FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Sturla Bárðarson
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
1. afsnit: DIGTNING
§4. Islandsk digtning
A. Fyrsteskjalde og andre historiske kvads digtere.
Sturla Bárðarson.
Sturla Bárðarson var en søstersøn af Snorre Sturluson og en sønnesøn af skjalden Snorre Bárðarson (se nedenfor) samt en ætling af Hrafn Sveinbjarnarson (d. 1213). Sturla er rimeligvis født omkring 1180 og siges at have været som degn hos Guðmundr Arason 12011). I en længere tid opholdt han sig hos Hrafn og deltog i hans stridigheder 1207 og 12112). Endnu senere, 1221, opholdt han sig hos Snorre Sturluson og deltog i overfaldet på sin gamle fjende, Torvald i Vazfjord3). De følgende to år og 1228 træffes han atter hos Snorre, men herefter vides intet om ham. Rimeligvis har han en eller anden gang været udenlands, da han ifølge Sktal har digtet om Skule jarl; digtet er tabt, men der haves et par løse vers (2½) af ham, hvoraf det sidste indeholder en ondskabsfuld bemærkning om Snorres »svogerskab«, der sammenlignes med Rolf krakes4).
Noter
1) Bisk. I. 472; Sturl. I, 90-92.
2) Sturl. II, 296. 301; Bisk. I, 660. 666.
3) Sturl. I, 360.
4) Skj. digtn. B II, 53—54.