Bergens gamle Bylov - Rettergangs-Balk

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif


Bergens gamle Bylov


Rettergangs-Balken


1. Her begynder Bergensmændenes Rettergangs-Balk

2. Om Raadmænd i Bergen

3. Hvor længe Thing skal holdes

4. Om Fredlysning paa Lagthinget

5. Om Byfoged og Sysselmand

6. Om alle lovfæstede Domme


_____________


Vor Herres Jesu Kristi Fred og Velsignelse, vor Frues sancte Maries, hiin hellige Kong Olafs, hiin hellige Synneves og alle Guds hellige Mænds Forbön være med os alle Bergensmænd nu og altid!


KAPIT. 1.

Vi skulle holde vort Lagthing hvert Aar næste Dag efter trettende Dag Juul i Mariæ Gildes-Huus i Bergen paa rette Thingsted. Der skulle Alle, som til Thinget ere opnævnte, uhindrede af Forfald, indfinde sig; men Byfogden eller Sysselmanden skal Thomas-Messedag paa Mödet have opnævnt saamange Mænd af hver Fjerding, som her siges i næstfölgende Kapitel, eller ogsaa skal deres lovlige Ombudsmænd gjöre det, og opnævne de Mænd som ere bedst skikkede dertil og som synes dem at være de til Rettens Pleie beqvemmeste, og det saaledes, at de kunne sande Saadant med deres Eed. Men denne Eed skulle de sværge paa förste Retsdag de komme tilthings i Bergen, efter saadan Formular: At han lægger Haand paa den hellige Bog og skyder det til Gud, at han haver opnævnt de Mænd til at sidde Lagthing i Bergen, som paa Samvittighed syntes ham at være de beqvemmeste til Rettens Pleie, og at han ei tog Hensyn til Andet; og saaledes skal han stedse gjöre og opnævne (Mændene), saalænge han har denne Forretning. Men denne Eed skal Ingen vinde meer end eengang[1].


KAPIT. 2. Om Raadmænd i Bergen

Nu er saa sagt, at alle Raadmænd ere selvnævnte til Lagthinget i Bergen, og tolv Mænd af hver Fjerding i Byen. End om Byfogden eller Sysselmanden, eller deres lovlige Ombudsmand, ei saaledes som nu er meldt opnævne Mænd til Thinget, da ere de brödige en Mark Sölv for hver Mand, som ikke er opnævnt. Ingen (Opnævnt) skal igjen fritages, og kuns da Omskiftning finde Sted, naar den faaer lovligt Forfald, som för var opnævnt; men enhver Nævndemand, som uden Nödvendighed först kommer til Lagthinget efterat Ederne ere aflagte, er brödig en Mark Sölv, og Lagmanden med Lagrettesmændene paakjende Forfaldet. Nu er Byfogden og Sysselmanden, og Kongens Foged, og Biskoppen, og alle Raadmændene pligtige at komme til Lagthinget; men den af dem, som uhindret af Forfald ikke kommer, böde tre Mark Sölv eller endog mere, eftersom Kongen anseer deres Sag til.


KAPIT. 3. Hvorlænge Thing skal holdes

Thing skal holdes saa længe som Lagmanden det vil, og han synes at det bedst falder sig for Folkets Sagers Skyld[2], og som Lagrettesmændene samtykke Saadant. Lagmanden skal lade slaae Thingkreds i Mariæ Gildes-Huus i Bergen paa ret Thingsted, og det saa vid, at de kunne rummes indenfor den, som i Lagrettet skulle være. Men det skal være tvende Tylter Mænd, nemlig tolv Raadmænd og andre tolv Nævndemænd, og de fordeles saaledes, at der ere tre Mænd af hver Fjerding, de nemlig af Nævndemændene, som dertil synes bedst skikkede. De som ere opnævnte til at sidde Lagrette, skulle sværge en Eed; saaledes som det siges i Landsloven[3].

Mænd skulle gaae fastande tilthings, og söge Thinget naar Fromesserne ere sungne, og være paa Thinget indtil der er ringet til Nons i Kristkirken. Men Lagmanden skal lade ringe med Ildsluknings-Klokken i Nikolai Kirke, naar han vil gaae paa Thinget med Lovbogen, og skal der, saalænge Thinget holdes, ei ringes til Andet med denne Klokke, end til Ildslukning. End om Nogen overgiver sig til Mad og Drik, og passer mere paa det end paa Thinget, da er han brödig to Öre Sölv og nyde ingen Opreisning (paa sin Sag) den Dag. Drik maa Ingen bære til Thinget; som bestemt er i Lovbogen[4].


KAPIT 4. Om Fredlysning paa Lagthinget

Alle de Mænd, der ere opnævnte til at sidde Lagthing i Bergen, eller have nogen Sag at drive der, skulle være i Fred for hinanden indtil Lagthinget er sluttet. End om Nogen bryder denne Fred, da haver han forgjort Gods og Landefred og Lösöre, og komme aldrig i Landet siden. Om Mænd vorde saarede paa Lagthinget i Bergen, eller faae en eller anden Skade, da forholdes dermed efter Landsloven[5]. Saa og om Mænd bære Vaaben paa Lagthinget, da böde en halv Mark Sölv og miste Vaabnene: eie saa Kongen tvende Parter, og Thingmændene en Trediepart af Vaabnene, fordi det allevegne skikker (höver) sig for Mænd at iagttage Sædelighed og Sagtmodighed - saaledes som Landsloven siger[6]. Men af alle Thingviter (böder), som falde i Bergen, fem Marks Sager og derfra nedefter, tilkommer Kongen tvende Parter og Bymændene en Trediedeel, og ligesaa om Formænd eller Raadmænd ei komme tilthings, som Lovbogen bestemmer[7], og skulle Thingmændene dömme disse Böder at udredes paa det næste Möde, som Byfogden og Sysselmanden skulle holde, og blive de da ikke udredede, saa ligger derved Domrov. Thegngjeld og Ubodsmaal, om de forefalde, eier Kongen ene. Nu om Mand rygger den Dom, som er afsagt i Bergen og stadfæstet med Vaabentag inden og uden Lagrettet; da er han, som Dommen rygger, brödig fire Mærker Sölv til Kongen og en Mark til Sagsögeren. Byfogden eller Sysselmanden skal lyse paa Bergens Thing hvormange Manddrabere der ere henrettede i vor By i de sidste tolv Maaneder, og give Besked om deres Væxt og Udseende, som Lovbogen siger[8].


KAPIT. 5. Om Byfoged og Sysselmand

Saa er sagt, at Byfoged og Sysselmand skulle holde Thing inden syv Nætter efterat Lagthinget er sluttet, og lyse for Folket hvad der blev afhandlet paa Lagthinget i Bergen, og besynderligen hvilket Udfald de Sager fik, der bleve afgjorte paa sidste Lagthing. End om en af Parterne anker paa sin Sag, naar den kommer for paa dette Möde, og siger at den er vrangelig forestillet Lagrettesmændene, saa maa han dog ikke ustraffet rygge Dommen; men Modparten skal fordre Borgen af ham til næste Lagthing i paafölgende Vinter, og foredrage de da Begge deres Sag, og skal den, som stillede Borgen, med fuld Varetægt före sin Borgen personlig tilstede. Bliver den forrige Dom da stadfæstet, saa forholdes dermed som Landsloven udviser[9].

Nu skal Byfogden eller Sysselmanden lyse det, at Lagthinget skal hver Vinter holdes i Bergen den förste Dag efter trettende Dag Juul; det skal han da ogsaa lyse, at man ei maa tage i Huset til sig saadanne Mænd, der löbe Östen eller Vesten, Norden eller Sönden (Landet om), som det siges i Lovbogen[10].


KAPIT. 6. Om alle lovfæstede Domme

Alle de Domme, som skulle afsiges om Drabsmaal, eller saadanne Leiermaals-Sager, hvorfor der skal udredes heel eller halv Mandebod; med dem forholdes det efter Lovbogens Udvisende[11]. End om han (den Dömte) ei vil holde sig Dommen efterrettelig, da skal Byfogden lade blæse tilthings og forvise ham, med mindre han böder saaledes som nu er meldt. Nu om Mand ikke nyder sin Ret i (vor) By af Lagmanden eller Byfogden, da skal Sagsögeren fordre Borgen af Modparten indtil næste Lagthing, ifald han ei faaer sin Ret; men om han haver sandfærdigt Vidne paa, at han haver stillet Den Borgen, som har Sag med ham, og andet, at Sagen forholder sig saaledes, som han haver berettet; da skulle Thingmændene lovmedholdigen dömme i den Sag, enten saa begge Parter ere tilstede, eller blot den, som foredrog Sagen, og som Lagmanden og Lagrettesmændene ansee forurettet, med mindre den som stillede Borgen havde fuldgyldigt Forfald.




Fotnoter:

  1. cfr. Gulaþings-Lag. Þingfararbolkr. 1 Kap.
  2. Kan ogsaa hede: for deres Skyld, som have Sager for Retten.
  3. cfr. Gulaþ. Lag. Þingf. bolkr. Kap. 2.
  4. cfr. Gulaþ. l. Þingf. bolkr. Kap. 3.
  5. cfr. Gulaþ. l. Þingf, b. Kap. 4.
  6. cfr. Gulaþ. l. Þingf, b. Kap. 4.
  7. cfr. Gulaþ. l. Þingf. b. Kap. 4.
  8. cfr. Gulaþ. l. Þingf. b. Kap. 4.
  9. cfr. Gulaþ. l. Þingf. bolkr. Kap. 5.
  10. cfr. Gulaþ. l. Þingf. bolkr. Kap. 5.
  11. cfr. Gulaþ. l. Þingf. bolkr. Kap. 5.