Brynhilds Helfart (V.B.Hjort)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
- eller Oldemo'r
Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865
- Efter Brynhilds Død blev der oprejst tvende Baal, det ene for Sigurd, og det brændte først, men derefter blev Brynhild brændt; hun var i et Kjøretøj, som var omhængt med Tempelpurpur. Man siger, at Brynhild agede med dette Kjøretøj paa Helvejen, og kom igjennem et Hjemsted, hvor en vis Gyge boede.
- Gygen kvad:
- 1.
- Min af Kamp
- Opførte Gaard
- At fare igjennem,
- Ej Lov Du faaer;
- Ved Væven burde
- Du holde Stand,
- Ej løbe efter
- En Andens Mand.
- 2.
- Du løbske Væsen!
- Hvi ager Du frem
- Fra Vælskland hid
- Til Gygens Hjem?
- Hør her, Du Smukke!
- For ofte Du lod.
- Din Haand besudle
- Af Mandeblod.
- Brynhild.
- 3.
- Du Steenstueviv
- Mig ikke bebrejde,
- At Deel jeg tog
- I Vikingefejde!
- Altid bedre
- Jeg er end Du
- Der, hvor ret
- Man kjender vor Hu.
- Gygen.
- 4.
- Brynhild, Budles
- Datter, Du var
- Det værste Varsel,
- Som Verden bar;
- Øde Du lagde
- Gjukes Huus,
- Den Lykkebygning
- Du styrted i Gruus.
- Brynhild.
- 5.
- Fra Vognen vil jeg
- Viis Dig gjøre:
- Du lidet Vidende
- Nu skal høre,
- Hvorlunde blev ranet
- Min Kjærlighed
- Af Gjukes Børn
- Og brudt blev Ed.
- 6.
- Kongen, vor Fader,
- Til Egens Stamme,
- Lod bære otte
- Søstres Hamme;
- Tolv Vintre gammel,
- Du nu det veed,
- Jeg Fyrsten den Unge
- Gav min Ed.
- 7.
- Hilde med Hjælmen,
- Det Navn jeg fik
- Af Alle, til hvem
- Mit Rygte gik.
- 8.
- Dernæst jeg lod
- I Gothers Rige
- Den gamle Hjelmgunnar
- Til Hel nedstige,
- Jeg Adas unge
- Broder lod vinde,
- For dette blev Odin
- Mig gram i Sinde.
- 9.
- Skjolde i Heltelund,
- Røde og hvide,
- Om mig satte han
- Side om Side,
- Og bød, at kun han
- Skulde mig vække
- Af Søvne, hvem Intet
- Kunde forskrække.
- 10.
- Vedfortærerens
- Høje Lue
- Han lod for Salen
- I Syd sig bue;
- Derover kun red,
- Han saa det satte,
- Den Helt, som bragte mig
- Fafners Skatte.
- 11.
- Did, hvor min Fostrer
- For Gaarde stod,
- Red han paa Grane,
- Gavmild og god,
- Danernes Viking
- Viste sig der
- Som bedste Mand
- I Livvagtshær.
- 12.
- Eet Leje vi begge
- Hvilede paa,
- Som Søster og Broder
- Vi sammen laae,
- I otte Nætter
- Den Ene ej førte
- Haanden hen
- Og den Anden rørte.
- 13.
- Det lod Gudrun
- Mig høre til Harm,
- At sovet jeg havde
- I Sigurds Arm,
- Da vidste jeg, hvad
- Jeg nødig vilde:
- I Mandevalget
- Man sveg mig ilde.
- 14.
- Mænd og Kvinder
- Som fødes tillive,
- Altfor længe
- Strides og kive;
- Men Sigurd og jeg
- Hinanden finde,
- Og skilles skulle
- Vi ingensinde —
- Nu forsvind
- Du Jættekvind!