Blankans ríma (Blankens vise)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Blankans ríma (Blankens vise)
Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2005.
1.
Det tør ingen danemand gøre
- med gylden sadel -
sin egen søster til hedensk land give.
- Det væneste viv, som vindes må. -
2.
Det gjorde mesteren Hildebrand,
han gifted sin søster i hedensk land.
3.
Om søndagen en brud så bold,
om mandagen i jern så koldt.
4.
Hun så tilbage, og hun så frem,
hun så ingen hjælpende mand.
5.
Hun så sig op mod himlen,
der så hun fugle flyve.
6.
"Hør du fuglen brune,
kan du bringe bud til Dunø?"
7.
"Jeg kan bringe bud til hvert eneste land,
jeg kender din broder Hildebrand."
8.
Fuglen fløj så højt i sky,
den satte sig i Hildebrands by.
9.
Fuglen fløj så højt fra træ,
den satte sig på Hildebrands knæ.
10.
"Hør mig, Hildebrand min ven,
Hjælp nu Marita, din søster, igen!"
11.
Hildebrand bordet fra sig skød,
den brune mjød på gulvet flød.
12.
"I løs mig ud den blanke,
den kan så vide vanke!
13.
Hent mig Blankens sadelgjord,
han springer på vand som på grønne jord."
14.
Dan han kom der, midt på fjord,
da bristede Blankens sadelgjord.
15.
Hildebrand sank ned på sand,
Blanken svømmede ind til land.
16.
Blanken skreg så såre,
det hørte Marita, i tårnet sidder.
17.
Det kender jeg på Blankens røst,
nu er jeg blevet broderløs!
18.
Det hører jeg på Blankens mæle,
at herre Krist glæder min broders sjæl!"
19.
Blanken både bed og slog,
trådte tredive mand under hov.
20.
Det gjorde Blanken med sin tand,
den løste Maritas stærke jernbånd.
21.
"Hør det, Blanke, jeg taler til dig,
hvad vil du have for din umage?"
22.
"Det vil jeg have for umagen min,
et kys af din mund så fin!"
23.
Hun kyssede ham med munden sin,
da blev han en ridder fin.
24.
Han kyssede med hendes mund så god,
da blev han til en prins så god.
