Ellefolk man har set

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 5

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Ellefolk, man har set


1. Der var baade Skovpoge og Husdværge til i ældre Tid. Disse sidste malkede Folks Køer og røgtede dem.
Jens Skaksen, Bolle Hede.


2. Ovre i Ogsholm Skov paa Øland er der en Sti, hvor man siger, at der gaar Ellepiger.
Ved Th. Thomsen, Møltrup. Inger Bach, Sønderøgse.


3. En Gang havde jeg været i Hobro og vilde gaa hjem fra Arden Station. Det var en Sommeraften og i sildig Mørkningen. Da jeg saa kommer til Marielund, vil jeg gaa der igjennem. Saa kommer jeg jo til det gamle Led, og der staar et gammelt Piletræ med lidt Buskads ved Roden. Det var blikstille, men saa bliver der saadan Puslen ved Roden af det Træ, og jeg saa to bitte graa Tingester med Luer paa. Men det var kun et Øjeblik, saa put de dem lige ind der ved Roden, og saa var de forsvundne.
Fru Thomsen, Møltrup.


4. I gamle Dage kunde det hænde i Nordsjælland, naar Bønderne høstede sent om Aftenen, at de saa en nøgen kvindelig Skikkelse, kun med Bælte om Livet, komme løbende tværs over Marken, ofte tæt forbi Høstfolkene. Hun var stor og høj, og hendes Bryster var saa lange, at hun kastede dem bag over Skuldrene. Paa hendes Ryg sad en Dreng, der var i Færd med at patte. Hun kaldtes af Bønderne Slatten-Langpatte. Naar jeg spurgte min Morfader om, hvor hun kom fra, svarte han: "Hun kom fra Skoven, Dreng."
Fuldmægtig Henrik Pedersen, Maribo Amtstue.


5. Ellekvinderne var ellers overmaade smukke at se til, naar man saa dem for fra, men bag til var de hule, og saa havde de saa lange Bryster, at de kunde slænge dem over Skuldrene, og der omme i Hulningen paa Ryggen hængte saa Børnene og diede.
Md. Larsen, Nordrup. J. Kamp.


6. Der, hvor Højerup Skole nu ligger, gik i gamle Dage Ellefolkene og drev deres underlige Færd. Folk hørte dem nok, naar de gik forbi, men mange havde ikke Mod til at gaa ind til dem.
   En Aften kom en gammel Mand gaaende paa Vejen, og han tog Mod til sig og gik derind. Da saa han en stor Flok Faar, som stod i Kreds, og alle med Hovederne udad, og en Ræv rendte rundt omkring dem.
Jens Andersen, Rosengaard, Højerup.


7. Min Fader, Lavrs Brygger, har fortalt efter hans Fader, at da han en Aften gik i Toreby Skov, saa han nogle Eliefruer komme bærende med et Lig imellem sig. De havde ogsaa Lys med, nogle bar Lysene, og nogle bar Liget, og et Øjeblik efter forsvandt det hele.
Jørgen Jørgensen Vognsvend, Flintinge.


8. I Helgenæs Sogn er der et højt Bjærg, Ellemandsbjærg kaldet, om hvilket berettes, at det har været befængt med Spøgelser, og det er det første Sted i Jylland, som Søfolk kan se, naar de kommer fra Kjøbenhavn.
Resen VI, 600.


9. De kunde se Ellekonerne gaa oven paa Vandet paa Alling Sø. Men de var hule i Ryggen som et Driftetrug.
Jens Peter Bonde, Lemming.


10. To Jomfruer, der er hule i Ryggen som Driftetruge, gaar ned ad Vammen Præstegaards Mark. De kommer fra Sødals Skov og gaar til Skaldehøj, som ligger paa den Mark.
Hans Kristian Vammen, Baastrup.


11. Gale-Kragen saa Ellekjællingen med Barnet. Jørgen Podemand saa to Ellekjællinger i Lunden ved Gjesinggaard.
   "Mæn a fæk Fanden tå-mæ Bien å måt te å a Stæj."
Karen Marie Rasmussen, Linde.


12. I Slet Herred er der nogle Høje nær ved den udstrakte Ejendom Brusgaard, hvor Væsener af den Art, som kaldes Ellekvinder, menes ofte at have vist sig.
Resen VI, 138.


13. Naar de gik og paste Kreaturerne nede i Ellekrogen paa Sal Mark, kunde min Fader se de røde Elledrenge gaa nede i Ellene, og der gik de og sloges. De saa saa kjønne ud for, men bag til var de hule som et Drøftetrug. Naar Frisendals Stude kom i Nærheden, kunde disse Drenge rende ud efter dem, ligesom de vilde ræde dem, og det var endda midt om Dagen.
Kirsten Kristensdatter, Torsø.


14. Da jeg var Dreng og gik og vogtede Kreaturer om Efteraaret, hændte der mig en Gang noget mærkeligt. Kreaturerne gik jo løse i Tiden mellem Mikkelsdag og November, og saa en Aften, efter at Solen var gaaet ned, havde jeg faaet dem samlet op fra nogle Tørvegrave paa en haard Bunke, der laa i en Eng og kaldtes Isholm. Det er nu i Volling Sogn. Da saa jeg en lille sort Plet, der begyndte atbevæge sig i en Rundkreds uden om Holmen, og Kredsen blev stadig større. Skikkelsen saa nu ud som et Barn paa to Aar, og jeg saa den tydelig, da den kom forbi Stedet, hvor jeg stod. Imidlertid stod jeg og saa nøje efter, og alle Kreaturerne vendte sig ogsaa samme Vej og saa efter det. Saa forsvandt Skikkelsen ude i Engen. De har sagt efter Sagnet, at der gik noget ved den Holm.
Pens. Lærer Lund, Durup.


15. En Koltring, der hed Martin, tjente paa en stor Gaard her nord paa i Sognet oppe ved Leuring Skjel. Der var stor Hede til. Gaarden, og saa gik han en Dag ude ved Birkebakket og saa en underlig én, der strags efter løb ind imellem Buskene. Ingen kunde træde ham af med, at han havde set den.
Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.


16. Min Moder, der er født i Nisgaard i Salten, fortalte, at mens hun der hjemme gik ude og passede Køerne, saa hun en lille Dreng med en rund, spids Lue paa og et Par Øjne saa store som Tallerkener nede i nogle Elle ved et Kjær, og mens hun stod og saa paa ham, bissede Køerne. Da fik hun saa travlt med dem, og saa var han forsvunden. Se, det var en Elledreng.
Ane Kirstine Pedersdatter, Hornborg.


17. En gammel Mand fortæller: Min Fader har fortalt, at da han som Dreng var hjemme i Solbjærg, havde de en Del Unghøveder, som var bleven henne. Han og Karlen blev da sendt ud at lede efter dem. De gik langs med Søen gjennem et stort Eliekrat mellem Solbjærg og Astrup, og der saa min Fader en hel Hob smaa Folk, som rendte omkring i dether Eliekrat. Han spurgte Karlen, hvad det var for nogne, men Karlen sagde:
  "Ti stille, Dreng, og lad os ikke komme i Kast med dem, det er jo Ellekjællinger."
   Han sagde siden, at de var hule i Ryggen.
Efter Søren Munk, Adslev. Mikkel Sørensen.


18. Per Jepsen i Tornbæk kom fra Melholt og vilde til Hov. Da saa han inde i Skoven ved Starbæksdam en bitte Skabning med et Par blaa Ben, der løb ved Dammen, men den havde ingen videre Krop.
Anders Jensen, Skovlund, Hov.


19. Oppe paa Edslev Mark boede en gammel Kone, som Folk kaldte Fut-Ann', og hun fortalte, at der nede i Edslev Bakker altid gik en hel Del Skidteri.
   Hun plejede at gaa nede i Lille-Mølle og hjælpe dem med Bagning og Brygning og saadant noget, og naar hun skulde hjem om Aftenen, skulde hun forbi et Sted, som kaldes Fus Vad, og der kom altid en stor sort Hund og fulgte hende i Hælene, til hun kom et Stykke hen ad Vejen. Naar hun saa kom op mellem Bakkerne, kunde hun se Ellefolkene sidde og kradse op i Ilden med lange Kjeppe. Et andet Sted langs Aaen om efter Pinds Mølle var der saa meget Ellekrat, og der var mange Ellefolk.
   Fortalt af en Kone, som har boet sammen med Fut-Ann'. Hun har nu været død i mange Aar.
9. Jan. 94. Mikkel Sørensen.