Vis kilden til Besøg af Stjerner (Rink)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Besøg af Stjerner (Rink)]] !!  !! 
|-
|}

<blockquote>[[File:Integrated_Flux_Nebula_Surrounding_Polaris_-_Kush_Chandaria.jpg|thumb|500px|<center>Nordstjernen på nattehimlen – Foto: Kush.Chandaria, (CC.) Wikimedia</center>]]
<br><center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''[[Eskimoiske eventyr og sagn – II]]'''<br>'''Hinrich Rink'''<br>1871<br><br><big><big><big>'''32. Besøg af Stjerner'''</big></big></big><br><br>''(Efter den mundtlige Fortælling)''</center><br>


Et Par gamle Ægtefolk pleiede at overvintre ved Mundingen af en stor Fjord, som de beboede ganske alene. Manden var en udmærket Fanger, og kom aldrig hjem med een Sælhund alene, endsige tomhændet. Engang midt om Vinteren var det en smuk klar Nat, der var ikke en Lyd at høre, og man skulde ikke formode noget Menneske i Nærheden, da Sneen hørtes knage under nogen, som gik over Taget af Huset, og derefter hørtes smutte ind i Huusgangen. Derpaa traadte en lille Mand ind i Huset, iført en stribet Pels, efter ham hørtes Sneen atter knage, og en lignende traadte ind og saaledes fremdeles til de vare fire ialt. Da de vare meget underholdende og den Gamle længtes meget efter at faae Besøg, viste han dem en stor Forekommenhed, og skjøndt der fandtes koldt kogt Kjød lod han dog sin Kone strax sætte Gryden over og vedblev at skynde paa hende ved at skubbe hende i Siden alt medens hun kogte. Derpaa snakkede de sammen, men da Maden var færdig og Konen havde øst den op, sagde han: »spiser nu først, senere kunne vi fortsætte Samtalen.« Derpaa traadte den ældste af Gjæsterne frem og vilde til at tage af Fadet, da han pludselig foer tilbage med de Ord: »ah! jeg havde rigtignok stor Lyst til at spise, men det Fad hælder jo.« Med disse Ord reiste han sig og gik ud af Huset, og de andre efter ham. Da den Gamle saaledes pludselig gik Glip af sit Selskab, sagde hans Kone til ham, at han skulde gaae ud og see efter dem. Men da han kom udenfor, var der ingen at see. Han gik da omkring Huset, overfor hvilket Landet skraanede opefter, og hist saae han dem ile opefter, neppe berørende Jorden. Tilsidst svævede de op fra Jorden, og da de omsider standsede og han undersøgte dem nøiere, saa var det Kilugtoussat-Stjernerne, og det havde været dem, som han havde havt til Gjæster. Efter den Tid kom der ingen mere og besøgte dem.


'''Anmærkning.''' Sagnene Nr. 31 og 32 ere oversatte nøiagtig efter en mundtlig Fortællers Ord. Desuden haves 2 skriftlige Gjengivelser, i hvilke der istedetfor Igdlokok nævnes en Beboer fra det ydre Hav, og Siagtut istedetfor Kilugtoussat. De besynderlige Ord om »det hældende Fad«, som findes i dem alle, har jeg forgjæves søgt nogen Forklaring paa hos Fortællerne, og det lod næsten til, at blot Ordene ere opbevarede medens den oprindelige Mening af dem er gaaet tabt. »Fad« kaldes her igdluvigak, som egentlig betyder Sneehuus.


==Kilde==
<br>
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 73
<br><br>
</blockquote>


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]