Den saarede Jomfru

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Den sårede Jomfru
Middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Ridderviser
42. Den saarede Jomfru.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen


1. Der gaar Dans paa Volde,
— træder vel op, I Ædelinge! —
der danser Riddere bolde.
Man skal ære de Jomfruer udi Dansen.


2. Der danser Riddere i Skarlagen rød,
— træder vel op, I Ædelinge! —
saa gør og liden Kirsten, den væne Mø.
Man skal ære de Jomfruer udi Dansen.


3. Der danser de Riddere saa blide[2],
uskedte Sværd[3] ved Side.


4. Ud da skred den brune Brand[4],
skar Jomfruen i sin hvide Hand.


5. Hun skar sig i sine Fingre fem,
ret aldrig gør hun Guld med dem[5].


6. Hun skar sig i sine Fingre ti,
ret aldrig kan hun mere enten skære eller sy.


7. Alt saa blodig[6] som hun vaar[7],
saa gaar hun ind for Kongens Bord.


8. „Sig mig, liden Kirsten, Datter min:
hvi rinder dig Blod under Skarlagenskind?“


9. „Jeg var mig gangen i Bure,
at rede Seng for min Broder.


10. Hvad jeg fandt paa Vægge[8]?
min Broders Sværd der hængte.


11. Saa drog jeg ud den brune Brand,
jeg skar mig i min hvide Hand.


12. Jeg skar mig i mine Fingre ti,
ret aldrig mere gør jeg Guld med di.“


13. „Hvem skal nu det røde Guld gøre?
og hvem da skal dine Ærmer snøre.“


14. „Min Søster skal det røde Guld gøre,
min Moder hun skal mine Ærmer snøre.“


15. Den Ridder han stander under Akselbord[9],
han lyder da paa den Jomfrus Ord.


16. Han klapper hende ved hviden Kind:
„Vil I nu blive Allerkæreste min?


17. Min Søster skal eders røde Guld gøre,
mine Jomfruer skal eders Ærmer snøre.


18. Mine Jomfruer skal eders Ærmer snøre,
selv vil jeg eders Ganger føre.“


19. Det mælte Kongen i Skarlagen rød:
„Hvi vil du love saa lydt en Mø[10]?“


20. „Selv skar jeg i hendes hvide Hand,
derfor jeg vel den Jomfru and[11].“


21. Frem gaar den Ridder, gav hende Tro med Hand,
— træder vel op, I Ædelinge! —
saa førte han den Jomfru af Land.
Man skal ære de Jomfruer udi Dansen.


Fodnoter

  1. Indl. S. 33.
  2. 3 blide, forsigtigt.
  3. uskedte Sværd, dragne Sværd.
  4. 4 den brune Brand, den blanke Klinge. Dette Udtryk er arvet fra Oldtidens Digtersprog.
  5. 5 aldrig gør hun Guld, aldrig virker hun Guld, snor Guldtraad (se vor Nr. 17 V. 23).
  6. 7 Alt saa blodig, lige saa blodig.
  7. vaar, var.
  8. 10 Hvad jeg fandt paa Vægge? Et saadant Udtryk, hvor Fortælleren afbryder sin Beretning ved at gøre sig selv og Tilhørerne Spørgsmaal, er meget sjældent i danske Viser (men almindeligt i tyske); de daarlige Rim kunne maaske tyde paa, at Strofen er forvansket.
  9. 15 under Akselbord, klædt i et prægtig udsyet Skulderbaand (Aksel, Skulder; Bord, Bort, Bræmme).
  10. 19 saa lydt en Mø, en Mø, der har faaet saadan Lyde; i Middelalderen betragtedes legemlig Ufuldkommenhed som endnu større Ulykke end nu.
  11. 20 jeg and, jeg under, jeg elsker.