Eyvind Skalldaspillirs Hakonar-Mal

Fra heimskringla.no
Revisjon per 14. sep. 2020 kl. 06:31 av Jesper (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779


Eyvind Skalldaspillirs
Hakonar-Mal


Gøndol og Skøgol
Sendte Gautatyr,
At vælge af Konninger,
Hvem af Yngves Æt
Skulde fare med Odin
At være i Valhall.


Biørns Broder de funde
Afføre Brynjen,
Den gode Konge
Stod under Krigsfanen.
Fienden sørged',
Spydene rysted'
Og nu var
Striden begyndt.


Krigshærens Kalder
Opmuntred' Haleierne,
Jarlens Bane
Gav sig i Striden.
Godt Selskab han havde
Af tappre Nordmænd,
Men Danske Beboers
Skræk stod i Hielmen.


Hofmænds Behersker
Afdrog sit Harnisk,
Lagde Brynien paa Marken,
Før Striden frembrød.
Med Landsmænd legte
Landets Forsvarer;
Den muntre Konge
Stod under Guldhielm.


Da beed Steenkløv'ren
I Kongens Hænder
Valfaders Klædning,
Som det var Vand.
Nu braged' Sverde,
Nu kløv'des Skiolde,
Pantzerringe rasled'
I Krigsmænds Hoved.


Nordmænds Isser
Og Nordmænds Skiolde
Kløv'des af Kongens
Skarpe Sverds-Od.
Strid stod paa Øen.
Konger bestenkte
Skiønne Skioldborge
Med Krigsmænds Blod.


Saar-Ilden brændte
I blod'ge Saar.
Langskafted' Øxer
Truede Folk.
Saarhuggeren stødte
Paa Sværdenæs,
Ned flød Blodet
Ved Stordas Aabred.


Blodbestænkte Skiolde
Under aaben Himmel,
Stødtes tilsammen
For gyldne Ringe.
Saar-Regnen flød
I Odins Uveir,
Mange fældtes
For Sværdenes Strøm.


Da sadd' de Døglinger
Med dragne Sverde,
Med skaarne Skiolde
Og revne Brynier.
Dog tænkte ei Hæren,
Som streed, at gaae til Valhall.


Det sagde Gøndol,
Paa Spydet styttet,
Nu voxer Guders Velstand,
Nu de have Hakon
Med meget Folk
Hiembudet til sig.


Det hørte Kongen,
Hvad Valkyrierne sagde,
Til Hest de vare,
Sagtfærdig' lod' de,
Med Hielm paa Hov'det,
Og holdte Skiolde for sig.


Hvi skifter du saa
Striden, Sverd-Skøgol?
Var' vi ei Seier værd' fra Odin?
Vi det volde
At du vandt Slaget,
Og dine Fiender flyede.


Nu skulle vi ride,
Sagde den rige Skøgol,
Til det grønne Godheim,
At sige Odin
At nu kommer en vældig
Konge ham selv at skue.


Hermodr og Bragi,
Sagde Hroptatyr,
Gaaer Kongen i Møde;
Thi nu den Konge,
Som holdes for Kiempe
Til Salen kommer.


Det sagde Kongen,
Som kom fra Striden,
Bestænkt med Fiendeblod:
Meget unaadig
Synes os Odin at være.
Vi see hans Sind.


Einheriars Fred
Skal du nu have,
Drik du hos Aser Øl.
Jarlemorder!
Du har her inde
Otte Brødre, sagde Bragi.


Mine Vaaben,
Sagde den gode Konge,
Ville vi have selv.
Hielm og Brynie
Maa vogtes vel,
Godt er til Sverd at tage.


Da blev bekiendt
Hvor vel Kongen havde
Agtet Helligdommen,
Velkommen Hakon,
Sagde hele Raadet
Og alle Guder.


En god Dag bliver
Den Konge fød,
Som slig en Søn bekommer,
Hans Alder
I godt Minde
Skal stedse staae.


Tid skal komme,
Da Ulf Fenris
Skal til Verden fare,
Førend saa god
Konge kommer
I forladte Sted.


Døer Fæ,
Døe Frænder,
Land ødes og Rige,
Hakon sidder
Hos Fædre-Guder,
Stor er Folkets Sorg.