2. Qvad om Gudrune (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Det Andet Qvad om Gudrune[1].


[See den kbh. Udg. II, 289-324, 940-42, Saga-Bibl. II, 74, 77-78, 256, 258, 266. Den prosaiske Indledning er tilföjet af Samleren, uden at den, forsaavidt Kong Thiodrek nævnes deri, synes at have den mindste oprindelige Sammenhæng med Digtet. Den beroer da maaske paa en yngre Tradition, som staaer i Forbindelse med Fortællingerne i Vilkina-Saga. I Volsunga-Saga nævnes Thiodrek ikke i denne Anledning, skjönt den (i 41de og 42de Kap. efter Rafns Oversættelse) har et Udtog af denne Sang, ved at forudskikke disse Ord: "Det fortælles at som Gudrun sad en Dag i sit Kammer sagde hun" o. s. v. See ellers Indledningen til det næstfölgende Digt].


Kong Thiodrek [2] var da hos Atle og havde mistet der de fleste af sine Mænd. Thiodrek og Gudrune klagede for hinanden deres Sorger. Hun talte til ham og sang:


1. "Reen Mö jeg var,
Af Moder opfödt
Faver i Buret.
Brödre höjt jeg elskte.
Til Giuke mig
Med Guld udstyred —
Med Guld udstyred,
Gav mig til Sigurd.


2. Saa over Giukes Sönner
Sigurd var
Som grönne Lög
Af Græsset opspired,
Som höjbenet Hjort [3]
Blandt Vildtet i Skove [4]
Og som glödrödt Guld
Mod graaladne Sölv.


3. Til mig formente
Mine Brödre
At have en Mand
Herligst af alle;
Ej de sove kunde,
Ej om Sager dömme,
För de havde ladet
Sigurd omkomme.


4. Grane löb til Tinge, [5]
Gny var at höre,
Men da Sigurd
Selv ikke kom; —
Alle Sadel-Dyr
Dryppede af Sved,[6]
Ilde tilredte
Af de Stridende.


5. Grædende jeg gik
Med Grane at tale,
Jeg med vaade Kinder
Spurgte den Ganger —
Grane foer da sammen,
I Græs sit Hoved skjulte;
Hesten vidste at
Ejeren ej leved. [7] —


6. Længe jeg omvanked, [8]
Længe Tanker deltes
För jeg Folkets Vogter [9]
Om Konningen spurgte.


7. Gunnar stod nedslagen. —
Högne (dog) mig
Fortalte Sigurds
Qvalfulde Död." —


8. "Hisset ved Floden[10]
Ligger nedhuggen
Guttorms Banemand,
Given Ulve —
See der (din) Sigurd,
I sydlig Egn;
Der hörer du
Ravne gjalde, [11]
Örne gjalde
Glade ved Braden; —
Ulvene tude
Over din Mand."


9. "Hvi vil du Högne!
Slige Sorger
Mig Glædelöse
Saa fortælle —
Heller skulde dit Hjerte
Ravne sönderslide
Over vide Lande, [12]
End var du blandt Mænd!"


10. Den ene Gang
Högne svarte,
Skyende Glæde,
Greben af Smerte:
"Aarsager end flere
Fik du til Graad,
Gudrun! hvis mit Hjerte
Ravnene slede."


11. Ensom jeg mig skyndte
Fra den Samtale;
Rovdyrs vidtomspredte
Levninger jeg sanked —
Ej jeg Öjne væded
Eller slog med Hænder
Eller mig beklaged
Som Qvinder andre,
Da sorgfuld jeg sad
Over Sigurds Lig.[13]


12. Nat med Næ-Mörke
Syntes det mig være,
Da qvalfuld jeg sad
Over Sigurds Lig.
Ulvene mig tyktes
Være meget bedre
Hvis de lode mig
Livet miste,[14]
— — — — —
Eller jeg var brændt [15]
Som Birkeved.


13. Foer jeg fra Fjeldet
Fem Dögn tilsammen,
Til Halfs[16] höje
Hall jeg kjendte.
Syv halve Aar
Sad jeg hos Thora
Hakons Datter
I Dannemark.


14. Hun mig til Gammen
Guld indsyede,
Danske Svaner,
Sydlige Slotte.


15. Vi aftegned
Ædlinges Lege,
Kunstig afbilded [17]
Kongens Mænd,
Höjröde[18] Skjolde,
Hunniske Kjæmper,
Fyrstens Helte
Med Hjelme og Sværd.[19]


16. Sigmunds Skibe
Skrede fra Land
Med gyldne og
Udhugne Stavne;[20]
Paa Borden vi udsyede
Hvorledes de strede,
Sigar og Siggeir,
Sönder paa i Fyen. [21]


17. Da spurgte Grimhilde .
Gothisk Qvinde
— — — — — [22]
Borden hun kasted,
Sönnerne kaldte;
Hun tit og ofte
Spurgte derom,
Om de Söster vilde
Sönnetabet gjælde,
Eller for Mandens
Drab give Bod.[23]


18. Gunnar redebon
Guld tilbyde vilde
Til Bod for den Harm,
Högne ligervis.


19. Hun fritted da
Hvem fare vilde
Ganger at sadle,
Karm at styre,
Heste ride,
Hög at före,
Pile fra bugtet
Bue udskyde.[24] — —


20. Valdar (med) Danske
Og Jarizleif,
Eymod den tredie
Med Jarizcar[25]
Indginge da
Fyrster lige;
Langbardens Mænd[26]
Bare Kaaber[27] röde,
Smykkede Brynier,
Stöbte Hjelme
Omgjordede med Sværd[28] —
Brun-haarede de vare.


21. Enhver vilde mig
Kostbarheder vælge —
Kostbarheder vælge
Og kjærlige Ord,
Hvis mig de kunde
For mange Sorger
Give Forsoning,
Og selv dem jeg troede.


22. Mig bragte Grimhilde
Et Bæger[29] at drikke,
Koldt og bittert, at
Jeg Striden glemme skulde;
Den Drik var styrket
Med Jordens[30] Kraft,
Svalkold Sö[31]
Og Soningsblod.[32]


23. I det Horn vare
Alskens Stave,[33]
Ristede, rödfarvede,[34]
Dem raade jeg ej kunde;
Haddingers Lands[35]
Lange Slange;[36]
Et uskaarent Ax;[37]
Indgangens Dör.[38]


24. Mange Ulykker
I Drikken vare,
Saft[39] af alskens Træer,
Agern[40] dermed;
Arnens Dug,[41]
Offerdyrs Indvolde,
Söden Svinelever,
Som döver Had. —


25. Nedböjet jeg glemte,
Da drukket jeg havde
I Salen, alle
Fyrsten[42] givne Eder; —
Trende Konger kom
For mine Knæe,
Förend hun mig selv
Sögte faa i Tale.


26. "Gudrun! jeg dig giver
Guld at eje,
Stort Arvegods
Efter din Fader;[43]
Gyldne Ringe,
Lödvers Borge,
[44]Teppers hele Mængde
Efter falden Konge;
Hunniske Möer,
Som kunstigen væve
Og favert Guld indvirke
Til Glæde for dig;
For Budles Rigdom
Raade skal du ene,
Med Guld overvældet
Og givet Atle." —


27. "Ikke med nogen
Mand vil jeg gaa,
Eller Brynhildes
Broder tage.
Med Budles Sön
Sömmer mig ej
Slægt at foröge
Eller Livet nyde."


28. "Mod Ædlinger Had
Ikke du nære!
Vi have dette
Voldet först;[45]
Saa skal du lade
Som de leved begge,
Sigurd og Sigmund,[46]
Hvis en Sön du föder."


29. "Ej kan jeg Grimhilde!
Glæden söge,
Eller Krigsheltes
Gjenkomst vente,
Siden Rovdyr med
Ravne sammen drukke
Grueligen Sigurds
Hjerteblod."


30. "Den Konning blandt alle
Fundet jeg har
Ædlest af Slægt
Og ypperligst,
Ham skal du eje
Til Alder dig böjer,
Være uden Mand
Vil du ham ej tage."


31. "Lad af at byde
Ideligen
Mig den Slægt[47]
Fuld af Ulykker; —
Han vil Gunnar
Skade volde
Og af Högne
Hjertet slide —
Ej skal jeg aflade
För jeg den liv-glade[48]
Sværdlegs-förer
Tager af Dage." —


32. Grædende greb
Grimhilde det Ord,
Som hendes Sönner
Uheld spaaede
Og hendes Slægt
Megen Sorrig —
"End jeg dig giver
Lande og Folk,
Vinberg og Valberg,[49]
Hvis du vil dem modtage,
Ej dem mens du lever
Lyksalig min Datter!"


33. "Ham vil jeg da kaare
Blandt Konninger,
Og dog af mine Frænder
Nödig modtage;
Ej den Mand bliver
Mig til Glæde,
Eller Brödres Harm
Til Sönnernes Værn." —


34. Snart blev til Hest
Hver Mand seet
Og paa Vogn löftede
Vælske Qvinder. —
Over svalt[50] Land
Syv Dage vi rede,
Og andre syv
Plöjede Bölger,
De tredie syv[51] over
Tört Land vi fore.


35. Der den höje Borgs
Led-vogtere for os
Porten oplode
För vi i Gaard indrede.[52] — —


36. Atle mig vakte,
Men være jeg tyktes
Fuld af ondt Sind
Efter Frænders Död.[53] —


37. "Saa mig ret nylig
Norner[54] opvakte
Ved en gavnlig[55] Dröm"
(Han vilde jeg den tyded)
"Jeg syntes at du Gudrun!
Giukes Datter,
Med forrædersk[56] Klinge
Mig igiennemstak!"


38. "Ild det betyder
Naar om Jern man drömmer —
Stolthed og Vellyst[57]
Qvindens Vrede —
For Smerter at lindre
Dig brænde jeg skal,[58]
Pleje og læge
Skjönt leed du mig er."


39. "Jeg drömte faldne vare
De unge Planter[59] her
I Haugen, som jeg önsked
Snart skulde voxe frem —
Oprevne med Rod
Og stænkede med Blod,
Frembaarne over Bænke
Og budne mig til Spise! —


40. Jeg syntes af min Haand
At Höge flöje,
Savnende Brad,
Til Ulykkens Huler;[60]
Jeg tyktes deres Hjerter
At jeg med Honning tygged
Opsvulmede af Blod —
Min Aand af Sorg var mod.


4l. Jeg syntes af min Haand,
At Hvalpe nedfaldt,
Ej meer de muntre vare
Men hylte begge to.
Til Aadsler deres Kroppe
Forvandlede bleve,
Sligt Kjöd nödtvungen
Nyde jeg skulde."


42. "Der ville Kjæmper
I Gildesalen[61] tale —
Höveder[62] da skulle
Hovedet miste;
Inden faa Nætter
Döden de lide
Kort för Dag —
Folket at mætte." — —


43. "Ej ligge eller sove
Siden jeg vilde
Tungsindig[63] i Seng —
Saa vil jeg og gjöre."[64] — —



Noter:

  1. ↑ Ogsaa kaldet Gudruns Harm (Godrúnar-Harmr).
  2. ↑ I Vilkina-Saga Thidrek (de danske Kjæmpevisers Didrik af Bern o.s.v.) Jfr. Det tredie Qvad om Gudrune.
  3. ↑ Jfr. III, 306. Ligesom de nordiske Skjalde sammenlignede Heltene med Hjorte, saaledes og de hebraiske, persiske, arabiske og indiske Digtere de skjönne Qvinder med Hinde.
  4. ↑ E. O. blandt de hvasse, ↄ: vilde Dyr.
  5. ↑ See her foran S. 89, samt Digtets Str. 11, 12, 29.
  6. ↑ El. Blod (da Sveiti i vort ældste Digtersprog betegner begge Dele).
  7. ↑ Saa de svenske; Mbr. Jorden vidste at Ejerne (Sigurd og hans Sön?) levede ikke (mere). El. og: (Hestens Hoved) vendte mod Jorden (til Tegn paa at) Ejerne o.s.v.
  8. ↑ El. længe betænkte jeg mig.
  9. ↑ ↄ: Gunnar.
  10. ↑ E. O. Paa hin Side af Floden eller Söen.
  11. ↑ El. gjælde, gjalre (i Almuesproget).
  12. ↑ Jfr. Kjæmpeviserne om Valravnene.
  13. ↑ Jfr. det 1ste Qvad om Gudrune Str. 1.
  14. ↑ Her mangle sandsynligvis et Par Linier..
  15. ↑ ↄ: paa Ligbaalet.
  16. ↑ Jfr. foran S. 2 Vols. S. 41de Kap.
  17. ↑ Egtl. ved Brodering eller Vævning.
  18. ↑ E. O. röde.
  19. ↑ E. O. Hjelm-hær, Sværd-hær, Kongens Fölge.
  20. ↑ E. O. med forgyldte Masker eller Hjelme og udgraverede Stavne.
  21. ↑ Membranen og flere Afskrifter af Vols. S. sætte her Fion (Fyen) for Fron eller Five. Jfr. mine Bidrag t. nord. Archæologie S. 163-70.
  22. ↑ Versebygningen viser öjensynlig at her maa noget mangle. Efter Vols. S. 41de Kap. synes Meningen at være: hvorhen Gudrun var kommet (hendes Opholdssted).
  23. ↑ Her er Talen om Sigurds og hans Söns Mord.
  24. ↑ Her synes et temmelig langt Stykke at mangle. At Vol. S, l. c. at dömme, har det handlet om selve Reisen, hvorpaa Grimhilde ogsaa begav sig. "De vare i Alt 500 ypperlige Mænd."
  25. ↑ Disse Navne synes for det meste at være af slavisk eller vendisk Oprindelse. Valdar have ellers en eller flere danske Konger hedet. Vols. S. har her Valdemar (Russ. Wolodemir af Danmark, men udelader Jarizcar ganske.
  26. ↑ Her har Vols. S. Der vare Langbarder (Longobarder) Franker og Saxer.
  27. ↑ Egtl. Pelse; Ordet (loda) forekommer og derom i russiske Oldskrifter.
  28. ↑ Orig. Skalme (lige overensstemmende med det gr. σκαλμη, et thracisk Sværd).
  29. ↑ Egtl. et fuldt Bæger.
  30. ↑ E. O. en Steen-Urs el. Fjeldklöfts, ↄ: mineralsk Vædske; el. ogsaa (Nornen) Urdes Kraft.
  31. ↑ ↄ:Sövand.
  32. ↑ El. Blod (af Qvaser) fra Karret Son (hvori den stærke Digterdrik, Miöd eller Vin, opbevaredes); Vols. S. vil Sönne-Blod. — Höjst mærkværdig er ellers Overensstemmelsen mellem Tillavningsmaaden af denne Trylledrik og af Argonauternes Offerdrik (i det orphiske Epos V. 320 o. f.) hvori mange forskjellige Ting vare blandede, som Ceres's nærende Gave, Korn eller Meel (her det udskaarne Ax, som og helligedes Freya, Frugtbarhedens Gudinde), Oxens Blod (her kanske Sonings-Blodet) og Havets salte Vand (her svalkold Sö eller Sövand). Offerdyrets Indvolde hörte ogsaa paa en væsentlig Maade til denne Ceromonie.
  33. ↑ ↄ: Bog-stave, Karakterer.
  34. ↑ Jfr. Eigla, S. 210 (om slig Adfærd i det 9de Aarh.) samt her foran III, 139.
  35. ↑ Maaske Haddingdalens i Norge; maaske ogsaa blot: en vild Hedes.
  36. ↑ E. O. Lyngfisk. Kanske Runen Sól.jpg.
  37. ↑ Runen Fé.jpg?
  38. ↑ Runen Úr.jpg? Her kunde og menes magiske Hieroglypher, da Slangen vilde betegne List, Klogskab — eller ogsaa sigte til Sigurd, Slangens Drabsmand, og Fafners Skat m. m. Axet kunde, som helliget Freya, hentyde til Kjærlighed og Frugtbarhed (ligesom de slaviske Folk o. fl. bruge det ved Bryllups-Ceromonier, see III, 167-68) og Indgangens Dör til Giftermaalet, fordi man forhen sagde, at Möen, da hun giftede sig, gik med sin Mand, ligesom vi endnu Sige: at indgaa Ægteskab. — De fleste have læst dýra for dyra, hvorved Meningen forandres til Dyrenes Indgang eller dækkede Vej (Hule eller Skov). Jeg har selv för antaget denne Læsemaade, men hin forekommer mig nu at være rigtigere og tydeligere. Jfr. Rafns Vols. S. S. 119, 164.
  39. ↑ El. Urt.
  40. ↑ Brændte Agern. Membr. af Vols. S. Jfr. III, 162 (om Egen).
  41. ↑ E. O. den Arnen omgivende Dug, ↄ: Sod, som forhen brugtes til Trolddomskunster, samt endnu til visse Lægemidler. Jfr. 2den Mos. B. 9, 8.10.
  42. ↑ ↄ : Sigurd.
  43. ↑ El. det meste af det Gods som tilhörte din afdöde Fader.
  44. ↑ ↄ: kostbare Teppers. Med slige bestak Gotherne de romerske Embedsmænd, for at faa et Tilholdssted, da de flygtede for Hunnerne i det 4de Aarhundrede. De gik ogsaa da i prægtige Dragter. Den theodosianske Stötte viser desuden, at den gothiske Smag paa den Tid ikke var saa fordærvet, som mange nu udskrige den for.
  45. ↑ Grimhilde havde lokket Sigurd til at forlade Brynhilde og ægte Gudrun, hvorfor han maatte böde med Livet.
  46. ↑ ↄ: hans og Gudruns Sön.
  47. ↑ El. det slags (Tilbud).
  48. ↑ El. liv-fulde, raske.
  49. ↑ Rimeligvis to Steder i Tydskland. Steder af Navnene Weinberg, Weinsberg ligge i Franken, Bayern og Würtemberg; Welberg og Waldborg i Schwaben, Wallenfels i Franken o.s.v.
  50. ↑ Olafsen har læst svadt, ↄ: bredt, slet, sumpigt. (Nord. g. Digtek. S. 216).
  51. ↑ Vols. S. har stedse 4 (Dage) — og har vel saaledes fulgt Afskrifter af Digtene, der afvege i noget fra dem som vi nu have.
  52. ↑ Her mangler vistnok atter et Stykke; Vols. S. taler i Korthed om Gudruns Ankomst og selve Brylluppet, samt tilföjer: "at aldrig glædedes hendes Sind ved Atle, og med liden Kjærlighed var deres Samværen."
  53. ↑ Fortællingen derom synes at være bortkommet af Digtet.
  54. ↑ ↄ: som Atles Skytsgudinder.
  55. ↑ ↄ: advarende.
  56. ↑ El. blodig, forgiftet.
  57. ↑ ↄ: betyder.
  58. ↑ ↄ: ved en Brændekur; den bruges endnu hyppig i Indien o. fl. asiatiske Lande; ogsaa af de finske Folk m. fl. Jfr. III, 162.
  59. ↑ Egtl. Stængler. Vols. S. har Rör-Stængler.
  60. ↑ Vols. S. "til Hels Vaaning."
  61. ↑ Egtl. paa ströet Gulv eller Bænke (Sæíng) som til et Gilde. Ordet kan og betyde Seng; (her da: omkring Sengen).
  62. ↑ Ordet Hvítingr har mange Betydninger; her, som jeg troer, unge Kreature. Efter denne Oversættelse fortolker Gudrun de sidste Drömme paa den samme Maade som de förste: efter de andre (selv Vols. S.) hentyder hun dem til de unge Sönners Aflivelse.
  63. ↑ El. stivsindet, egensindig.
  64. ↑ Vol. S. tillægger end en Dröm om et Bad, hvori Atle troede at Döden var ham bestemt m. m.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=2._Qvad_om_Gudrune_(FM)&oldid=68953»