FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þættir vedrørende Norge

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum

2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§ 11. Islandske konge- og jarlesagaer før Snorre m. m.


10. þættir vedrørende Norge.


Af andre þættir vedrørende Norge er der i det hele få fra tiden før Snorre, så vidt dette lader sig bestemme. Der findes nogle, af uhistorisk art og æventyragtige, i senere håndskrifter; skønt nogle af dem kan være fra tiden omkr. 1200 — i deres ældste skikkelse — , vil de dog blive senere at behandle. De, der her kommer i betragtning, er følgende:


Rauðs eller Rauðólfs þáttr
Et uddrag af denne findes hos Snorre i Olaf d. helliges saga k. 164; en udførligere fremstilling haves i forskellige yngre håndskrifter som Flatøbogen, Bergsbogen o. fl.; denne er meget æventyrlig og uden tvivl udvidet og udsmykket, delvis med fri fantasi-opfindelser (som Rauðolfs sal). Herom senere. Dog er den i sin ældste form, som P. E. Muller har bemærket, ældre end Snorre, særlig fordi der i den i spådomsform hentydes til alle Norges konger fra Olaf d. hellige og til kongerne ved midten af det 12. årh. I øvrigt er þáttr’en af en ringe betydning. Jfr. Nordal: Olaf d. hell. s. s. 86 f.


Þrándarþáttr
I Mork (s. 25—27) findes en lille fortælling om en Oplænding, Þrándr, hvem Harald hårdråde blev vred på, og som han lod overfalde; angrebet mislykkedes; Þrándr forlod Norge efter Magnus d. godes råd (altså o. 1046—47) og rejste til Grønland. Det er en temlig ubetydelig þáttr.


Eindriða þáttr Einarssonar
Eindriða þáttr Einarssonar findes kun i Olaf d. helliges saga i Flatøbogen; den handler om, hvorledes Eindride engang traf sammen med Sigrid Erlingsdatter fra Sole på et sted, hvor hun opfostredes. Hun var misfornøjet med sit ophold og bad Eindride om at føre sig hjem til Sole. Det gjorde han, men Erling mistænkte Eindrides og hendes færd og forlangte af ham en renselsesprøve; bagefter siges han at have ægtet Sigrid. Denne þáttr synes at være temlig gammel og bero på noget virkelig historisk, hvad også det Eindride tillagte vers (I, 460) vidner om. Dog kan det ikke nægtes, at der er en del romantisk-uhistorisk blandet ind, og i andre historiske kilder kaldes Sigrid, Eindrides hustru, en datter af høvdingen Ketill kálfr. Her foreligger der altså en sammenblanding af personer. Heller ikke bærer det, som i slutningen fortælles om Einar, Eindrides fader, det historiskes præg. Fremstillingen er udmærket, og þáttr’en er fornøjelig at læse.


Finns þáttr Sveinssonar
Finns þáttr Sveinssonar findes i den længere Olaf Tryggvasons saga (Fms. II) og stammer mulig fra Gunnlaugs Olafssaga (se ovf. s. 400). Den handler om den underlige bondesøn fra Hakon jarls og Olaf Tryggvasons tid, der af sig selv erkendte, hvor råddent det gamle hedenskab og hvor kraftløse de gamle guder var (»skeløjede og skarndækkede« kaldte han dem, ɔ: hans faders gudebilleder). Han forlod hjemmet og begav sig til Danmark, hvor han blev oplært i kristendommen. Efter at være vendt tilbage til Norge, opbrændte han sin faders guder og døde kort efter. Uagtet der vistnok ligger noget historisk til grund, er det hele dog stærkt udsmykket, men aldeles fortrinlig fortalt, og giver et overmåde anskueligt billede af hovedpersonens bravhed, enfoldighed og egensind.