Den sorte Død
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Den sorte Død
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1864
Omtrent paa den Tid, da den sorte Død begyndte at rase, levede der en Bonde, som havde den Skik, at læse hver Morgen i Bibelen, hvad enten det var Vinter, Sommer, Vaar eller Høst. Engang, da det saae ud til Regn, var man ifærd med at rive Høet sammen paa Engen. Da vilde Bonden hjem for at læse i Bibelen. Men Nogle søgte at afholde ham herfra og meente, at det laa mere nær, at bjerge Høet. Alligevel blev det dog Enden paa den Tvist, at Bonden gik hjem med alle sine Folk og læste. Op ad Dagen saaes to smaabitte Skypletter; de nærmede sig og voxede og bleve tilsidst til en Mand og en Kvinde, som rede paa graae Heste. De rede ovenom Bondens Gaard. Da spurgte hun: »Skal vi her hjem paa Gaarden?« »Nei,« svarer han, »det blev os ikke befalet.«
Nu bruste den sorte Død frem overalt, men til denne Gaard kom den aldrig, og paa den beholdt alle Folkene Livet.
