Efterskrift (K.Kålund)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
historisk-topografisk
beskrivelse af
Island
I det jeg herved afslutter mine Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island, vil det vel findes passende, at jeg med et par ord — men i øvrigt henholdende mig til, hvad der af kommissionen for det Arnamagnæanske legat er forudskikket IB. I — gør rede for den lagte plan og dennes udførelse. Ved IB. I—II håber jeg at have givet en ramme for en Islandsbeskrivelse, hvor så vel det naturbeskrivende element, med hvad der dertil kan knytte sig, som det topografiske og historiske er kommet til sin ret, men således, at den historiske undersøgelse bestandig viser sig som den egenlige opgave, til hvis alsidige belysning beskrivelsen i øvrigt kun tjener som middel.
Min bog er — bortset fra dens delvise benyttelse fra et større publikums side — beregnet på at skulle støtte eller til dels afgive grundlag for visse retninger af filologisk forskning, særlig for et literær-historisk studium af de forskellige sagatekster og recensioner med bidrag til oplysning om de forskellige sagaers tilblivelsessteder, de forskellige recensioners afvigelser fra det oprindelige grundlag o. s. v. Da skriftet imidlertid kun er udarbejdet som et grundlag for fremtidig videnskabelig forskning, er det naturligt, at det kun undtagelsesvis kan give fuldtfærdige resultater, i reglen derimod indskrænker sig til at lægge stoffet til rette — en begrænsning, som desuden stoffets omfang tvingende påbød. Dog håber jeg, at man på ikke få steder vil finde nye resultater fastslåede.
Medens i beskrivelsen det historisk-topografiske bestandig måtte stå i første række, kunde først derefter tages hensyn til det antikvariske, og uagtet jeg i denne henseende har bestræbt mig for at tage alt væsenligt med, kan dog måske et og andet i sognebeskrivelser og antikvariske indberetninger være forbigået, ligesom jeg også beklager, at næppe alle stedsnavne ere medtagne, der ved sammensætning med Hof-, Hørg- eller beslægtede ord minde om hedensk gudsdyrkelse. I nær forbindelse med behandlingen af de virkelige eller foregivne antikvariske lævninger står forholdet til traditionen, der igen fører over i folketroen. Traditionen — noget andet er den seje bevarelse af stedsnavne og hermed beslægtede benævnelser — er på Island sikkert ikke pålideligere end andensteds, snarere i visse tilfælde upålideligere, for så vidt som den vedvarende beskæftigelse med oldliteraturen kan skabe stadig nye stedfæstelser o. d. l. hypotheser. Også i denne henseende skulde IB. væsenlig lægge stoffet til rette. Hvad jeg af historisk tradition har truffet, er medtaget; hvor en traditions upålidelighed er aldeles indlysende, er dette sædvanlig bemærket, ligeledes hvor noget kunde tale for dens sandsynlighed; i andet fald er den simpelthen refereret, uden at deri ligger nogen anerkendelse af dens ægthed.
Oplysninger med hensyn til landets naturforhold, dyre- og planteverden er aldeles lejlighedsvise og af ren populær art. For at gøre mere manglede jeg så vel speciel fordannelse som videnskabeligt materiel af enhver art. Ikke en gang opmålinger kunde af mangel på redskaber (og mangel på tid) foretages anderledes end aldeles skønsvis. Derfor har jeg ladet stå de angivelser, hvorved længde, højde o. s. v. ved de pågældeiide lejligheder på selve stedet ansloges, i steden for at reducere alle sådanne angivelser til fod eller metre. Således vil man i IB. snart finde længdebestemmelsen alen, 1 alen = 2 fod, snart favne, 1 fv. = 6 f.
At intet materiale til korttegning kunde fremgå af min Islandsrejse, vil af det nys anførte være indlysende. Derfor besluttede jeg mig til sysselvis at gengive Björn Gunnlaugsöns store Islandskort aldeles uforandret, men samtidig i teksten at anføre de unøjagtigheder, jeg mente at have iagttaget. Kun i ét tilfælde — hvor en berigtigelse på grund af professor Johnstrups undersøgelse af Askja-vulkanen (ST.) kunde gøres med videbskabelig nøjagtighed — er originalkortet rettet. Enkelte andre berigtigelser burde dog måske være foretagne, således for Isf.'s vedkommende ombytningen af de to fejlagtig anbragte navne Kálfavík og Skálavík, samt i NM. den unøjagtige angivelse af handelspladsen Seydisfjords beliggenhed — på sydsiden af fjorden i steden for ved fjordbunden. Også udspringet af Jökelså i Axarfjord kunde det være fristende at berigtige, men ikke en gang på det lille oversigtskort er dette gjort. Selvfølgelig er heller ingen af de siden originalkortets udgivelse (1844) foretagne forandringer i den administrative inddeling [se således grænsen mellem Bgf. og M. eller Ef. og ST.] angivet på de IB. ledsagende sysselkort.
Med velberåd hu er i IB. I—II en tillæmpning af de islandske person- og stedsnavne forsøgt, uagtet navnlig en sådan omdannelse af stedsnavnene måtte frembyde ikke få vanskeligheder; virkelige ulæmper ved brugen af bogen er derimod forhåbenlig undgåede ved tilføjelse af de islandske former i parentes, samt ved at registret udelukkende giver navnene i islandsk form. Bortset fra afhandlinger alene bestemte for en snæver kreds af fagmænd forekommer det mig ugørligt i de nordiske sprog at beholde kildernes egennavne uforandrede med deres nominativ-mærke ; dertil er altfor mange af de gamle navne blevne bevarede i afsleben form, og dertil minder altfor mange af de oprindelige navne om beslægtede ord i nyere nordiske sprog, — ligesom også sådanne former hos læsere med almindelig dannelse vilde afføde den mest barbariske udtale. At oversætte navnene eller gengive dem i den form, de vilde få ved iagttagelse af alle de lydovergange og forandringer, som skille de nyere sprog fra stamsproget, vilde på den anden side være at gå for vidt og åbne døren for forskelligartet forvirring. Man nødes til at gå en middelvej og vil da til dels kunne drage grænsen efter behag; den konsekvens, som er næsten uopnåelig i et arbejde med en så overvældende mængde stedsnavne som IB., vil under almindelige forhold vise sig langt lettere gennemførlig. Jeg har i IB. valgt at gengive hver enkelt islandsk lyd med det i dansk tilsvarende bogstav (således f i udlyd med v); til den nyere, ejendommelig udviklede, særlig islandske udtale tages imidlertid intet hensyn. Hvor navne eller dele af sammensatte navne umiddelbart minde om det tilsvarende danske ord (steinn - sten o. s. v.), gengives det med dette. Uden undtagelse bortkastes nominativ-merkat -r i person- og stedsnavne i singularis. En del overvindelse koster det unægtelig at bortkaste -r i -ja-stammerne på -ir (f. eks. Grettir, Geysir), men Nordmændene har jo allerede skaffet sådanne navne som Sverre og Tore (Sverrir, Þórir) indgang. Stedsnavne i flertal og sammensatte stedsnavne volde særlig vanskelighed. Som regel lades første del af det sammensatte stedsnavn urørt; sidste led behandles efter de ovenfor fremsatte regler. I flertals-stadsnavnene ændres endelsen så vidt mulig til en tilsvarende brugelig dansk enkelttals- eller flerttals-endelse. Første gang et i de ældre sagaer nævnt stedsnavn forekommer i IB., er det trykt med halvfede typer med tilføjelse af den islandske form — skrevet som den fandtes i vedkommende kilde — med spærret skrift. Derimod er af de stedsnavne, der hentes fra Ldn. og ligestillede kilder, den danske form anført med spærret skrift, første gang de forekomme, hvorefter så den islandske følger uden særlig fremhævelse.
I kommissionens fortale til IB. I er nævnt det vigtigste af det materiale, jeg under udarbejdelsen har benyttet. Siden den tid har jeg fået øje på forskellige samlinger, som jeg beklager først så sent — under udarbejdelsen af IB. II, 2 h. — at have kunnet benytte. Således gælder dette om en række sysselbeskrivelser fra midten af det forrige århundrede, nu i kongerigets arkiv, samt om de såkaldte »Chorographica islandica«, Arne Magnussöns først nu katalogiserede samlinger til Islands historiske topografi (AM. 213, 8vo). Ligeledes er jeg også først sent bleven opmærksom på den IB. II, 379—95 aftrykte »udvidede Fjordfortegnelse« (AM. 214, 8vo), hvorfor der heller ikke er blevet den en sådan undersøgelse til del, som ellers vilde være tilfældet. Men også aftrykt med de nu tilføjede, mere lejlighedsvise oplysninger håber jeg den vil have sin betydning. Overhovedet gælder det om de til Islandsbeskrivelsen knyttede tillæg fra ældre utrykte kilder, at de uden nødvendig at høre med til en historisk-topograflsk beskrivelse af landet, dog må siges yderligere at oplyse vor viden i denne retning og næppe andensteds vilde kunne finde deres plads.
I de vedføjede »Tillæg og rettelser« til hele værket, IB. II, 399—430, vil man finde adskillige ændringer og yderligere tillæg til det forud fremsatte, til dels hentede fra senere fremdraget materiale. Som en særlig kilde til forskellige rettelser må jeg fremhæve K. Maurers indholdsrige anmældelse af IB. I, Germania 1879.
Ligeledes har jeg i sin tid fra afdøde arkivar Jon Sigurdssön modtaget rettelser til IB. I. Hvorledes dr. Guðbr. Vigfússon har givet stødet til mine undersøgelser over lovbjærgets beliggenhed, er nævnt i IB. I. I det hele må jeg fremhæve den overordenlige velvilje, hvormed man fra alle sider er kommen mig i møde under udarbejdelsen af dette værk, både under mit ophold på Island og senere; jeg tæller så at sige medarbejdere i hundredevis, som jeg herved aflægger min oprigtigste taksigelse. Ingen mindes jeg dog med mere taknemlighed end de islandske præster, denne ofte miskendte stand, der under trange kår og ydre vilkår, der kun lidet hæve sig over bondens, dog forstår at bevare åndelig interesse, og i varm følelse for fædrelandet og kærlighed til dets historie går foran befolkningen.
At dette skrift har kunnet udkomme, og udkomme i en tiltalende udstyrelse og uden at planen hæmmedes ved økonomiske vanskeligheder; skyldes den Arnamagnæanske stiftelse, der så redebon har overtaget udgivelsen; særlig har jeg grund til at takke hr. højesteretsassessor V. Finsen for den levende interesse, hvormed han har fulgt og støttet arbejdet fra dets første begyndelse, og den del, han har i dets fremkomst ad denne vej.
