Forskjell mellom versjoner av «Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 15.Sang»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(Bjovulf (N.F.S.Grundtvig) 15.Sang)
 
 
(2 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist)
Linje 3: Linje 3:
 
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 
|-
 
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! !!  
+
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Beowulf]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Beowulf (RW)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !!  !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjovulf (N.F.S.Grundtvig)]] !!  !!  
Linje 20: Linje 20:
  
  
<blockquote>Nyt om Land der spurgtes nu,  
+
::Nyt om Land der spurgtes nu,  
<br>Da i Morgenrøde  
+
::Da i Morgenrøde  
<br>Gothe-Kongen gram i Hu  
+
::Gothe-Kongen gram i Hu  
<br>Dragen gik at møde!  
+
::Dragen gik at møde!  
<br>Ene dog ei gik af Gaard  
+
::Ene dog ei gik af Gaard  
<br>Helten, men selv Tolvte,  
+
::Helten, men selv Tolvte,  
<br>Vidste nu og paa et Haar,  
+
::Vidste nu og paa et Haar,  
<br>Hvem Ulykken voldte:  
+
::Hvem Ulykken voldte:  
<br>Gierningen var kommet op,  
+
::Gierningen var kommet op,  
<br>Karret bragt for Dagen,  
+
::Karret bragt for Dagen,  
<br>Holde maatte da og Trop  
+
::Holde maatte da og Trop  
<br>Han, der stjal fra Dragen;  
+
::Han, der stjal fra Dragen;  
<br>Som den Trettende i Flok  
+
::Som den Trettende i Flok  
<br>Med var han i Skare,  
+
::Med var han i Skare,  
<br>Vei han viiste, nødig nok,  
+
::Vei han viiste, nødig nok,  
<br>Bange som en Hare;  
+
::Bange som en Hare;  
<br>Trællen bitterlig fortrød  
+
::Trællen bitterlig fortrød  
<br>Nu sit Vovestykke,  
+
::Nu sit Vovestykke,  
<br>Vented sig den visse Død  
+
::Vented sig den visse Død  
<br>For sin Tyve-Lykke;  
+
::For sin Tyve-Lykke;  
<br>Maatte dog i Spidsen gaae  
+
::Maatte dog i Spidsen gaae  
<br>Did, hvor Bølgen brummed  
+
::Did, hvor Bølgen brummed  
<br>Og i Storm mod Klipper graa  
+
::Og i Storm mod Klipper graa  
<br>Væted sig og skummed,  
+
::Væted sig og skummed,  
<br>Did, hvor Underværker nok,  
+
::Did, hvor Underværker nok,  
<br>Kostbarheder laae i Flok,  
+
::Kostbarheder laae i Flok,  
<br>Men bag svære Bomme:  
+
::Men bag svære Bomme:  
<br>Af Ilddragen under Muld  
+
::Af Ilddragen under Muld  
<br>Kiøbtes her det røde Guld  
+
::Kiøbtes her det røde Guld  
<br>Kun i dyre Domme.  
+
::Kun i dyre Domme.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Nu paa Næsset under Fjeld  
+
::Nu paa Næsset under Fjeld  
<br>Drotten gik til Sæde,  
+
::Drotten gik til Sæde,  
<br>Sagde Vennerne Farvel  
+
::Sagde Vennerne Farvel  
<br>Kiækt, dog ei med Glæde;  
+
::Kiækt, dog ei med Glæde;  
<br>Sad Valkyrien og nær,  
+
::Sad Valkyrien og nær,  
<br>Som, ei for det bedste.  
+
::Som, ei for det bedste.  
<br>Vilde i den Herrefærd  
+
::Vilde i den Herrefærd  
<br>Ham med Æren giæste,  
+
::Ham med Æren giæste,  
<br>Vilde nu, trods Hjertebaand,  
+
::Vilde nu, trods Hjertebaand,  
<br>Helten saa udstykke,  
+
::Helten saa udstykke,  
<br>At i Kæmpe-Kiød Hans Aand  
+
::At i Kæmpe-Kiød Hans Aand  
<br>Brat holdt op at bygge!  
+
::Brat holdt op at bygge!  
<br>Det var Bjovulv, Eggthjovs Søn,
+
::Det var Bjovulv, Eggthjovs Søn,
<br>Saa tog han til Orde:
+
::Saa tog han til Orde:
<br>„Med paa Val i Vaabendøn
+
::„Med paa Val i Vaabendøn
<br>Selskab tit jeg gjorde,
+
::Selskab tit jeg gjorde,
<br>Voved mig i Ungdomsaar,
+
::Voved mig i Ungdomsaar,
<br>Er dog gammel blevet,
+
::Er dog gammel blevet,
<br>Mindes, som den Dag igaar,
+
::Mindes, som den Dag igaar,
<br>Hvad jeg har oplevet:
+
::Hvad jeg har oplevet:
<br>Syv i alt var mine Aar,
+
::Syv i alt var mine Aar,
<br>Da en Drot fuldædel
+
::Da en Drot fuldædel
<br>Tog mig af min Faders Gaard,
+
::Tog mig af min Faders Gaard,
<br>Drotten var Kong Hrædel;
+
::Drotten var Kong Hrædel;
<br>Vennesæl og frændehuld,
+
::Vennesæl og frændehuld,
<br>Holdt mig godt den Rige,
+
::Holdt mig godt den Rige,
<br>Gav mig Mad og gav mig Guld,
+
::Gav mig Mad og gav mig Guld,
<br>Elsked mig tillige,
+
::Elsked mig tillige,
<br>Som hvad ham i Kongehall
+
::Som hvad ham i Kongehall
<br>Kiærest var at finde,
+
::Kiærest var at finde,
<br>Skiøndt dog Sønner tre i Tal
+
::Skiøndt dog Sønner tre i Tal
<br>Glad han saae derinde:
+
::Glad han saae derinde:
<br>Herbald, Hakon, Higelak.
+
::Herbald, Hakon, Higelak.
<br>
+
::&nbsp;
<br>Ung Herebald ældst var af Sønnerne tre,  
+
::Ung Herebald ældst var af Sønnerne tre,  
<br>Saa ilde det maatte sig hænde,  
+
::Saa ilde det maatte sig hænde,  
<br>Og skulde dog aldrig paa Jorderig skee:  
+
::Og skulde dog aldrig paa Jorderig skee:  
<br>Han faldt for sin nærmeste Frænde!  
+
::Han faldt for sin nærmeste Frænde!  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Ja, Pilen paa Streng lagde Hakon med Lyst,  
+
::Ja, Pilen paa Streng lagde Hakon med Lyst,  
<br>Ei værre skiød Nogen med Bue:  
+
::Ei værre skiød Nogen med Bue:  
<br>Med Broderens Pill i sit kiærlige Bryst  
+
::Med Broderens Pill i sit kiærlige Bryst  
<br>Ung Herebald blegned paa Tue.  
+
::Ung Herebald blegned paa Tue.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Den Synder, man dømte, for slig en Udaad,  
+
::Den Synder, man dømte, for slig en Udaad,  
<br>Med Livet var skyldig at bøde,  
+
::Med Livet var skyldig at bøde,  
<br>Dog maatte uhevnet, for Faderens Graad,  
+
::Dog maatte uhevnet, for Faderens Graad,  
<br>Ung Herebald blegne og bløde.  
+
::Ung Herebald blegne og bløde.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Med Gysen kun Oldingen tænkte derpaa,  
+
::Med Gysen kun Oldingen tænkte derpaa,  
<br>Hvad Skiæbne Hans Søn skulde friste:  
+
::Hvad Skiæbne Hans Søn skulde friste:  
<br>Kom Hakon i Galgen, man klarlig det saae,  
+
::Kom Hakon i Galgen, man klarlig det saae,  
<br>Hans Hjerte paa Stand maatte briste.  
+
::Hans Hjerte paa Stand maatte briste.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Saa Oldingen hørtes med skiælvende Røst  
+
::Saa Oldingen hørtes med skiælvende Røst  
<br>I Sang at udøse sin Klage:  
+
::I Sang at udøse sin Klage:  
<br>Hist svæver i Galgen min Alderdoms Trøst,  
+
::Hist svæver i Galgen min Alderdoms Trøst,  
<br>Til Føde for Ravn og for Krage!  
+
::Til Føde for Ravn og for Krage!  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Hvad nytter mig Vid, og hvad gavne mig Aar!  
+
::Hvad nytter mig Vid, og hvad gavne mig Aar!  
<br>Hvad Hjelp kan den Døde jeg yde!  
+
::Hvad Hjelp kan den Døde jeg yde!  
<br>Hvad andet, end lade, idag som igaar,  
+
::Hvad andet, end lade, idag som igaar,  
<br>Hver Morgen min Klagesang lyde!  
+
::Hver Morgen min Klagesang lyde!  
<br>
+
::&nbsp;
<br>(Ham tyktes, ung Hakon i Galgen med Spot  
+
::(Ham tyktes, ung Hakon i Galgen med Spot  
<br>For Misgierning sin maatte bøde,  
+
::For Misgierning sin maatte bøde,  
<br>Ham tyktes, han selv var en sønneløs Drot,  
+
::Ham tyktes, han selv var en sønneløs Drot,  
<br>Hans Throne for Arvinger øde.)  
+
::Hans Throne for Arvinger øde.)  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Din Høieloftssal er af Veir og af Vind,  
+
::Din Høieloftssal er af Veir og af Vind,  
<br>Omkring dig er eensomt og øde;  
+
::Omkring dig er eensomt og øde;  
<br>Henvisnet, min Søn, er dig Rosen paa Kind,  
+
::Henvisnet, min Søn, er dig Rosen paa Kind,  
<br>Saa maa dog mit Hjerte vel bløde!  
+
::Saa maa dog mit Hjerte vel bløde!  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Ak, hvor under Sky du dig svinger saa bleg,  
+
::Ak, hvor under Sky du dig svinger saa bleg,  
<br>Ei Harpeslag kildrer dit Øre,  
+
::Ei Harpeslag kildrer dit Øre,  
<br>Der findes, der kiendes ei Lyst eller Leg  
+
::Der findes, der kiendes ei Lyst eller Leg  
<br>Som før du var vant til at høre!  
+
::Som før du var vant til at høre!  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Saa sværmed den Gubbe, og Sang efter Sang  
+
::Saa sværmed den Gubbe, og Sang efter Sang  
<br>Han hørtes at kvæde med Sorgen,  
+
::Han hørtes at kvæde med Sorgen,  
<br>For ham, hvor han stædtes i Sæde og Gang,  
+
::For ham, hvor han stædtes i Sæde og Gang,  
<br>Løb rundt baade Vangen og Borgen.  
+
::Løb rundt baade Vangen og Borgen.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Ham Herebalds Drab gik til Hjerte fuldnær.  
+
::Ham Herebalds Drab gik til Hjerte fuldnær.  
<br>Alt som en ubodelig Skade,  
+
::Alt som en ubodelig Skade,  
<br>Han havde slet ikke Hans Banemand kiær,  
+
::Han havde slet ikke Hans Banemand kiær,  
<br>Men kunde ham dog ikke hade.  
+
::Men kunde ham dog ikke hade.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Saa sank da den Herre i Graven af Sorg,  
+
::Saa sank da den Herre i Graven af Sorg,  
<br>Lyksalig ved træt at nedsegne,  
+
::Lyksalig ved træt at nedsegne,  
<br>Lod Sønnerne raade for Land og for Borg,  
+
::Lod Sønnerne raade for Land og for Borg,  
<br>Opsvang sig til lysere Egne.  
+
::Opsvang sig til lysere Egne.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Ei lagdes med Gubben dog Sorgen i Grav,  
+
::Ei lagdes med Gubben dog Sorgen i Grav,  
<br>Maae Gother og Svenske bekiende,  
+
::Maae Gother og Svenske bekiende,  
<br>Fuldbistre de giæsted nu tit over Hav  
+
::Fuldbistre de giæsted nu tit over Hav  
<br>Hinanden, for Belte at spænde.  
+
::Hinanden, for Belte at spænde.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Det Ongenthjov voldte og Frænderne hans,  
+
::Det Ongenthjov voldte og Frænderne hans,  
<br>De vilde af Fred ikke vide;  
+
::De vilde af Fred ikke vide;  
<br>De Halse saa haarde kom ofte til Lands  
+
::De Halse saa haarde kom ofte til Lands  
<br>Paa Krig under Hrosna-Bjergs Side.  
+
::Paa Krig under Hrosna-Bjergs Side.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Ei sad mine Frænder med Hænder i Skiød,  
+
::Ei sad mine Frænder med Hænder i Skiød,  
<br>Nei, Alle deraf veed at sige,  
+
::Nei, Alle deraf veed at sige,  
<br>At Kinderne blegned, og Klingen blev rød,  
+
::At Kinderne blegned, og Klingen blev rød,  
<br>Da brat de gav Lige for Lige!  
+
::Da brat de gav Lige for Lige!  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Dog maatte den Ene, fast over dens Værd,  
+
::Dog maatte den Ene, fast over dens Værd,  
<br>Krigs-Æren med Livet giengiælde:  
+
::Krigs-Æren med Livet giengiælde:  
<br>I Frænde-Haand funkled det farlige Sværd,  
+
::I Frænde-Haand funkled det farlige Sværd,  
<br>Som mægted Kong Hakon at fælde.  
+
::Som mægted Kong Hakon at fælde.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>For Ongenthjov segned den Herre saa rank,  
+
::For Ongenthjov segned den Herre saa rank,  
<br>Om Jofur end saa hevned Skade,  
+
::Om Jofur end saa hevned Skade,  
<br>At graahærdet Skilfingen skrænted og sank  
+
::At graahærdet Skilfingen skrænted og sank  
<br>Paa Valstædens slibrige Gade!  
+
::Paa Valstædens slibrige Gade!  
<br>
+
::&nbsp;
<br>*  *  *  *  *
+
:: *  *  *  *  
<br>*  *  *  *
+
:: *  *  *  *
<br>
+
::&nbsp;
<br>Siden jeg min Higelak  
+
::Siden jeg min Higelak  
<br>Tit for Gods og Ringe  
+
::Tit for Gods og Ringe  
<br>Sagde smukt paa Valen Tak  
+
::Sagde smukt paa Valen Tak  
<br>Med min Straale-Klinge;  
+
::Med min Straale-Klinge;  
<br>Ei for intet han mig gav  
+
::Ei for intet han mig gav  
<br>Leen til Arv og Eie,  
+
::Leen til Arv og Eie,  
<br>Nødtes aldrig til bag Hav  
+
::Nødtes aldrig til bag Hav  
<br>Stridsmænd sig at leie,  
+
::Stridsmænd sig at leie,  
<br>Danske eller svenske Hold,  
+
::Danske eller svenske Hold,  
<br>Eller og Gepider,  
+
::Eller og Gepider,  
<br>Som for Skilfinger i Sold  
+
::Som for Skilfinger i Sold  
<br>Maadelig kun strider.  
+
::Maadelig kun strider.  
<br>Saa i Fylking-Spidsen Gavn  
+
::Saa i Fylking-Spidsen Gavn  
<br>Gjorde jeg alene,  
+
::Gjorde jeg alene,  
<br>Og at svare til mit Navn  
+
::Og at svare til mit Navn  
<br>Skal mig ei formene  
+
::Skal mig ei formene  
<br>Under Hjelm de hvide Haar,
+
::Under Hjelm de hvide Haar,
<br>Al den Stund paa Tofte
+
::Al den Stund paa Tofte
<br>Denne Klinge bi mig staaer,
+
::Denne Klinge bi mig staaer,
<br>Som den stod fuldofte!
+
::Som den stod fuldofte!
<br>Kiendt og blev min Kæmpeaand,
+
::Kiendt og blev min Kæmpeaand,
<br>Da, for længe siden,
+
::Da, for længe siden,
<br>Dagravn segned for min Haand
+
::Dagravn segned for min Haand
<br>Død i Hune-Striden;
+
::Død i Hune-Striden;
<br>Ei han Friser-Kongen der
+
::Ei han Friser-Kongen der
<br>Smykker bar til Bytte,
+
::Smykker bar til Bytte,
<br>Kunde, trods sit gode Sværd,
+
::Kunde, trods sit gode Sværd,
<br>Ei sig for mig hytte;
+
::Ei sig for mig hytte;
<br>Ei til ham jeg brugte Staal,
+
::Ei til ham jeg brugte Staal,
<br>Brydes godt jeg turde,
+
::Brydes godt jeg turde,
<br>Med de bare Næver Kaal
+
::Med de bare Næver Kaal
<br>Paa den Karl jeg gjorde;
+
::Paa den Karl jeg gjorde;
<br>Men ved Skattegraven nu
+
::Men ved Skattegraven nu
<br>Svinger jeg med Banehu
+
::Svinger jeg med Banehu
<br>Sværd i Kæmpehænder."
+
::Sværd i Kæmpehænder."
<br>
+
::&nbsp;
<br>End paa Trods, med Banekaar,
+
::End paa Trods, med Banekaar,
<br>Bjovulv tog til Orde:
+
::Bjovulv tog til Orde:
<br>„Yderlig i Ungdomsaar
+
::„Yderlig i Ungdomsaar
<br>Vove mig jeg turde;
+
::Vove mig jeg turde;
<br>Til jeg gammel blev og graa,
+
::Til jeg gammel blev og graa,
<br>Landet har jeg værget,
+
::Landet har jeg værget,
<br>Tør en Dyst og end bestaae
+
::Tør en Dyst og end bestaae
<br>Her ved Dragebjerget,
+
::Her ved Dragebjerget,
<br>Skal med Æren holde Slag,
+
::Skal med Æren holde Slag,
<br>Hvis Uhyret for en Dag  
+
::Hvis Uhyret for en Dag  
<br>Kommer ud af Kulen!"  
+
::Kommer ud af Kulen!"  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Før den Drot nu til sin Død
+
::Før den Drot nu til sin Død
<br>Gik med Heltemine,
+
::Gik med Heltemine,
<br>Vennegod Farvel han bød
+
::Vennegod Farvel han bød
<br>Kiønt til Kæmper sine,
+
::Kiønt til Kæmper sine,
<br>Til dem Alle, Hver især,
+
::Til dem Alle, Hver især,
<br>Sagde med det Samme:
+
::Sagde med det Samme:
<br>„Ved mod Orm at løfte Sværd
+
::„Ved mod Orm at løfte Sværd
<br>Vilde jeg mig skamme,
+
::Vilde jeg mig skamme,
<br>Vidste jeg kun, det gik an,
+
::Vidste jeg kun, det gik an,
<br>Den, som, iblandt Flere,
+
::Den, som, iblandt Flere,
<br>Grændel før i Dane-Land,
+
::Grændel før i Dane-Land,
<br>Kraftig at haandtere;
+
::Kraftig at haandtere;
<br>Men nok her jeg vente maa
+
::Men nok her jeg vente maa
<br>Ild og Edderstrømme,
+
::Ild og Edderstrømme,
<br>Tager derfor Rustning paa,
+
::Tager derfor Rustning paa,
<br>Som sig vel mon sømme.
+
::Som sig vel mon sømme.
<br>Ja, med Skjold og Brynje god
+
::Ja, med Skjold og Brynje god
<br>Gaaer jeg mod den Fæle,
+
::Gaaer jeg mod den Fæle,
<br>Agter og at holde Fod,
+
::Agter og at holde Fod,
<br>Fægte, ei med Hæle,
+
::Fægte, ei med Hæle,
<br>Indtil, efter Skiæbnekaar
+
::Indtil, efter Skiæbnekaar
<br>Og Alfaders Vilje,
+
::Og Alfaders Vilje,
<br>En af os med Banesaar
+
::En af os med Banesaar
<br>Bænkes lavt paa Tilje;
+
::Bænkes lavt paa Tilje;
<br>Thi kun lidt det er bevendt,
+
::Thi kun lidt det er bevendt,
<br>Før en saadan Leg er endt,
+
::Før en saadan Leg er endt,
<br>Af den sig at rose!
+
::Af den sig at rose!
<br>
+
::&nbsp;
<br>Tøver I kun her i Ro,
+
::Tøver I kun her i Ro,
<br>Tappre Følgesvende!
+
::Tappre Følgesvende!
<br>Til I see, hvem af os To
+
::Til I see, hvem af os To
<br>Lykken gaaer til Hænde:
+
::Lykken gaaer til Hænde:
<br>Hvem der fra det store Slag
+
::Hvem der fra det store Slag
<br>Komme skal med Livet;
+
::Komme skal med Livet;
<br>Thi det er ei hver Mands Sag,
+
::Thi det er ei hver Mands Sag,
<br>Mig det kun er givet,
+
::Mig det kun er givet,
<br>Med en slig Uvætte leed
+
::Med en slig Uvætte leed
<br>Kraft og Held at prøve,
+
::Kraft og Held at prøve,
<br>I en Kamp saa haard og heed
+
::I en Kamp saa haard og heed
<br>Manddoms-Værk at øve!
+
::Manddoms-Værk at øve!
<br>Eet af To nu hændes brat:
+
::Eet af To nu hændes brat:
<br>Eders Drot I skue
+
::Eders Drot I skue
<br>Eiende al Dragens Skat,
+
::Eiende al Dragens Skat,
<br>Eller bleg paa Tue!"
+
::Eller bleg paa Tue!"
<br>
+
::&nbsp;
<br>Det nu var den Helt faa bold,
+
::Det nu var den Helt faa bold,
<br>Med sin Brynjekofte
+
::Med sin Brynjekofte
<br>Under Hjelm sig brat ved Skjold
+
::Under Hjelm sig brat ved Skjold
<br>Reiste han paa Tofte;
+
::Reiste han paa Tofte;
<br>Paa sin Styrke stoled han,
+
::Paa sin Styrke stoled han,
<br>Opsat paa at øve,
+
::Opsat paa at øve,
<br>Hvad sig for en enkelt Mand
+
::Hvad sig for en enkelt Mand
<br>Sømmer ei at prøve.
+
::Sømmer ei at prøve.
<br>Under Klippen frem nu gik
+
::Under Klippen frem nu gik
<br>Helten, aldrig bange,
+
::Helten, aldrig bange,
<br>Som holdt Trop og Stand og Stik
+
::Som holdt Trop og Stand og Stik
<br>Før i Dyster mange;
+
::Før i Dyster mange;
<br>Stade og han under Fjeld
+
::Stade og han under Fjeld
<br>Tog med Mod i Bringe,  
+
::Tog med Mod i Bringe,  
<br>Saae af et forborgent Væld  
+
::Saae af et forborgent Væld  
<br>Brat en Flod udspringe;  
+
::Brat en Flod udspringe;  
<br>Luestrømmen, man saae her,  
+
::Luestrømmen, man saae her,  
<br>Skulde saa det mage,  
+
::Skulde saa det mage,  
<br>At hvem Skatten kom for nær.  
+
::At hvem Skatten kom for nær.  
<br>Brat og kom af Dage.  
+
::Brat og kom af Dage.  
<br>
+
::&nbsp;
<br>Gothe-Kongen ikke blød  
+
::Gothe-Kongen ikke blød  
<br>Raabte nu af Struben,  
+
::Raabte nu af Struben,  
<br>Huult i Klippen det gienlød,  
+
::Huult i Klippen det gienlød,  
<br>Hørtes grandt i Gruben;  
+
::Hørtes grandt i Gruben;  
<br>Stærkhjort da for Alvor fnøs,  
+
::Stærkhjort da for Alvor fnøs,  
<br>Raabet han giengiældte,  
+
::Raabet han giengiældte,  
<br>Gift han fraaded, Ild han nøs,  
+
::Gift han fraaded, Ild han nøs,  
<br>Dermed han sig meldte.  
+
::Dermed han sig meldte.  
<br>Klippen drøned, Dragen ud  
+
::Klippen drøned, Dragen ud  
<br>Vælted sig i Vrede,  
+
::Vælted sig i Vrede,  
<br>Skjoldet Gothe-Helten prud  
+
::Skjoldet Gothe-Helten prud  
<br>Vendte mod den Lede,  
+
::Vendte mod den Lede,  
<br>Som paa Strid nu havde Mod,  
+
::Som paa Strid nu havde Mod,  
<br>Drog sit Sværd tillige,  
+
::Drog sit Sværd tillige,  
<br>Hvor ved Klippevæg han stod,  
+
::Hvor ved Klippevæg han stod,  
<br>Vant ei til at vige.  
+
::Vant ei til at vige.  
<br>Gothe-Helten som en Muur  
+
::Gothe-Helten som en Muur  
<br>Stod for leden Øgle,  
+
::Stod for leden Øgle,  
<br>Sammenrullet den paa Luur  
+
::Sammenrullet den paa Luur  
<br>Laae alt som et Nøgle;  
+
::Laae alt som et Nøgle;  
<br>Hvad de begge pønsed paa,  
+
::Hvad de begge pønsed paa,  
<br>Var hinandens Skade,  
+
::Var hinandens Skade,  
<br>Dragen man sig rulle saae
+
::Dragen man sig rulle saae
<br>Hen mod Heltens Stade:
+
::Hen mod Heltens Stade:
<br>Som en Glød den Orme-Bold
+
::Som en Glød den Orme-Bold
<br>Trilled over Tue,
+
::Trilled over Tue,
<br>Skiærme kunde Heltens Skjold
+
::Skiærme kunde Heltens Skjold
<br>Længe ei mod Lue;
+
::Længe ei mod Lue;
<br>Derfor vilde Helten og
+
::Derfor vilde Helten og
<br>Nytte Øieblikket;
+
::Nytte Øieblikket;
<br>Men saa let en Seier dog
+
::Men saa let en Seier dog
<br>Ei ham var beskikket.
+
::Ei ham var beskikket.
<br>Sværdet svang han med god Agt,
+
::Sværdet svang han med god Agt,
<br>Traf og som han sigted,
+
::Traf og som han sigted,
<br>Til han slog af al sin Magt,
+
::Til han slog af al sin Magt,
<br>Men ham Klingen svigted,
+
::Men ham Klingen svigted,
<br>Skuffede sin Drots Tillid,
+
::Skuffede sin Drots Tillid,
<br>Var med Trolddom døvet,
+
::Var med Trolddom døvet,
<br>Dengang, meest i al sin Tid,
+
::Dengang, meest i al sin Tid,
<br>Han dens Hjelp behøved.
+
::Han dens Hjelp behøved.
<br>
+
::&nbsp;
<br>Dragen, for den fik for lidt,
+
::Dragen, for den fik for lidt,
<br>Arrig blev derefter,
+
::Arrig blev derefter,
<br>Spyede, saa det flunked vidt,
+
::Spyede, saa det flunked vidt,
<br>Ild af alle Kræfter.
+
::Ild af alle Kræfter.
<br>Sig af Held at rose her
+
::Sig af Held at rose her
<br>Helten lod nok være.
+
::Helten lod nok være.
<br>Da ham sveeg Hans gode Sværd,
+
::Da ham sveeg Hans gode Sværd,
<br>Sig til liden Ære;
+
::Sig til liden Ære;
<br>Modet dog i Heltebryst
+
::Modet dog i Heltebryst
<br>Svigted ei tillige,
+
::Svigted ei tillige,
<br>Ei han havde mindste Lyst,
+
::Ei han havde mindste Lyst,
<br>Faren at undvige;  
+
::Faren at undvige;  
<br>Smal ei Heller var den Sag,  
+
::Smal ei Heller var den Sag,  
<br>Paa den vilde Hede  
+
::Paa den vilde Hede  
<br>Tilflugtssted som under Tag  
+
::Tilflugtssted som under Tag  
<br>Feig sig at oplede;  
+
::Feig sig at oplede;  
<br>Heller modig skal Enhver,  
+
::Heller modig skal Enhver,  
<br>Som har Dyd og Ære kiær,  
+
::Som har Dyd og Ære kiær,  
<br>Døden gaae i Møde!  
+
::Døden gaae i Møde!  
<blockquote>
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Tekster på dansk]]
 
[[Kategori:Tekster på dansk]]
 +
[[Kategori:Angelsaksiske kilder]]
 
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
 
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
 
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]
 
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]

Nåværende revisjon fra 16. apr. 2019 kl. 14:54

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif


Bjovulvs-Drapen


Oversat af
Nik. Fred. Sev. Grundtvig


Femtende Sang

Bjovulvs Farvel med Sagn om Gothe-Kongen Hrædel og Hans Sønner.


Nyt om Land der spurgtes nu,
Da i Morgenrøde
Gothe-Kongen gram i Hu
Dragen gik at møde!
Ene dog ei gik af Gaard
Helten, men selv Tolvte,
Vidste nu og paa et Haar,
Hvem Ulykken voldte:
Gierningen var kommet op,
Karret bragt for Dagen,
Holde maatte da og Trop
Han, der stjal fra Dragen;
Som den Trettende i Flok
Med var han i Skare,
Vei han viiste, nødig nok,
Bange som en Hare;
Trællen bitterlig fortrød
Nu sit Vovestykke,
Vented sig den visse Død
For sin Tyve-Lykke;
Maatte dog i Spidsen gaae
Did, hvor Bølgen brummed
Og i Storm mod Klipper graa
Væted sig og skummed,
Did, hvor Underværker nok,
Kostbarheder laae i Flok,
Men bag svære Bomme:
Af Ilddragen under Muld
Kiøbtes her det røde Guld
Kun i dyre Domme.
 
Nu paa Næsset under Fjeld
Drotten gik til Sæde,
Sagde Vennerne Farvel
Kiækt, dog ei med Glæde;
Sad Valkyrien og nær,
Som, ei for det bedste.
Vilde i den Herrefærd
Ham med Æren giæste,
Vilde nu, trods Hjertebaand,
Helten saa udstykke,
At i Kæmpe-Kiød Hans Aand
Brat holdt op at bygge!
Det var Bjovulv, Eggthjovs Søn,
Saa tog han til Orde:
„Med paa Val i Vaabendøn
Selskab tit jeg gjorde,
Voved mig i Ungdomsaar,
Er dog gammel blevet,
Mindes, som den Dag igaar,
Hvad jeg har oplevet:
Syv i alt var mine Aar,
Da en Drot fuldædel
Tog mig af min Faders Gaard,
Drotten var Kong Hrædel;
Vennesæl og frændehuld,
Holdt mig godt den Rige,
Gav mig Mad og gav mig Guld,
Elsked mig tillige,
Som hvad ham i Kongehall
Kiærest var at finde,
Skiøndt dog Sønner tre i Tal
Glad han saae derinde:
Herbald, Hakon, Higelak.
 
Ung Herebald ældst var af Sønnerne tre,
Saa ilde det maatte sig hænde,
Og skulde dog aldrig paa Jorderig skee:
Han faldt for sin nærmeste Frænde!
 
Ja, Pilen paa Streng lagde Hakon med Lyst,
Ei værre skiød Nogen med Bue:
Med Broderens Pill i sit kiærlige Bryst
Ung Herebald blegned paa Tue.
 
Den Synder, man dømte, for slig en Udaad,
Med Livet var skyldig at bøde,
Dog maatte uhevnet, for Faderens Graad,
Ung Herebald blegne og bløde.
 
Med Gysen kun Oldingen tænkte derpaa,
Hvad Skiæbne Hans Søn skulde friste:
Kom Hakon i Galgen, man klarlig det saae,
Hans Hjerte paa Stand maatte briste.
 
Saa Oldingen hørtes med skiælvende Røst
I Sang at udøse sin Klage:
Hist svæver i Galgen min Alderdoms Trøst,
Til Føde for Ravn og for Krage!
 
Hvad nytter mig Vid, og hvad gavne mig Aar!
Hvad Hjelp kan den Døde jeg yde!
Hvad andet, end lade, idag som igaar,
Hver Morgen min Klagesang lyde!
 
(Ham tyktes, ung Hakon i Galgen med Spot
For Misgierning sin maatte bøde,
Ham tyktes, han selv var en sønneløs Drot,
Hans Throne for Arvinger øde.)
 
Din Høieloftssal er af Veir og af Vind,
Omkring dig er eensomt og øde;
Henvisnet, min Søn, er dig Rosen paa Kind,
Saa maa dog mit Hjerte vel bløde!
 
Ak, hvor under Sky du dig svinger saa bleg,
Ei Harpeslag kildrer dit Øre,
Der findes, der kiendes ei Lyst eller Leg
Som før du var vant til at høre!
 
Saa sværmed den Gubbe, og Sang efter Sang
Han hørtes at kvæde med Sorgen,
For ham, hvor han stædtes i Sæde og Gang,
Løb rundt baade Vangen og Borgen.
 
Ham Herebalds Drab gik til Hjerte fuldnær.
Alt som en ubodelig Skade,
Han havde slet ikke Hans Banemand kiær,
Men kunde ham dog ikke hade.
 
Saa sank da den Herre i Graven af Sorg,
Lyksalig ved træt at nedsegne,
Lod Sønnerne raade for Land og for Borg,
Opsvang sig til lysere Egne.
 
Ei lagdes med Gubben dog Sorgen i Grav,
Maae Gother og Svenske bekiende,
Fuldbistre de giæsted nu tit over Hav
Hinanden, for Belte at spænde.
 
Det Ongenthjov voldte og Frænderne hans,
De vilde af Fred ikke vide;
De Halse saa haarde kom ofte til Lands
Paa Krig under Hrosna-Bjergs Side.
 
Ei sad mine Frænder med Hænder i Skiød,
Nei, Alle deraf veed at sige,
At Kinderne blegned, og Klingen blev rød,
Da brat de gav Lige for Lige!
 
Dog maatte den Ene, fast over dens Værd,
Krigs-Æren med Livet giengiælde:
I Frænde-Haand funkled det farlige Sværd,
Som mægted Kong Hakon at fælde.
 
For Ongenthjov segned den Herre saa rank,
Om Jofur end saa hevned Skade,
At graahærdet Skilfingen skrænted og sank
Paa Valstædens slibrige Gade!
 
* * * *
* * * *
 
Siden jeg min Higelak
Tit for Gods og Ringe
Sagde smukt paa Valen Tak
Med min Straale-Klinge;
Ei for intet han mig gav
Leen til Arv og Eie,
Nødtes aldrig til bag Hav
Stridsmænd sig at leie,
Danske eller svenske Hold,
Eller og Gepider,
Som for Skilfinger i Sold
Maadelig kun strider.
Saa i Fylking-Spidsen Gavn
Gjorde jeg alene,
Og at svare til mit Navn
Skal mig ei formene
Under Hjelm de hvide Haar,
Al den Stund paa Tofte
Denne Klinge bi mig staaer,
Som den stod fuldofte!
Kiendt og blev min Kæmpeaand,
Da, for længe siden,
Dagravn segned for min Haand
Død i Hune-Striden;
Ei han Friser-Kongen der
Smykker bar til Bytte,
Kunde, trods sit gode Sværd,
Ei sig for mig hytte;
Ei til ham jeg brugte Staal,
Brydes godt jeg turde,
Med de bare Næver Kaal
Paa den Karl jeg gjorde;
Men ved Skattegraven nu
Svinger jeg med Banehu
Sværd i Kæmpehænder."
 
End paa Trods, med Banekaar,
Bjovulv tog til Orde:
„Yderlig i Ungdomsaar
Vove mig jeg turde;
Til jeg gammel blev og graa,
Landet har jeg værget,
Tør en Dyst og end bestaae
Her ved Dragebjerget,
Skal med Æren holde Slag,
Hvis Uhyret for en Dag
Kommer ud af Kulen!"
 
Før den Drot nu til sin Død
Gik med Heltemine,
Vennegod Farvel han bød
Kiønt til Kæmper sine,
Til dem Alle, Hver især,
Sagde med det Samme:
„Ved mod Orm at løfte Sværd
Vilde jeg mig skamme,
Vidste jeg kun, det gik an,
Den, som, iblandt Flere,
Grændel før i Dane-Land,
Kraftig at haandtere;
Men nok her jeg vente maa
Ild og Edderstrømme,
Tager derfor Rustning paa,
Som sig vel mon sømme.
Ja, med Skjold og Brynje god
Gaaer jeg mod den Fæle,
Agter og at holde Fod,
Fægte, ei med Hæle,
Indtil, efter Skiæbnekaar
Og Alfaders Vilje,
En af os med Banesaar
Bænkes lavt paa Tilje;
Thi kun lidt det er bevendt,
Før en saadan Leg er endt,
Af den sig at rose!
 
Tøver I kun her i Ro,
Tappre Følgesvende!
Til I see, hvem af os To
Lykken gaaer til Hænde:
Hvem der fra det store Slag
Komme skal med Livet;
Thi det er ei hver Mands Sag,
Mig det kun er givet,
Med en slig Uvætte leed
Kraft og Held at prøve,
I en Kamp saa haard og heed
Manddoms-Værk at øve!
Eet af To nu hændes brat:
Eders Drot I skue
Eiende al Dragens Skat,
Eller bleg paa Tue!"
 
Det nu var den Helt faa bold,
Med sin Brynjekofte
Under Hjelm sig brat ved Skjold
Reiste han paa Tofte;
Paa sin Styrke stoled han,
Opsat paa at øve,
Hvad sig for en enkelt Mand
Sømmer ei at prøve.
Under Klippen frem nu gik
Helten, aldrig bange,
Som holdt Trop og Stand og Stik
Før i Dyster mange;
Stade og han under Fjeld
Tog med Mod i Bringe,
Saae af et forborgent Væld
Brat en Flod udspringe;
Luestrømmen, man saae her,
Skulde saa det mage,
At hvem Skatten kom for nær.
Brat og kom af Dage.
 
Gothe-Kongen ikke blød
Raabte nu af Struben,
Huult i Klippen det gienlød,
Hørtes grandt i Gruben;
Stærkhjort da for Alvor fnøs,
Raabet han giengiældte,
Gift han fraaded, Ild han nøs,
Dermed han sig meldte.
Klippen drøned, Dragen ud
Vælted sig i Vrede,
Skjoldet Gothe-Helten prud
Vendte mod den Lede,
Som paa Strid nu havde Mod,
Drog sit Sværd tillige,
Hvor ved Klippevæg han stod,
Vant ei til at vige.
Gothe-Helten som en Muur
Stod for leden Øgle,
Sammenrullet den paa Luur
Laae alt som et Nøgle;
Hvad de begge pønsed paa,
Var hinandens Skade,
Dragen man sig rulle saae
Hen mod Heltens Stade:
Som en Glød den Orme-Bold
Trilled over Tue,
Skiærme kunde Heltens Skjold
Længe ei mod Lue;
Derfor vilde Helten og
Nytte Øieblikket;
Men saa let en Seier dog
Ei ham var beskikket.
Sværdet svang han med god Agt,
Traf og som han sigted,
Til han slog af al sin Magt,
Men ham Klingen svigted,
Skuffede sin Drots Tillid,
Var med Trolddom døvet,
Dengang, meest i al sin Tid,
Han dens Hjelp behøved.
 
Dragen, for den fik for lidt,
Arrig blev derefter,
Spyede, saa det flunked vidt,
Ild af alle Kræfter.
Sig af Held at rose her
Helten lod nok være.
Da ham sveeg Hans gode Sværd,
Sig til liden Ære;
Modet dog i Heltebryst
Svigted ei tillige,
Ei han havde mindste Lyst,
Faren at undvige;
Smal ei Heller var den Sag,
Paa den vilde Hede
Tilflugtssted som under Tag
Feig sig at oplede;
Heller modig skal Enhver,
Som har Dyd og Ære kiær,
Døden gaae i Møde!