Vis kilden til En stor Angakok. — Umiarissat. — Fiskeanden som hentede sine Æg igjen (Rink)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= En stor Angakok. — Umiarissat. — Fiskeanden som hentede sine Æg igjen (Rink)]] !!  !! 
|-
|}

<blockquote>[[Fil:Red-breasted_merganser.jpg|thumb|350px|<center>Fiskeænder – Foto: (CC.) Wikimedia</center>]]
<br><center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''[[Eskimoiske eventyr og sagn – II]]'''<br>'''Hinrich Rink'''<br>1871<br><br><big><big><big>'''29. En stor Angakok. — Umiarissat. </big><br>— Fiskeanden som hentede sine Æg igjen'''</big></big></center><br>


En stor Angakok havde faaet Lyst til Æg, og da det var midt paa Sommeren gik han omkring paa mange Øer, men kunde ingen finde. Omsider da han engang kom forbi en Maagetue, fløi der pludselig en Fiskeand frem af samme, og da han skulde see til, havde den en Rede der med mange Æg, som han tog alle med sig i sin Kajak. Paa Hjemveien gik han tillige efter Sælhunde, og da han saae en heel Stime reise sig op af Vandet, roede han lige løs paa den og harpunerede een. Men da han havde dræbt den og gjorde den færdig til at slæbes, hørte han de andre Sælhunde tale: »det er da ogsaa for galt med den Slemme hist, nu skal han atter til at slæbe afsted med en af os. Bliver han saaledes ved, vil han ganske udrydde os, lader os iaften hente en Baad fra Sydspidsen af Landet og overfalde dem som Umiariak.<ref>''Umiariak'', en Baad af Birkebark, eller og en overnaturlig Baad, bemandet af Sælhunde i Menneskeskikkelse, som pludselig kunne overfalde Menneskene, og ved Synet af hvilke man bliver stiv og stum. </ref>« Da de havde sagt dette, pladskede de i Vandet og forsvandt i en Støvsky. Angakokken gik hjem, lagde sin Kajak op paa Land og idet han glemte at tage Æggene ud, sagde han til sine Qvindfolk, at de skulde udkaste Skarn og flense Sælhunden nede yderst ved Strandbredden uden at tage den op, og fremdeles skulde de ikke koge Brysterne før om Aftenen. Qvindeme gjorde nøiagtig som han sagde fordi han var saa stor en Angakok. Ligeledes forbød han dem om Aftenen at gaae udenfor. Ud paa Natten hørte han Aareslag sydfra, men han ventede til de kom nærmere, og sagde da først til sine Huusfæller: »En Umiariak kommer over os.« Skjøndt de ikke vilde troe ham, tauge de dog ganske stille. Men da Baaden kom frem bag Næsset, meldte han det og skjøndt de endnu ikke vilde troe ham, gik de med ud og saae da ganske rigtig en Baad komme, roet af fire Sælhunde og med en gammel Hansælhund som Styrer. Men da Baaden naaede den Stribe af Fedt og Ureenlighed, som flød fra Landet af ud over Vandet, sagde den Sælhund som sad forrest: »naar de bære sig saaledes ad kunne vi ikke magte dem,« og med det samme sprang den ud i Vandet, og ligesaa gjorde de øvrige og forsvandt som i en Taage. Derpaa gik de hen at see til Baaden, og de fandt, at den ikke var  andet end snavset Iis. Da Angakokken var kommen ind i Huset, mindedes han Æggene, som han havde samlet, men da de skulde see til, vare de forsvundne fra Kajakken og intetsteds at finde. Om Aftenen lagde han sig, men kunde ikke falde i Søvn. Ud paa Natten saae han Fiskeanden komme gjennem Huusgangen og stikke et Hoved ind med Øine af uhyre Størrelse. Den sagde: »tilvisse, dersom jeg ikke havde givet dig et Forglemmelsesmiddel, vilde jeg have ihjelskræmmet eder. Rigtignok havde du taget mine Børnebørns Børnebørns Børnebørns Børn, som jeg udrugede, endnu uvidende om hvad de Smaa skulde blive til, enten Drenge eller Piger.« Derpaa udspilede den endmere sine uhyre Øine og sagde: »paa denne Maade vilde jeg være kommen ind til Eder, men jeg gav dig et, Glemselsmiddel (at du skulde lade Æggene ligge i Kajakken) og hentede dem igjen og da jeg fik dem alle tilbage, vil jeg ikke ihjelskræmme eder. Nu kunne I sove uden Frygt.« Med disse Ord gik han ud. Derpaa følte Angakokken sig pludselig lettet. Tilvisse, havde han ikke været Angakok, saa vilde de være omkomne ved Umiarissat eller ihjelskræmmede.


==Fodnoter==
<br>
<references/>
<br>

==Kilde==
<br>
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 69-71
<br><br>
</blockquote>


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]