Biskupsheygur (Bispehøjen)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Færøske Folkesagn og Æventyr på dansk
Bispehøjen
Anker Eli Petersen
© 2005
Rasmus Ganting, en præst fra Vágoy, var engang på vej til Sørvág sammen med sin karl. Stien går langs indsøen Leitisvatn, mellem Midvág og Sørvág, og tæt forbi en høj kaldet Biskupsheygur, tæt ved søen.
Da de skulle passere højen, stod den åben, og en kvinde stod i døren og inviterede præsten indenfor. En anden kvinde kom med øl i et sølvhorn og bød ham at drikke, men han blæste skummet af det, lige i fjæset på hende, før han drak. Da sagde hun:
"Du er en vis mand". Men præsten svarede, at hvis han ikke var mere lærd end hun, så ville han ikke være kommet.
De blev i højen hele dagen, og om aftenen blev en seng stillet til deres rådighed. Karlen var meget bange og kunne ikke sove, men præsten bad ham holde fast i sin fod og rykke i den, hvis han sov over sig.
Troldene sloges indbyrdes og beskyldte hinanden for at have ladet højen stå åben. De halede i drengen, men kunne ikke gøre ham noget. En gammel troldekone ville til at gløde jernsten i ildstedet, men i det samme rykkede karlen i den sovende præst. Den gamle rørte på sig på briksen, men kunne ikke komme op, præsten havde tryllet hende fast.
Daggryet kom som det plejer, og præsten og hans karl stod op og forlod højen. Den gamle på briksen rørte på sig igen og ville gå til døren, men kom ingen vegne.
Da de var kommet udenfor, låste præsten højen ned - da lød der skrig og hvin indefra.
