Bruden i Ribe

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Skæmtevise
middelaldermotiv

Dansk folkedigtning

Skæmteviser
51. Bruden i Ribe.

Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen

1. Der boede en Mand i Ribe By,

han var saa ædelig rig;

han gav sin Datter en Silkesærk,

var femten Favne vid.

Selv stryger hun Duggen af Jorden.

2. Og femten var de Skræddere,

den Særk skulde skære og sy;

og somme sad hjemme i Ribe

og somme ved Ribe By.

3. Og femten var de høvske Møer,

den Særk skulde to og vride;

og somme de tog djer' haarde Død,

og somme fik Sting i Side.

4. Og femten var de Tømmermænd,

den Særk skulde hænge op i Gaard;

og somme fik Arme og Ben i Stykker,

og somme laa syg et Aar.

5. De førte den Brud i Kirken hen,

vel prydet udi Skind;

og femten Favne maatte de slaa ned,

før de kunde trænge hende ind.

6. Og der hun stod for Alteret,

saa tog hun til at vraae;

saa slog hun ned det hellige Kors,

som der havde førre vaaren.

7. Hun tog en Penge ud af sin Pung

og ofred den med nøje;

hun slog æ Degn hans Ben i Stykker,

slog ud æ Præst hans Øje.

8. Og Præsten stod for Alteret,

han hedte til Hr. Knud:

„Her bliver ingen Messe i Dag,

kommer Bruden ikke ud!“

9. Og da hun kom paa Marken ud,

hun slog sin Næse i Sky;

og alt det Fæ, der var i Mark,

det bissed hjem til By.

10. Og da hun kom i Gildeshus,

saa tog hun til at le:

„Nu har a da waaren i Kirk' i Daw,

som enhver kan hør' og se!“

Selv stryger hun Duggen af Jorden.