FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þorsteins saga hvíta

Fra heimskringla.no
Revisjon per 15. jan. 2013 kl. 21:02 av Jesper (diskusjon | bidrag) (FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þorsteins saga hvíta)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1898


Andet tidsrum

2. afsnit: SAGALITTERATUREN


§9. De navngivne forfattere og navnløse sagaværker før Snorre.
B. De navnløse sagaværker
I. De gamle slægtsagaer (Íslendingasögur)
5. De østfjordske sagaer


Þorsteins saga hvíta



Denne lille saga eller, som den i reglen kaldes, þáttr, findes udelukkende i papirshåndskrifter, f. ex. AM 144, 156, 158 fol. Den begynder med Torstein d. hvides genealogi, der efter sin faders død flygtede til Island efter landnamstidens afslutning, så at han måtte købe sig land at bo på i Vápnafjorden. Han giftes med Hroðgeirr d. hvides datter og erhværver sig senere den berømte gård, Hof. En af hans sønner, Torgils, overtog gården, da faderen blev gammel. Nu nævnes flere personer »til sagaen«, deriblandt en bonde Torfin med familje; en af hans sønner er Torstein fagre; denne, der var længe på købmandsrejser, forlover sig med en bondedatter, og rejser så for sidste gang til Norge; her bliver han syg og spottes af sin handelsfælle Einarr, der er en slet karakter (jfr. I, 648). Einarr rejser hjem og fortæller, at Torstein næppe vil blive rask, og underkøber så nogle mænd til at mælde hans død; derpå frier han til Torsteins fæstemø og ægter hende efter nogen modstand (jfr. forholdet i Bjarnars.). Torstein blev imidlertid rask, kom hjem og dræbte Einarr; herefter kom det til kamp mellem Torgils på Hof, der vilde hævne Einarr, og Torsteins to brødre, der var på rejse til skibet, disse faldt tilligemed Torgils og flere andre, men Torstein rejste bort og kom 5 år senere tilbage; imidlertid var han bleven dømt fredløs. Torgils efterlod sig sønnen Helge (Broddhelge). Da nu Torstein fagre kom hjem, red han straks til Hof og tilbød nu den gamle Torstein d. hvide selvdømme, og de forligtes. Torstein blev hans forvalter og ægtede sin gamle fæstemø. Da Torstein havde været på Hof i 8 år og Broddhelge nu var bleven 16 år1), rådede Torstein d. hvide ham til at rejse bort for at undgå Broddhelges vågnende hævnlyst. Han bosætter sig i Norge. Broddhelge beskrives og hans tilnavn (Brodd-) forklares. Alt tyder på, at han vil blive en stridbar mand. Torsteins død fulgte et år efter, at Torstein fagre rejste bort. Til slutning nævnes Geiter i Krossavik, der først var en ven, senere en fuldkommen fjende af Broddhelge »således som det fortælles i Vápnfirðingasaga«.

I Ldn. (s. 238—41) findes en kort meddelelse om det vigtigste af denne sagas indhold og så at sige i fuld overensstemmelse dermed; kun hedder det her, at Torstein d. hvide oprindelig købte land af Eyvindr vápne og ikke af hans broder Steinbjörn; dette beror vistnok på et mindre nøjagtigt uddrag af vor saga i Ldn. Når derimod dennes Ásvör i sagaen hedder Ólöf, beror dette på vore afskrifters slethed; i nogle hdskrr. kaldes hun Áslaug, og dette er jo meget nær ved Ldn.s navn. Det samme gælder et andet kvindenavn (Áslaug ǂ Ldn.s Ásvör, Ólöfs moder)2). Sagaen synes at være historisk; det hele fortælles på en højst troværdig, jævn og sagamæssig måde. Forf. er åbenbart lokalkendt (»dér er der nu fårehuse« s. 36), og der er ingen tvivl om, at fejlen »vestfor« f. »østfor« (s. 36) beror på de slette hdskrr.3). Hvor gammel sagaen er, kan ikke bestemt siges, men alt taler for, at den tilhører den gamle, klassiske tid (ti et ord som kumpán er uden al betydning). Når der i slutningen henvises til sagaen om Vápnfirðingerne, er dette snarest en af de sædvanlige tilføjelser af senere afskrivere; det er klart, at hele det sidste kap. er overarbejdet4); stykket om Broddhelge er tydelig nok hæntet fra begyndelsen af Vápnfirðingas., hvor det netop hører hjemme. Sagaen har sluttet med Torstein d. fagres udenlandsrejse og den korte bemærkning om Torstein d. hvides sidste dage og død (s. 47,1-3).

Hovedpersonerne er de to Torstein'er, og de skildres sanddru og smukt; navnlig er Torstein d. fagres karakter tiltalende.




Noter:
1) 18 s. 46 må være en fejl (fejlskrift), da dette ikke stemmer med sagaens øvrige angivelser.

2) Torstein fagres ene broder hedder i sagaen Einarr, i Vápnf.s. og Ldn. Heðinn. Dette er vistnok atter hdskr.sfejl. Ásvaldr (Øxnaþórisson) siges at have været Gönguhrólfsson, ligesom i Laxdæla se ovf. s. 447.

3) Torsteins rejse s. 40—1 skal indeholde endel unøjagtigheder, men den beskrives ganske kort, og unøjagtighederne beror mulig på forvansket tekst. Jfr. Kålund II 189-90.

4) Det er fra bearbejderen, at fejlen »Geitisson« om Ketill Þrymr stammer.