen længst, og lige. til sin død. Han var, som sagt, en søstersön af Grimr og sön af den bekendte Þóroddr på Hjalli i Olfos og der bode han selv. Han nævnes i mange sagaer, f. eks. i Njála, hvis forfatter ikke er særlig vel stemt imod ham. Han nød. dog en stor anseelse både, som lovkyndig og som menneske. Han var tillige skjald. Han var gift med Tora Steinsdatter. (15) Deres sön var Steinn skjald. Are meddeler selv det vigtigste af hvad der foregik i hans embedstid. Dertil kan föjes, at i hans tid blev holmgang ved lov forbudt.
7. Steinn Þorgestssonr. 1031-33. Han var en sön af Þorgestr, sön af landnamsmanden Steinn mjöksiglandi. Þorgestr var gift med Arnóra, en datter af Þórðr gellir, (16) altså var Steinn en slægtning til Are frode. Steinn hørte til egnen Skógaströnd og bode måske på dens hovedgård Breiðabólstaðr, hvor hans far og farfader bode. (17) I Grettiss. (18) kaldes han 'en vis mand'; han erklærede, at enhver, der havde været fredløs i 20 år, skulde være fri og frels derefter. Ved den her antydede lejlighed blev det vedtaget, at alle troldkyndige personer skulde være fredløse. Gretters drabsmand fik intet af de penge, der var udlovede, »fordi Steinn lovsigemand vilde ikke, at de skulde betales for en niddingsdåd«.
8. Þorkell Tjörvasonr. 1034-53. Om ham vides, mærkeligt nok, intet. Jón Sigurðsson formodede, at han havde været en sön af Tjörve, sön af Þorgeir gode fra Ljósavatn, hvilket er meget sandsynligt.
9. 12. Gellir Bölverkssonr. 1054-62 og 1072-74. også Gellir hørte til »Bredfjordingerne« (Are frodes slægt). Han var en sön af Bölverkr, sön af Eyjolfr enn grái, og Isgerðr Þorsteinsdatter, (19) men Eyjolfr var en sön af Þórðr gellir (nr. 34 i Ares slægtregister). Gellirs broder var den fra Njála kendte unge jurist Eyjolfr.
10. 13. Gunnarr enn spaki. 1063-65 og 1075. Han kaldes Þorgrimssonr i Uppsalaedda og Melabók. Han var fader til lovsigemanden Ulfheðinn; da nu Ulfljótr havde en sön ved navn Gunnarr (kap. 2) og da vi finder her Ulf- i 2 ret sjældne navne, er der næppe tvivl om, at Gunnarr er en efterkommer af Ulfljótr (dennes sön Gunnars sönnesön f. eks.?). Iøvrigt er denne Gunnarr ukendt. (20)
11. Kolbeinn Flosasonr. 1066-71. Denne mand er ellers næsten ukendt, men hans navn og hans faders navn henviser tydelig til Østfjordene. I Þorsteins s. stangarhöggs (21) siges han at have været gift med Guðríðr, en datter af Bjarne Broddhelgason (22) på Hof i Vopnafjorden, og dette bestyrker antagelsen. I Ljosvetningasaga (23) nævnes Kolbeinn og Guðríðr; deres datter skal have været Gudrun, Sæmund frodes hustru; efter andre kilder er hun en datter af Kolbeinn, en sönnesön af Vallabrandr. Denne Kolbeinn skal være bleven begravet i Fljotshverfi. (24) Jón Sigurðsson har ment, at Kolbeinn enten har været netop sön af den fra Njála kendte Flose eller en sön af Flose Vallabrandssonr; denne Kolbeins datter Gudrun var gift med Sæmund frode.
14. Sighvatr Surtssonr. 1076-83. Denne var ifg. Are en søstersön af den nævnte Kolbeinn. Selv var Sighvatr en sön af Surtr Þorsteinssonr i Kirkjubær, men Þorstejnn var en sönnesön af Ketill fifiski. (25) Navnet på Sighvats moder er ukendt, men han havde en sön ved navn Kolbeinn. Þorsteinn var gift med Þórdis, en datter af Helgi skarfr, en broder til Oddleifr, fader til den vise Gestr. Iøvrigt er Sighvatr ukendt. Han har vel bot på sin fædregård Kirkjubær.
15. Markus Skeggjason. 1084-1107. Det er den bekendte skjald og hövding; han kaldes i Kristnis. »den viseste lovsigemand foruden Skapte«. Han hørte til samme slægt som Torkel måne og Torgeirr fra Ljosavatn; han nedstammede fra Helga, en søster til Asa, Torgeirs bedstemoder, og til Tora, moder til Torkel. (26) Som Are siger støttede Markus biskop Gizurr ved gennemførelsen af tiendeloven. Iøvrigt skal vi ikke her komme nærmere ind på Markus' liv. Om hans bedstefader Bjarne se nedenfor.
16. Ulfheðinn Gunnarssonr. 1108-16. Han var en sön af ovennævnte Gunnarr og døde 1116. Hans moder var Vigdís, en datterdatter af Húnrøðr Vefrødssön; men Húnrøðr var bedstefader til Haflide Mársson. (27) Iøvrigt er Ulfheðinn ukendt.
17. BergÞórr Hrafnssonr. 1117-22. Mærkeligt nok er denne mands æt ukendt, og vi ved kun om ham hvad Are meddeler, og at han døde 1123. (28)
[18. Goþmundr Þorgeirsson. 1123-34. Om ham eller hans herkomst vides intet. Jón Sigurðsson formoder, at han har været fra Nordlandet og fader til præsten Þorgeirr Goþmundarson, der nævnes i (Ares) præstefortegnelse, se foran s. VI. I hans første embedsår blev Kristenretten vedtagen. Det er ham, der nævnes i Grágás (29) et par gange som lovforklarer eller lovforslagsstiller.]
Fodnoter:
(1) Se herom Landn. s. 10-11; her siges han at »have først fremsagt love i Island.
(2) Landn. 11.
(3) Landn. 17.
(4) Sst. s. 40. Egilss. s. 95.
(5) Landn. s. 67.
(6) Njála kap. 13.
(7) Landn. s. 15.
(8) Sst. s. 28.
(9) Grettiss. k. 12.
(10) Landn. s. 124.
(11) Kap. 105.
(12) Landn. s. 124.
(13) Landn. s. 19, jfr 29
(14) Egilss. s. 282
(15) Landn. s. 137
(16) Sst. 61.
(17) Hans sön var Þorgestr, den som var uven med Erik d. røde, se dennes saga.
(18) Kap. 77 (Boers udg.).
(19) Landn. s. 79.
(20) Þorkell Þorkelsson har forsøgt at henføre Gunnarr til Ljósavatnsslægten (Skírnir 1926, s. 58-59).
(21) Austfirð. s. s. 86. 92.
(22) Eller af Helga Bjarnes datter.
(23) Isl. forns. I, 131.
(24) Om hele sagen henvises til B. Melsteð Isl. saga III, 34 f., og M. Þórðarson i Árbók Fornl. 1919 s. 13-15.
(25) Landn. s. 78. 143, Laxdæla s. 1-2.
(26) Se Landn. s. 16; om Haldora, Markus' moder, se sst. s. 123, 130.
(27) Landn. s. 102.
(28) Hungrvaka k. 12, Bisk. I, 75.
(29) Kgsbók I a 184, I b 23.
