Drengen der faldt i vallekarret
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Drengen der faldt i vallekarret
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
Den hændelse, som jeg herefter vil fortælle om, ville nok ikke blive vægtet nær så højt, hvis den havde fundet sted i andre lande, men jeg vil nævne den, fordi mange vil finde, at den slags er et godt eksempel.
En lille dreng faldt i et kar med sur valle, og en kvinde, som var på stedet, hørte noget falde i karret, men hun troede, at det var en hund eller en kat. Og hun gik hen til døren og råbte til folkene, der var i stuen, at der var faldet noget i karret. Men da savnede moderen sin dreng og blev ængstelig. Den første, der kom hen til karret, søgte i det med hænderne, og fik hurtigt fat i skjorten, fordi der var kommet luft mellem den og drengen. Men drengen var sunket til bunds. Han fik derpå drengen op, og drengens far ankom da og begræd sin tankeløshed, for han var sikker på, at drengen, som han elskede højere end sig selv, var død. De bar derefter drengen hen i lyset og lagde ham på et tæppe. Faderen påkaldte da den salige biskop Torlak, og bad ham skænke dem en større barmhjertighed, end han formåede at bede om. Derefter strøg de forsigtigt drengens krop, og da de havde gjort sådan ganske længe, bevægede drengen fingrene lidt. Han åbnede siden øjnene, og så begyndte han at græde. Han kastede op hele natten, men fik det lidt efter lidt bedre, indtil han blev rask. Og de syntes, at de havde fået deres søn tilbage fra de døde.
Men jeg kan ikke fortælle mere om dette, end jeg har gjort her.
