1. Qvad om Gudrune (FM)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
Gudrun sad over Sigurds Lig; hun græd ikke som andre Qvinder, men hendes Hjerte var nær ved at briste af Sorg. Baade Koner og Mænd gik hen for at tröste hende, men det var ikke let. — Det er et Folkesagn at Gudrun havde nydt noget af Fafners Hjerte, og at hun derfor forstod sig paa Fuglenes Sprog.[1] Dette er endvidere bleven digtet om Gudrun:
- 1. Fordum sig Gudrun
- Beredte til Döden,
- Da sorgfuld hun sad
- Ved Sigurds Lig;
- Ej Öjnene hun væded,
- Ej med Hænder slog,
- Ikke hun klaged
- Som Qvinder andre.
- 2. Höviske [2] Jarler [3]
- Traadte frem,
- For hendes haarde
- Hu at formilde;
- Ikke Gudrun
- Græde kunde;
- Af Sorrig nær
- Selve Döden. [4]
- 3. Jarlers ypperlige
- Qvinder sade
- Guldprydede
- For Gudrune;
- Hver af dem fortalte
- Om den Hjertesorg
- Som hun [5] allerbittrest
- Oplevet havde.
- 4. Da sagde Giaf-lauge,
- Giukes Söster:
- "Mig glædelösest
- Veed jeg paa Jorden;
- Fem Ægtemænds
- Tab har jeg lidt;
- Mistet to Döttre,
- Trende Söstre,
- Otte Brödre —
- Dog jeg end lever!"
- 5. Ikke Gudrun
- Græde kunde,
- Saa var hun sorgfuld
- Efter sin Mage,
- Saa haardt bedrövet
- Ved Konningens Lig.
- 6. Da sagde Herborg,
- Hunalands Dronning:
- "Jeg en end haardere
- Harm maa beklage;
- Mine syv Sönner
- I sydligt Land,
- Og Manden, den ottende,
- Styrted i Kamp.
- 7. Fader og Moder,
- Fire Brödre,
- Dem paa Vandet
- Vinden sveg;
- Bölgen mod Skibets
- Planker dem slog!
- 8. Selv jeg skulde hædre,
- Selv til Graven före,
- Skulde selv behandle
- Deres Jordefærd; [6]
- I et Aar
- Det alt jeg opleved,
- Saa at Ingen mig
- Sögte at tröste. [7]
- 9. Saa blev jeg hæftet
- Og krigsfangen
- I det samme Aars [8]
- Sidste Dage.
- Da jeg maatte pynte
- Og Sko binde
- Paa en Herses [9] Qvinde
- Hver en Morgen.
- 10. Hun trued mig
- Af Aabryne
- Og med haarde
- Hug mig slog.
- Aldrig en Husbonde
- Fandt jeg bedre;
- Ej en Husfrue
- Nogensinde værre." —
- 11. Ikke Gudrun
- Græde kunde,
- Saa var hun sorgfuld
- Efter sin Mage,
- Saa haardt bedrövet
- Ved Konningens Lig.
- 12. Da sagde Guldrande,
- Giukes Datter:
- "Ej meget Fostermoder!
- Du veed, skjönt klog du
- Den unge Qvinde
- At give til Svar." —
- Hun sagde Kongens
- Lig ej skjules burde.
- 13. Bort fra Sigurds
- Krop Lagenet hun rykte,
- Hans Aasyn vendte
- Mod Hustruens Knæ;
- "See til din Elskte!
- Din Mund hans Læber röre
- Som om du favned
- Fyrsten karsk!" —
- 14. Did et Blik
- Gudrun kasted,
- Saa hun Kongens Haar
- Klæbrigt af Blod,
- Heltens klare
- Öjne slukte,
- Fyrstens Bryst
- Flænget af Sværdet.
- 15. Da sank mod Bolstret [10]
- Gudrun tilbage;
- Haarbaandet [11] lösnedes,
- Kinderne rödmed,
- Men en Regndraabe
- Randt til Knæet ned.
- 16. Da græd Gudrun,
- Giukes Datter,
- Saa at stride Taarer
- Styrtede frem
- Og fra Gaarden höjt
- Gjæssene [12] istemte,
- De fromme Fugle
- Som Fruen ejed.
- 17. Da sagde Guldrande,
- Giukes Datter:
- "Eders Kjærlighed
- Stærkest jeg kjendte
- Blandt Mennesker alle
- Over Muld;
- Ingensteds min Söster!
- Var du fornöjet,
- Ude eller inde,
- Uden hos (din) Sigurd."
- 18. Da sagde Gudrun,
- Giukes Datter:
- "Mod Giukes Sönner
- Min Sigurd var
- Som Sværd-Lilien [13]
- Af Græsset opspiret,
- Eller Ædelstenen
- Straalerig
- Over Kongers
- Isse fæstet. [14]
- 19. För jeg og tyktes
- Fyrstens Mænd
- Höjere end nogen
- Herians [15] Dise; [16]
- Nu er jeg saa liden
- Som Lovet i Skove
- Omtumlet af Storm —
- Efter Kongens Död.
- 20. Enten jeg sidder
- Eller mig lægger
- Fortroligst Ven jeg savner [17] —
- Det Giukes Sönner volde —
- Giukes Sönner volde
- Min Ulykke
- Og deres Sösters
- Bedske Graad. —
- 21. Saa I ödelægger
- Land og Folk
- Som I bevared
- Sorne Ede. —
- Intet godt af Guldet [18]
- Gunnar! du nyder;
- Dig skulle de Ringe
- Döden bringe
- For de Ede som
- Du Sigurd har givet.
- 22. Tit var i Gaard
- Glæden större
- Da min Sigurd
- Sadlede Grane,
- Og de til Brynhilde
- At beile uddroge,
- Den Uhelds Trold,
- I en ond Time." —
- 23. Da sagde Brynhilde
- Budles Datter:
- "Gid Mand og Börn
- Den Troldqvinde [19] savne,
- Som dig Gudrun!
- Græde bad
- Og dig i Morges
- Mælet gav." [20]
- 24. Da sagde Guldrande,
- Giukes Datter:
- "Du Alle Forhadte!
- Med de Ord du tie;
- Ædlingers Ulykke [21]
- Immer du var; —
- Hver Vanhelds-Bölge
- Dig omtumler;
- Du syv Kongers
- Bedske Harm,
- Qvinde-Venskabs værste
- Forstyrrerinde!"
- 25. Da sagde Brynhilde
- Budles Datter:
- "Al Ulykke ene
- Atle Volder,
- Min Broder af
- Budle avlet. —
- Da i Hunners
- Hall vi skued
- Slangelejets Flammer
- Konningen pryde;
- Siden den Gang
- Undgjeldet jeg haver;
- Det Syn jeg evig
- Angre skal." [22]
- 26. Ved Stötten hun stod,
- Træet hun favned —
- Af Brynhilde
- Budles Datters
- Öjne Ild gnistred —
- Gift hun fnyste
- Da hun saa
- Sigurds Vunder. — —
Siden gik Gudrun bort derfra, over Skove og Örkener, lige til Danmark, hvor hun opholdt sig i syv Halvaar hos Thora, Hakons Datter. Brynhilde vilde ikke overleve Sigurd; hun lod dræbe otte af sine Trælle og fem Trælqvinder; derefter gjennemborede hun sig selv med et Sværd tildöde, som det fortælles i det korte Qvad om Sigurd. [23]
Noter:
- ↑ See foran S. 37.
- ↑ El. zirlige, belevne.
- ↑ El. herrer, Hofmænd.
- ↑ E. O. færdig at briste af Harme.
- ↑ ↄ: Fortællerinden.
- ↑ El. Selv den sidste Hæder
Jeg dem vise maatte;
Ordne og udföre
Deres Jordefærd. - ↑ El. opmuntre, glæde.
- ↑ E. O. Halvaars.
- ↑ En Friherres.
- ↑ ↄ: Dynen, Puden (i Sengen eller paa Löjbænken).
- ↑ El. a) Haarkammen; b) Diademet; c) selve Haaret.
- ↑ Afzelius har forandret dem til Svaner, ligesom Schlegel o. fl. de indiske. See foran S. 70. See endv. Kosegartens Nala (1820) s. 6, 225-227.
- ↑ (Afzelius). E. O. som Sværd-Lög.
- ↑ E. O. som den klareherlige Ædelsteen, trukket paa et Baand over Kongerne.
- ↑ ↄ: Odins.
- ↑ El. Nogen Qvinde af kongelig Slægt.
- ↑ E. O. jeg savner i Sæde og paa Leje min Tale-Ven (ↄ: Hjerte-Ven).
- ↑ ↄ: af Sigurds Efterladenskab.
- ↑ E. O. den Vætte eller Dise.
- ↑ E O. Maal-Runer. Tale-Runer, ↄ: som da indgav dig hvad du lærte.
- ↑ Egtl. Vanskjæbne; Ulykkes-Norne.
- ↑ Jfr. det tredje Qvad om Sigurd Str. 35-40.
- ↑ See her foran S. 76-83.