Den tabte jernslægge
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Den tabte jernslægge
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
Denne samme vinter efter optagningen af den salige biskop Torlaks hellige levninger var der en mand, der var uforsigtig, da han red på sin hest, og isen brast under dem begge på et sted med stærk strøm og dybt vand. Manden kom hurtigt op fra vågen, men hesten kunne ikke komme op. Manden fór i fuld fart hjem til gården og kaldte på folkene og greb en jernslægge og løb i forvejen og brød isen og gjorde vågen større. Men da han mindst ventede det, gled slæggen ud af hænderne på ham og ud i vågen og ned i dybet. Så kom folkene frem, og da kom hesten snart op. Men slæggen fik man ikke fat i, og de afmærkede stedet, hvor de gik ud fra, at slæggen skulle findes, med en høj sten på land ikke for nær vandstrømmen. Derefter gik de hjem. Men manden, der havde tabt slæggen, var ked af sit uheld og det tab, bonden var blevet påført, og han bad siden den salige biskop Torlak om, at slæggen måtte blive fundet. Og et par dage senere kom han hen til stedet, hvor slæggen var blevet tabt, og da han ville sørge for, at mærkestenen ikke væltede, stod slæggen dér ved siden af stenen, som om nogen havde stillet den der for ganske kort tid siden. Han blev umådeligt glad og tog slæggen med hjem og fortalte alle på stedet om dette skønne mirakel, og de priste alle Gud og den salige biskop Torlak.
