FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þórarinn stuttfeldr
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.
Þórarinn stuttfeldr.
I Heimskringla1) findes der et kapitel, hvor det fortælles, at engang ved aftensang, hvor kong Sigurd Jorsalfar var tilstede, gik sangen ikke godt, fordi hirdmændene var berusede. Kongen så da en mand i en pels og spurgte, hvem det var, og gav ham skylden for uheldet i et par verslinjer (jfr. ovf. s. 27). Manden trådte da frem og fremsagde et vers, hvori han bad om undskyldning for sin dårlige pels, som kongen havde hentydet til, og udtalte ønsket om at få en kappe. På grund af denne korte pels kaldtes þórarinn stuttfeldr. Dagen efter fremsagde digteren en drape om kongen og modtog rigelig løn derfor. Med undtagelse af, at vi ved samme lejlighed får at vide, at þórarinn agtede at foretage en Romarejse, vides intet om ham, og det kan ikke bestemt siges, når det her berettede er sket, men det er rimeligst, at det er forefaldet noget før kong Eysteins død (år 1122)2). Af Þórarins digte kendes kun hans drape om kong Sigurd, Stuttfeldardrápa3); heraf er der godt og vel 6 vers bevarede; de handler om det tog, som fristede så mange skjalde til sang, det berømte Jorsaltog, forberedelserne dertil, enkelte kampe, kongens bad i Jordan osv. Digtet er i formel henseende en efterligning af Þórarinn loftunges og Sigvats Knútsdraper og forfattet i tøglag; heller ikke i dette digt er det vanskelige versemål strængt systematisk behandlet; således findes her mangel på rim i de ulige linjer 8 gange, helrim en gang; i de lige linjer findes halvrim kun 2 gange; én linje er uden rim. Der mærkes en vis flugt og fart i beskrivelser, men ellers udmærker digtet sig egenlig ikke ved nogen særlig poetisk ånd. Både dette digt og þórarins løse vers vidner om en betydelig ævne til at behandle de forskellige versemål. Af løse vers haves 3, alle digtede under opholdet hos kong Sigurd. Det første er hans svar på kongens spørsmål om »manden i pelsen«; de andre er satiriske vers om hirdmanden Hakon mörstrútr, digtet på opfordring af Arne fjöruskeifr (se ovf. s. 28), og om Arne selv, digtet på opfordring af Hakon; det sidste er det mest bidende (se ovf. s. 28).
Noter
1) Hkr. III, 507-09: Frís. 298-300; Eirsp. 149-51, jfr Fms. VII, 152-5, Mork. 188-9.
2) I Hkr. hds. fortælles det efter fortællingen om Eysteins død, men i Fms. og Mork. før.
3) Navnet; Hkr. III, 509: Frís. 300: Mork. 189: Fms. VII, 154. - Skj. digtn. B I, 461—64.
