Vis kilden til 2. Qvad om Gudrune (FM)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða in forna]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den forne Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den anden eller den gamle Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Goðrúnarkviða hin forna (II)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Det gamle Gudrunskvæde II. (Goþrúnarkviþa en forna II)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det andra kvädet om Gudrun (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=2. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns sorg (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Gudrun (KL)]] !! 
|-
|}
<br>
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821


<big>'''Det Andet Qvad om Gudrune<ref>Ogsaa kaldet Gudruns Harm (Godrúnar-Harmr).</ref>.'''</big></center>
<br>
[See den kbh. Udg. II, 289-324, 940-42, Saga-Bibl. II, 74, 77-78, 256, 258, 266. Den prosaiske Indledning er tilföjet af Samleren, uden at den, forsaavidt Kong Thiodrek nævnes deri, synes at have den mindste oprindelige Sammenhæng med Digtet. Den beroer da maaske paa en yngre Tradition, som staaer i Forbindelse med Fortællingerne i Vilkina-Saga. I Volsunga-Saga nævnes Thiodrek ikke i denne Anledning, skjönt den (i 41<sup>de</sup> og 42<sup>de</sup> Kap. efter Rafns Oversættelse) har et Udtog af denne Sang, ved at forudskikke disse Ord: "Det fortælles at som Gudrun sad en Dag i sit Kammer sagde hun" o. s. v. See ellers Indledningen til det næstfölgende Digt].


Kong Thiodrek <ref>I Vilkina-Saga Thidrek (de danske Kjæmpevisers Didrik af Bern o.s.v.) Jfr. Det tredie Qvad om Gudrune.</ref> var da hos Atle og havde mistet der de fleste af sine Mænd. Thiodrek og Gudrune klagede for hinanden deres Sorger. Hun talte til ham og sang:


:1. "Reen Mö jeg var,
:Af Moder opfödt
:Faver i Buret.
:Brödre höjt jeg elskte.
:Til Giuke mig
:Med Guld udstyred —
:Med Guld udstyred,
:Gav mig til Sigurd.


:2. Saa over Giukes Sönner
:Sigurd var
:Som grönne Lög
:Af Græsset opspired,
:Som höjbenet Hjort <ref>Jfr. III, 306. Ligesom de nordiske Skjalde sammenlignede Heltene med Hjorte, saaledes og de hebraiske, persiske, arabiske og indiske Digtere de skjönne Qvinder med Hinde.</ref>
:Blandt Vildtet i Skove <ref>E. O. blandt de hvasse, &#8580;: vilde Dyr.</ref>
:Og som glödrödt Guld
:Mod graaladne Sölv.


:3. Til mig formente
:Mine Brödre
:At have en Mand
:Herligst af alle;
:Ej de sove kunde,
:Ej om Sager dömme,
:För de havde ladet
:Sigurd omkomme.


:4. Grane löb til Tinge, <ref>See her foran S. 89, samt Digtets Str. 11, 12, 29.</ref>
:Gny var at höre,
:Men da Sigurd
:Selv ikke kom; —
:Alle Sadel-Dyr
:Dryppede af Sved,<ref>El. Blod (da Sveiti i vort ældste Digtersprog betegner begge Dele).</ref>
:Ilde tilredte
:Af de Stridende.


:5. Grædende jeg gik
:Med Grane at tale,
:Jeg med vaade Kinder
:Spurgte den Ganger —
:Grane foer da sammen,
:I Græs sit Hoved skjulte;
:Hesten vidste at
:Ejeren ej leved. <ref>Saa de svenske; Mbr. Jorden vidste at Ejerne (Sigurd og hans Sön?) levede ikke (mere). El. og: (Hestens Hoved) vendte mod Jorden (til Tegn paa at) Ejerne o.s.v.</ref> —


:6. Længe jeg omvanked, <ref>El. længe betænkte jeg mig.</ref>
:Længe Tanker deltes
:För jeg Folkets Vogter <ref>&#8580;: Gunnar.</ref>
:Om Konningen spurgte.


:7. Gunnar stod nedslagen. —
:Högne (dog) mig
:Fortalte Sigurds
:Qvalfulde Död." —


:8. "Hisset ved Floden<ref>E. O. Paa hin Side af Floden eller Söen.</ref>
:Ligger nedhuggen
:Guttorms Banemand,
:Given Ulve —
:See der (din) Sigurd,
:I sydlig Egn;
:Der hörer du
:Ravne gjalde, <ref>El. gjælde, gjalre (i Almuesproget).</ref>
:Örne gjalde
:Glade ved Braden; —
:Ulvene tude
:Over din Mand."


:9. "Hvi vil du Högne!
:Slige Sorger
:Mig Glædelöse
:Saa fortælle —
:Heller skulde dit Hjerte
:Ravne sönderslide
:Over vide Lande, <ref>Jfr. Kjæmpeviserne om Valravnene.</ref>
:End var du blandt Mænd!"


:10. Den ene Gang
:Högne svarte,
:Skyende Glæde,
:Greben af Smerte:
:"Aarsager end flere
:Fik du til Graad,
:Gudrun! hvis mit Hjerte
:Ravnene slede."


:11. Ensom jeg mig skyndte
:Fra den Samtale;
:Rovdyrs vidtomspredte
:Levninger jeg sanked —
:Ej jeg Öjne væded
:Eller slog med Hænder
:Eller mig beklaged
:Som Qvinder andre, 
:Da sorgfuld jeg sad 
:Over Sigurds Lig.<ref>Jfr. det 1<sup>ste</sup> Qvad om Gudrune Str. 1.</ref>


:12. Nat med Næ-Mörke 
:Syntes det mig være, 
:Da qvalfuld jeg sad 
:Over Sigurds Lig. 
:Ulvene mig tyktes 
:Være meget bedre 
:Hvis de lode mig 
:Livet miste,<ref>Her mangle sandsynligvis et Par Linier..</ref>
:— — — — —
:Eller jeg var brændt <ref>&#8580;: paa Ligbaalet.</ref>
:Som Birkeved. 


:13. Foer jeg fra Fjeldet
:Fem Dögn tilsammen,
:Til Halfs<ref>Jfr. foran S. 2 Vols. S. 41<sup>de</sup> Kap.</ref> höje
:Hall jeg kjendte.
:Syv halve Aar
:Sad jeg hos Thora
:Hakons Datter
:I Dannemark. 


:14. Hun mig til Gammen
:Guld indsyede,
:Danske Svaner,
:Sydlige Slotte.


:15. Vi aftegned
:Ædlinges Lege,
:Kunstig afbilded <ref>Egtl. ved Brodering eller Vævning. </ref>
:Kongens Mænd,
:Höjröde<ref>E. O. röde.</ref> Skjolde,
:Hunniske Kjæmper,
:Fyrstens Helte
:Med Hjelme og Sværd.<ref>E. O. Hjelm-hær, Sværd-hær, Kongens Fölge.</ref>


:16. Sigmunds Skibe
:Skrede fra Land
:Med gyldne og
:Udhugne Stavne;<ref>E. O. med forgyldte Masker eller Hjelme og udgraverede Stavne. </ref>
:Paa Borden vi udsyede
:Hvorledes de strede,
:Sigar og Siggeir,
:Sönder paa i Fyen. <ref>Membranen og flere Afskrifter af Vols. S. sætte her Fion (Fyen) for Fron eller Five. Jfr. mine Bidrag t. nord. Archæologie S. 163-70.</ref>


:17. Da spurgte Grimhilde .
:Gothisk Qvinde
:— — — — — <ref>Versebygningen viser öjensynlig at her maa noget mangle. Efter Vols. S. 41<sup>de</sup> Kap. synes Meningen at være: hvorhen Gudrun var kommet (hendes Opholdssted).</ref>
:Borden hun kasted,
:Sönnerne kaldte;
:Hun tit og ofte
:Spurgte derom,
:Om de Söster vilde
:Sönnetabet gjælde,
:Eller for Mandens
:Drab give Bod.<ref>Her er Talen om Sigurds og hans Söns Mord.</ref>


:18. Gunnar redebon
:Guld tilbyde vilde
:Til Bod for den Harm,
:Högne ligervis.


:19. Hun fritted da
:Hvem fare vilde
:Ganger at sadle,
:Karm at styre,
:Heste ride,
:Hög at före,
:Pile fra bugtet
:Bue udskyde.<ref>Her synes et temmelig langt Stykke at mangle. At Vol. S, l. c. at dömme, har det handlet om selve Reisen, hvorpaa Grimhilde ogsaa begav sig. "De vare i Alt 500 ypperlige Mænd."</ref> — —


:20. Valdar (med) Danske
:Og Jarizleif,
:Eymod den tredie
:Med Jarizcar<ref>Disse Navne synes for det meste at være af slavisk eller vendisk Oprindelse. Valdar have ellers en eller flere danske Konger hedet. Vols. S. har her Valdemar (Russ. Wolodemir af Danmark, men udelader Jarizcar ganske.</ref>
:Indginge da
:Fyrster lige;
:Langbardens Mænd<ref>Her har Vols. S. Der vare Langbarder (Longobarder) Franker og Saxer. </ref>
:Bare Kaaber<ref>Egtl. Pelse; Ordet (loda) forekommer og derom i russiske Oldskrifter.</ref> röde,
:Smykkede Brynier,
:Stöbte Hjelme
:Omgjordede med Sværd<ref>Orig. Skalme (lige overensstemmende med det gr. σκαλμη, et thracisk Sværd). </ref> —
:Brun-haarede de vare. 


:21. Enhver vilde mig
:Kostbarheder vælge —
:Kostbarheder vælge
:Og kjærlige Ord,
:Hvis mig de kunde
:For mange Sorger
:Give Forsoning,
:Og selv dem jeg troede. 


:22. Mig bragte Grimhilde
:Et Bæger<ref>Egtl. et fuldt Bæger.</ref> at drikke,
:Koldt og bittert, at
:Jeg Striden glemme skulde;
:Den Drik var styrket
:Med Jordens<ref>E. O. en Steen-Urs el. Fjeldklöfts, &#8580;: mineralsk Vædske; el. ogsaa (Nornen) Urdes Kraft. </ref> Kraft,
:Svalkold Sö<ref>&#8580;:Sövand.</ref>
:Og Soningsblod.<ref>El. Blod (af Qvaser) fra Karret ''Son'' (hvori den stærke Digterdrik, Miöd eller Vin, opbevaredes); Vols. S. vil Sönne-Blod. — Höjst mærkværdig er ellers Overensstemmelsen mellem Tillavningsmaaden af denne Trylledrik og af Argonauternes Offerdrik (i det orphiske Epos V. 320 o. f.) hvori mange forskjellige Ting vare blandede, som Ceres's nærende Gave, Korn eller Meel (her det udskaarne Ax, som og helligedes Freya, Frugtbarhedens Gudinde), Oxens Blod (her kanske Sonings-Blodet) og Havets salte Vand (her svalkold Sö eller Sövand). Offerdyrets Indvolde hörte ogsaa paa en væsentlig Maade til denne Ceromonie.</ref>


:23. I det Horn vare
:Alskens Stave,<ref>&#8580;: Bog-stave, Karakterer. </ref>
:Ristede, rödfarvede,<ref>Jfr. Eigla, S. 210 (om slig Adfærd i det 9de Aarh.) samt her foran III, 139.</ref>
:Dem raade jeg ej kunde;
:Haddingers Lands<ref>Maaske Haddingdalens i Norge; maaske ogsaa blot: en vild Hedes. </ref>
:Lange Slange;<ref>E. O. Lyngfisk. Kanske Runen [[Fil:Sól.jpg]].</ref>
:Et uskaarent Ax;<ref>Runen [[Fil:Fé.jpg]]? </ref>
:Indgangens Dör.<ref>Runen [[Fil:Úr.jpg]]? Her kunde og menes magiske Hieroglypher, da Slangen vilde betegne List, Klogskab — eller ogsaa sigte til Sigurd, Slangens Drabsmand, og Fafners Skat m. m. Axet kunde, som helliget Freya, hentyde til Kjærlighed og Frugtbarhed (ligesom de slaviske Folk o. fl. bruge det ved Bryllups-Ceromonier, see III, 167-68) og Indgangens Dör til Giftermaalet, fordi man forhen sagde, at Möen, da hun giftede sig, gik med sin Mand, ligesom vi endnu Sige: at indgaa Ægteskab. — De fleste have læst dýra for dyra, hvorved Meningen forandres til Dyrenes Indgang eller dækkede Vej (Hule eller Skov). Jeg har selv för antaget denne Læsemaade, men hin forekommer mig nu at være rigtigere og tydeligere. Jfr. Rafns Vols. S. S. 119, 164. </ref>


:24. Mange Ulykker
:I Drikken vare,
:Saft<ref>El. Urt.</ref> af alskens Træer,
:Agern<ref>Brændte Agern. Membr. af Vols. S. Jfr. III, 162 (om Egen).</ref> dermed;
:Arnens Dug,<ref>E. O. den Arnen omgivende Dug, &#8580;: Sod, som forhen brugtes til Trolddomskunster, samt endnu til visse Lægemidler. Jfr. 2den Mos. B. 9, 8.10.</ref>
:Offerdyrs Indvolde,
:Söden Svinelever,
:Som döver Had. —


:25. Nedböjet jeg glemte,
:Da drukket jeg havde
:I Salen, alle
:Fyrsten<ref>&#8580; : Sigurd.</ref> givne Eder; —
:Trende Konger kom
:For mine Knæe,
:Förend hun mig selv
:Sögte faa i Tale.


:26. "Gudrun! jeg dig giver
:Guld at eje,
:Stort Arvegods
:Efter din Fader;<ref>El. det meste af det Gods som tilhörte din afdöde Fader.</ref>
:Gyldne Ringe,
:Lödvers Borge,
:<ref>&#8580;: kostbare Teppers. Med slige bestak Gotherne de romerske Embedsmænd, for at faa et Tilholdssted, da de flygtede for Hunnerne i det 4de Aarhundrede. De gik ogsaa da i prægtige Dragter. Den theodosianske Stötte viser desuden, at den gothiske Smag paa den Tid ikke var saa fordærvet, som mange nu udskrige den for.</ref>Teppers hele Mængde
:Efter falden Konge;
:Hunniske Möer,
:Som kunstigen væve
:Og favert Guld indvirke
:Til Glæde for dig;
:For Budles Rigdom
:Raade skal du ene,
:Med Guld overvældet
:Og givet Atle." —


:27. "Ikke med nogen
:Mand vil jeg gaa,
:Eller Brynhildes
:Broder tage.
:Med Budles Sön
:Sömmer mig ej
:Slægt at foröge
:Eller Livet nyde."


:28. "Mod Ædlinger Had
:Ikke du nære!
:Vi have dette
:Voldet först;<ref>Grimhilde havde lokket Sigurd til at forlade Brynhilde og ægte Gudrun, hvorfor han maatte böde med Livet. </ref>
:Saa skal du lade
:Som de leved begge,
:Sigurd og Sigmund,<ref>&#8580;: hans og Gudruns Sön.</ref>
:Hvis en Sön du föder."


:29. "Ej kan jeg Grimhilde!
:Glæden söge,
:Eller Krigsheltes
:Gjenkomst vente,
:Siden Rovdyr med
:Ravne sammen drukke
:Grueligen Sigurds
:Hjerteblod."


:30. "Den Konning blandt alle
:Fundet jeg har
:Ædlest af Slægt
:Og ypperligst,
:Ham skal du eje
:Til Alder dig böjer,
:Være uden Mand
:Vil du ham ej tage."


:31. "Lad af at byde
:Ideligen
:Mig den Slægt<ref>El. det slags (Tilbud).</ref>
:Fuld af Ulykker; —
:Han vil Gunnar
:Skade volde
:Og af Högne
:Hjertet slide —
:Ej skal jeg aflade
:För jeg den liv-glade<ref>El. liv-fulde, raske.</ref>
:Sværdlegs-förer
:Tager af Dage." —


:32. Grædende greb 
:Grimhilde det Ord, 
:Som hendes Sönner
:Uheld spaaede
:Og hendes Slægt
:Megen Sorrig —
:"End jeg dig giver
:Lande og Folk,
:Vinberg og Valberg,<ref>Rimeligvis to Steder i Tydskland. Steder af Navnene Weinberg, Weinsberg ligge i Franken, Bayern og Würtemberg; Welberg og Waldborg i Schwaben, Wallenfels i Franken o.s.v.</ref>
:Hvis du vil dem modtage,
:Ej dem mens du lever
:Lyksalig min Datter!"


:33. "Ham vil jeg da kaare
:Blandt Konninger,
:Og dog af mine Frænder
:Nödig modtage;
:Ej den Mand bliver
:Mig til Glæde,
:Eller Brödres Harm
:Til Sönnernes Værn." —


:34. Snart blev til Hest
:Hver Mand seet
:Og paa Vogn löftede
:Vælske Qvinder. —
:Over svalt<ref>Olafsen har læst svadt, &#8580;: bredt, slet, sumpigt. (Nord. g. Digtek. S. 216).</ref> Land
:Syv Dage vi rede,
:Og andre syv
:Plöjede Bölger,
:De tredie syv<ref>Vols. S. har stedse 4 (Dage) — og har vel saaledes fulgt Afskrifter af Digtene, der afvege i noget fra dem som vi nu have.</ref> over
:Tört Land vi fore.


:35. Der den höje Borgs
:Led-vogtere for os
:Porten oplode
:För vi i Gaard indrede.<ref>Her mangler vistnok atter et Stykke; Vols. S. taler i Korthed om Gudruns Ankomst og selve Brylluppet, samt tilföjer: "at aldrig glædedes hendes Sind ved Atle, og med liden Kjærlighed var deres Samværen."</ref> — —


:36. Atle mig vakte,
:Men være jeg tyktes
:Fuld af ondt Sind
:Efter Frænders Död.<ref>Fortællingen derom synes at være bortkommet af Digtet. </ref> —


:37. "Saa mig ret nylig
:Norner<ref>&#8580;: som Atles Skytsgudinder.</ref> opvakte
:Ved en gavnlig<ref>&#8580;: advarende. </ref> Dröm"
:(Han vilde jeg den tyded)
:"Jeg syntes at du Gudrun!
:Giukes Datter,
:Med forrædersk<ref>El. blodig, forgiftet.</ref> Klinge
:Mig igiennemstak!"


:38. "Ild det betyder
:Naar om Jern man drömmer —
:Stolthed og Vellyst<ref>&#8580;: betyder.</ref>
:Qvindens Vrede —
:For Smerter at lindre
:Dig brænde jeg skal,<ref>&#8580;: ved en Brændekur; den bruges endnu hyppig i Indien o. fl. asiatiske Lande; ogsaa af de finske Folk m. fl. Jfr. III, 162.</ref>
:Pleje og læge
:Skjönt leed du mig er."


:39. "Jeg drömte faldne vare
:De unge Planter<ref>Egtl. Stængler. Vols. S. har Rör-Stængler.</ref> her
:I Haugen, som jeg önsked
:Snart skulde voxe frem —
:Oprevne med Rod
:Og stænkede med Blod,
:Frembaarne over Bænke
:Og budne mig til Spise! —


:40. Jeg syntes af min Haand
:At Höge flöje,
:Savnende Brad,
:Til Ulykkens Huler;<ref>Vols. S. "til Hels Vaaning."</ref>
:Jeg tyktes deres Hjerter
:At jeg med Honning tygged
:Opsvulmede af Blod —
:Min Aand af Sorg var mod.


:4l. Jeg syntes af min Haand,
:At Hvalpe nedfaldt,
:Ej meer de muntre vare
:Men hylte begge to.
:Til Aadsler deres Kroppe
:Forvandlede bleve,
:Sligt Kjöd nödtvungen
:Nyde jeg skulde." 


:42. "Der ville Kjæmper
:I Gildesalen<ref>Egtl. paa ströet Gulv eller Bænke (Sæíng) som til et Gilde. Ordet kan og betyde Seng; (her da: omkring Sengen).</ref> tale —
:Höveder<ref>Ordet Hvítingr har mange Betydninger; her, som jeg troer, unge Kreature. Efter denne Oversættelse fortolker Gudrun de sidste Drömme paa den samme Maade som de förste: efter de andre (selv Vols. S.) hentyder hun dem til de unge Sönners Aflivelse. </ref> da skulle
:Hovedet miste;
:Inden faa Nætter
:Döden de lide
:Kort för Dag —
:Folket at mætte." — — 


:43. "Ej ligge eller sove
:Siden jeg vilde
:Tungsindig<ref>El. stivsindet, egensindig.</ref> i Seng —
:Saa vil jeg og gjöre."<ref>Vol. S. tillægger end en Dröm om et Bad, hvori Atle troede at Döden var ham bestemt m. m.</ref> — —




'''Noter:'''
<references />

{{DEFAULTSORT:Qvad om Gudrune}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]