Fjölsvinnsmaal (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Fjölsvinnsmaal


I.
1. Uden for Mure
En Mand han saa
Paa Bjerget opstige.[1]


[BORGVOGTEREN siger:]
Ad de vaade Veje
Vig herfra tilbage;
Her Tigger! er ikke din Plads. —


2. Hvad er det for en Trold
Som uden for Portene[2] staaer
Og vanker om farlig Flamme? —
Hvad söger du om?
Hvad er din Attraa?
Eller hvad vil du Venlöse! vide?


VANDREREN.
3. Hvad er det for en Trold
Som ved Porten[3] staaer,
Og byder ej Vandreren Hvile?[4]
Uden Hæders-Rygte
Har du, Sladdrer![5] levet;
Gaa kun heden hjem.


BORGVOGTEREN.
4. Fiölsvid jeg heder,
Meget jeg veed,[6]
Men ödsler ikke med Föde.
Inden for Gaarden
Aldrig du kommer,
Thi skynd dig, som Ulven, herfra.


VANDREREN.
5. Fra Öjenslyst
Man nödig vil gaa
Naar Skjönhed ham glimted imöde;[7]
Her skinnende Mure
Omgive gyldne Sale,
Her vilde jeg leve fornöjet.


FIÖLSVID.
6. Sig mig da af hvem
Er du Yngling! avlet?
Af hvilken Æt er du kommen?


VANDREREN.
7. Vindkold jeg heder,
Vaarkold hed min Fader,
Heelkold[8] var Fader til ham. —


8. Sig du mig det Fiölsvid!
Hvad fritte jeg skal
Og jeg vilde vide,
Hvem her besidder
Og bestyrer
Gods og Skattes Gjemmer.[9]


FIÖLSVID.
9. Menglade hun heder,
Men hende Moder avled
Med Svafe, Thorins Sön;
Hun her besidder
Og bestyrer
Gods og Skattes Gjemmer.


II.
VINDKALDR (qvad):
10. Segdu mér þat Fiölsvidr!
Er ec þic frégna mune
Og ec vilia vita.
Hvat sú grind heitir
Er med godum sá-at
Menn it meira forat?


FIÖLSVIDR.
11. Þrimgiavll[10] hon heitir,
Enn hana þrír gerdv
Solblinda synir;
Fiötvrr fastr verdr
Vid faranda hvern
Er hana hefr frá hlidí.


VINDKALDR.
12. Segdv &c.
Hvat sá gardr heitir
Er med godum sá-at
Menn id meira forat?


FIÖLSVIDR.
13. Gastrópnir heitir
Enn ec hann giörvan hefk
Or Leirbrímis[11] limvm.
Sva hefic stvddan,
At han standa man
Æ medan avld lifir.


VINDKALDR.
14. Segdv &c.
Hvat þeir garmar heita
Er gífvr-rekar
Giördv fyri löndin lím?[12]


FIÖLSVIDR.
15. Gifr heitir annarr
En Geri annarr,
Ef þú villt þat vita.
Vardir ellifv
Er þeir varda
Unz riúfaz regin.


VINDKALDR.
16. Segdv &c.
Hvart sé manna nockvt,
Þat er megi inn coma
Medan sókndiarfir sofa?


FIÖLSVIDR.
17. Missvefni mikit
Var þeim míöc of lagit,
Sidan þeim var vardsla vitvd;
Annar of nætvr sefr
En annar of daga,
Oc kemz þá vætvr ef þá kom


VINDKALDR.
18. Segdv &c
Hvart sé matar nockvt,
Þat er menn hafi
Oc laupi inn medan þeir eta?


FIÖLSVIDR.
19. Vegnbrádir[13] tvær liggia
I Vidofnis lidvm,
Ef þú villt þat vita.
Þat eitt er sva matar,
At þeim menn of gefi
Ok lavpa inn medan þeir eta.


VINDKALDR.
20. Segdv &c.
Hvat þat barr heitir,
Er breidiz vm
Lönd öll oc limar?


FIÖLSVIDR.
21. Míma-meidr[14] hann heitir
Menn[15] þat fáir vito
Af hveriom rótvm rennr.
Vit þat han fellr
Er fæstan varir
Flærat han eldr né iárn.


VINDKALDR.
22. Segdv &c.
Hvat af módi[16] verdi
Þess ins mæra vidar,
Er han flær ei eldr né iárn?


FIÖLSVIDR.
23. Út af hans aldni
Skal á eld bera
Fyr kelisiúkar konar;
Utar hverfa
Þess Þeir[17] innar skyli
Sá er hann med mönnvm miötvdr.


VINDKALDR.
24. Segdv &c.
Hvat sá hani heitir
Er sitr i enom háva vidi?
Allr hann vid gvlli glóir.


FIÖLSVIDR.
25. Vidofnir hann heitir,
En han stendr vedrglasi
Á meids qvistvm míma.[18]
Einvm ecka þrúngr
Han órof saman
Svrtr[19] sinn mavtv.[20]


VINDKALDR.
26. Segdv &c.
Hvart se vapna nockvt,
Þat er knegi Vidofnir for
Hníga á heliar-siót.


FIÖLSVIDR.
27. Hævateinn[21] heitir han;
En han gerdi Loptr rúinn
Fyr ná-grindvr nedan,
I sæg-iárnkéri[22] liggr han
Hia Sin-mörv,
Oc halda niardlásar nío.


VINDKALDR.
28. Segdv &c.
Hvart aptr kemr
Sá er eptir ferr
Oc vill þann tein taca?


FIÖLSVIDR.
29. Aptr mvn koma
Sá er eptir ferr
Oc vill þann tein taca
Ef þat færir
Sem fáir eigv
Eiri aur-glasis.


VINDKALDR.
30. Segdv &c.
Hvart se mæta nockvt
Þat er menn hafi
Oc verdr því hin favlva gígvr fegin?


FIÖLSVIDR.
31. Liósan liá
Skaltv í lúdr bera
Þann er liggr í Vidofnis vólvm,
Sinmörv at selia
Ádr hon söm teliz
Vapn til vígs at liá.


VINDKALDR.
32. Segdv &c.
Hvat sá salr heitir,
Er slúnginn er
Vísum vafr-loga?


FIÖLSVIDR.
33. Hyrr hann heitir,
En han lengi mvn
Á brodds oddi bifaz,
Audranns þefs mvnv
Um aldr hafa
Frétt eina fírar.


VINDKALDR.
34. Segdv &c.
Hver þat giördi
Er ec fyri gard sác[23]
Innan Ásmaga?


FIÖLSVIDR.
35. Uni oc Iri,
Barri oc Ori,
Varr oc Vegdrasill,
Dorri oc Uri,
Dellíngr, Atvardr,
Lídski[24] álfr Loki.


VINDKALDR.
36. Segdv &c.
Hvat þat biarg heitir,
Er ec se brúdi á
Þiódmæra þrvma?


FIÖLSVIDR.
37. Hyfia-berg[25] þat heitir
Enn þat hefir lengi verit
Svik[26] oc sári gaman.
Heil verdr hver
Þó hafi árs sótt
Ef þat klýfr[27] kona.


VINDKALDR.
38. Segdv &c.
Hvat þær meyiar heita
Er for Mengladar kniám
Sitia[28] sáttar saman?


FIÖLSVIDR.
39. Hlíf heitir
Avnnor Hlíf-þursa,
Þridia Þiódvarta,
Biört oc Blíd,
Blídvr, Fríd,
Eir oc Avrboda.


VINDKALDR.
40. Segdv &c.
Hvart þær biarga nockvt,
Þeim er blóta þær
Ef giöraz þarfir þess?


FIÖLSVIDR.
41. Svmvr[29] hver
Er menn blóta þær
Á stallhelgvm stad,
Ei sva hátt forat
Kémr at havlda sonvm
Hvern þær or naudum nema.


III.
VINDKOLD.
42. Sig du mig det Fiölsvid!
Hvad fritte jeg skal
Og jeg vilde vide,
Om vel nogen Mand
Undes at hvile
I Mengladas yndige Arme?


FIÖLSVID.
43. Ingen blandt Mænd
Undes at hvile
I Mengladas yndige Arme,
Uden Svipdag ene,
Ham blev den solfavre Möe
Til Hustru bestemt.


VINDKOLD.
44. Stöd Dörrene op
Lad Porten sig aabne,
Her kan du Svipdag see. —
Il dog at spörge[30]
Om vel Menglade
Vil min Elskov ynde! —


VI.
FIÖLSVID.
45. Hör du Menglade!
Her en Mand er kommen.
Gaa for Gjæsten at see;
Hundene logre,
Huset er oplukket,
Jeg troer at Svipdag det er.


MENGLADE.
46. Barske Ravne skulle
Paa höjen Galge slide
Öjne ud af dig,
Hvis du det lyver
At langt fra er kommen
Den Mand til mine Sale.


V.
MENGLADE (til den Fremmede):
47. Hvor kommer du fra?
Hveden drog du ud?
Hvad kaldte dig din Slægt?
Af Æt og Navn
Jeg sikkre Tegn maa vide
Hvis jeg blev som Brud dig lovet.


VINDKOLD.
48. Svipdag jeg heder,
Sol-lys hed min Fader;
Deden Storm mig drev paa kolde Veje;
Urdes Ord
Kan ingen modsige,
Om man end agter det lidet.[31]


MENGLADE.
49. Vær da velkommen!
Min Villie har jeg naaet,
Et Kys skal den Hilsen ledsage;
Saa herligt et Syn
De fleste vil glæde
Som troligen elske hinanden.


50. Længe jeg sad
Paa det kjære Bjerg
Vented (mange) Dögn og Dage.
Nu er det skeet
Hvad længe jeg haabed,
At du er atter kommen
Mand! til mine Sale.


SVIPDAG.
51. De Længsler jeg yttred,
Som jeg havde til Gammen hos dig
Og du til min Elskov;
Nu de opfyldes
Da vi slide skulle
Liv og Alder sammen.




Noter:

  1. Eller e. O. Han saa En komme op ad (eller til) Jættefolkets Sæde, d. e. Bjerget. Saaledes maa Stedet forklares om Fiölsvid, som seende. Man kunde og falde paa at mene at Talen er om Svipdag, stedt uden for Borgen, som da seer en Flok Jætter komme op paa Murene eller Port-taarnet. Jvf.Magnæus's 1ste Anmærkn.
  2. E. O. Forgaardene.
  3. E. O. Forgaarden.
  4. El. Indbyder ikke de Rejsende.
  5. El. ligefrem: Mand, Menneske!
  6. E. O. jeg ejer klogt Sind (besidder Klogskab el. Lærdom).
  7. E. O. naar man faaer noget Södt, yndigt eller Behageligt at see.
  8. El. Megetkold, Titkold.
  9. El. rige (herlige) Sale, Rigsdomssale, Skatkamre.
  10. Andre: Þrymgiavll.
  11. Andre: Leirbrims.
  12. A. lim.
  13. Andre: Vengbrádir.
  14. Nogle: Munameidr.
  15. A. enn.
  16. A. mædi.
  17. Andre: Þær.
  18. A. muna.
  19. A. Surtar.
  20. Andre: Sinmörv (maaske som et allegorisk Egennavn). See 27de og 31te Str.
  21. Andre: Heva- eller Hevia-teinn.
  22. And. Segiarns kéri, Sægiarnskérí.
  23. A. sóc (sócta?)
  24. A. lædski; lidko.
  25. A. Hyfara; Hlyfia.
  26. A. svikvm.
  27. A. klífr, klifar.
  28. A. sýngia.
  29. Egentlig hvar.
  30. Men det faa vide.
  31. El. om det end kun et bleven flygtig udtalt.