FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Hallbjörn hale
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.
Hallbjörn hale.
Jón Sigurðsson har påvist1), at denne digter, der ifølge Sktal har besunget kong Sverre og kong Knud Eriksson i Sverrig, er samme mand som den Hallbjörn hale, hvorom der fortælles i Þorleifs þáttr2). Han bode på Þingvöllr og siges i begyndelsen ikke at have været digter; desuagtet vilde han digte om højboen (Þorleifr, der var højlagt dér), men kunde ikke sætte mere end de tre ord sammen: hér liggr skáld . . . . (jfr. I, 539). I drømme viste højboen sig for ham, kvad et vers, som fuldførte Hallbjörns, og opfordrede ham til at digte om sig, hvorpå han trak i hans tunge — »så vilde han blive en hovedskjald«. Derpå digtede Hallbjörn et, nu tabt, digt om Þorleifr og blev i det hele »en fortrinlig digter, der rejste udenlands og besang mange fyrster«. Vi har af ham kun den omtalte lausavisa3), som ifølge sagnet skulde være digtet af højboen; den handler om þorleifr og hans niddigt om Hakon jarl.
Noter
1) Sn.-E. III, 374-5.
2) Flat. I, 214-5; Fms. III, 102-3; Isl. forn. III, 129-31.
3) Skj digtn. B I, 521.
