Darraðarljóð (Olaf Hansen)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Skjaldekvad

Oversættelse:
Olaf Hansen
(1923)

Anonyme kvad fra 1000-tallet

Darraðarljóð
Også kendt som Spydsangen eller Valkyriesangen

1.
Væven, der varsler
om valfald, står.
Vidt den rækker -
det regner med blod.
Menneskevæven
vil valmøer slå.
Den er grå af spyd,
den er grå af spyd.
Rød er den væv,
de vil væve derpå.

2.
Møerne væver
med mennesketarme,
menneskehoveder
hænger som vægte;
jærn om pinden -
blodige spyd
er skafterne her,
for ske bruges pil,
med sværd skal vi denne
sejrsvæv slå.

3.
Med dragne sværd
går Svipul og Sangrid
Hild og Hjørtrimul
hen for at væve.
Hårdt skal der skydes,
skjolde brydes,
klinger vil brystets
brynje ramme.

4.
Lad spyd-, lad spydvævs-
spolerne rende,
som kongen den unge
ejede fordum.
Did skal vi drage,
hvor dysten standser
og vore venner
våben skifter.

5.
Lad spyd-, lad spydvævs-
spolerne rende;
siden vi fyrsten
følge ville.
Der skal Gøndul
og Gunn, der kongen
skærmer, se blod
af skjolde drive.

6.
Lad spyd-, lad spydvævs-
spolerne rende;
hvor faner vajer
og våben bider.
Lad os ej ham
af live tage;
kåre valkyrjer
kan, hvem de vil.

7.
De, som yderst
på Udnæs boed,
skulle nu stå
for styret herefter.
Nu vil han falde,
fyrsten den prude,
nu er til jorde
jarlen strakt.

8.
Irerne vade
volde det vil.
Aldrig af minde
den mænd skal gange. -
Væven er vævet,
valpladsen rød.
Veråb vil
over verden lyde.

9.
Truende er nu
alt omkring os:
Blodige skyer
skjuler himlen.
Ja, luften farves
af faldnes blod,
når stridens mægtige
møer synger.

10.
Vi synger med kunst
om kongen den unge
sejersange;
sejr vi ham under.
Han skal dem huske,
som hører derpå;
spydmøers sang
han sige derude.

11.
Lad os nu hurtigt
herfra ride
med draget sværd
på sadelløs hest.

Kilder:

1. Historiske fortællinger om islændernes færd hjemme og ude : efter de islandske grundskrifter, Bind 1-4, ved N. M. Petersen, versene ved Olaf Hansen, København, 1923-25
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)

Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."