Bjergfolks kørsel eller ridt
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 29
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
126. Der ligger en Høj lige vest for Præstegaardens Have i Torning og et bitte Stykke fra Vejen. En Morgen, det var ikke rigtig lyst, men saadan i Daglysningen, gik min Fader ad Vejen der forbi, og da han var kommen den paa et Par hundrede Alen nær, saa kunde han høre, der var noget, der peb eller skreg saadan. Nu havde han jo Højen ved Siden af sig, og saa vendte han sig om og keg derhen ad, og da saa han en Nisse, der kjørte og plovet paa Agrene med en gammeldags Hjulplov, som der var et Par Maanedsgrise spændt for.
Den Gang han havde staaet og set paa det et Stød, saa kom han til at hoste, og
]ige pludselig kjørte Nissen hen til Højen. Det forsvandt saa lige ind i Højen, og han saa ikke mere til det.
Ry Højskole. Knud Andersen, Kjellerup.
En Aften lige i Mørkningen jeg var kommen ad samme Vej forbi Præstegaardens Have, hørte jeg tydelig en Hest vrinske lige til venstre for mig paa Marken. Men da jeg saa vendte mig til Siden for at se efter, var der aldeles intet at se. E. T. K.
127. Der ligger fire Høje i Søby Sogn. En Mand fra Søby Mark gik paa Arbejde og kom da tit forbi Højene Morgen og Aften. Ved saadan en Lejlighed saa han en Gang en lille Bjærgmand med en spids rød Lue paa kjøre rundt om én af Højene i en Vogn med 6 Kokke for.
I samme Høj havde han ogsaa hørt dem slaa Kister i Laase. Det er Søby mellem Aarhus og Randers.
Særslev Højskole. Ingvard Jensen.
128. Folk mødte én, der kom kjørende fra Vestborg med 6 Pommerkokke. Naar de gik saa af Vejen og ind paa Agrene, hvor Leen havde gaaet, kunde de slippe. Den kjørende raabte: "Følg Baaren og ikke Skaaren," for han vilde have dem over paa Vejen.
Hans Mand, Pilemark.
129. Min Farmoder fortalte tit, at der i en Høj vesten for hendes Hjem - Oddingen i Manna i Tise Sogn - boede en Fløjmand. Hun havde ofte hørt ham arbejde inde i Højen. Om Foraaret kunde det tydelig høres, naar han kjørte Gjødning, det kunde nemlig høres paa, at han slog sine Vognfjæl sammen.
A. Olesen, Nørre-Sundby.
130. En Mand, der boede i Okker og hed Ole Kofod, fortalte, at han som Barn vogtede paa Torpebakkerne ved Torpegaard. Hen i Skumringen saa han de underjordiske komme ridende paa smaa Heste, og de red hen paa Bakkerne, mens deres Bidsler raslede, og gav sig der til at holde Militærøvelser paa samme Sted, som Bornholmerne plejede at holde Visitation om Efteraaret med deres forskjeltige Hold af Væbning. De havde Befalingsmænd, der begyndte at holde Øvelser og kommandere. Han rejste sig op for at se paa det, men saa kastede de Søvne paa ham, fordi de ikke vilde have ham til at se det, og da han vaagnede, var alt forsvundet.
Lærer Andersen, Stilling.
131. Hvor Navrbjærg Mølle nu ligger, var der for en 20 Aar tilbage en meget anselig Høj, Navrbjærg. Her boede Navrbjærgkjællingen inde med sine mange Sønner, alle store og svære Kjæmper, avlede ved den ældste Søn. Tit saaes Højen staa paa 4 røde Pæle, og der hørtes Sang og Bægerklang der inde fra, det var hver Gang en Trold var født.
En Mand, som endnu lever, kom en Morgen meget tidlig kjørende forbi, han agtede sig til Torvs i Kjøbenhavn. Saa syntes han, at der var en mægtig stor Port, hvor igjennem han nær aldrig havde faaet drevet sine Heste. Da han endelig var sluppen igjennem, kom en Plov forspændt med 4 kulsorte Heste farende ud af Højen, og Ilden gnistrede efter dem. Kaasen sattes hen over Ølby Bakker, og op ad Dagen var der en dyb Plovfure at se, som tabte sig langt borte i en Mose ved Regnemark.
Den forrige Præst i Jersi, Hf. Holm, paa hvis Mark Højen var, begyndte at sløjfe den, idet den indeholdt Mergel, og Resten af den brugtes til Vejfyld.
A. Westergaard, Jersi.
132. Mikkel Skriver, der boede i Skjoldborg for mange Aar siden, han kom en Aften gaaende op ad Krafiensbakke - Kirkestien fra Aas ti! Skjoldborg gaar netop op ad den Bakke. Da kom der en lille Pusling ridende med to hvide Heste, og han siger til Mikkel, om han vilde ikke op at ride. Ja, siger han, det vidste han ikke, det kom an paa, hvad for en én han skulde ride paa. Saa siger Puslingen:
"Du maa faa hvilken af dem du vil."
"Hvad for en én vil du ride paa?" siger Mikkel.
Saa siger han det. Men den Gang Mikkel saa tog i Tommen og vilde op, saa forsvandt det hele for ham. De to hvide Heste er der mange andre, der har set.
Hedevig Kirstine Aagaard, Skjoldborg.
133. Bjærgmanden red ud i Fjorden og vandede hans Hest, de gamle Fiskere saa det tit. Der var Sølvsko under den, og saa havde han ogsaa Sølvbidsel paa den. Naar Solen skinnede, var det saa blankt og glimrede saa stærkt.
Ane Dorotea Pedersdatter, Lundø.
134. Sydøst for Jannerup Kirke ligger Smeddihøj. Et Par Drenge laa paa Højen og hørte det banke i den. Saa løb de hver ud til sin Side.
De samme lo Drenge saa en Middagsstund én komme ridende ud fra Højen paa en bitte hvid Hest og ned til Bundkjær et Par Agerlænger vesten for og vandede den der. Derefter red han tilbage til Højen igjen. Imens de saa det, var der som en Taage eller en Hinde for deres Øjne.
Anders Bang, Jannerup.
135. Min Gamle-Fader Kristen Hansen Smed tjente Søren Klavsen i Hindskjær om Høst, og der ligger en Høj, der hedder Skjellebjærg Højomtrent 100 Alen syd for Gaarden.
Det var en Middag, de gik ud fra Onden, da saa de en bitte Mand med en rød Lue paa og komme ud fra den Høj med to røde Køer og trække ned til et Kjær tæt vest for Gaarden og saa trække tilbage til Højen med dem igjen. Men da de kom der, saa forsvandt de.
Det passerede ogsaa en skjøn Dag, at han kom trækkende med en Hest med 4 blanke Sko under, som de mente var af Guld. Folkene fra samme Gaard fortalte, at de under tiden saa Tøj ude til Tørre og laa paa Højen, og der var Barneklæder imellem. Pigerne gik tit op efter og vilde se det, men naar de kom helt derop, saa var det ingen Ting.
Mads Grantoft, Bedsted.
136. Der har været Bjærgfolk i Bjærgbakke vester paa Landet. Nu er der Vand helt ind imod Bakken, saa der er en helt stejl Skrænt ned imod Vandet, og noget af Bakken er endog taget væk; men forhen var der saa meget Grønne neden for, at de kunde ikke staa paa Bakken og slynge en Sten ud i Vandet.
Paa den Tid Bjærgfolkene boede der, havde de Fællesdrift her paa Landet, saa én Hjorde gik og passede alle Kreaturerne. Deriblandt var en Ko, som Bjærgkonen hver Dag kom ned og malkede, og ingen andre malkede den end hende. Den Ko kaldte hun Bittemindst. Hun havde en Lænke om Benet, naar hun kom ud om Morgenen at malke, for at hun ikke skulde løbe fra Bjærgmanden. Han gik hver Dag ud og vandede hans Hest ved Fjorden, for den Gang var Vandet fersk.
Den samme Bjærgmand gjorde Akkord med Manden i Bjærggaard om at saa til halvt med ham. Det ene Aar fik han Roden, og det andet Toppen ....
Kristen Nielsen, Lundø.
