Ellekongen 2

Fra heimskringla.no
Revisjon per 24. sep. 2017 kl. 19:28 av Carsten (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Maren Jensdatter (f. 1812) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

A. Ellefolk

3. Ellekongen


32. Ellekongen skal opholde sig i de egne af landet, hvor landets konge endnu ikke har været. Det skal navnlig være tilfældet i Stevns herred. For omtrent tredive år siden havde ellekongen sin vej igjennem en af Tåstrup udflyttergårde og fortyrrede herved ikke blot folkenes, men meget mere gæssenes ro i gården, ti disse måtte vandre omkring i 3 til 2 timer, efter at han var kommen der igjennem, og to og to følgendes ad under råbet: «Kjæk, kjæk, kjæk!» Om dette skete nødtvungent eller ej, vides ikke, men de glemte ikke at nikke, hver gang de kom til portene. Så blev den ene port flyttet anden steds hen.

Lars Nielsen.


33. I Stevns herred regjerer ellekongen, og han tåler som bekjendt ikke, at nogen anden konge sætter sin fod i landet, hvilket imidlertid lige fuldt er sket flere gange. Han tåler heller ingen fremmede fjender, og i dette punkt har han efter sagnet haft større magt til at sætte sin vilje igjennem, hvilket viste sig 1807, da Engelskmændene kom som fjender her til landet. Da de nemlig vilde ind i Stevns og derfor skulde over Prambroen (broen over Stevns å), kunde de ikke komme længere end til midten af broen. Her måtte de standse og vende om, og ingen vovede at gå længere, ti en usynlig magt ligesom drev dem tilbage. De måtte derfor nøjes med at hjemsøge landsbyerne på den anden side af åen, som Stevnsboen siger, og her plyndrede og røvede de rask væk, hvorimod Stevns blev fuldstændig skånet. Beboerne fra de hjemsøgte byer flygtede derfor også over til Stevns, hvor de vidste, at de var i sikkerhed.

P. Chr. Hansen, Langø.


34. I Stevns herred kan ingen fjendtlig krigshær komme, ti ellekongen forsvarer det med hele sin store hær. I krigstid holder han stadig vagt ved grændserne rundt omkring, og da Engelskmændene i 1807 vilde over Prambroen og ind i herredet, var ellekongen parat ved broen og forhindrede ham i at komme ind — usynlig naturligvis. Undertiden faldt hans vej ind gjennem gårde, hvor begge portrummene findes lige over for hinanden, men for at undgå hans rumsteren har de bønder måttet flytte det ene portrum. I ældre tider har han ført musik med sig over alt, hvor han har været, men i den sidste tid har man ikke hørt noget dertil. En huskone fra min fødeby gik over engen, hvor igjen bækken rinder, som større skjel mellem Stevns og Fakse herreder, med en mølleslump på nakken. Da hun kom over på den anden side af engen, satte hun sig ned ved en elletrunte for at hvile, men havde næppe siddet et øjeblik, førend det begyndte at suse igjennem luften, og hun så, engen bugnedes op og ned ligesom af hele skarer af ryttere, der kom bag efter hverandre, og så hørte hun, at der var musik med. Midt iblandt alt dette blev konen så forfærdet, at hun segnede til jorden og besvimede. Men siden efter, da det onde vejr var forbi, var hun helt rask. Det må sikkert have været ellekongen, der red med musik og i fuld rustning.

Jørgen Jensen.


35. Da kong Frederik den 6te en gang aflagde et besøg på Dragsholm, døde pludselig en dejlig stor lænkehund af en sjælden race, netop den nat kongen tilbragte der. Folkene tilskrev dette uheld ellekongens hævn, som efter sagnet har taget bolig i den til borgen stødende elleskov, og harmedes over, at et andet kronet hoved vovede at betræde hans rige.

M. M.


36. En murmester i Lyderslev arbejdede i kirketårnet, og der gjorde han nar ad ellekongen. Da faldt noget kalk ned i øjnene på ham, så han blev blind sin levetid. Folk sagde, at det var ellekongen, der havde kastet ham kalken i øjnene.

H. Rørdam.


37. En pige skulde ud i Nørreskov, Bråby, for at malke køerne, der den gang havde lov til at græsse i skoven. Hun kunde imidlertid ikke finde dem, men der gik hele tiden en lille grøn mand foran hende og drev en hel flok kvæg. Til sidst vendte hun om, da hun nok vidste, at den lille grønne mand var ellekongen, der vilde forvilde hende.

F. L. Grundtvig.


38. Skovfoged-konen Trine hørte kort før sidste jul en aften omtrent klokken 11 et stærkt hestetrav op og ned ad Holtug gade og tænkte: «Hvem mon der dog rider her så silde?» Næste morgen spurgte hun sine naboer, hvem det kunde være. De sagde: «Véd du da ikke, at det er ellekongen?» Flere har også set ham slå ild på vejen mellem Holtug og Gjorslev.

E. Mariboe.


39. I Stevns klint i nærheden af Höjerup kirke er der et sted en indhuling i klinten, der kaldes ellekongens hus. Her ud for gik en gang et par unge knægte i vandet. Pludselig fik de øje på en overmåde fin dame, der stod og så på dem. Af undseelse vendte de sig et øjeblik om, men da de igjen så mod land, var damen borte. Det var sikkert ellekongens dronning.

P. Chr. Hansen, Langø.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.