Bjærgfolk forlanger hjælp
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
som de har lydt i folkemunde
af
Evald Tang Kristensen
1892
Bind I
Første afdeling
Bjærgfolk
26. Bjærgfolk forlanger hjælp
371. En mand i Bjergsted tændte en hellig eftermiddag sin pibe og gik ud i marken for at se på sæden. Da han kom ud til en höj på lodden, sad der en lille mand, som stoppede sin pibe. «Kan du give mig lidt ild?» sagde den lille. «Ja nok», svarede manden og ryststede sin ild ned i den andens pibe. «Nu kan du stoppe hos mig,» sagde puslingen. Manden stoppede nu af hans tobakspung og fik ild, hvorpå puslingen forsvandt. Manden forsikrede siden, at så god tobak havde han aldrig smagt, hverken før eller siden.
A. N.
372. En pige gik ved nogle bakker på Øland. Da kom der en lille mand til ham, som sagde: «Hold, bi og læg min moder på strå, hold, bi og læg min moder på strå, da vil jeg give dig en god belönning.» Pigen vidste først ikke ret, om hun turde, men endelig fulgte hun med dværgen ind i højen. Hun lagde den døde dværgkone på strå, og han viste sig heller ikke utaknemmelig, men gav hende stor rigdom.
Nik. Christensen.
373. Gamle Ma' Povls kom forbi Søndeshøje her i Uldbjærg, og der lå et par bukser, som var noget i stykker. Hun tog dem hjem og syede dem sammen, og så bar hun dem hen og lagde dem på deres sted igjen. Da lå der en tröje, som hun også tog hjem og syede sammen. Den gang hun kom igjen, lå der en betaling til hende, men a véd ikke, hvor meget det var.
Jens Begs enke, Sundstrup.
374. En husmandskone i Österby havde påtaget sig at spinde hör for de underjordiske i Bishöj. En nat kommer en af deres kvinder til hende og siger, at det, hun nu havde spundet, måtte hun selv beholde, hvis hun så vil undlade at bløde resten i sit hjærtevand (ɔ: spyt), når hun spandt, hvad også konen lovede og holdt.
Fortalt af Morten Kusk. N. P. Olsen.
375. En fattig kone kom til at spinde for en troldkone, men måtte ikke væde garnet med spyt, hun skulde have en krukke med vand stående hos sig. I flere år lod hun det være, men blev så kjed af at spinde for troldkonen og vædede garnet med spyt. «Dette sidste garn kan du selv beholde, nu mærker jeg nok, at du er bleven for rig og vil ikke mere spinde for mig.»
Chr. K.
376. En fattig kone fra Smidstrup kom forbi Langebakken på vejen til Rungsted, og da kom et kvindemenneske og spurgte, om hun vilde spinde for hende. Hun sagde ja og fik siden år ud og år ind lige så meget spind, som hun ønskede, fra bakken, hvorpå hun lagde garnet igjen, når det var færdigt. Hun fik fødevarer til gjengjæld.
C. Brockdorff.
377. Der kom en gang en bjærgkvinde fra højen i Kongstrup til en mands bedstemoder med fire pund smukt bundthör og forlangte hende til at spinde det til fin tråd. Dette gjorde hun. Men da troldkonen atter kom, sagde hun: «Garnet er godt, men du har vædet fingrene i din mund; behold det og spind mig atter fire pund, men væd ikke garnet.»
F. L.
378. Der var på Ærø en kone, som spandt for bjærgfolkene. Da hun en gang kom ud til dem med det garn, hun havde forfærdiget, og skulde have betaling, tog den ældste af bjærgtroldene en skovl, fyldte den med kul og lagde i konens forklæde. Hun gik hjem med disse kul uden at ytre sig om, enten hun var fornöjet dermed eller ikke, men derhjemme kastede hun dem hånlig i forstuen og gik ind. Siden så hun, at der hængte to af disse kul ved forklædet, og da var det guld. Nu vilde hun ud at hente det andet, men det var nu borte.
Sødinge skole.
379. Det hændtes en aften, at en lille besynderlig person kom ind på gården Bakken i Tolne sogn ved Frederikshavn og forlangte af manden, om han ikke vilde overlade ham et værelse, hvori han samme nat kunde afholde en forsamling. Penge havde han ikke at betale med, men han lovede manden, at denne ikke skulde komme til at fortryde at have overladt ham stuen. Da han ikke tvivlede om, at den lille pusling var en bjærgtrold, turde han ikke sige nej, og forsamlingen blev derfor afholdt i storstuen. Mod daggry var troldene borte, og manden blev ikke lidt overrasket ved, at de i hans stue havde efterladt et helt sølvtaffel, af hvilket endnu enkelte dele skal være til i omegnen.
A. P. Gårdboe.
