Blandede Optegnelser (CCR/FM) - Udvandring til America

Velg språk	Latin	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn

XXX
Blandede Optegnelser,
deels af usikkert Indhold, deels af fremmede Skriſter

Notice om Grönlænderes Frafald fra den christelige Tro
og Udvandring til America 1347.

Denne yderst sjeldne Efterretning har jeg, Finn Magnusen, i sin Tid udskrevet i Island af et latinsk Haandskrift, oversat ved Conrector Ketil Jörundsen, (Arne Magnussens Morbroder og förste Lærer, jfr. ofr. II, 19), da Amanuensis hos Originalens Forfatter, Biskop Gisle Oddsön til Skalholt. Skriftet havde denne Titel: "Annalium in Islandia farrago, hinc inde descripta." Efter Slutningen var det fra mange forskjellige, men troværdige Kilder, tildeels hans egne med stor Umage sammendragne eller ham tilhörende Excerpter og Optegnelser ("multis domesticis cartulis variis que rhapsodiis"), hvortil Forfatteren havde haft god Leilighed, da han (som Biskop Odd Einarsens Sön) opdragen paa Skalholt, hvor han og længe i sine yngre Aar var Præst til Domkirken, stedse havde god Adgang til fri og fuldstændig Benyttelse af dens Archiv og Bogsamling, indtil dens Brand i Aaret 1630, som ödelagde saare meget af disse literaire Skatte. Skriftet er sluttet paa Skalholt, den 24. Juli 1637. Selve Noticen lyder saaledes:

"1312 Groenlandiæ incolæ a vera fide et religione christiana sponte sua defecerunt, et repudiatis omnibus honestis moribus et veris virtutibus ad Americæ populos se converterunt; existimant enim quidam Groenlandiam adeo vicinam esse occidentalibus orbis regionibus. Ac inde factum quod Christiani a Groenlandicis navigationibus abstinerent. Ab Islandia versus aquilonem (Nordaust) et a Groenlandia similiter sita esse creditur regio quæ appellatur Jötnaland, alias Tröllbotnaland, quasi gigantum terra."

D.e."Grönlands Indvaanere faldt frivillig fra den sande Tro og de Christnes Religion, efter at have aflagt alle gode Sæder og sande Dyder, og vendte sig til Amerikas Folkefærd; nogle mene og at Grönland ligger meget nær ved Verdens vestlige Lande. Deraf kom det at de Christne begyndte at afholde sig fra den grönlandske Seilads. Man troer at den Egn, som kaldes Jötnaland eller Tröllbotnaland (som om det var Jætternes Land)ligger mod Nordost fra Island, og ligeledes grændser til Grönland.

Denne Efterretning staaer vel alene, men kan alligevel være öst af en troværdig Kilde; dog maa den sikkerlig ikke forstaaes om alle Grönlændere af europæisk Herkomst, men kun, efter hvad vi formode, om en Deel af dem, rimeligvis da de allernordligste, i det vi antage det for sandsynligt at Skrællingerne, eller Eskimoerne först havde fæstet Fod i den saaledes beliggende Deel af Colonien, maaskee en forholdsmæssig nybygget samt fjern fra Kirker og Præster, hvor fölgelig Christendom og gode Sæder kunde let forfalde (ligesom ogsaa dette har været Tilfældet selv i Islands nordvestlige Deel, kaldet Hornstrandene, hvor mange da forfaldt til hedensk Trolddom o. s. v.). Det kan og tænkes, at Eskimoerne, ved deres förste Indtrængen i Grönland, have afskaaret en Deel af den christelige Befolkning fra den övrige, og at den er saaledes blevet nödt til at blande sig med Hedningerne, samt at antage deres Sæder, og aflægge Christendommen. Dog nævne de os ellers bekjendte, vistnok saare ufuldstændige Annaler Skrællingernes fjendtlige Indfald i Grönland ved Aaret 1379, men da förte de en ordentlig Krig mod Indbyggerne (herjuðu á Grænlendinga), dræbte 18 Mand og bortförte 2 Drenge til Trældom, ligesom og allerede Ivar Bere, rimeligvis nogle Aar derefter, da han skulde uddrive Skrællingerne af Vesterbygden, fandt den fuldkommen ödelagt, og blottet for Indvaanere, af hvilke de Christne sandsynligviis tildeels ere bleve bortförte af Eskimoerne og have slaaet sig til deres Sæder og Levemaade. Dog toge Skrællingerne snart derefter hele Vesterbygden i Besiddelse; see ofr. III, 32, 60-61, 259.

Vore Annalers saare mavre og ufuldstændige Efterterretninger lade os ellers formode at Tilstanden i Grönland var meget forvirret i Aaret 1342, thi da vidste Erkebiskoppen af Trondhjem ikke rettere, end at dets Biskop Arne var död, uagtet han levede da endnu, og han indviede derfor Jon Eriksön Skalle til Grönlands Biskop, men denne Geistlige tabte snart al Lyst til at begive sig til sin rette Bispestol, men sögte derimod at sætte sig i Besiddelse af Holums Stift paa Island, hvilket og efter megen Modstand tilsidst lykkedes ham, hvorimod Grönland, i det mindste i 19 Aar, ingen Biskop havde (see ofr. III, 14 o. f. 30, 52, 59). Det er da sandsynligt, at Christendommen, ved et saa langvarigt Savn af geistligt Opsyn, maatte forfalde i hele Landet, indtil den, faa Aar efter en ny Biskops Ansættelse, forsvandt fra hele Vesterbygden, tillige med de af Skrællingerne ihjelslaaede, bortförte eller undertvungne Indbyggere.

Med Hensyn til den ommeldte Sammenblanding af de christne Grönlændere med Amerikas Folkeslag 1342 bör maaske bemærkes hvad Annalerne ellers berette, ved 1347, at 18 Grönlændere da havde seilet til Markland paa et Skib, som siden blev forslaaet til Island; see ofr. III, 14, 32. Paa den Tid forböde vistnok Kirkelovene de Christne al venskabelig Samkvem med hedenske Folk, naar det ikke ligefrem sigtede til Christendommens Udbredelse.

Et Par Aar efter at den heromhandlede Hovedbegivenhed skal have indtruffet, er dog den norske Handel, i det mindste paa et Strög af Colonien, igjen for en Tid kommet i Gang. Ligesom vi i Almindelighed maae beklage de endnu i Behold værende gamle Annalers Taushed eller ufuldstændige Meddelelser om Grönland, saa gjelder dette ikke mindre om den Forsvinden eller Ödelæggelse af andre slige Haandskrifter, som vi tydelig spore at have været til, enten i Island, Norge eller Danmark, endnu i det 17de Aarhundrede. Selv Peder Clausen Undal har haft en saadan gammel Bog for Öine, hvoraf han melder at Thord Egilson, rimeligviis en Nordmand, hvem vi ellers ikke finde nævnt i noget Oldskrift, i Aaret 1344 seilede fra Grönland (see ovenfor III, 52), hvorved vi dog nu maa bemærke at Clausens Efterretning er ældre, end den der fra Schacht (1679) paaberaabte. Det strax paafölgende Tillæg om hans lykkelige Tilbagekomst i samme Aar er besynderligt nok, da slige Reiser fordum vare meget sjeldne; ved Aaret 1346, berette vore Annaler at Knaren (fra Bergen) kom tilbage igjen fra Grönland med overmaade meget Gods (1. c. S. 14). Vi maae saaledes formode at denne os ellers ubekjendte Mand har været dette Skibs Ejer eller Förer. At han först til Norge har bragt Efterretningen om Biskop Alfs Död, er og saare rimeligt, men vist er det i al Fald at Jon Skalle ikke derved lod sig bevæge til at begive sig til sit Grönlandske Biskopssæde, muelig tildeels formedelst Efterretninger om Landets eller Folkets foruroligende Tilstand. Det er ellers meget mærkeligt for os, at Schacht blandt sine Kilder nævner Island ske Annaler paa Pergament, hvilke han har brugt i Kjerteminde, og som ved den Leilighed synes at være tabte, da han döde, som Rector ved den derværende latinske Skole, i Aaret 1700, kun 40 Aar gammel.