Forskjell mellom versjoner av «Forord til Islandske Annaler»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 525: Linje 525:
 
1715 gaf Þormodor Torfasonar kiærasta mier Þessa Annala, og sendte mier in Originali þad revers sem eg þar uppá gefed hafde þann 13. octobris 1712. Er so bokin nú min."
 
1715 gaf Þormodor Torfasonar kiærasta mier Þessa Annala, og sendte mier in Originali þad revers sem eg þar uppá gefed hafde þann 13. octobris 1712. Er so bokin nú min."
  
<right>''Kiobenh. 1 Maii 1715 A. Magnusson.''</right></blockquote>
+
<div style="text-align: right;">''Kiobenh. 1 Maii 1715 A. Magnusson.''</div></blockquote>
  
  

Revisjonen fra 20. sep. 2019 kl. 10:58

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif] Norsk.gif


Islandske Annaler

I.
Forord til Islandske Annaler


Ved Gustav Storm



Udgivne for
det norske historiske Kildeskriftfond
Christiania
1888



Forord

Denne nye Udgave af de ældre islandske Annaler blev foranlediget ved en Skrivelse af 10 Juli 1872 fra Kildeskriftfondets daværende Bestyrer Hr. Rigsarkivar Birkeland til Jón Sigurdsson, som i Brev af 18 Febr. 1873 afgav Betænkning over Sagen. Han blev derefter engageret til at fremskaffe Materialet til en fuldstændig Udgave af alle ældre Annal-Haandskrifter og var beskjæftiget hermed indtil sin Død i 1879; de under hans Ledelse foretagne Afskrifter, som udleveredes til Kildeskriftfondet i Løbet af Vinteren 1879-80, blev gjennemgaaede, corrigerede og supplerede af mig, hvem det blev overdraget at udgive Annalerne. Trykningen begyndte i December 1885 og fuldendtes i Mai 1887. Under Trykningen har jeg ved Godhed af den Arnamagnæanske Kommission havt udlaant alle vedkommende Haandskrifter fra den arnamagnæanske Samling, hvorhos DHr. Overbibliothekar Klemming og Justitsraad Bruun har tilladt mig at benytte Originalerne til Gottskalks Annáll og Annales Regii. Det har derfor været muligt at gjengive alle middelalderske Haandskrifter bogstavret, idet Forkortningerne er betegnede med Cursiv; herfra er kun skeet Undtagelse med de to nyere Haandskrifter AM. 417 qv. (L) og AM. 22 fol. (O).

Jeg skal i det følgende levere en saavidt muligt fuldstændig Beskrivelse af alle benyttede Haandskrifter af ældre Annaler (Afsnit I-X); dertil skal i egne Afsnit (XI og XII) slutte sig Oplysninger om nyere Bearbeidelser fra. 17 de Aarhundrede samt om Annalernes Tilblivelse og Kilder.

I. Annales Reseniani (K)

Annales Reseniani er trykte efter AM. 424 qv., Arne Magnussons egenhændige Afskrift. Annalerne udgjøre i 424 qv. 79 Blade og er skrevne paa 2den Side af hvert Blad, de faa Noter paa næste Blads første Sider. Paa Bl. 80 bemærker Arne: "Þesser Annalar endazt nedst á vinstre handar blade. Er so óvist, hvert nockud aptanvid vante eda eckert. Ef nockud vantar, þá kann þad eigi ad vera nema nockur fá ár. Þvi seinasta hónden, ab anno 1283 usque in finem, er su sama, med hverri fyrr i bokinne eru ad Catalogum pontificum Romanorum adderud nomina Honorii IV (1285-87), Nicolai IV (1288-92), Celestini V (1294), Bonifacii VIII (qui cæpit 1294 et obiit 1303). hefr so þesse scriba eigi vitad af neinum pava efter Bonifacium. Þo kynne samt Annalarner ad hafa nád til 1302 eda 1303, adr enn friettest lát Bonifacii. Enn hier um er allt óvist. leingra hafa þeir óefad alldri nád. Annars synest sem hier vante i arked. sem vel kynne hafa vered under annarre materiu".

Paa en foran indheftet Seddel skriver Arne: "Annales Resenianos er eg so kalla hefr Mag. Bryniolfr eigi brukad vid sina Harmoniam Annalium og er þad vistt"[1]. - Om Skrivemaaden af enkelte Ord har han paa en vedheftet Seddel skrevet: byscops plenis literis ad ann. 98l. 1218. 1220. - kirkiu 981. paui 1085. manuþr ɔ): menses ib. h'a pro herra 1274. corrige itaque junc herra".

Paa en tilheftet Seddel har en Haand fra c. 1700 skrevet: "Codicem membraneum ex quo exarati sunt hi annales autographum esse, verisimile videtur exaratumque circa annum in quo annales desinunt. Adde quod nonnulla huius libri exarata sint circa annum 1254"[2], hvilket Arne har berigtiget saaledes: "Variis antiquis manibus exarati sunt framan af, hafa ymser sett þad og þad till. en allt er gamallt".

Endvidere har Arne om Originalen oplyst:· "Loca nominum pontificum Romanorum eru allvida raderud, og sett einu eda fleirum arum hærra eda lægra, epter þvi sem skrifararanum hefr sidan rettara synst, eda betre Exemplaria sidar feinged. Enn siest þo optast til, hvar þeira nöfn fyrrum staded hafa. Er þetta þo med sómu gómlu hende corrigerat. Sama er og ad seigia um Imperatores, þad er og her og hvar corrigerad. - Af þessu koma Lacunæ sumstadar i Membrana, þar nófnen hafa stadet fram vid annad, sem riett þotti sett, enn þad fyrra vard ut ad skafa. Scribo, ad þad eigi posteritatem ville".

I den foreliggende Udgave er Arnes Afskrift gjengivet bogstavret[3] og med hans Interpunktion og Abbreviaturer. Hans Overskrift og Bemærkninger om Indskud, er gjengivne med egen "bred Jonisk" Skrift; Aarstallene, som han sætter foran Søndagsbogstavene, er trykte med "mediæval" Tal. Hvad der er underprikket af Arne som tvivlsomt, er ligeledes i Udgaven underprikket, og det af Arne understregede er trykt med Cursiv. De i Klammer [ ] og med Petit trykte Steder Aar 988, 1178, 1212, 1214, 1216, 1226 og 1260 har Arne ikke kunnet læse; de ere i denne Udgave laante fra de ældre Afskrifter i de Delagardieske Haandskrifter No. 27 (25-29) og No. 36 (-38).

Delagardie No. 25-29 (nu indbundet sammen) er et ved Steph. Stephanius besørget Samlingsbind af navnlig danske Annaler, afskrevne især fra det gl. Universitetsbibliothek i Kjøbenhavn. Paa Bl. 169-84 findes som No. XXVI "Chronologia Islandico-latina ab Anno Christi DCCXL ad annum M. CC. XCV quam ex Codice Membraneo antiquissimo descriptam mecum communicavit M. Brynolfus Svenonius Islandus Episcopus Schalholtensis". Annalerne meddeles her i to Spalter paa Islandsk og Latin; 1ste Blad (Aar 740-92) er skrevet af Stephanius selv, Resten af en islandsk Sekretær. Afskriften er i modern Islandsk, og hverken saa nøiagtig eller saa fuldstændig som Arnes; kun paa de nævnte 7 Steder er den fuldstændigere end Arnes. Hvor Arne har havt vanskeligt for at skimte Indholdet, har allerede Stephanius's Afskrift i Regelen gjort Udeladelser. Som Exempel paa Forvanskningerne kan nævnes 1121: Thorgils Erche biskup leitati Vinlands. 1135 Undr i Kyrckiu hella. 1194 vigdur Suerer Svalbarde til kongs. 1211 Fall Sveres kongs. 1129 Helge Eysteinsson erchebiskup. 1232 Daude Gunnars Grænlands biskups.


Den Resenske Codex beskrives saaledes i P.J. Resenii Bihliotheca p: 371 (Caps. X ord. I in fol. No. 24):

Codex Islandicus membraneus M. SS. continens

1. Ætates mundi supputatas per Judiees Israelitieos, Reges Judæorum, Persarum et Ægyptiorum, Imperatores Romanos et Pontifices Romanos.

2. Pauca qvædam de Imperatoribus Germanicis.

3. Annales ab An. Christi 230 ad An. 1295 continentes varia Danica, Norvegica, Svecica, Islandica et Gronlandica.

4. Præcepta qvædam Geometrica.

5. Mappam Geographicam totius orbis tunc temporis cogniti.

6. Breviarium Vitæ Gudmundi Episcopi Holensis in Islandia.

7. Fragmentum Carminis eujusdam Anonymi de Magno Norvegiæ Rege Lagabæter (ɔ: Legum restauratore ) dicto.

8. Astronomica qvædam de cursu syderum.

9. Genealogiam majorum Odini nec non ab eo dedueta stemmata et sucessiones Regum Occidentalium Saxonum, Cantianorum, Dierorum, Anglorum, Danorum usque ad Regnerum Lodbrog, Svecorum usque ad Haraldum pulchricomum, Regulorum et Comitum Norvegorum usque ad Haqvinum Haqvini apostatæ nepotem. Deinde á Regnero Lodbrog Descendentia Stemmata Regum Daniæ usque ad Ericum Glipping, Norvegiæ usque ad Magnum Smeck, Sveciæ usque ad Birgerum Magni filium.

10. Sehema de Ecclipsibus.

11. Kalendarium Latinum.

12. Præcepta Arithmetiea.

13. Varia Computum Ecclesiasticum concernentia.


Af disse er 4-6, 8, 10 og 12-13 fuldstændig tabte, medens 1-3, 7, 9 og 11 er bevarede i Afskrift i den Delagardieske Samling No. 36--38, 9 ogsaa i No. 12 ss., 7, 9 og 11 tillige i kgl. Bibl. i Stockholm i Islandica chart. No. 76 fol.

Foran Universalhistorien (No. 1) i Delagardie No. 36 bemærkes, at de første Blade manglede: "Libri principium vetustate abrosum est et amissum ut et anni à mundo condita heic in medio rubrica adscripti sic deleti sunt ut nisi paucissimis locis legi non possint". Den jødiske Historie begynder derfor med Dommeren "Aoth", men de første Aarstal begynder med Amasias Død (4374). De romerske (græske) Keisere stanse med Alexius IV (ɔ: Konstantinopels Erobring 1204). Paverne med Rækken Honorius, Nicolaus, Cælestinus ("litla stund, hann gieck aptur i einsetu"), Bonifacius.

Keiserhistorien (No. 2) begynder med Karlamagnus og gaar til "Fridricus Heinrichsson. hann andadist ... li "( ɔ: 1251); derefter følger "fragmentum annalium aliud" fra Karl den store til Otto den store "á dògum Johannis og Benedicti" med Tillæg "reliqua desiderantur".

Annalerne (No. 3) gaa fra 235 til 1295, med samme Text og OversætteIse som i Delagardie No. 26.

Digtfragmentet (No. 7) bestaar af 3 Vers i Hrynhenda til Kongerne Magnus og Erik (altsaa forfattede mellem 1273 og 1280).

Af Langfedgatal i denne Codex (No. 9) er den svenske Kongerække trykt hos Benzelius (Annotationes ad Vasthovii Vitem aquiloniam, Ups. 1708 p. 81)[4], den danske Kongerække (til Knut den store) hos Torfæus (Series regum Daniæ p. 211 f.). Kongerækkerne har vistnok i Codex endt med Haakon Magnusson i Norge (ligesom med Birger Magnusson i Sverige), saa at det er en senere Haand fra. e.1330, som har tilføid "Magnus kr Noregs Suija Gota", hvortil intet tilsvarende findes i Danmark eller Sverige.

Af Kalendariet (No. 11) er dets Obituarium efter den stoekholmske Afskrift (skrevet af Pál Hallsson † 1663) trykt hos Finnr Jónsson (Hist. eecl. 1595-98) og efter denne hos Langebek (Ser. rer. Dan. Il 502-19) og Vigfusson (Sturl. Saga Il 392- 96)[5]. Obituariet synes at stamme fra Helgafells Kloster eller Omegnen; dets Hovedstok er fra Midten af 13de Aarhundrede, men det har dog været fortsat nogenlunde regelmæssigt indtil Begyndelsen af 14de Aarhundrede; betegnende for Nedskrivningstiden er det saaledes, at det mangler Erkebiskop Jorunds Dødsdag (11 April 1309) og Kong Haakon Magnussøns (8 Mai 1319), medens det derimod har Dronning Eufemias (1 Mai 1312); fra senere Tid findes kun to Navne: Holte Þorgrimsson (1348) og Einar Eiriksson i Vatzfjord (1381), som vistnok er tilføiede med senere Hænder i Codex.

De "Resenske Annaler" og hele den Resenske Codex kan saaledes føres tilbage til Biskop Brynjulf, som har sendt Stephanius Afskrift af dens historiske Dele c. 1640[6]); om Biskopen selv har ejet den og om han eller en anden har foræret Bogen til Resen, kan ikke oplyses. Pál Hallssons Afskrift af Obituariet er rimeligvis foretaget, efterat Codex var kommet til Danmark.

Der har existeret endnu en Afskrift eller Uddrag af Annales Reseniani. Arne oplyser nemlig, at han hos Bartholin gjorde Uddrag af disse Annaler til sit eget Brug, men at han selv senere blev misfornøiet dermed og ødelagde dem i 1724, samtidig med at han skrev hele Annalerne af paany (i AM. 424 qv.). Af Arnes Excerpter havde Páll Pálsson fra Stadarstad, da Student i Kjøbenhavn, c. 1693 gjort yderligere Excerpter, men ogsaa disse ødelagde Arne i August 1724.

Annalerne i Codex Resenianus havde allerede ved 1640 mistet det første Blad, idet disse Annaler ligesom de dermed beslægtede Annales vetustissimi visselig har begyndt med Christi Fødsel. At Annalerne har stanset i Codex med 1295 og ikke været fortsat paa tabte Blade, er derimod usikkert; Arnes Bemærkning, at de sidste Paver i Codex's Paverække er tilføiede med samme Haand som Aarene 1283-95 i Annalerne, har mindre Betydning, idet de kunne i Paverækken være laante fra Annalerne og saaledes kun vise, at Annalerne intet har indeholdt om de følgende Paver; man sammenligne, at Annales vetustissimi intet indeholder om Paver efter 1292 og dog ophører her 1ste Haand ikke før end ved 1306. Det vil sees, at Codex hører til Haakon Magnussøns Tid (1299- 1319), men nærmere tør den ikke bestemmes, da de enkelte Obituar-notitser kan være indførte senere.

Il. Annales vetustissimi (B)

Annales vetustissimi findes i AM. 415 qv. Dette Haandskrift bestaar af 2 Læg à 6 Blade; intet Blad mangler, dog er af 1ste og 2det Blad det meste borte. Bladenes Høide er 25 cm, Bredde 15,5 cm. Bogen er skrevet af følgende Hænder: 1) Bl. 1 - 6 af en større, bred Cursivhaand, 2) Bl. 7-10 med en finere og spidsere Cursivhaand (Facsimile i Ser. rer. Dan. Il 178); paa Bl. 10 b findes Tillæg med 3) en liden og net Cursivhaand; 4) paa Bl. 10 b nye Tillæg med en tykkere og mindre ren Cursiv, som derpaa skriver hele Bl. 11; 5) Bl. 12 er skrevet af en større, ret og stiv Cursivhaand.


Indhold:

a) Bl. 1 Vers om Verdensaldrene, om Kvindernes Navne i Arken, om Dyrenes Lyd, om Bogstaver (ufuldstændigt).

b) Bl. 1 b-2 a Islandske Fjordnavne, trykt i Sturl. Saga Il 474 og i Kålunds Bidrag til en hist. -top. Beskrivelse af IsIand Il 365-71.

c) Bl. 2 Talnavne o.l.

d) Bl. 3-4 a, Paverække (med Pavernes Regjeringstid i Aar, Maaneder og Dage) til "Nicholaus iiiju. annis v." (ɔ: 1288-92); samme Haand har senere tilføiet Navnene "Bonifacius, Benedictus, Eugenius, Clemens" (1305 -14).

e) Bl. 4 b-6 b "Stiornubokar fræþi hafa ymisir menn fundit of verolldina" osv.

f) Bl. 7-9b med 2den Haand Annaler Aar 1-999, trykte Scr. rer. Dan. Il 178-190 og her S. 35-48. Facsimile af hele Bl. 7 a i Ser. rer. Dan. I 178.

g) Bl. 9 b (Resten af Bladet, skrevet med samme Haand og Blæk): Tidsregning i de 6 Verdensaldre, Stadieberegning og Circelmaaling, trykt Ser. rer. Dan. Il 190-92.

h) Bl. 10 a-Il a med 2den Haand Annaler Aar 1270-1313, trykt Ser. rer. Dan. Il ] 93-199 og her S. 49-54. Annalrækken stanser i den fortløbende Afskrift ved 1302; mellem de følgende Aar er sat aabent Rum paa 2 à 3 Linjer til senere Udfyldning. Dog har 2den Haand (Hovedhaanden) skrevet Søndags- og Paaskebogstaver indtil Enden (1314) og fortsat Annalerne indtil 1306. Den 3die Haand har gjort Tillæg ved Aaret 1305 og fortsætter derpaa Annalerne for Aarene 1306-1309; Tilføielserne med 3die Haand er trykte S. 52-53 med spærret Tryk. En 4de Haand har kort efter gjort Tillæg ved Aaret 1308 og fortsætter derpaa Annalerne for Aarene 1309-1313. Resten a.f Bl. 11a er ubeskrevet.

i) Bl. 11 b med 4de Haand Erkebiskoper i Nidaros og Biskoper i Norge, Færøerne, Island og Grønland samt islandske Abbeder; den sidste Liste er trykt Ser. rer. Dan. VI, 620f. Erkebiskopslisten stanser med Jorund † 1309), Eilif (1310-1332) synes senere tilføiet med samme Haand. Biskopslisterne synes at være Afskrift af en (norsk) Liste fra c. 1300, medens Abbedlisterne synes skrevne 1308-09, da de nævne Hoskuldr i Thveraa († 1309) og Þordr i Helgefell (1308-24), men ikke førstnævntes Eftermand Gudmundr (1310).

j) Bl. ᛚ1b-12a (lste Kolonne) Norske Konger fra Harald haarfagre til Haakon Magnusson med Stamtavle fra Ragnar Lodbrok (trykt Ser. rer. D. I 10 f.), Fylketal i Norge fra "Hreina fylki" til "Gvðbranzdalir 25.'" (trykt ss. VI, 621), Danekonger fra Ragnar Lodbrok til "Eirikr Eir. S." (trykt ss. I, 11 f.), Svenske Konger fra Ragnar Lodbrok til "Birgir Magnus .s." (trykt Scr. r. D. I 12 f.).

k) Bl. 12 a "Langfedgatal fra Noa til varra konvnga". Trykt Scr. r. Ð I, 2-6 med fuldstændigt Facsimile.

l) Bl. 12 Harald Blaatands og Svein Tjugeskjægs Historie ("sva segir i Hamborgar istoria"). Trykt Scr. r. Ð. Il 146-53 og Fornm. Sögur XI, 417 - 21.


Disse Annaler kaldte Langebek "Annales vetustissimi", og jeg har ingen Grund fundet til at forandre dette Navn, da det har faaet Hævd ved Langebeks trykte Udgave; heldigere havde vistnok været, om han havde beholdt Torfæus's Benævnelse "Annales vetustiores" (se "Catalogus scriptorum" foran dennes "Trifolium historicum"). P. A. Munch har troet at Haanden tilhørte en Skriver hos Hr. Hauk Erlendssøn, som kjendtes fra AMo 544 qv., og efter Munchs Exempel har Jón Sigurdsson, Rafn o. fl. kaldt disse Annaler "Hauk Erlendssøns Annaler". Imidlertid er Munchs Mening urigtig, hvad der allerede fremgaar af en sammenligning mellem Facsimilerne i Antiquites Russes Il No. III og i Ser. rer. Dan. Il S. 178; ingen af Hænderne i 415 qv. er identisk med Hauks Skriveres, medens de vel kan siges at være beslægte de og høre til samme Tid eller Skriverskole.

Haandskriftet 415 qv. er beskrevet i Ser. rer. Dan. I 2, af P. A. Muneh i Sam1. Afh. I 319f., af Kålund i Is1. Beskr. Il 359f.

I AM. 426 qv. har Arne taget en Afskrift af Annalerne i 415 qv.[7]. Om disse har han der bemærket: "Annales Islandici f.t. nato Christi ad annum ejus 1313 og hafa alldri leingra nád. Skrifader epter membrana i 4to. hvar á og er Langfedgatal med serie Episcoporum provinciæ Nidrosiensis. Membranam á eg nu, enn ætla hana fyrrum vered hafa i hòndum sal. Mag. Bryniolfs. Eg þykist þeckia hónd hans in margine anni 1309[8]. Midt innani vantar i membrana 2 blód, hvar á vered hafa annus 1000 til anno 1269. vantar so i þessa annala 270 ár.

Til annum 1000 eru þesser annalar riett hinir sómu sem Annales Reseniani hiner gómlu. og kanske skrifader épter þeim eda vidliku Exemplar. hversu langt epter annum 1000 þeir hafe eins vered, er nu óvist. þvi i þessa vantar epter annum 1000".

Arnes Formodning, at der i 415 qv. mangler 2 Blade, hvorpaa har staaet Annalerne for 1000-1269, er lidet rimelig, da ingen Del af de to Læg synes at mangle. Udeladelsen kan naturligere være at forklare af, at disse Annaler er afskrevne efter et Exemplar, hvori allerede ved 1306 Blade vare tabte; Afskriveren har derfor stanset midt paa Siden med Aar 999, men da han ikke havde Adgang til at udfylde de manglende Annaler, har han givet det aabne Rum et andet Indhold.

Disse Annaler er i det væsentlige identiske med K indtil 1290, da særegne Tillæg begynde. Forfatteren af disse (1290-1306) hører hjemme i Skálholts Stift, maaske i Breidefjorden; det samme synes at være Tilfælde ogsaa med de to Fortsættere (1305-09) og 1308-1313); da disse Tillæg aabenbart er gjorte efterhaanden og paa Island, maa det ansees for givet, at Hauk Erlendsson, som var fraværende fra Island c. i 299 -1306 og efter 1308, ikke er Forfatter af disse Annaler eller nogen Del af dem; alt synes at tale for, at Forfatteren var en Geistlig.

Den foreliggende Udgave af "Annales vetustissimi" er et bogstavret Aftryk af Haandskriftet; Forkortningerne, som ere ganske sædvanlige, ere opløste efter Haandskriftets egne Anvisninger[9]. Da Annalerne paa Bl. 7-9 var fordelte i 4 Spalter paa Siden, faIdt det naturligt ogsaa at trykke Udgaven i Spalter. De Varianter, som ere betegnede med O, er laante fra AM. 22 fol. (jfr. Ill).

Ill. Henrik Høyers Annaler (O)

Henrik Høyers Annaler er trykt efter de saakaldte "Adversaria Huitfeldiana", AM. 22 fol. Side 111-122. Haandskriftet, beskrevet i Norges gl. Love IV 467 - 71, er, som der oplyses, samlet af Dr. Henrik Høyer i Bergen (ɔ 1615). Annalerne sees at stamme fra et islandsk Haandskrift, der rimeligvis har været opbevaret i Bergen. Afskriften begynder med Aar 547, men da disse Annaler med meget faa Undtagelser stemmer med B, har jeg nøiet mig med at meddele Varianterne under 13 og begynde Aftrykket med Aar 1000. Bearbeideren har tildels ikke forstaaet sin Originals Sprog, som derefter er gjengivet meget frit; dog efterligner han Originalens Forkortninger, specielt hvor han ikke forstaar dem, og af disse Steder fremgaar det, at Originalen har været gammel og havt en med AM. 416 qv. beslægtet Orthografi. Da denne Orthografi ikke overalt kunne gjengives med Nøiagtighed, har jeg foretrukket at udgive disse Annaler i en normaliseret Form. Forf. sees at have benyttet sine Annaler til den Liste over norske Biskoper, som han levere de til Arild Huitfelds Bispekrønike (Kbh. 1604), medens de ellers ikke vides at være benyttede i Literaturen.

IV. Annales regii (C)

Annales regii er trykte efter No. 2087 4to i gl. Sml. i kgl. Bibl. i Kjøbenhavn. Dette Haandskrift bestaar nu af 44 Blade; 1ste Læg har 6 Blade, hvorefter et eller flere Læg mangle; 2det og 3die Læg har hvert 8 Blade, 4de og 5te hvert 7 Blade (idet Bl. 24 og 31 ere tilheftede) og 6te har 8; dog er Lægdelingen vanskelig at bestemme, da Kanterne er stærkt opraadnede og Bladene løse i Ryggen. Bladenes Høide er 19,5 cm, Bredde 17 cm Bogen er indbundet i Ohristian VIlI's Tid og har da faaet paatrykt Titelen: "Annales Islandorum regii".


Bogen er skrevet med følgende Hænder:

l) Bl. 1-6, 7 b----, -42 b en stor og bred Halvfraktur, som i Noter og Tilskrifter over Linjen gaar over til Cursiv; den stanser ved Aar 1306 og er rimeligvis ikke yngre. Denne Skriver har paa Grund af den trange Plads skrevet meget af Texten over Linjen, hvilket i tidligere Udgaver er sat i Klammer, hnd der kun synes vildledende. Facsimiler i Ser. rer. Dan. III ved Pag. 3 og 39.

2) en gammel og spids Cursivhaand, som udfylder den oprindeligt aabne Side Bl. 7 a samt gjør et enkelt Tillæg ved Aar 1289 paa Bl. 40a.

3) en smuk og liden, gammel Cursivhaand, som gjør en enkelt Rettelse paa Bl.40b2 (Aar 1296) og paa Bl. 42a1 (Aar 1302).

4) en styg og stiv Cursivhaand, som dels gjør Tillæg paa Bl. 39b-42a ved Aarene 1284, 1289, 1291, 1293, 1294, 1297, 1298, 1299, 1301, 1303-5, dels fortsætter Annalerne paa Bl. 42bll-43 a for Aarene 1306-10.

5) en stiv Cursivhaand, som gjør et enkelt Tillæg paa Bl. 40a (Aar 1291).

6) en stiv, gammel Frakturhaand, som gjør et enkelt Tillæg paa Bl. 41 a (Aar 1298).

7) en styg og stiv Cursivhaand, som gjør enkelte Tillæg paa aabne Steder: paa Bl. 37 a2 (Aar 1268), Bl. 43a2 nederst (Aar 1310) og Bl. 44 bl (Aar 1322).

8) en kantet Cursivhaand med lyst Blæk, fortsætter Annalerne med aabne Mellemrum paa. Bl. 43b-44a1 for Aarene 1310-16 og 1318.

9) en beslægtet Cursivhaand med sort Blæk, fortsætter Annalerne vexlende med No. 8 for Aarene 1310-16 og skriver selvstændigt videre for Aareue 1317-18 paa Bl. 43b og 44a.

10) en stiv Cursivhaand, fastsætter Annalerne for 1319-21 paa Bl. 44a.

11) en renere og mindre stiv Cursivhaand, fortsætter Annalerne paa Bl. 44b for Aar 1322-25.

12) en beslægtet Cursivhaand, fortsætter Annalerne for 1326 og 28 paa Bl. 44 bi.

13) en noksaa god Cursivhaand fra 14de Aarhundrede, tilskriver calendariske Vers over og under Texten paa Bl. 8 a (trykte S. 81 Noten).

14) en rund Cursivhaand (fra 14de Aarh.?) har gjort et enkelt Tillæg paa Bl. 38bS (Aar 1276).

15) en stiv, men tydelig, sen Haand fra. c. 1500 har gjort Tillæg (vistnok fra andre Annaler) paa de aabne Steder ved Aar 1263, 1283, 1285, 1286, 1289, 1290, 1292, 1295-98, 1302, 1307, 1314-20 paa Bl. 35-44. Den betegnes i Noterne som "yngste Haand".

16) En Haand fra lste Halvdel af 17de Aarhundrede har gjort enkelte Tilføielser, som omtales i Noterne ved Aar 884, 898, 910, 980 og 1320; alle disse stamme fra de nordlandske Annaler (I eller P), men Undtagelse af ved 1320, der ogsaa gjenfindes i et Tillæg til Laurentiussaga (rimeligvis nyere jfr. Biskupa sogur I 837).


Indhold:

a) Bl. 1- 6 med l ste Haand en Universalhistorie fra Cæsar til Aar 1156; kun Begyndelsen findes indtil 453. Titel: "Incipit libellus continens aliqua contingentiar a tempore Julii Cesaris usque ad annum quintum imperii Friderici primi". Texten stanser nederst paa Bl. 6 b med Ordene "Primo anno Marciani", hvorefter et eller flere Læg mangle. Trykt i Ser. rer. Dan. III 3-11, fordi Langebek antog Universalhistorien for en Del af Annalerne.

b) Bl. 7 a med 2den Haand, skriver øverst: "Ab inicio mundi ad natiuitatem Christi computati sunt anni :v cxcix. et hunc numerum assignat Beda. quem etiam usnaliter tenet ecclesia.

Ynde versus
Vnum tolle datis ad milia quinque ducentis
Nascente domino tot Beda dat a protoplasto.
Nos tamen iuxta minorem numerum quem hue vsque sequuti sumus cetera prosequamur". (Jfr. Afsnit XII).

Derefter følger en Afbildning af Noahs Ark med (islandsk) Foklaring om Indholdet, trykt Ser. r. D. III 11. Alt dette er skrevet paa den aabne Side mellem Universalhistorien og Annalerne med 2den Haand (den, som ved Aar 1289 gjør Tillæg til Annalerne), altsaa efter at Annalerne er skrevne.

c) Bl. 7b-42b med lste Haand Annaler fra Cæsar til Aar 1306. Med Aar 1279 (Bl. 39 a) begynder Skriveren at sætte flere Linjers aabent Rum mellem hvert Aar til senere Udfyldning, som tildels er udført ved de senere Hænder.


d) Bl. 42b2 43 a2 med 4de Haand Annaler for Aar 1306-10.

e) Bl. 43b-44a med Sde og 9de Haand Annaler for Aarene 1310-18.

f) Bl. 44a med 10de Haand Annaler for Aarene 1319-21.

g) Bl. 44 bl med 11te Haand Annaler for Aarene 1322-20.

h) Bl. 44 ba med l2te Haand Annaler for Aarene 1326 og 1328.


Haandskriftet fandtes c. 1640 paa Nordlandet (Holar) og blev der benyttet til Istandbringelsen af de saakaldte "Annales Holenses antiquiores" (AM. 410 qv.); de havde da endnu et Blad, som indeholdt Aarene 1329-41. I 1662 erhvervede Torfæus (efter Biskop Thorlak?) Bogen til Kong Fredrik Ill, som indlemmede den i kgl. Bibl.[10]; herfra blev det udlaant til Torfæus, som tog den med til Norge i 1682 og lod den afskrive ved Asgeir Jónsson (AM. 244 fol.) undtagen sidste Blad, som rimeligvis var løst og maaske en Tid var skilt fra Bogen. Efterat denne var kommen tilbage til kgl. Bibl., gjorde Arne Magnussøn Uddrag af disse Annaler i AM. 413 qv. Paa et tilheftet Blad har han herom skrevet: "Excerpta ex Annalibus in Bibliotheea Regia. Membranei sunt et Annales Regios illos vocare soleo ad distinctionem illorum Annalium qui Codice Flateyensi continentur. Þessa Annala hefr Mag. Bryniolfr eigi brukad insua compilatione vel harmonia Annalium. id certum est".

Efter AM. 413 er Annalerne for 1329-41 trykte i Scr.rer. Dan. TIl 132-35 og i denne Udgave S. 154f.

I Thotts Samling (i kgl. Bibl. i Kbh.) No. 1761 qv. findes Excerpter af Annales Regii fra Aar 46 til 1234, skrevne af Langebek i 1740. I Kalls Saml. 624 findes en Afskrift (for Langebek) af Universalhistorien og Annales Regii til 1328; paa et Blad foran denne har Langebek skrevet:


"Disse Annales Islandici ere ved Hr. Eigel Thorhalleson nedskrevne af en gammel og ypperlig Codice membraneo, som tilhører det kgl. Geheimearehiv[11] og af mig selv nøje confererede. Denne Codex er i 4to og bestaar af 44 Blade; men det synes af et par smaa Lapper bag udi, at der endnu har været et Blad med Skrift paa og kanske mere. Den er for og bag af Alder og Brug lidt forreven og forslidt, dog er det allermeste læseligt. Den er skreven med en meget god Haand, og som det synes med en og samme Haand til 1306. Hvoraf kan dømmes at den ved de Tider og i Begyndelsen af det xivde Seculo er skreven. Dog er her og der med forskjellige men gamle Hænder noget tilsat. Men efter det Aar 1306 er det øvrige skrevet af adskillige Hænder og med adskilligt Blæk, dog alt ved samme Tider.

Følgende bliver at agte:

1) Ved hvert 15de Aar sees i Margine et j eller J, hvilket betyder Indictionen.

2) De Ord som hist og her ere satte i Parenthesi, staar in Codice skrevne over Linien, dog med lige gammel Haand.

3) Noglesteds staar den Bogstav d efter et eller andet Navn, betyder formodentlig Diacn, saasom Gitzur d.

4) Mesten overalt in Codice skrives Erchibiskup, og ikkun faa Steder Erki biskup. Ligeledes bruger Codex kv for qv, saasom kvad, vtkama, firir og ikke fyrir, kirkia og ikke kyrkia, V paa de fleste Steder for u."


Annales regii har tidligere været udgivne af Langebek i Scr. r. D. Ill, 12-135, der er fuldstændig. Vigfussons Udgave i Sturlungasaga (Il, 348-391) begynder først ved Aar 842, udelades de ikke-nordiske (latinske) Notitser i 9de, 10de og 11te Aarhundrede og er i det hele mindre feilfri end Langebeks Udgave. Den foreliggende Udgave er saavidt muligt bogstavret Gjengivelse med Opløsning af Forkortningerne og Adskillelse mellem de forskjellige Skrivehænder[12]; alle Accenter er gjengivne som de staa i Haandskriftet, dog med Undtagelse af i; ved i betegner Accenten tydeligvis afvexlende enten lang Vocal eller blot "Prik" over i (ɔ: benyttes for at skille i fra den foregaaende eller efterfølgende Konsonant); jeg fandt det derfor vilkaarligt, som man tidligere har gjort, at lade den staa, hvor man fra nyere Udtale kunde slutte sig til at den brugtes som Accent.

V. Skálholts-Annaler (D)

Skálholts Annaler er trykte efter AM. 420 A 4to. Haandskriftet bestaar nu af 18 Blade, hvis Høide er 26 cm, Bredde 18 cm; de ere fordelte paa 3 Læg. 1ste Læg har havt 8 Blade, hvoraf nu 1ste og 8de mangle; 2det Læg har havt 6 Blade, hvoraf nu 1ste og 6te mangle; men 3die Læg paa 8 Blade er endnu fuldstændigt. Dette sidste Blads sidste Side er ubeskrevet undtagen i 1ste Linje Ordet "skips hófn".

I 1ste Læg findes Annaler for Aarene 140-1012, i 2det Læg fra 1181 til 1264, i 3die Læg fra 1273 til 1356. Det foran nuværende 1ste Blad manglende Blad har været fuldt beskrevet, det har begyndt ved Cæsar eller Christi Fødsel og naaet til 139 (jfr. 2det Blad Aar 140-295); i hele 1ste Læg skrives i 2 Spalter, medens 2det og 3die Læg er uspaltet. Hele Annalsamlingen er vistnok skrevet med en Haand (fra c. 1362 eller lidt senere); med Bl. 8b (Aar 1225) begynder Skriften at blive større, v vexler med U (byskup) og hyppigst sættes en Linjes Mellemrum mellem hvert Aar. Ved 1247 vexles Blæk, men Haanden bliver den samme, ligesaa ved Aar 1274-75-. Ved Aarene 1316-26 sættes Mellemrum paa 2 Linjer mellem hvert Aar, som om de skulde senere udfyldes; mellem Aarene 1348-55 er Mellemrum paa 3 á 4 Linjer. Hele Haandskriftet er tydeligvis en Afskrift, hvis Original har stanset med Aar 1348 (Udgaven Side 213), men har fortsat Søndags- og Paaskebogstaverne til 1356; senere har i Originalen en anden Annalskriver (eller flere?) udfyldt disse Aar med Efterretninger for Aarene 1350-1362[13] uden at tage Hensyn til eller forstaa, at Søndags- og Paaskebogstavene ikke længer passede. Afskriveren af 420 A har kun gjengivet sin Original. Haandskriftet kan saaledes ikke være ældre end 1362 eller ialfald ikke være tidligere afsluttet.

I AM. 435a Bl. 97f. beskriver Arne 420A-C saaledes


"Annaler sem byriast anno Christi 140. endast 1356. in 4to majori eda mìóg litlu folio. Eru gamler og væner. [ɔ: 420A]

Annaler sem byriast Anno Christi 70 endast 1430. Ecki gamallt exemplar (author synest ad vera Sr Einar Hafiidason). eru in 4to. [ɔ: 420 CJ.

Annaler i storu folio endast 1392. Eru sama slags og þeir næst fyrir framan skrifudu, nem a þetta exemplar er elldra. [ɔ: 420B].

Þesse 3 annala volumina eda, fragmenta láu i Skalhollte epter Mag. Þord og höfdu þar leiged um hans tid [1672-97]. Er óvist hvert þau hafa vered kirkiunnar eign, eþa óvart epter orded af bokum Mag. Bryniolfs. I eingu Skalhollts registr standa þau. Eg feck þau af Mag. Jone Widalin. [1698-1720]."


I 428 qv. har Arne taget en Afskrift af 420 A.[14]. Han omtaler dem saaledes:


"Þessa annala kallar Mag. Bryniolfur i sinne Collectione annalium (med hendi Sr Jons i Villingahollte) Skalhollts annal hinn forna. Þeir eru af besta slage. Framan til hafa þeir eins mutilerad vered þá Mag. Bryniolfur þá brukadi, sem þeir nu eru, nimirum cæperunt in anno Christi 140 abruptis prioribus. Eins hefur og i þá vantad fra 1012 til 1181 exclusive. og eru þesser defectus mentionerader (ad þeir svo sieu) i Collectione þessare.

Eins hefr og þá vantad i þessa annala annos 1265-1272 1/ 2, og er þad vist, þvi eckert er ur þessum árum i Collectione annalanna Mag. Bryniolfs, enn annalarner hafa hier óefad margt haft, sem eigi finnst i Flateyar Annal. Ad calcem anni 1356 skrifar Sr. Jón i sinne harmonica compilatione annalium: Nu endar Skalholltz annal, suo han skrifar nu ei leingra framm. Þetta er þar fyrir utan vist, þvi aptan vid pergaments blódin er heil hrein bladsida.

Ur þessum annal hefur Sr Jón Eigilsson (sem prestur var i Holum i Hreppum og sidan veitslu prestur i Skalhollte) giórt Exeerpta. Er þad flest allt um Island sem hann hefur ur þeim uppteiknad. Eg hefi haft þesse hans Excerpta med hans eigin hendi i kvere i octavo, sem átt hefur hr. Oddur byskup. Og var aptan við þessa Exerpta i sama quere og med sómu hendi Sr Jons vitlöftigt inntak ur Hungrvóku[15]. Kvered var mióg so tekit til ad funa, og eru þesse hans Excerpta Annalium hia mier fortærd, voru og ad eingu gagne fyrir þá sem þenna annal hafa. Þvi bædi voru arstólin vida raung (skillde stundum um 1. 2. ár) so og hafdi Sr Jón vida mislesed bokina, og sumstadar ur máta rangt.

Exerpta þesse endudust med Anno X 1356 og hafdi Sr Jón skrifad þar aptanvid allra sidarst: Nu hafda eg ecki annalinn leingra til, epter ad skrifa, og þvi verdur hier nu ad standa. Anno 1601, 27 Novembris.

Þad synest ad Annalinn hafi vered eins mutileradur þá þesse Excerpta giórd eru, sem hann nu er. Ad visu voru hier eingin Excerpta ur þeim árunum sem nu vantar i midiuna.

Fyrsta blódin af Excerptis voru af fua fordiórfud, vard so ecki sied hvar Excerpta hefdi tilteked. Eg ætla annars þad mune hafa vered: med Islands bygd. þvi flest allt af Excerptis var (sem adur er sagt) um Island, og þó margt utilated af þvi sem þesse AnnaIl um Island hefur.

Ad ann. 1349 stod i þessum Excerptis: "Vigdur Gyrdur op Ivarson til Skalholltz. Elldz uppkoma su siounda i Hecklu og myrkur svo mikit ad einginn sa vegu um middeigi". hier er skalle i membrana sem Sr Jón synest ad hafa fyllt ex conjectura.

Strax epter þesse annala Excerpta var i kverenne Compendium Hungrvóku, sem adur er sagt, og liggr þad ennnu hia mier. Titellenn á pessu Compendio var: "Annar annall um Skalhollt og þá byskupa er þar voru."


Rimeligvis har Egils Original allerede da (1601) havt sin Plads i Skaalholt og været blandt de Annaler, som Biskop Odd Einarssøn havde samlet[16].

VI. Annalbrudstykke fra Skálholt (N)

Annalbrudstykke fra Skálholt er trykt efter AM. 423 a 4to. Dette Haandskrift bestaar af 3 efter hinanden følgende Blade, som er beklippede paa alle Kanter, saa at deres Høide nu er 22 cm, Bredde 15,6 cm.


De er skrevne med følgende Hænder:

1) Bl. 1-2 b (Linje 32) en ren og tydelig, rund og liden Cursivhaand, skriver Aarene 1328-62.

2) en senere Haand (maaske fra c. 1400 eller lste Halvdel af 15de Aarh.), udfylder en aaben Linje paa Bl. 2 u. for Aar 1350.

3) en stiv og ren Cursiv, udfylder en aaben Linje ved Aar 1361 samt fortsætter Annalerne 1363-64 paa Bl. 2h og 3a.

4) en noget senere, stiv Cursiv, udfylder en Linje ved 1362 samt gjør et Tillæg ude i Randen.

5) en stiv, men tydelig Cursiv, udfylder en aaben Linje i Begyndelsen af 1363.

6) en noget senere, stiv Cursiv, udfylder ligeledes en aaben Linje ved Enden af 1363.

7) en smuk og ren Cursivhaand paa Bl. 3 a, fortsætter Annalerne for Aar 1364-68.

8) en tydelig, men ikke smuk Diplomhaand, fortsætter paa Bl. 3a. Annalerne for 1368 og paa Bl. 3a-h for 1370, rimeligvis oprindelig ogsaa, 1369, hvor der dog tydelig er raderet og hvor senere 10de Haand har skrevet over det raderede.

9) en stor og tydelig, men styg Halvfraktur, fortsætter Annalerne paa Bl. 3b for 1370-71.

10) en smuk, men stiv Halvfraktur, udfylder paa Bl. 3 a for Annalerne 1369 og Begyndelsen af 1370 samt fortsætter paa Bl. 3 b (nederst) for Aarene 1371-72. Den stanser nederst paa Siden, men har maaske fortsat paa et tabt Blad.


Arne har selv taget en Afskrift af disse Blade (423 b) og karakteriseret disse Annaler saaledes: "Annala fragment ab anno 1328 ad 1372. vantar framanvid. skrifad epter 3 kalfskinshloðum in 4to, sem fyrrum hafa vered i hóndum Mag. Bryniolfs. - Ekke hefr Mag. Brynjolfr brukad Þessa annala i hans annala Collection, so mikid sem eg sia kann* og hefr þó þetta fragment i hans hóndum verid. [senere Note til "kann" : þad er vist. Eckert þar um er in harmonia Annalium sem hann hefr giòra lated.]"

Arne har lagt Bladene ind i 764 A qv. med Tilskrift (se AM. 435 Bl. 126): "Þetta annala fragment lá innani fyrr nefndu annala volumine [Skalhollts kirkiu, disse Ord atter udstreget]. þad atti ecki vid þetta volumen og þvi tok eg þad þadan [ɔ: fra 420A qv.].


AM. 764 A bestaar af 40 Kvartblade (Høide 26 cm, Bredde 16, 5 og indeholder:

1) Bl. 1 -23 en k.ort Verdenshistorie gjennem de 6 Verdensaldre med geografisk Indledning, Pave- og Keiserrække. Den geografiske Indledning er trykt i Antiquites Russes II 443-48. Paverækken (med Angivelse af Pavernes Regjeringstid i Aar, Maaneder og Dage) føres ned til Clemens IV († 1268): "Clemens iiij sat iij ar ix m her gefu uer upp fyst pafa tal þuiat uer hofum eigi framnr fundit in scriptis en þá er uer finnum hedan af skulo skrifaz sidar i annalnum". Keiserrækken føres ned til Fredrik Il "anno ab incarnacione domini M cc xx ; derefter om Keiserinde Helenes Reise til Jerusalem og om 7 de og 8de Verdensalder.

2) Bl. 23-36 Legender (nemlig Bl. 23-26 om St. Remigius, Bl. 27-30 om St. Malchus, trykte i Ungers Heilagra manna sögur Il 222-227 og I 437-46) og Eventyr.

3) Bl. 37-38 om engelske konger efter Historia Britonum, om Biskop Jón Halldorson[17] og (38 a) et Stykke af Edvard Consessors Saga (jfr. Flatøbogen III 464). Om disse Blade skriver Arne: "þesse 2 blòd lau laus innani einn volumine fra Skalhollte innehalldande Annal þann er Mag. Bryniolfur hefur kallad Skalholltsannal hinn forna [ɔ: 420 AJ. Eg tok þad þadan og lagdi þad hingat huert þad heyrir".

4) Bl. 39-40 om de frankiske (karolingiske) Konger og deres Forhold til Norden, om Islands Opdagelse samt geografisk Oversigt. Trykt Ser. rer. Dan. Il, 25-39 (med Facsimile) og Fornm. sögur XI, 406-416. Om disse Blade, (som tidligere har været betegnede No. 1 eð (l i 4to) skriver Arne: "þesse 2 blòd eru komin til Dottur Sr Dada i Steinshollte fra Gaulveriabæ i Flóa enn eg fek þau hia Sr Dada."


Om Hovedstammen af 764qv. siger Arne: "Mig minner eg hafe feinged þetta fra Bæ, kynne tilforna hafa tilheyrt Skalhollts kirkiu og slædst fra Skalhollte til Bæiar epter andlat Mag. Bryniolfs".

Bl. 1-36, 37, 39-40 er med faa og smaa Undtagelser skrevet med samme Haand som Annalerne 1328-62, Bl. 38 a (om Edvard Confessor) med 7de Haand (den som har skrevet Annalerne 1364-68), medens jeg ikke har gjenfnndet de øvrige Annalhænder i 764 qv.

I 423 a er indlagt en Afskrift af Annalerne (ved Jón Markusson ), som ikke er videre god; ligeledes findes en Afskrift af 423 b i kgl. Bibl., ny Sam l. 1253 fol. ved Gudmundr Magnusson ("Isfold") for Suhm.

Dette Annalfragment adskiller sig derved fra alle ældre islandske Annaler, at det til Aarsbetegnelse kun har Søndagsbogstaver, ikke Paaskebogstaver. Den levnede Del viser heller ikke Slægtskab med noget andet Annalhaandskrift; om dette har været Tilfælde med hvad der gik forud for 1328, kan ikke vides. Skjønt Haandskriftet i 17de Aarhundrede har været i Skaalholt, viser Indholdet tydeligt, at disse Annaler er nedskrevne paa Nordlandet. Den nøiagtige Omtale af nordlandske Abbeder, Abbedisser og Priorer antyder tillige, at Annalerne er forfattede i et Kloster, og dette er tydeligvis Mödruvellir, hvis Priorrække opregnes uden at det - i Modsætning til Abbederne i Thingeyrar og Munkaþverá og Abbedisserne i Stad - nævnes hvor disse Priorer fungerede, rimeligvis fordi Annalerne optegnedes i selve Klostret.

VII. Lògmanns-annáll (E)

Lògmanns-annál er trykt efter AM. 420 B 4to og suppleret efter AM. 4to C 4to (E b).

AM. 420 B bestaar af 2 Læg og 1 løst Blad; 1 ste Læg har havt 8 Blade, men deraf har allerede c. 1650 lste Blad manglet, af 2det Blad er det meste bortrevet (det har begyndt med Aar 102, paa Forsiden er bevaret Dele af 102-22, paa Bagsiden Dele af Aar 238, 241 og 247), og 4de Blad (Aar 460-656) mangler helt; 3die samt 5te -8de (nu 2det-6te) omfatter Aarene 273-459, 657-1299. 2det Læg (helt bevaret) bestaar af 4 Blade og omfatter Aar 1299-1362 (stanser i dette, se S. 278). Derefter følger 1 løst Blad (11te), som af Hullerne i Ryggen kan sees at have været indbundet sammen med det foregaaende, og har hørt sammen med et tabt Blad (eller flere). Bladenes Høide er 32 cm, deres Bredde 24 á 25 cm

Haandskriftet er skrevet med følgende Hænder:


1) Bl. 1-10 (oprindelig 1-12) en bred og stor Cursivhaand fra Midten af 14de Aarhundrede, ligner norske Diplomhænder fra samme Tid; ved vigtigere Begivenheder (om Helgeners Død, de norske Konger, de islandske Biskoper og islandske Klosterstiftelser) skriver samme Haand en stor og tyk Fraktur (hvilket i denne Udgave gjengives med spærret Tryk). Denne Haand gjenfindes i Arne Magnussøns islandske Diplomatarium ved Breve fra Holar, nemlig Fase. II 4, hvorved Biskop Orm 1352 in festo Agnetis sælger Sira Bodvar Thorsteinsson nogle Holastad tilhørende Jorder; Fase, II 15, hvorved Abbed Arngrim, Einar Haflidason o. fl. vidner 1353 in crastino b. Johannis ep. Holensis om Grænsen mellem 4 Gaarde, og Fase. Il 18, hvorved Biskop Jón dømmer 1359 in crastino translationis s. Thorlaci mellom Einar Haflidason og Magnus Grimson. Denne Haand er saaledes utvivlsomt, som allerede Arne Magnusson formodede, Einar Havlidesøns, som altsaa egenhændig har skrevet disse Annaler indtil ind i Aar 1362.

2) Bl. 11 a en ret og stiv Skriverhaand fra c.1380, som har renskrevet Aarene 1362- 80, dog for de 5 sidste Aar med aabne Linjer mellem hvert Aar.

3) en smuk Cursiv, som gjør Indskud paa Bl. 11 a dels i den aabne Linje mellem 1379 og 1380, dels nederst paa Siden i en aabenstaaende halv Linje, som 2den Haand har ladet ubeskrevet i Aar 1380.

4) Bl. 11 h en stiv og gnidret Cursivhaand, som begynder at skrive øverst paa Siden (ved Aar 1380), fortsætter 24 Linjer af 1ste Spalte for Aarene 1380-83 (dog med aabne Steder mellem hvert Aar) samt fortsætter hele 2den spalte for Aarene 1388 - 92 (dog med aabne Mellemrum).

5) en bred og tyk Cursivhaand, udfylder Aarene 1384-87 nederst paa Bl. 11 b i lste Spalte samt to af 4de Haand uudfyldte Steder ved Aar 1388 og 1389 og er saaledes yngre end den forrige.


Begge disse Hænder syner at være fra Slutningen af 14de Aaahundrede og ingen af dem er, saavidt jeg kan se, identisk med nogen i Biskop Jón Vilhjalmssøns Brevbog (AM. 235 4to) forekommende Skriverhaand; derimod er det vistnok rigtigt, at den sidste Side af Bl. 11 b er tilskrevet i eller ved Skálholt, idet det nordlandske Haandskrift rimeligvis i Slutningen af 14de Aarhundrede blev ført hid.

Efter 11te Blad mangler vistnok flere Blade, hvorpaa Annalerne rimeligvis har været fortsatte til 1430; dette synes at fremgaa af AM. 420 C, som utvivlsomt helt igjennem er en direkte Afskrift af AM. 420 B[18].

AM. 420 C, der er skrevet i Midten af 16de Aarhundrede eller lidt senere, bestaar af 4 Læg (33 Blade). lste Læg bestaar af 10 Blade, 2det og 3die Læg har hvert 8 Blade; 4de Læg har ogsaa havt 8 Blade (Bl. 27-34), men da 34te Blad var ubeskrevet (ligesom Bagsiden af 33te), var det allerede før Arnes Tid bortkommet[19], hvorved Læggets 1ste Blad blev løst og skiltes fra Bogen, hvorom Arne paa en løs Seddel oplyser: "þesser annalar hafa ei allz fyrir laungu heyrt Skalholltz domkirkiu til. þad eina blad sem hier innani liggur, hefi eg sier i lagi feinged á Islandi og lagde eg þad hier saman vid, med þvi eg sá ad þad hier til heyrde."

Foran det nuværende l ste Læg, som mangler enhver Antydning til at her Bogen begynder, har der vistnok gaaet et eller to Blade (Annalernes Begyndelse), saa at vi tør antage, at disse Annaler da har begyndt meget tidligere (rimeligvis med Cæsar som de beslægtede Annales regii); deraf tør altsaa sluttes at c. 1550 havde AM. 420B endnu det tabte første Blad; ligesom 420 C antyder, at dens Original (ɔ 420B) har været fortsat lige til 1430.

Efter 420 C er i denne Udgave trykt (med Petit) Annalerne for Aar 70-272 efter dens Bl. 1 a-3 a (stanser midt i lste Spalte), for Aarene 460-656 efter Bl. 5 a-6 b samt for Aarene 1393-1430, efter dens Bl. 26 b--33 a. Medens 420 B som i tidligere Udgave betegnes ved E, adskilles her 420 C som E b.

Et ejendommeligt Tillæg har 420 C faaet, som ikke findes i 420 B. Ved Aar 111, 12 t og 124 (se Side 234) er tilskrevet Notitser, som oprindelig tilhører Aar 1365-66 og alle stammer fra de saakaldte "Hole-Annaler" ɔ: Originalen for AM. 412 qv. Da 420 B tilfældigvis er bevaret for Aar 111, sees at disse Notitser ikke stod i 420 B.

Af begge Haandskriftor (E og Eb), har Arne Magnusson laget en Afskrift i 427 qv. og bemærker derom:


"þetta annala volumen er uppskrifad ur tveimur Exemplarius membraniis, eins hliodanda, þvi einu gómlu, þvi ódru nyrra. - þad gamla Exemplared hier af hefur Mag. Bryniolfur i sinne collectione Annalium (med hendi Sr Jons i Villingahollte) kallad Lògmanns Annal. Þad yngre Exemplared hefur hann (i sómu Collectione) kallad Akallholtz Annal hinn nyia. Þetta sidsta Exemplar hefe eg fyrrum kalla Annales Scalholtenses, þá eg eigi visse ad þar hefdi fleire Annalar til forna leiged. - Af Anllalium Compilatione Harmonicâ, sem Sr Jón i Villingahollte hefue giort ad forlagi Mag. Bryniolfs, er audsied ad Lógmannzannall er Sr Jón so kallar (in membrana in folio) hefur þá eins mutilus vered framan til sem nu er hann. hann hefur og eigi nád leingra þá enn nu náer hann. Ad calcem anni 1392 hefur Sr Jón i þessari Harmonia Annalium annoterad : "Hier endar lógmanns Annal". Um bladed sem nu vantar i þennan annal og hefur inni hallded annos 460-656 og alla annos þar á mille, er eigi so vist hvert þad ur annalnum burtu vered hafe, þá Sr Jón þesse blòd brukad hefur eda og þad hafi haft þá blódunum fylgt. Næst er og annars ad trua, ad þad mune þá burtu vered hafa. Og þad er vist ad eckert finst i Compilatione Sr Jons á þessum árum sem ur þessum lògmanus Annal kunne tekid vera. Efter annum 1072 hefur Sr Jón annoterad i þessa sinne compilatione Harmonica: "Hier er stor skalla i þessum (lògmannz) Annal. Enn þetta er eigi suo. Hier vantar eckert og ætlad eg óefad sie ad Sr Jón i flytur sinum hafe lited skackt til og tekid feil i blódunum og sied ad i annalen vantadi. iafnvel þott þad eigi væri so i þessum stad, helldur miklu fyrr i Annalnum. Helld eg svo nærre óefanligt, ad bladed hafe þá i Aunalenn vantad."


En Bearbeidelse af AM. 420 C fra Slutningen af 16de Aarhundrede er AM. 417 qv. (se S. XXXVIII); denne kunde derfor benyttes S. 287-88 til at supplere nogle faa, nu bortrevne Steder paa Bl. 27 i AM. 420 O.

Ligesom Einar Havlidesøns Annaler ved c. 1380-1400 kom til Skálholt-egnen og der blev fortsat (til 1430), saaledes blev vistnok baade Haandskriftet selv (420 B) og dets Afskrift (420 O) i lange Tider opbevaret i den samme Egn; herfra stammer da ogsaa Bearbeidelsen i 417 qv. Naar Einar Havlidesøns Haandskrift ved c. 1650 kaldes "Lògmanns-annáll", lader dette sig lettest forklare ved en Hypothese om, at Bogen paa den Tid har tilhørt den daværende Lagmand "sunnan og vestan", nemlig Skålholtsbiskopen Odd Einarssøns ældste Søn Arne Oddssøn (f. 1592 † 1665) som Arv efter Faderen.

VIII. Gottskalks Annáll (P)

Gottskalks Annáll er trykt efter det islandske Haandskrift 5 octavo i Stockholms kgl. Bibl. med Benyttelse af Parallelen i AM. 412 qv. (I) og AM. 429 qv. 2 A (H).

No. 5 octavo er en Membran i langt Nodeformat og bestaar egentlig af to sammenheftede Dele, der rimeligvis er skrevne af samme Mand, maaske med mange Aars Mellemrum.

lste Del, hvis Blade er 11 cm høie og 19 cm lange, bestaar af 3 Læg paa 10, 11 og 6 Blade og er skrevet c. 1550-00. Indhold : 1) Bl. 1-22 "Veralldar saga" (jfr. Gislasons Prøver S. 64 -103), begynder "Moyses hiet guds dyrdlingr j heidinga folki sa er fyrst hof at rita helgar bækr vm guds stormerki" og slutter "Konradr uar keisari er Gisur Hallson var sudr, en pui næst Fridrecr"; derefter er en halv Side ubeskrevet. 2) Bl. 23-24 a Stykkerne om de "4 Storþing" og om "Kennimanns- skapur" (jfr. Gislasons Prøver S. 104·-107). 3) Bl. 24 b--25 a "Fiarda nofn æ Islandi" (jfr. Kålunds Islands Beskrivelse Il 3(2). 4) paa Bl. 25 a (paa den aabne halve Side) er fra modsat Side skreven "Landa merki j milli Spa konv fells og Hola æ Skagestrand M iijc lj ar". 6) Bl. 25-27 Stykker af Mariu saga, nemlig a) þat er saga heilagra ritninga at domr en efsti osv. = Ungers Udg. S.528--577 b) Suo seiger enn sæli Jeronimus prestr at aller postolar voru þar vid stadder sem en sæla Maria andadis osv. = Ungers Velg. S. 5017-515.

2den Del, hvis Blade er 9 cm høie og 18,5 cm lange, bestaar af 3 Læg paa 12, 11 og 12 Blade samt et lidet tilheftet Blad. Hovedhaanden stanser i 1567 og skriver et lidet Stykke i 1569; derpaa fortsættes til 1578 med en 2den, samtidig Haand, som ogsaa hist og her har gjort Tillæg i de ældre Dele, ligesom flere omtrent samtidige eller lidt senere Hænder fra 16de Aarhundrede har gjort Tilføielser hist og her i Annalerne.

Ved Gjennemgaaelse af disse Annaler bli vel man strax var, at de egentlige Annaler stanser med 1304 (97), saa at for de ældre Dele dette Haandskrift kun er en Afskrift eller Bearbeidelse af ældre Annaler. For Tiden efter 1394 har Annalerne ikke længer samme Karakter af Samtidighed; enkelte lokale Beretninger ere optegnede i større Udførlighed, navnlig vedkommende Biskoperne, medens man paa de fleste Steder ser at Forf. har af Dokumenter uddraget Lister over Lagmænd, Hirdstjorer o.l.; flere Beretninger er ogsaa tilskrevne senere af samme Haand. En egen Plads indtager Biskop Gottskalk Nikolasson og hans Datter Kristina: dennes to Ægteskaber 1) med Lagmanden Thormod Einarssøn (1510) 2) med Jón Einarsson á Geitaskardi (1516) og begge Ægtemænds Død (1513, 1534) nævnes paa en saadan Maade, at de ligefrem viser at disse Annalers Forfatter er hendes Søn Gottskalkr Jónsson, Præst paa Glaumbær i Skagefjorden (1550-93). Dette bestyrkes yderligere ved at Annalernes Fortsætter for 1567-78 i en Note ved Aar 1570 kalder sig J. G. (ɔ Jón Gottskalks søn, Prest i Hvamm i Laxadal c. 1580, siden Forstander i Reynistad Kloster) og at Annalerne stanser i 1578 med at nævne Kristina Gottskalksdatters Død. Præsten Gottskalk Jónsson omtales ogsaa allerede 2 Aar efter sin Død af Biskop Gudbrand i hans 2den Apologi (1595) som Annalforfatter (" hans Annal sem hann hefur skrifad med eigin hendi, er enn til"); han karakteriseres der som "frodur og minningur", hans Brevsamlinger (som han havde arvet fra sin morfader Biskopen) omtales, og det gives endog et Citat af Annalerne, som dog ikke er videre korrekt[20]). Overhovedet var "Gottskalks Annáll" den første Annalsamling, som blev optaget i den trykte Literatur, der udgik fra Nordlandet. Arngrimr Jónsson laante i sin "Brevis Commentarius" (trykt i Kjøbenbavn 1593) om de norske Konger (fol. 51 og 76), om Kristendommens Indførelse og om de islandske Biskoper (fol. 57-6) alt væsentligt fra Gottskalks Annal; men "Brevis Commentarius" er fuldført paa Hole 15 Apr. 1592, og Arngrimr maa saaledes have havt Annalerne tillaans endnu medens Gottskalk levede. Ligeledes bar Arngrimr benyttet dem (Side om Side med Flatøbogens Annaler) i "Supplementum hist. Norv." (1596), i "Rerum Danicarum fragmenta" (1597), i "Gronlandia" (c. 1600) og i "Orymogæa"(skrevet c. 1600). Det er saaledes sandsynligt, at Annalhaandskriftet gjennem mange Aar har været bevaret paa Holar[21] eller i Nærheden. Her findes det nemlig endnu ved c. 1640, thi Annalsamlingen AM. 410 qv., skrevet af en Skriver hos Biskop Thorlak Skulesson paa Holar c.1640, citerer disse Annaler, idet der efter 1394 gjøres følgende Tillæg:


"1395 var þad mykla slag sem Tyrkia keisarinn Phiasethus vannna Christnum og kong Sigismundus flydi a einum Bati, enn adrer herrar og Edalmenn sem nædust voru, voru hardliga deydder og pynder.

Hier seigir Gottskalcks Annall Þosteirn Eyulfsson sie lagmann, Ber ecki saman.

1396 komu v. skip j Vest manna Eyiar, enn hid vj laa fyrer. Var þar j eyiunum veiginn saklaus Þordur bondi Arnason vm náttina, er haun geck af sænginne, þa for Wilckin yffer Austfiordu. Don v. men af hvalá á Broddanesi af brada sott."


Citatet fra 1395 af "Gottskalks Annal" vil findes S. 369, ligesom ogsaa de spærrede Dele af Citatet fra 1396 stammer derfra (med en liden Forandring), medens Resten (om Biskop Vilkin) synes laant fra AM. 420 C.

Paa Bispesædet har selvfølgelig ogsaa Bjørn af Skardsá havt Adgang til Annalerne ; man vil ved Sammenligning se, hvad allerede Jón Sigurdsson har været opmærksom paa, at Hovedstokken i Bjørns Annaler (navnlig i 15de Aarhundrede) er laant fra Gottskalk.

"Gottskalks Annáll" har ikke været benyttet i Tiden mellem Midten af 17de Aarh. og Midten af 19de Aarh., fordi den blev bortført fra Island i 1682 af Jón Eggertson. Haandskriftet gjenfindes blandt de af Jón Eggertson paa Nordlandet kjøbte Membraner som "Annalar Veraldar á kalfskinn" (se "Ur en antecknares Samlingar" I S. 39). Jón Eggertssons Samlinger kom til Antiquitets -Collegiet i 1688, og Annalerne kan paavises i dettes Inventar fra 1693 under Titel: "No.25 Ett gammalt annal. Ms. på pergament uti aflång form" (Meddelelse fra Dr. H. Wieselgren).

Den første, som i nyere Tid gjorde opmærksom paa dette Annalhaandskrift, var Jón Sigurdsson, som undersøgte det i 1846 og lod tage en Afskrift deraf (nu i hans Haandskriftsamling i Reykjavik 129 qv.); han formode de allerede i Antiquariske Annaler 1846-48 (101), at Annalerne var forfattede eller fortsatte af Gottskalk Jónsson, og denne Formodning er bleven ham til Vished i Antiquites Russes Il 371, ligesom han senere hyppigt har benyttet og citeret disse Annaler (f. Ex. i Safn t. sögu Islands Il).

Det Annalhaandskrift, hvorfra Gottskalk laante Annalerne indtil 1394 (97), har ikke senere været paavist. Derimod har den samme Original maaske omtrent paa samme Tid paa Nordlandet været benyttet til en Annalsamling for Aar 636-1394, som citeres i 17de Aarhundrede under Titelen "Annalar vm þad sierligt sem til hefur fallit i Danmark Noregi Þyskalandi og Islandi og annarstadar fra pui datum skrifadist 636". Af disse Annaler har den Arnamagnæanske Samling havt et Membranblad, som nu er tabt. En Afskrift af dette Blad (med normaliseret Retskrivning og mange Lakuner) ved Gudmundr Magnusson ("Isfold") findes dog bevarit i Kalls Saml. i kgl. Bibl. i Kjøbenhavn No. 266 med Overskrift: "Dette følgende Blad in fasciculo Annalium pergamenorum er adskilt fra de andre (ɔ: AM. 420 A), og med en anden Haand, er in 4to majori". Efter denne trykkes det nedenunder til Sammenligning[22] (jfr. S. 357-59).

En fuldstændig Afskrift af de tabte Annaler findes i AM. 412 4to; dette Haandskrift paa 48 Blade er skrevet før Midten af 17 de Aarhundrede (c. 1630-40 ?). Arne Magnusson har paa det 1ste Blad skrevet: "Hos Annales mihi Arnæ Magnæo dedit Thormodus Torfæus Historiographus Regius 1689." Paa en foran tilheftet Seddel skriver han: "Þessa annala hefur Þormodr Torfason óefad feinged á Holum, þvi þar aptanvid var Drapa Sr Magnus Olafssonar um herra Gudbrand. Þeir eru og (si recte perspicio) med hendi skrifara H. Þorlaks."

Arne har senere med Vilje udslettet hvad der stod paa Bl. 48 b; dog er saa meget synligt, at man tør paastaa at det udslettede var Vers, og Haanden ligner Sr Magnus Olafssons, sall. jeg ikke nærer Tvivl om, at her har Sr Magnus's Drápa staaet[23].

Arne Magnussøn har ikke omtalt noget særeget Navn for AM. 412 qv. j Finnr Jónsson har indført Benævnelsen "Annales Holenses", fordi de stammede fra Hole Bispestol, eller "Annales Holenses recentiores", fordi han urigtigt ansaa dem yngre end AM. 410 qv.

I den foreliggende Udgave, hvor 412 qv. som tidligere citeredes under Mærket I, er dette Haandskrift brugt til at supplere Gottskalks Annaler dels ved Tilsætninger i Klammer [J, dels i Noterne. En Paralel til 412 qv. er Haandskriftet AM. 410 qv. (F), en Compilation fra c. 1640 af Annales regii og de tabte nordlandske Annaler, hvorom mere nedenfor S. XXXXVIl.

En lidt ældre Afskrift af de tabte Annaler var allerede tidligere taget paa Foranstaltning n.f Arngrim Jónsson. Arngrims Afskrift kom allerede c. 1630-40 til Danmark. Ole Worm ejede dem i 164l (Epp. Worm. p. 221-24), og hans Søn Willum Worm forærede dem til P. Resen[24], med hvis Bøger de havnede i det gamle Universitetsbibliothek; i Resens Bibliothek fandtes de (efter p. 129) i Caps. VI ord. III in Qvarto No. 13 under Titelen: "Annales ex Boreali Islandia transmissi per Arngrimum Jonam Islandum". Her benyttedes de af Otto Sperling, som deraf excerperede alt Norden vedkommende for Aar 810-1394 i en liden Bog, der nu findes i Kgl. Bibl., gl. Saml. 3638 8vo; ved Enden siger han: "Huc usq hi Annales Islandiea lingua seribti qui ineipinnt ab anno 636, cui Titulus´ Annales um thad sierligt sem till heffur fallid i Danmark Norige Thyskalandi Islande og annarstadar fran thui Datum skriffadist 636. sed ego externa quæ pauea sunt nec pertinent ad Septentrionalia omisi. In frontispicio alia manu adscribtum legitur Annales ex Boreali Islandia transmissi per Arngrimum Jonæ filium Islandum. Exstant in Resenii Bibliotheca, nunc publica Universitatis Hafniensis in libro qui hallet signum R. VI. 3 à p. 377 ad p. 501". Uddragene stemme i det hele meget nøiagtigt med AM. 412 4to, har de samme Tillæg og endog samme Skrivfeil som dette; som Særegenheder kan mærkes, at ved 1230 istedenfor "vtanfor Kolbeins unga" (som er ulæseligt i 412 4to) staar "oc Kolbeins unga" (hvilket er urigtigt), ved 1246 er Tartarkongens Navn læst "Tun", og ved 1247 kan det i 412 4to udeladte Navn udfyldes med "Amors abota". Derimod er det i 1273 ulæste Navn af Sperling udeladt som udenlandske af andre Læsemaader kan mærkes, at Sperling har det rigtige burtreid (S. 35311) og vidum (S. 352).

En 4de Afskrift af de tabte nordlandske Annaler findes i det Arnamagnæanske Haandskrift, som hidtil har været citeret under Mærket 429 qv. (nøiagtigere 429 A 2) og i den Arnamagnæanske Udgave betegnes H. Om denne Afskrift, som vil blive omtalt nedenfor S. LI-LVII, skal her kun nævnes, at det ved Siden af mange uægte Tillæg indeholder mange korrekte Uddrag af de tabte Annaler og derfor maatte betegnes som Variant til I og P.

Forholdet mellem de forskjellige Aflæggere af disse Annaler kan fremstilles saaledes:


FIG 1. Til forordet i Islandske Annaler.


IX. Flatøbogens Annaler (A)

Flatøbogens Annaler er trykte efter "Flatøbogen", No. 1005 fol. i gl. Saml. i kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn; dens Annaler er lagte til Grunden for og fuldstændig trykte i den Arnamagnæanske Udgave (1847), ligeledes er de trykte i Kildeskriftfondets Udgave af Flatøbogen (1868); det maatte derfor ansees unødvendigt i denne Annaludgave at gjengive dem fuldstændigt, hvorfor jeg har nøiet mig med Aarene 1283-1394 (hvori meget nyt og selvstændigt findes), medens her af det tidligere kun meddeles hvad der ikke tindes· i de andre Annal- haandskrifter samt S. 492 ff. en Række Berigtigelser til den tidligere Udgave.

Om Flatøbogens Tilblivelse og Ordning er der leveret værdifulde Oplysninger i Fortalen til Kildeskriftfondets Udgave; paa enkelte Punkter tror jeg disse nu kunne suppleres, ogsaa til Belysning af Flatøbogens Annaler. Dr. Vigfusson har rigtigt fra den egentlige Flatøbog udskilt de tre i 15de Aarhundrede indskudte Ark, indeholdende Sagaerne om Magnus den gode og Harald Haardraade; derimod forekommer det mig, at han ikke har stærkt nok adskilt selve Flatøbogens Bestanddele eller deraf trukket de rigtige Konsekventser. Bogen bestaar af to Halvdele eller rettere af to forskjellige Bøger, istandbragte til noget forskjellig Tid: 1) Jón Þórdarsons Bog I 29-III 434 og 2) Magnus Thorhallssøns Bog- Il 434-III 583 med den foran indskudte Indledning (I, 1-29). Jón Þórdarsons Plan har været at skrive en vidtløftig Bearbeidelse af Sagaerne om de to Olav'er, de to norske "Apostelkonger"; som Indledning hertil har han sat aller tidligst "Sagaen om Eirik vidforle" for at antyde disse Sagaers kristelig-opbyggelige Karakter (se I 35). Jón forlod sin Virksomhed lidt før Enden, nemlig midt i Jarlesagaen, og hans Arbeide afsluttedes af Magnus Thorhallssøn, som tillige illuminerede Jóns Bog. Ved denne Leilighed indskyder Magnus foran Bogen nogle poetiske Stykker, som nærmest vedkommer Olav den helliges Saga (I, 1-11), samt andre Stykker, der vedkomme Olav Trygvessøns Saga (I, 11-29); dette Afsnit, afsluttes med Kongerækker indtil Olav Haakonssøn, som "var Konge da denne Bog blev skrevet, nemlig Aar 1387". Dette er altsaa Dateringen af Jón Þórdarsons Bog, de to Olavssagaer i Flatøbogen. Det kan ikke være Dateringen for ogsaa Magnus Thorhallssøns Bog (den senere Del af Flatøbogen), thi denne stanser jo ved 1394 og desuden har Magnus selv paa samme Side (Bl. 3 a, Udgaven 128) vist, at Indskuddet er skrevet flere Aar senere, idet han nævner saavel Margretes Hyldning efter Olafs Død i Norge (1388) og Danmark (1387) som Albrekts Fangenskab (1389).

Olavssagaerne i Flatøbogen (lidt over 16 Ark) er altsaa blevne til 1387, men deres Compilator har ikke fuldendt sit Arbeide; og dermed stemmer det, at vi fra Flatøbogens Annaler[25] erfare at Præsten Jón Þórdarson forlod Landet i 1388 og blev Præst ved Korskirken i Bergen[26], hvorfra han først vendte tilbage sammen med den nye Skalholtsbiskop Vilkin i August 1394 efter 6 Aars Fravær. Imidlertid havde hans Bog faaet et ganske andet Indhold og Udseende, idet Præsten Magnus Thorhallssøn havde paa Bogens 9 sidste Læg, som maaske da først er tilføiede, indført to større Kongesagaer (om Sverre og Haakon Haakonssøn), tre mindre Fortællinger (om Grønlændingerne, om Helge og Ulv samt om Edvard den hellige) og endelig Annaler. Det tør antages rimeligt, at Magnus har traadt til ved Jons Afreise, altsaa i 1388; at han sluttede i September 1394, kan sees af Annalerne selv. Endvidere er det synligt, at fra 1390 er Annalerne skrevne samtidigt med Begivenhederne, idet Lakuner til senere Supplering begynde med 1390. Saaledes maa 2den Del af Flatøbogen i det væsentlige være skrevet 1388-90, og kun Annalerne 1390-94 være en selvstændig, samtidig Fortsættelse. Dr. Vigfusson har antaget, at den samtidige FortsætteIse begyndte allerede ved 1380, men hans Argument herfor bortfalder, naar hensees til at Annalerne 1380-88 for en stor Del er Afskrift af Einar Havlidesøns Annaler.

Flatø-annalernes Redaktør Præsten Magnus Thorhallssøn kjendes ikke andenstedsfra; det er muligt, at han, som Vigfusson formodede, hørte hjemme i Vestfjordene, men sikkert er det dog ikke; der er Træk i de sidste Aars Annaler, som lige saa meget henviser til den vestligste Del af Nordlandet (Hunavatzsysla). Det er forsaavidt at lægge Mærke til, at hans Forgjænger Jón Þórdarson rimeligvis er den Præst J. Þ., som i 1383 havde været "ráðsmaðr" for Klosteret paa Stad i Reynines[27] og altsaa hørte hjemme i Skagefjorden eller i Nærheden. Jón Haakonsson, som efter Magnus Præsts Udsagn "ejede Bogen", havde sin Hjemstavn i Hunavatz-sysla[28] og vistnok sin Bopæl i Viðlidalstunga, som arvedes af hans eneste Søn Helge († c. 1415)[29].

Om Flatøbogens Skjæbne i 15de og 16de Aarhundrede vides absolut intet, indtil den i 2den Halvdel af 16de Aarhundrede tilhørte Bonden paa Flatey (i Breidefjorden) Jón Bjarnarson; han var Sønnesøn af Thorleiv Bjørnsson († c. 1484) og Sønnesønssøn af Bjørn Thorleifsson i Vatzfjord († 1467), der begge ejede Flatø. Ved c. 1595 maa Bogen have været tillaans paa Nordlandet, thi Arngrimr Jónsson uddrager store Stykker af den i sine Skrifter, baade i "Supplementum historiæ Norvegiæ" (f. Ex. om Fornjot og Nor, om Harald Haardraade, om Hemingen ), i "De baronibus Orcadensium", som næsten helt stammer fra Flatøbogen, i "Rerum Danicarum fragmenta" (f.Ex. om Friserhøvdingen Fridrik Aar 810 efter Annalerne), i "Gronlandia" (f. Ex. om Erik røde og Vinlandsreiserne, om Einar Sokkessøn, om Thormod Kolbrunsskald) og i "Crymogæa" (f. Ex. om Fornjot og Nor, om Thorstein Oxefot, om Orm Storolfssøn o. s. v.); det er altsaa ikke underligt, at allerede Suppl. hist. Norv. gjør Uddrag af Flatøbogens Annaler (ved Siden af Gottskalks, jfr. S. XXVI) f. Ex. om Lande-Rolv i 12B8 og 1295, om Rigernes Deling i 1350 o. fl. og at disse Annaler ogsaa har ydet Laan til hans følgende Arbeider[30]. Af Biskop Odds Bogregister (S. XVIII Note l) sees, at Jón Bjørnssons Søn Finnr i Flatey flere Aar før 1612 hadde laant Flatøbogen til Bispen, som erklærer sig forpligtet til at sende den tilbage; naar dette er skeet, vides ikke, aabenbart før Biskop Odds Død. Men Biskopen har ialfald sørget for at Flatøannalerne blev afskrevne; en Del af denne Afskrift sendte Biskop Odds Søn og Efterfølger Gisle Oddssøn 1636 gjennem Worm til Kantsleren Christian Friis (se Epp. Worm. Il 596: ad magnificum Dn. Cancellarium mitto Annales veterum, quos aliquando in membrana descriptos vidit Pater meus sanctæ memoriæ atque inde excerpi curavit qvam diligentissime); den kom neppe nogensinde i Cantslerens Værge, thi Worm beholdt den og undskylder sig to Aar bagefter derfor (Epp. Worm. Il 597). Denne Annalafskrift findes nu i AM. 414 qv. og omfatter Aarene 1044-1394 ( 44 Blade); Haanden er hverken Biskop Odds eller Biskop Gisles. Paa en tilheftet Seddel har Arne skrevet: "Annales hosce mihi dono dedit Dominus Christianus Wormius anno 1706. Eru ur Flateyiarbok, og vantar fram an vid. Þeir voru, þá eg þá eignadizt, innfester i annad pergament enn þetta: og var þar utan á ritad med hendi sal. Doct. Olai Wormii: Annales ex australi Islandiá. Eg true H. Gisle Oddz son hafe sent þa Wormio". Ole Worm har ladet disse Annaler oversætte paa Latin (ved Gunnar Bjørnsson) ; denne latinske Oversættelse findes i kgl. Bbl. i Kbhvn, gl. Saml. 2090 qv. i Afskrift fra e. 1650 (en lidt senere Afskrift i 1829 qv. i ny kgl. Saml.); selve Oversættelsen har Willum Worm laant til Peter Resen, som gjorde ordrette Uddrag deraf i sin Edda (Kbh. 1665)[31] og enten beholdt Worms Bog eller lod tage en Afskrift deraf, som senere fandtes i hans Bibliothek under R. VI. 3 med Titelen "Annales ex Australi Islandia transmissi per Gislaum Ottonis episcopum Scaloltensem". (En Afskrift af denne Resens Bog ved Otto Sperling findes nu i kgl. Bibl., gl. Saml. i 3638 octavo)[32].

Fra Bispesædet vandrede Flatøbogen tilbage til sine Ejere paa Flatey, og vi har endnu et egenhændigt Vidnesbyrd fra c. 1640-50 om at Jón Finnsson har ejet Bogen (se Flatøbogens Fortale S. Ill); han eller hans Brodersøn Jón Torfason († 1661, Søn af Presten Torfe Finnsson i Flatey † 1638) har i 1647, da Biskop Brynjulfr var paa Visitats i Flatey, foræret Bogen til Biskopen[33]; denne sendte den i 1662 med Torfæus til Kjøbenhavn. Biskopen havde imidlertid ladet sin Skriver Sira Jon Erlendsson tage to Afskrifter af Flatø-annalerne; de findes nu i den Arnamagnæanske Samling som No 245 og 245B folio[34]. Da Torfæus i 1682 havde faaet Flatøbogen med til Norge, lod han her Asgeir Jónsson tage af Flatø-annalerne to Afskrifter, der ligeledes havnede i den Arnamagnæanske Saniling som No. 246 og 247 folio. Og efterat Flatøbogen kom tilbage til Kjøbenhavn, har Arne Magnusson beskjæftiget med den; i AM. 425 qv. findes nemlig Arnes Udskrift af Flatø-annalerne (forsaavidt de vedkomme Nordens Historie) for Aar 809-1394[35].

Flatøbogens Annaler, som saaledes er dirigerede af Presten Magnus Thorhallssøn mellem 1388 og 1394, er byggede paa mindst to Annal- kilder. Grundstokken er et Haandskrift af samme Art som Annales regii, men medens disse i de ældre Dele har fra sine udenlandske Kilder beholdt latinske Relationer, havde Magnus's Hovedkilde disse alle oversatte; at ikke Magnus har foretaget denne Oversættelse, kan med Sikkerhed slutte fra parallele Annaler (f. Ex. 417 qv.), hvor disse Partier ligeledes findes paa Islandsk. Denne Kilde kan ikke være stanset før end i 2den Halvdel af 14de Aarhundrede, thi lige til 1341 findes ordrette Overensstemmelser mellem O og A, og ligetil 1354 (ɔ: 1360) mellem D og A; i de senere Dele havde den modtaget talrige Tillæg, som for største Delen gjenfindes i andre Annaler, især i D. En anden Hovedkilde har været Einar Havlidesøns Annaler, og vistnok i hans eget Exemplar, den nuværende 420 B; for de ældre Tider benytter Magnus disse hyppigst kun, hvor han kunde optage længere, sammenhængende Stykker f. Ex. om Vespasian og Titus Aar 73 og 74, Diocletian Aar 290 og Constantin Aar 310 o.s.v.; men i 14de Aarhundrede er Einars Annaler næsten helt incorporerede i Magnus´s indtil Aar 1388; dog har Magnus hyppigt corrigeret Einars uheldige Kronologi. Sammenstøbningen er ellers foretaget paa en meget forsigtig Maade, idet identiske Beretninger, som i Kilderne anførtes til forskjellige Aar, hyppigt indtages efter begge Kilder, f. Ex. Aar 700 og 708 (om Justinian), 1203 og 1208 (om Philip af Schwabell), Aar 1270 og 1271 (om Krigen mellem Bøhmen og Ungarn) o.l.

X. Oddverja Annáll (L)

Oddverja Annáll er trykt efter Papirhaandskriftet AM. 417 qv. Dette Haandskrift, hvis Blade er 21 cm høie og 16 cm brede, bestod oprindelig af 10 Læg, alle paa 8 Blade, undtagen 5te paa 5 Blade, 9de paa 2 Blade og 10de paa 4 Blade, altsaa tilsammen 67 Blade. Det første Blad, som kun var Titelbladet, tabtes tidligt, og ligeledes savnes nu 2det Blad, men i dets Sted er indsat et Blad, hvorpaa en af Arne Magnussøns Skrivere har udfyldt det manglende efter et som det sees (jfr. Udg. S. 429) i Kanterne ufuldstændigt Blad. Dette ufuldstændige Blad er imidlertid ikke tabt, det er indlagt i AM. 429 qv. inde i et Omslag, hvorpaa Arne selv har skrevet: "Oddveria Annaler fra Sr Þordi Jonssyni[36] hefr til forna átt Ormr Fusason i Eyium[37]. Ordene vise selv, at Arne her ikke omtaler det løse Blad, men hele Annalsamlingen 417 qv.; dette Haandskrift har altsaa i hans Tid baaret det uægte Navn af Oddverja Annaler, og dette Navn har jeg derfor beholdt. Jeg har troet at burde skyde til Siden det Navn, hvorunder disse Annaler har været tidligere omtalte, nemlig "Annales breviores", fordi Jón Halldorsson i sin "Hirdstjóra-Annáll" med sin "stutti annall"[38] og hans Søn Biskop Finnur Jónsson i sin islandske Kirkehistorie med sine "Annalesbreviores" ikke mener selve 417qv., men de Excerpter deraf, som de benyttede (hvorom mere nedenfor S. XXXXIV).

Haandskriftet 417 qv. er skrevet helt igjennem med en Haand, en noksaa flydende Cursivhaand fra 2den Halvdel af 16de Aarhundrede (efter Fortalen til den arnamagn. Udgave fra c. 1579-80); denne Haand repræsenterer vistnok selve Annalernes Compilator, hvilket synes at fremgaa af forskjellige Rettelser f. Ex. S. 453 Note 1 og 470 Note 1, der ialfald viser at Skriveren har havt Adgang til de samme Kilder som Forfatteren. En lidt senere 2den Haand (fra c. 1600) har hist og her foretaget Rettelser og gjort smaa Tillæg, som her er medtagne, fordi de tildels forudsætter Kjendskab til andre islandske Kilder end Compilator selv har brugt f. Ex. Noten S. 466, der synes at stamme fra Hauksbók (Kristnisaga, se Biskupasögur I 25)[39]. Endvidere har en Haand fra 1ste Halvdel af 17de Aarhundrede gjennem hele Bogen gjort TilIæg fra en tysk Keiserhistorie (Nauclerus)[40], som ikke vedkomme Indholdet og derfor her er udeladte. Oddverja-Annall er egentlig ikke en Annalsamling af samme Art som de ældre islandske Annaler; den har hverken deres kortfattede Form eller deres kalendariske System eller deres katholsk-kirkelige Karakter og maa snarere regnes blandt Krøniker; jeg har dog optaget den i Annalsamlingen, da den tildels udskriver tabte Annalhaandskrifter.

Efter sin Oprindelse falder denne Krønike i to forskjellige Dele, nemlig Begyndelsen indtil Aar 70 e. Chr. og Resten.

Begyndelsen er i alt væsentligt Udskrift af de saakaldte Odde-Annaler, (hvorom se Excurs S: XXXXIV), dog saa at Forf. har bygget sin Fremstilling over et Annalhaandskrift, hvorfra han har taget sit Udgangspunkt (Cæsars l st Regjeringsaar og det 4de Monarchis Begyndelse) samt nogle faa Steder (S. 431 34-36, 441 9-11), som ordret gjenfindes i Annales regii.

Efter Aar 70 e. Chr. (S. 442,15) begynder Udskrift af 2 Annalhaandskrifter, nemlig:


a) den saakaldlte Nye Skáhholts Annal AM. 420 B, der begynder med Aar 70 og slutter med 1430; at netop dette Haandskrift er benyttet, synes med Sikkerhed at fremgaa deraf, at ogsaa de S. XXII (Note 1) omtalte Noter alle ere gjengivne i 17 qv. Jeg har derfor kunnet benytte 417 qv. til at udlfylde nogle nu ulæselige Steder i 420B (se Side 287)[41].

b) et tabt Annalhaandskrift af samme Klasse som Annales regii; dette Haandskrift, der har begyndt med Cæsar, har havt de latinske Stykker oversatte paa Islandsk ligesom Flatøbogen og har som disse havt flere Tillæg, der kjendes fra A (f. Ex. om Pallas S. 470) eller ofte tillige fra D. Særeget for det tabte Haandskrift er Beretninger Aar 1294 (om Heklas Udbrud), 1309 (om Skáholts Kirkes Brand), 1311 (om Ulykken paa Jomfrugrunden ved Frisland), 1312 (om Mørket i Østfjordene) og 1313 (om Frostvinteren og Hættesotten). Med dette Aar stanser de selvstændige Optegnelser i 417 qv., saa det maa antages, at det tabte Annalhaandskrrift har stanset her.


Forfatteren har desuden i sin Krønike indtaget Uddrag fra følgende Skrifter:

1) Saxo Grammaticus i Anders Vedels Oversættelse (Kjøbenhavn 1575), nemlig om de danske Konger fra Frode gavmilde Aar 94 til Valdemar den stores Død. At ikke Saxos latinke Text, men Vedels danske ligger til Grund, kan sees ikke blot af det dansk-lignende Sprog og af Tilnavnene f. Ex. Ingialldur Vendemod (S. 443), Þorkiell adilfari (S. 452), men ogsaa af at man i den islandske Text gjenfinder to Randnote hos Vedel (S. 443, 23 = Hame en saxiske kempe aff huilcken nogle meene at Hamburg skulle haffue sit Navn), eller end og Vedels i Texten indskudte moralske Reflexioner omsatte i islandske Vers (S. 455, 26 = Lyeken er aff Glass, naar hun skinner klariste, da bryster hun snareste; S. 457, 26 = Den haffuer ikke syndet som sig ret bedrer. Den er større Lof værd som ilde begynder oc siden leffuer oc døer ehristelige oc vel, end den som ved begynder oc affalder siden til en varactig Last (oc Ondskafl).

2) Knytlingasaga, hvorfra er laant Træk om Knut den store og Knut den hellige (S. 467 og 472) samt om Valdemar den stores Død (S. 476), den lidt senere Haand har ogsaa indcorrigeret to mindre Stykker om Sven Estridssøn (S. 471, Noterne).

3) en Universal- eller Keiserhistorie, som neppe er nogen anden end Carions Krønike i Melanchthons Bearbeidelse; Laanene fra denne findes dog kun i Keiser Sigismunds Historie, nemlig ved Aar 1396--98, 1400,1410,1414 og 1416.

4) norske Kongesagaer, nemlig for det første Olav Trygvessøns store Saga (citeret 464-1), fra hvilken laanes om Harald haarfagre og Islands Bebyggelse, om Hakon den gode, om Jomsvikingerne og om Olav selv; dernæst Sverre-saga (citeret 477, 33, fra hvilken laanes hans Gravskrift[42]. Det er rimeligt, at Forf. ogsaa har kjendt andre norske Kongesagaer, skjønt han ikke eiterer dem, thi med Kongesagaerne stemmer de Karakteristiker, han giver af Olav den hellige, Magnus den gode, Harald haardraade og Brødrene Eystein og Sigurd Jorsalafare; maaske man ogsaa hertil tør lægge Magnus saga Lagabøtis (S. 484)[43].

5) Sagaer om Island, nemlig dels de udtrykkelig citerede Eyrbyggia (467, 17) og Niáls Saga (467, 37), dels ogsaa Sturlungasaga, hvoraf er laant især Uddrag om Sturlungernes Kampe (Slagene paa Breidabolstad 479, 9-19, ved Grimsey 479, 26, Toget til Saudafell 480, 08, Sturlas Valfart til Rom 480, 27, Slaget ved Bær 480, 8, ved Örlygstadir 481, 1, Snorre Sturlassøns Død 481, 13, Slaget i Skálholt 481,18, paa Floe 481 27, ved Haugsnes 481, 33, Sæmundssønnernes Død 482, 7, Flygumyre-Branden 482, 15 og Slaget paa Thverá 482, 25). Dr. Vigfusson antager, at Annalforfatteren har benyttet Haandskriftet A af Sturlunga-saga - det samme, som indeholder ogsaa Biskop Arnes Saga , og tror videre at han tillige har benyttet Arnes Saga og at navnlig Skildringerne af Jordskjælv og Udbrud i 1294 og af Skálholtskirkens Brand 1309 stammer fra samme Haandskrift af denne Saga, før dets sidste Blade var tabte. Jeg har ikke kunnet overbevise mig om Rigtigheden af denne Hypothese; Uddragene ved 1218 synes mig netop at ligge nærmest Haandskriftet B, og alle Notitser i L, som kunde stamme fra Biskop Arnes Saga, gjenfindes i andre Annalhaandskrifter (A, C, D)[44] med Undtagelse af en Sætning ved 1289 om Ravn Oddssøns Død ("haufdu þeir byskup Arni og hann haft miclar deilur vm stada mal: og ymsir ar vnned"), som dog synes nærmere at stamme fra Annaler end fra en Saga.


Som det vil sees, er disse Annaler komne til Arne fra Stadarstad og har ved Midten af 17de Aarhundrede (eller før) tilhørt Ormr Vigfusson i Kjós, altsaa paa Grænsen mellem Vest og Syd-fjærdingen; alt synes at tyde paa, at disse Annaler er redigerede i den sydvestlige Del af Landet, hvor ogsaa de benyttede Sagahaandskrifter hørte hjemme. Herfra stammer ogsaa (saavidt vides) de Uddrag, vi kjender af 417 qv. fra 17de Aarhundrede. I AM. 409 B findes et Haandskrift fra lste Halvdel af 17de Aarhundrede, bestaaende af 4 Læg 8 Blade (Bl. 1-32) samt 1 Læg paa 6 Blade, der indeholder Annaler for Tiden 44 e. Chr. - 1185 og 1343-1405; de begynder om "Hiarttuardur" (ɔ: Saxos Kong Hiarno jfr. 439) og stanser midt i Beretningen om Bjørn Einarssøns Reise. Det sees let, at disse Annaler stamme fra 417 qv., de følger denne i alle dens Korrekturer (f. Ex. om Grønland og Jomsvikingeslaget 970, om Sven Estridssøns Børn den efter Knytlingasaga corrigerede Text o s.v.), men udelader næsten alt universalhistorisk Stof. Ifølge en Paategning paa Omslaget har dette Haandskrift før Arnes Tid tilhørt Gudbjørg Jónsdatter (i Njardvik paa Reykjaneshalvøen, Moder til Biskop Olaf Gislasoll ɔ 1753). De efter Bl. 32 følgende 6 Blade (omfattende Aar 1185-1228) findes nu i Christiania Universitetsbibliothek som No. 600 qv.; de blev erhvervede mellem 1863 og 1869, uvist hvorfra. I AM. 429 A findes indlagt 18 Blade af et Kvarthaandskrift (i den Arnam. Udgave betegnet M), der vistnok er kommet paa en urigtig Plads i Samlingen (jfr. nedentor S. LI). Haandskriftet bestaar nu af 6 Blade vg 12 Blade (hvorimellem er tabt 1 Blad), indeholder Annaler for Aarerne 1176-1289 og 1300-1427 og er skrevet omtr. Aar 1600 eller lidt senere. Ogsaa dette Haandskrift er kun en Udskrift af 417 qv. med Udeladelse af alt, som ikke vedkommer Island eller Norge, og med stærke Forkortelser; at det forudsætter 417 qv., sees ved Aar 1202, hvor efter Omtalen af Sverres Død fortsættes: "epter micla mædu og erfuidi sem hann hafdi i synum kongdomi. hann var uitur madur og starfsamur sem upi er enn jdag. Nordmenn ritudu þetta yfir hans leidi", men den sidste Sætning har Skriveren selv overstreget og saaledes afbrudt Fortsættelsen, som findes i 417 qv. (se S. 477, 29). En noget senere Haand (maaske fra 1648, thi dette Aarstal findes paa sidste Side) har anseet Uddraget for ufuldstændigt og gjort flere Tillæg efter samme Original. Dette Annalhaandskrift burde saaledes ikke været citeret i den Arnamagn. Udgave som en særskilt Recension. En tredie Udskrift af 417 qv. findes i Reykjaviks Stiftsbibliothek No. 141 A qv., der foruden disse "Annales breviores" indeholder Hungrvaka, Jón Egilssons Biskopsannaler og Odda-Annálar, alle skrevne med forskjellige Hænder i Slutningen af 17de Aarhundrede. Haandskriftet har tilhørt B. Hannes Finnssøn, B. Finn Jónsson og vel ogsaa dennes Fader Jón Halldorsson; fra dem skriver sig disse Annalers Navne "Annales medii", "Annales breviores" og "stutti Annáll"; Navnet "Annales breviores" er fra denne Afskrift, hvor det passer, urigtigt i den Arnamagnæanske Udgave overført paa selve AM, 417 qv. "Annales breviores" stammer direkte fra 417 qv., og har optaget mange af dettes Randgloser, men gjør stærke Forkortelser, især angaaende udenlandske Forhold.

Excurs om Odda-Annalerne. Efter Jón Olafssons Katalog bestod AM. 429 qv. af "Odda Annálar sem eignader eru Sæmundi froda med hende Snæbiarnar Paalssonar, altsaa skrevne af Arnes Samtidige Snæbjørn Pálsson (f. 1670 † 1767). Dette Exemplar er forlængst tabt, og det er ganske urigtigt, naar man har identificeret noget af hvad der nu findes i AM. 429 med Odda-Annalerne. I Kjøbenbavn findes (saa vidt jeg ved) nu kun et Exemplar af Odda-Annalerne, nemlig No. 1703 qv. i kgl. Bibliothek, ny Samling (fra c. 1700), men i Reykjavik findes to andre (det nysnævnte 141 A og 157 Bqv. fra c. 1780); alle tre er næsten ganske identiske af Indhold; da det fra Bjørn af Skar også hos Torfæus bevarede Citat om Odin findes i disse Odda-Annaler[45], tør deres Identitet med Biørns Kilde ansees sikret. Titelen lyder "Chronica sem eru ODDA ANNÁLAR kallader, ur latinu utlagder af Sæmundi froda"; de gaa fra Verdens SkabeIse til Aar 70 e. Chr., men Afskriften oplyset selv at "þad sem skrifad er i Chronicu Johannis Charionis er hier undanfeIlt : og skrifast þvi so hid stuttlegasta. "

Dette viser sig ved Sammenligning med "Oddverja-Annáll" at være rigtigt, thi medens denne i sin Begyndelse er Udskrift (i lidt bedre Islandsk) af "Odda-annálar", har den dog bevaret adskilligt af beslægtet Indhold, som nu er udeladt af Odda-Annalerne f. Ex. 429b, 430, 431, 436, 437 o.s.v. Odda-Annalerne maa saaledes være ældre end c.1580, men hverken er de oversatte fra Latin eller af Sæmund frode. Odda-Annalerne kan ifølge sit Indhold ikke være ældre end 16de Aarhundrede. Indholdet er vistnok hovedsagelig af middelalderlig Art, og de vigtigste Træk af Oldtidens Historie eller Sagnhistorie stammer for det meste fra Vincents af Beauvais, fra Bearbeidelser af Josephus o.l., men dertil er kommen Træk af Tysklands, Skotlands og Englands apokryfe Historie, der stammer fra Humanister omkr. Aar 1500-30 som Aventinus (om Gambrivius, Øllets Opfinder), Hector Boetius (om Simon Breck, som førte Kongesædet fra Spanien til England) og Polydoris Virgilius (om de britiske Konger), og til samme Periode maa henføres Uddrag fra Saxo (trykt 1514) og den danske Rimkrønike (trykt 1495) samt fra de første Bøger af Tacitus's Annaler (trykte i Rom 1515). Jeg skal her blot dvæle ved de Dele af Odda-Annalerne, som er optagne i Oddverja-Annáll. Beretningen om Cæsars Herjetog til Norden og Indførelse af Julehøitiden S. 430 stammer fra Rimkrøniken (ikke fra Saxo), om den skotske Kong Eyvind (= Eugenius) S. 432 fra Hector Boetius, om Kong Flode S. 433-35 direkte eller indirekte fra Saxo (ikke fra Rimkrøniken), om Theatrets Nedstyrtning Aar 27 og Frisernes Oprør mod Romerne S. 437 er laant fra Tacitus' Annaler 4de Bog (der var ganske ubekjendt i Middelalderen), om Claudius's Datter Genissa, som blev gift med Englands Konge Arurd (ɔ: Arviragus) S. 449, stammer fra Pol. Virgilius eller den af ham citerede "Nova historia". Allerede Indholdet, hvor Danmarks Konger lige fra Dan (A. M. 2432) til Frodes Søn Fridleif (A. D. 44) spiller en fremtrædende Rolle blandt Verdens-monarchierne, peger paa at denne Universalhistorie er compileret i Danmark, og Sproget med dets hyppige Danismer viser paa det klareste, at det islandske Arbeide er en direkte OversætteIse fra Dansk. Men under den danske Dragt sporer man et latinsk Legeme, saa det er forstaaeligt, at man paa Island har antaget Værket for oversat fra Latin. Forf. af Oddverja-Annáll har dog havt stærkere Sprogfølelse, idet han ofte for de danske Udtryk har fundet mere hjemlige. Der er intet, som tyder paa at Forfatteren af Oddverja-Annáll har antaget Sæmund frode som Oversætter af "Odda-annalerne"; baade dette Navn og "Sæmund" er vistnok først tillagte, da den danske Verdenshistorie blev afskrevet af den, der kjendte Carions Krønike og udelod alt, hvad han fandt deri. Tidspunktet, da dette skede, tør sættes til mellem c. 1580, da Forf. af Oddverja-annall kjendte det fuldstændige Arbeide, og 1641, da Bjørn Jónsson excerperede Odda-Annalerne i sin Afhandling om Runerne. Men Bjørn har selv hjulpet. Beretningen om Sæmunds Virksomhed videre frem ved at lade ham være Forfatter, ikke Oversætter, af Odda-Annalerne og ved at antage, at disse Odda-annaler har været Grundlaget for den senere Annalskrivning paa Island (jfr. Afsnit XII).

XI. Nyere Annal-bearbeidelser

Af det foregaaende vil sees, at der i 1ste Halvdel af 17de Aarhundrede kan paavises 11 Annalhaandskrifter paa Island: nemlig paa Syd- og Vestlandet Annales Reseniani (K), Annales vetustissimi (B), Skalholtsannalerne (D), Lögmannsannall (E) med dens Aflægger "Nye Annáll" (Eb), Annalbrudstykket (N), Flatø-annalerne (A) samt Oddverja-Annall (L), men paa Nordlandet Annales regii (C) samt Gottskalks-Annáll(P) med dens tabte Parallel (Originalen for I). Paa samme Tid fandtes i Bergen Originalen for Henrik Høyers Annaler (O), der siden er sporløst forsvundet, og i Stavanger (eller paa Lister) den "islandske Chronologia", som Peder Claussøn gjorde Uddrag af i sine forskjellige Skrifter og som rimeligvis (fuldstændigere) har ligget til Grund for Absalon Pederssøns Uddrag i "Norges Beskriffuelse" (1567). Gjennem Absalon Pederssøn er rimeligvis de første Bidrag fra de islandske Annaler naaede til de danske Historikere fra Slutningen af af 16de Aarhundrede (A. S. Vedel, Arild Huitfeldt), inden disse blev kjendt med Arngrim Jónssøns Skrifter fra 1596 og 1597. Den første danske Historiker, som lærte de islandske Annaler mere direkte at kjende, var - underligt nok - Claus Christoffersen Lyscander. Man vil ikke læse længe i dennes besynderlige "Grønlands Chronica" (1608), før man bliver var, at han trods al sin forvirrede Tale har et Kjendskab til islandske Forhold og Detaljer, som ingen af hans Landsmænd hidtil havde vist, han nævner endog Vulkaner som "Knappefælds juckel" og "Trollediung ", omtaler Heklas Udbrud (med Aarstal), ved om Havisen ved Islands Kyser (ligeledes med Aarstal) o. s. v., kort, man blir paa Forhaand tilbøielig til at tro, at han har kigget lidt i en islandsk Annalsamling. Disse Annaler fandtes vistnok senere i hans egen Afskrift i Kjøbenhavns Universitetsbibliothek under Titelen "Lyschandri Antiquitates Islandiæ"[46], og en Afskrift deraf (ved Sparfvenfeld) er bevaret i det Bolingske Manuskript No. 4 blandt "Islandica" i Upsala Universitetsbibliothek under Titelen : "Fragmenta antiquitatum Islandicarum ex rullis et membranis vetustissimis excerpta". Det er ialt væsentligt et Uddrag af Gottskalks Annaler med alle disses Ejendommeligheder, ogsaa de senere Tilskrifter f. Ex. Aar 1002 "Suecia suscipit fidem auetore Sigefrido Episcopo", Aar 1005 "natus Gretterus celeberrimus gigas in Islandia" o. fl.; disse Annaler har nogle faa Tilføielser i 16de Aarh., især om de nordlandske Biskopper, og antyder derved en nordlandsk Redaktør. Excerpterne er gjort efter Gottskalks Død (1593) og uden Spor af Interesse for hans Slægtninge, hvis Omtale overalt er udeladt; heller ikke synes Biskop Gudbrand at have redigeret dem, da de ikke stemme med hans Omtale af Abbed Helge i Thingeyrar (jfr. S. XXVI Note 1). Da imidlertid disse Excerpter er redigerede omtrendt Aar 1600 - paa en Tid, da Gottskalks Annaler fandtes ved Bispesædet - maa Redaktionen være foregaaet her, og enten Biskop Gudbrand eller Arngrimr Jónsson har sendt dem til Danmark[47]. Dette er ved Siden af "Orymogæa" den eneste Annalbearbeidelse, jeg kjender fra Biskop Gudbrands Tid paa Nordlandet ; først under hans Efterfølger Thorlak Skulesøn fortsættes Arbeidet. Thi under dennes Ledelse er de Annaler redigerede, som nu findes i AM. 410 qv. og i den Arnamagnæanske Udgave betegnes som F. De udgjør 97 Blade og er skrevne c. 1640 med samme Skriverhaand, som har skrevet de af Biskopen selv undertegnede Breve til Worm 3/9 1637, 9/9 1638 og 9/9 1640. Indholdet er udskrevet af Codex regius og de "nordlandske Annaler" (Originalen for l), nemlig saaledes:


a) Bl. l-8 Universalhistorie fra Julius Cæsar til Aar 388 e. Chr. (stanser midt i Aaret 388 med Ordene: supervixit alio diebus iiij), Afskrift af Codex regius Bl. 1-6 a Linje 7.

b) Bl. 9 a--23 a Annaler fra Jul. Cæsar til 636 e. Chr. (med Indledningen "Actor ex Chronicis"), Afskrift af Codex regius Bl. 7 b - 15 b Spalte 1.

c) Bl. 23 b-24 b Universalhistorien fra Aar 391 ("Augustinus a Manichæorum hæresi") til 453 ("primo anno Marciani"), Afskrift af Codex regius Bl. 6 a8-6 b.

d) Bl. 25 a-97 a "Annalar um þad sierlegt sem til heffuer fallid i Danmork Noregi Þyskalandi og Islandi og annarstadar fra þvi datum skrifadizt 636", Afskrift af Cod. Regius, men med Tillæg fra de nordlandske Annaler indtil 1341, derfra efter de nordlandske Annaler alene indtil 1394.

e) Bl. 97 b Annaler for 1395-96 (senere tilføiet med samme Haand), trykte ovenfor S. XXVII.


Fra disse Annaler, som (forsaavidt de ikke udgaar fra Codex regius) overalt stemmer med 412 qv., ogsaa i dennes Feil, har jeg kun paa et enkelt Sted laant nogle Ord, nemlig ved 1336 "a Barbaru messu", som er udfaldt i I (jfr. S. 350, hvor dette skulde være bemærket i Noten).

Om denne Annalsamling har Arne Magnussøn oplyst:


"Þessa Annala liede mier Arna Magnussyne 1712 in Octobri Monsr Þormodur Torfa son. Voru þeir þá innbundner framanvid Annala Biórns á Skardzá. Enn eg hefi þá láted innbinda sier i lage, so setter yrde inter libros antiqvos, hellst þar hans hustru ádróst, ad eckj munde þá i bráde aptur heimta.

Hónden á þessum Annalum er (ef eg ecki villest) skri fara eins hr. Þorlaks Skulasonar byskups á Holum, sem Annalana i þann máta hefur copiera láted epter ódru elldra Exemplare.

1715 gaf Þormodor Torfasonar kiærasta mier Þessa Annala, og sendte mier in Originali þad revers sem eg þar uppá gefed hafde þann 13. octobris 1712. Er so bokin nú min."

Kiobenh. 1 Maii 1715 A. Magnusson.


Paa tilheftet Seddel:


"þesser Annalar eru (sem mier virdest) riett hiner sómu sem standa in membrana Regia in 4to. og eg á Copie af med hendi Asgeirs in folio [ɔ: AM. 244 fo1.]. Þegae aptur á þa sæker, eru auknar res gestæ annorum med fáeinum tilburdum cuisvis anni, og epter 1310 verda þesser aller óðruvis og eru þar longe locupletiores. Þesser munu skrifader vera ex veteri Exemplari, sem á fyrre timum hefur ritad vered epter nefndum Annalibus Regiis in 4to og med þad sama interpolerad. Vide mitt folium membraneum sem er ur þessum Annalum [ɔ: Originalen for det S. XXVIII-XXX aftrykte].

Ur þessum Annalum skrifadi Sr Hiallte Þorsteinsson, þa hann var i Kaupenhafn[48], fyrer mig eitt Exemplar sem byriadest á anno 810, og hliop yfir eitt og annad usque in ann. 1000. Sidan var þad fullkomin Copia hier af ut til endans. Þad sama exemplar vard mier ónytt epter þad þetta eignadizt. Þad var og vitiose skrifad, og villde eg eigi ad þad nockurn sidan villa skylldi. Reif eg þad þvi i sundur 1724. Var in folio, og hafde eg þad þó fyrrum innbinda láted.

A marginibus þessa Exemplaris med hendi Sr Hiallta hafde eg nockru sidar annoterad i nockrum stódum, eige allfám, nockrar differentias ur ódrum Exemplaribus, og skrifad framaná þetta Sr Hiallta Exemplar, ad þær differentiæ være teknar: ex binis ejusdem generis (sem þetta er) Annalibus Chartaceis, enn hafde þetta eigi distinctius þar annoterad.

Flestar af þessum differentiis voru manifeste teknar ur þvi Excerpto Skalholltz Annals huia forna, sem Sr Jon Eigilsson i Holum hefur giort 1601. Confereradi eg þetta, adur enn eg þessa Sr Hiallta Copiu i sundur tok, og eydilagde med þad sama fyrrskrifad Excerptum Sr Jons. Skiede þetta 1724.

Arenu sidar 1725 confereradi eg á ny þessar differentias sem noteradar voru á Exemplarenu med hende Sr Hiallta, vid Skalholltz annal hin forna (ur hverium Sr Jón sin Excerpta giort, hafde) og finnast þær allar i sógdum Annal, ad fráteknum þessum epterfylgianda:

ad ann. 984 "kirkiugiord Þorvardar Spakbódvarssonar i Laufasi". Þetta sidasta finn eg hvergi, er og oriett. þvi þad var i Asi i Hialltadal.

ad ann. 1008. "Veginn Styr magur Snorra goda under Stadar hrauni". Þetta finn eg hvergi. ætla og oriett vera, þvi Styr var drepinn a Jòrfa i Flysiu hverfi.

ad ann. 1183. "Ofara sumar mikit. Þá tynduzt af hafskipum 500 mannz".

ad ann. 1289 "Fiolmennt þing i Nidarosi". Þesse ord mikit og fiolmennt finn eg hvergi. Veit eg so ecki hvert Sr Jón hafe þau af libertre exscribendi tillagt, eda og þau sien tekin ur einhveriu ódru pappirs exemplari sem eg hafi haft og nu sie fortært. Þvi Sr Jons Exemplar er eydilagt sem adr er sagt.

ad ann. 1191. "Vatna voxtur mikill i Frans" þesse 3 ord finn eg nu hvergi. Þau kunna varla komin vera af libertate exscribendi bendi Sr Jons. Eru þau so tekin ur einhveriu ódru pappirs exemplare.

ad ann. 1288 "Bæiarbruni i Biorgvin. vigdr Þordr ƀp til Grænalandz." Hvadan þad fyrsta hier af sie tekid, veit eg nu eigi. Eg kynni þeinkia ad þad være ur Excerpto Sr Jons, og hefdi han skakt tillited. fared ára villt og misskrifad. þvi sidast in anno 1287 stendur i Skalholltz annal Bæiar bruni i Tunsbergi. Um Bæiar brunan i Biorgvin finn eg hier hvergi.

Scripsi mense Decembri 1725.

1292 Utkoma Jorundar ƀps [med Pava bref og Erkibps.] Utkoma Herra Þordar HalIzsonar og Herra Christofori Vilhialmssonar med brefum Eiriks kgs at leikmenn skylldu taka stadi alla og kirkiu eigner, so sem verid hefdi ádur Island kom under Norex k. valld.

[hófst þa ad nyu Stada mál. settist Sigurdr á Módruvelli i Hòrgar dal. Sigurdur Gudmundarson legifer.

Þotta sem á fyrri bladsidunni [ɔ: Linje 15-20] stendur og understrikad er, in parenthesi, nafdi eg annoterad in margine þeirrar Copiu, er Sr Hiallti i Vatzfirdi hafdi fordum i Kaupenhafn skrifad fyrir mig, epter þessare Þormodar bok, hvert Exemplar eg sidan i sundr reif 1724. Eg finn nu eigi ur hvada Annal þetta mune tekid vera.

þad sem er tvistrikad under, er tekid ur Excerpto ur Skalholltz annal forna, er giort hefur Sr Jón Eigilsson i Holum.

hitt finn eg hvergi. þad var og af mier ritad in margine Copiu Sr Hiallta, med ódru bleki, svartara miklu enn hinar adrar variationes med skriuadar, er eg annoterad hafdi ur Excerpto Sr Jons. Er þad svo tekid ur einhverium ódrum stad.

Med gama svarta blekenu hefi eg og á Copiu Sr Hiallta annoterad sidarst in anno 1290:

Utkoma Erlendz [lògmanns] og veitter Vestfirder.

Þetta lògmannz má sómuleides vera tekid ur einhveriu ódru Exemplare enn Excerpto Sr Jons."


Torfæus, som har erhvervet disse Annaler efter Biskop Thorlak, citerer dem oftere som "annales chartacei qni penes me sunt". Han har ogsaa hist og her i selve 410 qv. gjort flere ubetydelige Bemærkninger, hvoraf endog nogle er optagne i Noter i den arnamagnæanske Udgave (se Side 129 og 204). Finn Jónsson har benyttet F i sin Kirkehistorie og indførte her den uheldige Benævnelse "Annales Holenses antiquiores", uagtet aabenbart denne Compilation er adskillige Aar yngre end AM. 412 qv.

Til Annalvirksomheden i Holar maa ogsaa regnes et Haandskrift, som overhovedet ikke har været rigtigt vurderet, det før omtalte 429 qv. 2 A (11). En Afskrift heraf fra c. 1770 ved Thorstein Magnusson ("Isfjord") i kgl. Bibl. i Kbh., ny Saml. 1255 fol. ("Annales ex chartaceo exemplari Bibliotheeæ Arnæ Magnæi in 4to") viser, at dette Haandskrift tidligere har havt Nummeret 421 qv., som nu antages tabt og som i Jón Olafssons Katalog kaldes "Annales, forte Flateyar Annálar, med fliootaskrift". Til samme Haandskrift har hørt en Seddel (nu i 436 qv.), hvorpaa Arne Magnusson skriver: "Ur kvere er Halldor Þorbergsson[49] feck Mag. Birne[50] og hann mier. Þetta er óefad þad er Halldor Þorbergsson hefur kallad Odda Annal, vide hans bror til min 1701 og Extract ur briefe 1700. - Er Extract ur Annalibus ehartaceis sem eg feck hia Þormodi Torfasyne [ɔ: 412 qv.]. - Ur brefe Halldors Þorbergssonar til min 1700: Annal hefe eg sem eg veit ydur mun alkunnugr og eg hygg af Odda Annal utskrifadan allt fra Carolo Magno og ad mestu þar sem Biorn til tekur [ɔ: Aar 1400], resterar novkur ár. - 1701 skrifade eg Halldori Þorbergssyne til og bad hann lia mer þennan Odda Annal."

Disse Annaler (som altsaa Halldor har paasat det paa Nordlandet gjængse Navn "Odda Annal") er dog ikke blot Uddrag af 412 qv., thi Citaterne viser, at H gjengiver sin Original hedre end 412 qv. og at det altsaa er ganske paralleI med dette. Imidlertid har R andre Ejendommeligheder, hvorfor det her skal beskrives nøiere.

AM. 421 4to (saaledes bør det vel som i forrige Aarhundrede benævnes) bestaar af 3 Læg, lste paa 6 Blade, 2det paa 4 Blade og 3die paa 2 1/2 idet her af de oprindelige 4 Blads det 4de og nederste Halvpart af 3die blev bortklippet. Haandskriftet bestaar egentlig af 2 adskilte Dele 1) Bl. 1-10 fra c. 1650 2) Bl. 11- 13 fra c. 1680. Bl. 1-10 udgjør Annaler fra Aar 742 til 1330 med Overskrift "Annall frá fædingu keysara Karlamagnus Datum hans fædingar 722[51] og inn til Datum 1400. og eg hig eptir Flateyiar Annal Styrmirs prestz froda. Samanlesin og logfærdur eptir riettu arstali sem eg hefi fundit gietad af donskum islendskum og latinskum historiis chronichum og sagnabokum endurbættur og vidaukinn." Disse Annaler bestaa dels af temmelig vidtløftige ordrette Uddrag af de tabte nordlandske Annaler, dels af noget vilkaarlige Uddrag af danske Skrifter (f. Ex. Lysehander og Huitfeldt), af Sturlungasaga og af Arngrims Crymogæa, alt tilsat med selvstændige Hypotheser. Naar den tabte Annal-original kaldes "Flateyiar Annall ", henvises vi til Bjørn af Skalrdzá, thi denne kalder netop de nordlandske Annaler (til 1400) "Flateyiar annal", og han citerer i sine Annaler denne "Flateyiar annal" for en Begivenhed fra 1394 (Hole Kirkes Nedfald), som netop findes i denne AnnaI[52]. 421 qv. Blad 1-10 tør vi saaledes antage for en Afskrift af Bjørn Jónssons Compilation. Her meddeles en Liste over de fra andre Kilder laante Tillæg paa Blad 1-10.

770 fann Naddoddur Island. 773 first predicad guds ord j Danmork sa Biskup hiet Willehadus. 777 for Ingolfur til Islands. 779 Gormur kongur j Danmork gamli. 803 kong Gautrekur j Danmork heriadi i Þyskaland. 805 Turpinus Remis Biskup. 806 fall Gottreks Dana kongs og nytian þusund menn med honum. Ingolfur for til Islands. 808 Grænlands fundr. 817 Olafur og Hemingur kongar j Danmork. 826 Lodouykus keisari kom j Danmork. 830 Sugurdur og Ringgur borddust vm Danmerkur riki og fiellu badir og ellefu sinnum þusund menn betur. 840 Ragnar lodbrok kongur j Dnm og Haralldur Klack og hiutludust vm rykid fra A(O) 826. Þa var Haralldur skirdur af tilskipan keisar Lodowyks. 857 Bardagi hia Flensborg Ragnars og Harallds. Sama ár predikade Ansgarius Biskup j Hamborg landi Holsten Dumk Sleeswyk. 885 drap Ragnars lodbroks a England. 888 kom ut Biorn austræni son Kietels flatnefs. 891 vninn Slesuik af Ragnars sonum. 893 Eyrukur Barnn kongur j Dnm first heidinn sydan christinn. 911 Gormur Eingelske kongur j Danmork og Þiri dana bot. 931 Ɵ Haralldur harfagri. hann blotadi alldri god leit brenna jnni son sinn firi seid og 80 seidmanna med honum. 939 fæddur Þorgrimur Snora goda fadir 944 Ɵ Þorsteinn Þoskaabitier. 946 firstur Biskup til Slesuijk Marcus. 968 Popo Biskup j Slesuijk femti. 983 Þormodur logmadur. 994 drap Gunnars a Hlijdarenda. 996 Þorgeir Liosuettninga godi logmadur. 1005 christnad Groenland. 1012 Biskups stoll i Sæland. 1028 Steirn logmadur. 1067 Kolbein Flofason logmadur. 1082 vigd Gissur Biskup Isleifsson merkiligur madur þeir badir Markus logmadur og hann settu logmal vm tyundar giord og margt annad þeira. 1097 Markus aptur logmadur. 1099 Gunnar Þorgeyrsson logmadur. 1121 vygdur Eyrykur Grenlendinga Biskup firstur. 1123 Þorlakur Ƀp og Kietill juku Christen reitt. 1126 CIostur sett ad Helgafelli. 1150 vygdur Arnhalldir Grænlendinga Biskup. 1152 Klængur Biskup dro vid ad Skalhollts kirkiu hiellt kirkiu veitslu, 600 monnum og liet bestu menn med sk .. gu. 1175 vt koma Hreidars sendimanns. Sa var sendur af Suerre ad flita huortt Islendingar villdu til iatast vndir hann. 1178 Vygdur Þorlakur helgi til Biskups Þorhallason. hann afdæmdi firstur hionaband. 1180 Gissur logmadur. 1187 Jerusalem vninn af Soldan kongi Serklands heidingium. 1192 Helgi Rogualldsson (!) jall j Orkneyum. 1219 Ɵ Gunnlaugur mukur mikid skalld. 1232 Ɵ Gunnar grionbakur logmadur j Þrændalogum j Noreg. 1237 Iogtekinn Mariu (!) messa. Sendi Lucius pafi Vilhialm Cardiual j Noreg. Hakon kongur coronadur (!). 1238 Bardægi å Orligstodum j Blonduhlyd þar fiell Sighuatur Sturluson og Sturli son hans og þar til fleiri Sturlungar alls 50 menn. 1246 Haugs nes Bardagi Þordar kakala og Brandz fra Stad j Reininesi fiell 100 manns sa mestur verid á Islandi þar fiell Brandur fyri ofann gard á Rodu grund j Blondu hlijd. 1253 Brenna a Flugumyri Gissur Þorvalldsson atti ad skadast enn komst af lyfs þar brann jnni kona hans og 3 sinir og margt manna. 1255 Bardagi j Gielldinga holti 9 februarij (!) þar fiell Oddur Porarinsson. sá var manna best vygur á Islandi á hans dogum. hann var j banni og var Ruttur til Seylu og þar grafiun og sydan þá hann hafdi 20 ár þar leigid vppgrafinn og afleistur af Badum biskupum Jorundi og Arna og þar eptir j SkaIholIt fluttur. Þuerar bardagi fall Eyolfs ofsa. 1268 Ɵ Gissur jall Þorualldsson a Stad j Reininesi gaf Stad til clausturs liggur þar j kirkiu. 1286 Ellendur logmadur nordan og vestan.

Over de samme Blade strækker sig en anden Række uægte Tillæg, men som alle ere yngre end Haandskriftets Tilblivelse, tilføiede med en rask Skriverhaand fra 2den Halvdel af 17 de Aarhundrede og med graalyst Blæk; de gjør Tilføielser til Islands Historie, navnlig Lovsigemands- og Lagmands-lister, som ere dels laante fra Crymogæa, dels fra AM. 410 qv.

De gjengives her, forsaavidt de ere optagne i AM.-Udgave:

875 vphaff Islands bygda Ingolffs. 983 (Þormodur logmadur) Þorkelsson. 1030 (Ɵ Skapti logmadur) Þoroddsson do. 1054 (Giellir logmadur) Thorkielsson. 1077 Siguatur logmadur seiger Crymog: 1080 GeIler logmadur i þridia sinn. 1084 (Markus logmadur) Skeggiason. 1108 Vlffhiedinn lôgmadur. 1146 Gunnar Þorgeirsson logmann. 1156 (Snorri logmadur) Finnbogason. 1159 Finnur Hallson logmann. 1181 (Gissur) Hallsson (logmadur). 1201 (Hallr logmadur) Gissurson. 1210 Styrmer logmann. 1219 Teytur Þorvalldson logmann alij 1215 seigia Snora Sturloson logmann. 1232 (Styrmir logmadur) i annad sinn. 1236 (Teitur logmadur aptur) i annad sinn. 1251 (Sturli logmadur) Sigvatsson. 1252 (Olafur sami logmadur) annad sinn. 1267 Jón logmadur j log teckin Gula þ Boch Magnus kongs. 1268 Thorleifur logmadur i annad sinn. 1269 (Jon logrnadur) i annad sinn. 1272 lògtechen logb: su er Magnus kongur sendi til Islandz óll nema erfþa B. 1280 lietu Lodin leppur og .Jon logmann Islandz jnnbyggiara og hoffdingia sueria Eirecke Prestahatara Trulladarhillj. 1283 vtkoma herra Rafns og H. Ellendz med logsogn og kongs b: ad leikmenn tacke stade a Islande. 1286 vtansteffnt var ollum handgeingnum monnum og 2(c) aff bændalidj. 1287 Ellen dr logmadur. 1292 Sigurdr Gudmundson logmadur. 1294 Haakur Ellendsson logmadur. 1295 Sætt Arna Biskups og almugans um Stadj og kirkiueigner alslande. 1298 vtkoma h. Sturla Jonssonar og Sturla Narffasonar med logsogn. 1299 Jón logmadur sagdi nafnbot aff h. Ellendi. 1302 komu 2 logmenn norscher h. Lodin og h. Bardr Hognason. 1303 Guendr Sigurdsson og. Snori Marchusson logmenn. 1304 Romaschatter uptechinn, jtem hieradsþyng uptechenn v. og nord. 1307 Guttormur Biarnason logmann. 1317 Snorj logmadur afftur. 1319 Grymur Thorst og Ellen dr logmenn.

Bl. 11-13 er af en noget forskjellig Karakter, skjønt Annalerne strax fortsætte med Aar 1331; hermed begynder den Haand, som man af AM. 408 h qv. ser er Halldor Thorbergsson, og det viser sig strax at Annalerne efter 1331 ikke længer er en temmelig fuldstændig Gjengivelse af de tabte Annaler, men kun et mere kortfattet Uddrag tildels med Benyttelse af Annalerne i AM. 410 qv.[53] ; heller ikke findes Spor til de fra Crymogæa laante Tillæg. Det forekommer mig derfor utvivlsomt, at Bl. 11- 1 ikke er en ligefrem Fortsætteise af Bl. 1- 10, men kun et Uddrag af en tabt Fortsættelse ved Halldor Thorbergssøn. Denne tabte Fortsætteise har vistnok naaet som dens Original til 1394, og det er til den, at Halldor sigter i sit Brev af 1700, naar han siger at "Odda-Annalerne" stanser nogle Aar før 1400.

Halldors Uddrag paa Bl. 11-13 naar kun til 1358 og stanser paa Bl. 13 a. Ogsaa her er at mærke, at en fra de foregaaende forskjellig Haand c. 1700 har ved Aar 1335 gjort Tillæget: Petur logmadur; og dette Tillæg er laant fra Crymogæa S. 230 ("Hujus anni Petrus Nomophylax"), hvad hverken Redaktøren af AM.-U dg. S. 242 eller Jón Sigurdsson (Safn til sogu Islands Il 60) har lagt Mærke til. Det samme gjælder i endnu mere frem trædende Grad de Tilføielser, som med en noget senere Haand (c. 1700-1720) findes dels paa Bl. 11 for Aarene 1331 og 1337, dels paa Bl. 13 som Fortsættelse af Halldors Annaler; ogsaa dette stammer fra Crymogæa (S. 229-32), dog med uægte Tillæg. Til Bevis aftrykkes de her med Crymogæas Text ved Siden; de uægte Tillæg ere spærrede.


1331. Gunlaugus quidam Thorardi
Thorm filii uxorem scelerato
adulterio polluerat; qui insuper
viro clandestinam necem intulit
idque conscia et cooperante uxore
mæcha. Qui propterea (mæchus cum
mæchâ) vivi inhumantur.
-
1337[54] Ex minutissimo Balenarum
genere quod Hnydingia vocant,
ad littus Helgafellense,
vivo impetu 1700 appulerunt.
-
1350 Partitus est filiis imperium
Haqunlo Norvegiam, Sveciam
Erico addicens, sibi vero Holagiam
Norvegiæ provinciam, Islandiam,
Ferogiam et Hetlandiam reservans.
-

1360. Faber quidam nomine Islandiæ

præfectus constituitur. Qui
cum ob tyrannidem et enormia flagitia
sæpius designata incolarum animos
infestos sibi haberet, matronæ
cuiusdam impulsu, cum Grundam
qui est pagus Eyfiordensis in Borea!
Islandia venisset, orto tumultu cæsus
est cum aliquot suis Anno 1361.
in eo tumultu Jonas Guttormi cognomine
Skraweifa Islandiæ perniciosus,
nomophylax et perniciosi
Satrapæ, Fabri illius assecla occubuit.
-
1362. Thorarinus Episcopus
Scalholltensis. Thorsteinus Eyulfi magni
nominis vir inter Islandos cum sociis
captus est in Hallandiā Danorum
ac a Magno N. reg.
-
-
-
-

Anno 1363 liberatus, cum Magni

filius Haquinus cum D. Margaretā
Valdemari Danorum R. filiā nuptias
celebraret Hafniæ.
-
Anno 1364 redit in Islandiam
idem Thorsteinus Islandiæ Orientalis
et Borealis Nomophylaciam gerens,
Olao quodam judicis provincialis
munus ibidem obtinente: cum Thorsteinus
vicissim in meridionali et
occidentali Islandia provincialis judicis
officio fungeretur, ubi scilicet
dictus Olaus Nomophylax salutabatur.
-
Anno 1365 Magnus N. Rex in
Sveciam captivus adductus Islandiæ
quoque Rex esse desiit. Bullam
pontificis lnsulæ præfectus Ivarus
Holm attulit.
-
(1366) Islandiæ dominium a novis
Islandiæ præfectis Ormone Snorronis
f. et Andreā Gislai filio
Haquino judiciali formã addictum
est. - - - Hic ex D. Margareta
filium Olaum suscepit.
-
Anno 1367 abiit peregre
Thorsteinus Eyulfi et veterem
dominum R. Magnum in Svecia
captivum invisit, à Lubecensibus ibidem
grassantibus capitur
-
1368 atque Lubecæ ab initio Maii
ad exitum fere Julii Mensis in custodia
detinetur Alberti Suija kongs laus latin.
netur. Deinde jussu Alberti Sueciæ
regis dimissus.
-
Anno 1369 tǫtius Islandiæ
Nomophylax à Norvego
constituitur.
1331. Kuiksettur Gunlogur
Þorvvardsson med sinni sonar qonu,
med huori hann leigid hafdi enn
myrdt sinn son hennar mann.
-
-
-
-
1337. Voru tek in a land a Helgafelli
af þvi litilsierlegasta huala
kini sem kallast hnydingia lifandi
i einu 1700.
-
-
1358[55]Skipti Magnus
kongur riki med sonum synum.
Hákoni Noreg, Eyriki Suiþjod, sier
Halogaland Ysland Færeyar og Hialltland.
-

.-

1360 var hirdstiore Smidur
sleiginn i hel a Grund i Eyafirdi
med synum mounum ad radum
hustruinar Grundar Helgu firir
tyranni og manndrap og onnur
skiemdar verck, þar var og drepin
Jon Logmann skraveifa fyrir somu
saker hann var Guttormson.
-
-
-
-
-
-
1362 vtkoma Þorarins byskups til
Skalhollts. Þorsteinn Eyolfson einn
mesti hofdingi a Islandi tekin fanginn (!)
med synum monnum i Hall
landi i Danmork.
hans dottir Akra Christin
er Torfi Arason riddari
atti og sydan Helgi logmadur.
-
1363. Var Þorsteinn laus gefinn
firir tillogur Magnusar kongs
i Brullaupi Hákonar sonar hans og
Margretar dottur Valdimars kongs.
-
1364. Vtkoma Þorsteins Eyolfsonar
logmadur nordann og austann
a Islandi enn Sunann og vestann
Olafur nockur, þeir skilldu ecki
syslur hafa.
-
-
-
-
-
1365 Magnus Noregs kongur
færdur fanginn til Suija rykis sat
fastur til dauda dags. vtkoma
Yvars holms med pafa bref.
-
-
1366. kom vt med hirdstiorun
Ormur Snorrason og Andres Gysla
son var landid suarid Haakoni
kongi efftir þvi sem þeir beiddu.
fæddur Olafur sonur Hakonar kongs
og Margretar Valldimars dottur.
-
1367 for vtann Þorstein logmadur
Eyolfson til fundar vid Magnus
kong þa fangadan.
-
-
-
1368 à þeiri leid var Þorsteirn
fanginn af lybscum og i fangelsi
halldin allt fra vphafi Maij og til
sydasta Julij. Þar efftir af sckickunn
Alberta Suija kongs laus latin.
-
1369 Þorsteirnn Eyolfson
logmadur yfir ollu Islandi.
-
-


Ikke mange Aar efterat Redaktionen F var istandbragt paa Hole, begyndte ogsaa en lignende Annalvirksomhed i Skálholt; medens Flatøbogen fandtes her (altsaa mellem 1647 og 1662), lod Biskop Brynjulfr Præsten Jón Erlendsson i Villingaholt († 1672) udføre en Compilation af de 4 Skalholtske Membran-annaler. Oplysninger herom og om denne Compilations Skjæbne faar man af Arne Magnusson i AM. 436 -v. (her tildels suppleret i [ ] efter Afskriften i kgl. Bibl., ny Saml. 1828 q v.):


Fra Sr Halldore Torfa syne i Bæ i Floa hafde eg til láns á Islande, og keypte sidan, epter Sr Halldor andadann [† 1705], af kvinnu hans Þuride Sæmundz dottur Bok in folie, ritada med hende Sr Jons Erlendssonar i Villinga hollte.

Bokarennar inne halld var: Harmonia fiógurra gamallra Islendskra Annala eda fiorer lislendsker Annalar til samans skrifader harmonicé, og giordur einn Annall ur þeim fiorum. Er þesse Compilatio, oéfad, giórd ad forlage Mag. Bryniolfs Sveinssonar Biskups i Skalhollte.

Annalarner, sem hi er eru til samans dregner, eru þesser epter skrifader:

1. Annall sa er stendur i Flateyjar bok inne storu.

2. Skalholltz Annall hinn forne, sem hier svo kallazt. er ritadr á kalfskinn in 4to og endast 1356.

3. lógmanns AnnalI, sem hier so nefnest. er á kalfskinne i storu folio, skrifadur (sem synest) eirea 1430. Endast 1392.

4. Nye AnnalI, sem hi er svo kallast. Endast 1430. og er audsynelega apographum Numeri .3. sed exaratum longe post annum 1430. idqve admodum vitiose.

Harmoniæ þessarar edur Annalium compilationis Dispositio er sem epter fylger:

Upphafed er, verbum de verbo, epter Flateyiar Annal. inn til þess ad Nye Annall byriazt.

Sidan continuerast enn nu Flateyar Annall, og eru þar til sett fá ein smá loca ur Nya Annal.

Nær þetta nidur til annum Christi 140 exclusive. fra Anno Christi 140 inclusive skrifazt Annalarner i Dalkum (Columnis).

Sa fyrre Dalkurenn er tekinn ur Flateyar Annal, og locupleteradur med nocrum fáum smá locis ur Nya Annal. um þennann Dalk skal hier skómmu sidar Heim skrifad verda.

Sa sidarre Dalkurenn er riett epter Skalholltz Annal hinum forna, usque in annum 1012 inclusive, þá i þennann annal vantar. ad þvi athugadu ad i þenna sidara Dalk er inn smeigt .2. locis alleina ur Lógmannz Annal.

I þessum sidara Dalke eda Columna er i nockrum stódum nockud ovarlega utelated.

Sá fyrre Dalkurinn, sem fyrr er umtalad, er frammveigis so ad seigia allur ur Flateyiar Annal, og þar inn smeigt nockrum smáveigis locis ur Nya Annal. Item i fám stódum smáveigis innflickad ur Skalholltz Annal forna. þo er þad mióg lited. atti og i raun rettri eckert ad vera med þvi same Skalholltz Annall stendur hier i sidara Dalkinum, sem adur er sagt.

þetta er so nidur til 1012.

Annars er hier i þessum hluta Compilationis, i nockrum stódum eitt eda annad undan fellt. Item i nockrum stódum eitt eda annad ord rangt skrifad.

Fra 1012 continuerar þesse fyrre Dalkur (Columna) nidur til 1180 circiter, eādem methodo ut prius. Nefnelega: hann er tekinn ur Flateyar Annal, og þar tilsett nockur fá smávegis loca ur Nya Annal.

I þessum parte, eins og i þeim næst fyrer faranda, er i nockum stódum eitt og annad undanfellt, sem vel hefdi mátt hier inn færast. Item er i nockrum fám stódum eitt eda annad rangt skrifad.

Annar Dalkurin hier, sa sidare, er ur Lógmannz Annal alleina, med þvi hier vantar i Skalholltz annal. Er hier og i nockrum stódum smáveigis misskrifad.

Þesse Lógmannz Annals Dalkur imterrumperast þo þess á mille, og continuerar eigi bladsidu epter bladsidu. kemur þad óefad þar af, ad Skrifarinn hefur eigi þottst finna neitt merkilegt þar inne sem eigi stædi annars stadar. hvad og suo er. þvi Lógmannz annall og Nye Annall er hid sama ord fra orde, og bæder þesser annalar þar til órstutter i þessum hluta. þar fyrer er þad og ad Skrifarinn hefur i einum eda odrum stad sett inn i Fláteyar annals dalkinn einn edur annan locum ur Lògmanns Annal, þar sem einginn Lògmanns Annals dalkur er á latere.

Ofan yfir Dalkunum i fyrer faranda hlut bokarinnar stendur efst á bladsidunum:

yfir þeim fyrra Dalke Flateyar annall. Nye annall.

yfir þeim sidara Skalholltz Annall. lógmanns Annall, og þar sem Skalholltz annal þrytr stendur yfir þeim sidara Dalkinum Lógmannz Annall alleina.

fra 1181 þar sem Skalholltz Annall hinn forne tekur aptr til (og enn þó nockrum árum fyrr) umbreitast methodus i þessari Harmonia Annalium. Er sidan eigi skrifad i Dalkum, er ollum Ánnalunum samanblandad, og sett vid sier hvem annum þad eda þad ur ymsum Exemplaribus epter Compilatoris þotta.

Er fra nefndum Anno 1181 til 1264 innskrifadur mikill þori ur Flateyar Annal, og nærre ems mikid þar til sett, og þar vid saman blandad, ur Skalholltz Annal hinum forna. hellst þa framm i sæker. fátt eitt er og hier til sett ur Nya Annal og Lógmannz Annal.


Um þennan part þessarar Harmoniæ er þetta epter skrifad ad seigia:

1. Er per totum samanblandad stil Flateyar Annals og Skalholltz Annals, þar sem beggia meining var eins, og er fylgt nu eins stylo, nu annars, sine ullo delectu. Ridur endelega eigi mikid hier á.

2. Er sumstadar þeim gamla stilnum umbreitt i smáordum (particulis) til ad skeyta saman þær sententias, sem sin var tekin ur hverium Annal, og er þesse libertas stærre enn hin fyrre.

3. Er hier vida umbreitt ordini Rerum vid þann eda þann annum, og þad naudsynia laust, af einstaka þotta skrifarans. kynni ad sónnu alika gillda flestum stódum. Enn sumstadar kynni þad og ad turbera intellectum.

4. Er hier i nockrum stódum æred rangt skrifad. og stundum atridis ord ovarlega undanfelld, svo ad þetta liett kynne ad villa lesarann.

5. Eru hier þess a mille teken Nomina propria, sem i einum þeira gómlu Annala misskrifad voru, og hefur skrifarenn þeim bihallded, þar þo liett var ad corrigera þau ur hinum annalnum, ef Compilator hefdi þar til nogann lærdom haft.

6. Er eigi allsialldan gleymt ad inn færa i þessa Harmoniam eitt eda annad, sem finnst i gómlu Exemplaribus, og verdt hefdi vered ad annotera. Er þetta undanfellda sumstadar þess slags ad a. þvi ridur. þad synest sem compilator hafi confus orded i þessu opere, þar ad svo mbrgu giætast skyllde.

7. Stundum eru res gestæ tviteknar in uno anno, þar compilator eigi hefur þeckt res eda personas. Hefr hann skrifad ur badum Annalunum eins og res diversas, þad sem þo var hid sama, sitt med hverium ordum.

8. I sumum stódum eru res rangt settar vid annos. er tekid ur einum anno, og ranglega sett vid annann, þar Annalarner helldu sitt hverer. Er þetta komed af ignorantia historiæ et veræ Chronologiæ.

9. Er einn og hinn sami hlutur, þess a mille, settur vid .2. annos, þar sem differentia annorum var i tveimur þeim gómlu Annalibus. Stendar þad svo tvisvar i þessare Compilatione (sinu, sinne vid hvern annum) sem eigi atti ad standa Dama i einum stad.

Verdur svo eige annad sagt, enn ad þar sem þesse vitia (7. 8. 9.) eru inn komen i Þessa harmoniam, þa. er hun nærri þvi orden sem hræregrautur. Et certe, hæc præsentis Harmoniæ pars aliqvot locis valde est confusa.

Anni 1265-66-67-68-69-70-71-72-73 (hveria er vantar i Skalholltz Annal hinn forna) eru ord eptir ord ur Flateyar Annal, og nockud lited i fám stódum innsett ur Nya Annal.

I þessum hluta Compilationis er, eins og fyrr, eitt eda annad óriett skrifad. Hier eru og i einum stad tillógd smáord til ad skeyta saman vid Flateyar Annals contextum, nockud sem Compilator hefur tilsett ur Nya Annal (Lògmannz Annal).

Annus 1274 redit ad priorem methodum partis ab anno 1181 ad 1264 inclusive. Nimirum. þad er mixtura Flateyar Annals og Skalholltz Annals hins forna: mest ur Flateyar Annal, og mikid ur Skalholltz Annal. Fátt eitt er og ur Nya Annal til sett.

In anno 1274 er miklu gleymt sem stendur i Flateyar annal, og verdt var ad skrifa. Er þad óefad skied af óadgiætne, enn eigi med vilia.

Post annum 1274 usque ad 1300 continuerast þesse mixtura Flateyar annals og Skalholltz Annals med nockrum fáum additamentis ur Nya Annal (Lógmannz Annal) alika og nylega er umskrifad.


Um þennan hluta compilationis er þetta ad seigia:

l. Eru nomina propria stundum mis skrifad.

2. Er gleymt sumu sem med riettu hefde att all inn færast ur þeim gómlu annalunum.

3. Eru til sett smá ord til ad combinera þad sem upp var skrifad ur tveimur diversis Annalibus.

4. Er sumt tvitekit in uno eodemqve anno: Skrifad fyrst stuttlega, so sem þad stod i einum Annal; sidan prolixius ur ódrum Annal. og þo settar hier a mille adskilianlegar adrar res gestæ, sem eigi vid koma þeim tviskrifalla hlutinum. Og er þetta æred óformlegt, og opægt ad lesa so sem þad er hier nidur radad.

5. Er i nockrum stódum, in uno anno, fyrst skrifad um einn hlut [(res gestas) sidan er þar eptir innfært adskilianlegt sem eigi kemr þeim hlut vid, og þar eptir skrifud circumstantia nockur um hinn fyrra hlutinn, og er á þann máta materian klofinn i sundr. Ratio est: Sitt stod i hvórium annal, enn compilator gaf sier eigi stunder til ad hyggia ad hvad saman heyrdi qvod ad materiam. Og er þetta eigi opus viri accurati.

6. Er i einum stad nockud innfært ur lógmanns annal sem er rett og þar hia set nockut (so som varia lectio ur nya annal) þad sem i nya annal er misskrifad og audsied var ad rángt var ritat eptir sógdum lógmanns annal. verdur þetta valla afsakat fra culpa oscitantiæ ɔ: nimiæ negligentiæ.


Kunni og hinn minsti samburdur kienna einum þad pessir 2. annalir (lógmans annall og nye annall) være eitt og hinn nye skrifadur eptir lógmanns annal sem er elldri.

Annis post 1300 continuerast somu vitia compilatoris og skrifarans sem óefad er hinn same.

1. Hefur hann sumstadar umbreitt gamla stil num an naudsynia.

2. Hefur hann vida til sett ur sinu eigin hófde til ad combinera relationes tveggia Annalium, svo þar ur kynne ad verda einn contextus. Sierdeilis hefur hann, i einum stad, til sett heila sententiam. sem hvergi finnst, til ad combinera á þann mata þad sem upp er skrifad ur tveimur Annalum. Og er þad varla forsvaranlegt in antiqvo opere.

3. hefur hann vida rangt skrifad upp ur þeim gómlu Exemplaribus, og þat stundum svo rangt, ad þad varierar sensum. Nockur nomina propria eru hier og aflagislega rangt skrifud.

4. Er stundum undan fellt þad sem inn hefdi att ad færast, enn þá ur Flateyar Annalnum. sumt þar af markverdugt. og margt er þad sem hier er undan feIlt.

5. Vid annum 1330 hefur hann skrifad obitum Laurentii Holaðs, eins og Flateyar Annall þad setur, enn þar hia hefur hann innsett, in hoc eodem anno, allt þad sem Nye Annall hefur um dauda Laurentii, iafnvel þott sami Nye Annall referere hans andlat til allz annars árs. þvert á mote þessare methodo hefur hann annarstadar:

6. Skrifad sama hlut upp ur tveimur Annalum þeim sem þann sama hlut setia, siner vid hvert ár, og sin er med hverium ordum. og hefur hann so þannn sama hlut (eins og Annalarner) sett vid .2. adskilianleg ár, sem þa eige atte ad standa nema vid eitt ár. Og er þetta nærri rádleisu.

7. hefur hann i þessa harmoniam hier innfært ur Nya Annal þad par inne rangt skrifad er: enn slippt þar Lógmannz Annal, sem þo audsynelega var riettare i þessum stad. Og er i þessu noekur oscitantia.

8. Ut ur þessare inconcinnū Annalium mixtura er þad orded, ad vida in annis eptir 1300. sierlega in annis 1318. 1319. 1320 etc. 1330-31-32-33-34 etc. er þesse harmonia nærri ad segia, hrærigrautur, svo ad varla kynni sig nockur þar i ad finna, sine ope vetustorum codicurn, eda neitt sierlegt gagn þar af ad hafa. Svo confusum er þetta og indistincturn.

Annus 1357 (þá ute er Skalhollz Annall) et sequentes usqve ad 1394 inclusive eru ad mestum hluta ordriett epter Flateyar Annal, og þar til sett æred miked ur Nya Annal, og Lógmannz Annal, hver hid sama er sem Nye Annall so vitt sem hann náer.

I distinctione annorum hefur Compilator hier, per totum, fylgt dispositioni Flateyar annals, og vid hans contextum skrifad ur Nya (Lógmannz) annall þad sem þar syndest til heyra, iafnvel þott þad eigi just stande vid þá somu annos i nefndum Nya (lògmanz) Annal.

Sumstadar er eitt annad i þessum hluta harmoniæ misskrifad. þo eigi svo, ad a storu ride.

In anno 1390 er tviskrifad um Skriduna i Hórgár dal og liflat Hrafns Botolfs sonar, og þad satis perturbate. fyrst eru skrifud integra verba Flateyar Annals hier um. sidan er innfært adskilianlegt sem ecki a skillt vid þetta. og þar epter er á ny skrifad um liflat fyrr tieds Hrafns ipsissimis verbis Nya AnnaIs. Og er svo i þessu (eins og vidar i þessarri heille Compilatione) æred litil methodus, so sem adur er umgeted.

In anno 1392 hefur huius Harmoniæ Concinnator i einum stad storlega um breitt stylo, so ad þad sem hann þar skrifad hefur, er mióg olikt þvi sem i gamla Exemplarenu stendur; þo er þad riett somu meiningar. Ego hunc exscribendi libertatem approbare non possum.

Epter annum 1394 (þar Flateyar Annall endast) og ut til endans er þetta verk eigi nema einbær Copia af Nya annal.

Eru þar i nockrum stódum litelvæg menda scriptoria. Item nockrum sinnum hlauped yfer einstaka ord og smáer greiner. og i einum stad yfer heila linu, af ógiætne.

Hier med endazt þesse Annalium Harmonia in anno Christi 1430. Anni eru, þer totum volumen, distingverader med Sunnudags bokstófum og prickstófum, ár epter ár, þad heila opus i gegnum: ad þvi frateknu, ad i nockum fám stódum er Sunnudags bogstafnum og Prickstafnum gleymt, og kynni þad. einga sierléga villu ad gióra, hellst hia þeim sem Rijm froder være. Svo eru og per totum opus tilsettar Decades annorum Christi, eins og þær standa in membranis. Enn einga Annos Christi hefur Compilator edr Skrifarinn ur sinu eigen horde tilsett. og eigi er annad arstal per totum opus, enn fyrr tieder Sunnudags bokstafer, prickstafer, og adurnefndar Decades annorum Christi.

Þessa fyrrskrifada Harmoniam Annalium confere radi eg (A. M.) fra upphafe til enda, ord fra orde, vid sina 4 fontes Anno 1725 i Novembri, og teiknadi upp, mier til minnis Þessa Notitiam yfir margnefnda Annalium Harmoniam eda Compilationem. Reif eg svo i sundur og eydelagde þetta heila volumen, sem eigi kunni til annars ad þiena, enn til ad leida epter komendurnar i villu. giórde eg þetta þeim mun diarflegar, sem eg margnefnt volumen betur og med frekare athygle i gegnum sied hafde adur enn þad i sundur reif.

Svo geingur þad til hier i heimenum, ad sumer hialpa erroribus á gáng, og adrer leitast sidan vid ad utrydia aptur þeim sómu erroribus. Hafa svo hverir tveggiu nockud ad idia.

Ad Sr Jón Erlendz son i Villingahollte og einginn annar sie sovel Compilator sem skri fare þessarar fyrrtiedrar Harmoniæ, er þar af audraded, ad hann vida in marginibus og inn i sina contextum hefr bodad eitt og annad, sem honum inter exscribendum gleymst hefur inn ad færa i harmoniam. Eru þetta optast smá loca og stutt additamenta eda Differentiæ Exemplarium, ad frateknum einum storum loco in anno 1330. innehalldande Elogium Laurentii Hola byskups. hvern hann hefur i fyrstu gleymt inn ad færa ur Nya Annal. og þar fyrer sidan sett þann sama locum in margine dicti anni 1330. þetta hefdi eigi vel kunnad svo til ad ganga, ef Sr Jón hafdi alleinasta hreintskrifad þessa harmoniam, sem annar hefde adur conciperad.

framar hefur Sr Jón annoterad i þessu volumine ad annum 1141: Lógmannz Annall helldur allt þetta (sem um nockur ár epter fylger) þvi skrifa eg hann ecki hier á moti. ad skilia: in separatā. columnā a hinne bladsidunne. Hvert orda tiltæki eigi kynni ódrum vel ad competera enn sialfum harmoniæ fabro og skrifara til samans.

Er svo Sr Jón, án efa, hier bæde Compilator operis og þess skrifare.


__________


Hier epter skrifast nockur Excerpta ur fyrrnefndre Annala harmoniá, til ad syna framar, a hveria leid hun sie i sumum stódum compilerud.


I.


Ad annum 1202 stendur hier: Jon grænlendinga Ƀp kom annan tima til Islandz. Utan ferd Magnusar Gissurar sonar fra Roma. And Philippus af Svafa a Puli. Tok keisaradom Otto son Heinreks Hertuga fyrer nordan fiall. Frostvetr. And Birgir Jarl.

Ad annum 1203 er ordriett innfært allt hvad sem Flateyar Annall hefur ad dictum ann. 1203 og þar [aptanvid hefur skrifarinn (compilator) giort þessa notam: Skalhollts annall skrifar þetta uppa fyrirfaranda ár sem sia má. Þetta er alt ófugt. Skalhollts annall (sem hier svo kallast) hefur ecki eitt ord um Philippum eda Ottonem, svo finnst þad og huorgi ad ann. 1202, helldr stendur þad alleina i Flateyar annal ad annum 1203. Hiermed mun svo samanhanga: sera Jon i flytir sinum og áliti nafns Magnusar Gissurarsonar hefur, þá hann compilerade þetta annum 1202, hlaupit ovarlega in annum 1203 og skrifad aptan af honum ur annalibus Flateyensibus. eigi ad giætandi at þeir in anno 1202 tala um utanferd Magnusar, og in anno 1203 tala þeir um utkomu hans. Sidan þegar sera Jón kom in ann. 1203 og sá at þetta (um Philippum og Ottonem) var hid sama sem hann (ovarlega) hafdi skrifad vid annum 1202, hefr hann ætlad at þad mundi tekit vera ur Skálhollts annal, og eigi munad hvornig þad var til komit. Kynni og nockur tid hafa lidin verit milli þess hann kompileradi annum 1202 og 1203. so ad hónum kann þetta gleimst hafa, enn eigi athugat ad sia eptir þessu in fontibus. þad er audsied af þessu heilu opere, ad þessi compilatio er giord fyrir utan nockra sierlega accurationem.


Il.


Ad annum 1324 stendur i þessari harmonia: Vigdur Laurentius Kálfsson til biskups at Holum, kom ut þad sumar og visiterade xij mánude Hola Biskups dæmi.

Þad fyrsta hier af er tekit ur Flateyar annal og er riett. þad sydara er tekit ur nya annal ad annum 1323. og er þad sagt um Laurentium electurn Holensem, enn eigi episeopum. nefnilega: hann visiterade medan hann var elcetus tveimur árum ádur enn hann vigdist. so skakt er þetta saman skeitt.


III.


Seinast in anno 1337 er skrifad ur nya annal obitus Domini Johannis skallholtensis Episcopi etc. setr nye annall þetta vid ann. 1338 og er þo þar sett, einu ári fyrr enn vera skilldi.

sydan er hier skrifad ad ann. 1338 Utann ferd Herra Jons Haldorsonar biskups. og ad ann. 1339 andadist Herra Jon biskup af Skalhollti. hvad tvent sidsta tekit er ur Flateyar annal, og er þar rett sett ad annos. enn Jepter þessari harmonia deyr Jon Ƀp tvisvar, anno 1337 og 1339.

þetta mæt ti kalla verk hygglauss manns. Og er þesse harmonia i fleirum stódum alika bógulega nidur sett.


IV.


Ad annum 1337 stendur þetta skrifad i margtiedre harmonia: "Rak feriuskip undan Noregs til Islandz i eyna Vigr austr vid Stafafell i Horna firdi. a xx. alna longu skipi. oc a v. menn skotska. þeir ætludu til Skotlandz. voru þeir komner miok at þrotum. oc understod engi tungu þeirra. nema þat litid er þeir kunnu i Norrænu. oc voru flutter til Noregs af kaupmonnum sam sumars a Eyrum".

Være fontes, hvadan þetta er tekid, intercederader, þá munde þetta vandskiled verda, og varla nockur ur rada kunna, hvernig þad kynni til geinged vera, ad feriuskip hefdi reked a 20. alna longu skipe. Enn pegar menn kasta upp i Skalholltz Annal, þá stendr þar: "Rak feriuskip vndan Noregi til Island[z] i eyna Vigr fyrir Horna firdi. ok a v. menn Skotska. ok vndir stod engi etc." I Flateyar Annal finnst þetta med eptefylgiande ordum: "komu .v. menn af Noregi er ætludu til Skotlandz. austr vid Stafafell va .xx. alna longu skipi. voru þeir komnir miok at þrotum" etc.

So er nu allt audskiled, ad þad sem heiter feriuskip i einum Annalnum, kallast xx. alna langt skip i ódrum. Og eru svo þesse tveggia Annalium loca aflagislega saman flickud.


Jon Erlendssons "Harmonia annalium" havde faaet Aflæggere, men ogsaa disse forfulgte Arne Magnusson med samme Haardhed[56]. Oplysninger herom haves i de af ham selv skrevne Blade, som er indlagte i AM. 423 qv. Sr Jons egenhændige Exemplar var tillaans hos Lagmanden Sigurd Jónsson paa Einarsnes i Borgefjorden († 1677); for ham tog den senere Lagmand Sigurdr Bjørnsson (f. 1643 † 1723) i 1664-65 en Afskrift, som en Andreas Stub i 1711 fik af Vicelagmanden Jón Eyjulflson, fra Stub kom til Sekretær Wieland og fra denne 1715 til Arne, som efter at have overbevist sig om at den kun var en meget slet Copi af Jóns Bog, i 1724 ødelagde den. Ligeledes ødelagde Arne i 1724 en endnu slettere Copi af Sigurd Bjørnsons Afskrift (skreven c. 1680), som han i 1712 havde faaet fra Torfe Jónsson i Flatey.

En senere Annal-compilation fra Skalholtsegnen maa her omtales, fordi ogsaa denne har været medtaget i den Arnamagnæanske Udgave (som G). AM. 411 qv., et Papirhaandskrift paa 64 Blade (med 2 Blade Register: senere tilføiet), er skrevet c. 1685. af den senere bekjendte Præst Jón Halldórsson i Hitardal (f. 1665 † 1736) og er en uheldig Sammenstøbning af Skálholts Annal (420 A) og den nye Annal (420 O). I Tidsregningen følger han 420 A, dog saa at han i dets Aar 1356 (ɔ: 1361) indfører hvad 420 O har ved 1361; saaledes bliver han i det følgende 5 Aar efter, idet hans 1356-1408 svarer til 1361-1413, og da 420 O har oversprunget Aar 1414, hvilket Jón ikke har bemærket, bliver hans 1409 saaledes = 1415 og saa videre indtil 1424, som er = 1430. Ved Aar 1405 og 1407 har Jón læst Ord i 420 O, som nu ikke findes der (er udrevne); derfor er disse Stykker trykte i denne Udgave S. 296.

Om disse Annaler har Arne Magnusson paa et tilheftet Blad bemærket: "Þessa annala hefi eg fenged frá Lauritz Scheving, klausturhalldara ad Módruvollum 1705, og voru þá bundner saman vid Annala Biorns á Skardzá. Scheving hafdi feinged þessa somu Annala af Biarna Arnasyne á Skumstodum. Hóndin á Annalunum er Sr Jons Halldorssonar á Hitardal, og seigest hann þá skrifad hafa i Midfelle um þad leite er hann fór ur Skóla. Hann seigest fyrer sier haft hafa til epterskriftar tvær memhranas frá Skalhollte: eina i litlu folio, sem hann minner [ɔ: 420 A], og adra in 4to med nyrri hendi [ɔ: 420 C]. Seigest hann þeirra tenori vida saman hlandad hafa, og skrifad sitt ur hverri. Membranis hafe sidan til Skalholltz aptur skiled vered".

Sammesteds omtaler Arne to Afskrifter af denne Jóns Compilation: den ene var skrevet af Sr Þorleifr Olausson á Utskalum ( † 1699) og indeholdt et slet Uddrag for Aarene 824-1424 ([ɔ: 1430), som Arne derfor ødelagde ("þau voru eingum ad gagne, huerki mier nie odrum, og til einkis hæf nema til ad villa epterkomendurnar. reif eg þau þvi i sundur 1725 in Novembri); den anden - en fuldstændig Afskrift - var skrevet 1695 af Grimur Arnason "þienare eda domestieus Schevings" og blev ligeledes ødelagt af Arne 1725. Han bemærker om Skriveren: "Framan á Annalana setti hann þennan epterfylgianda titul, conscio ved svadente Halldore Einars syne:


Annalar. Eg meine Kolskeggs hins vitra, hvor Annala
samanskrifade um Sudur og Austurlandid. Enn Ari prestur
Þorgilsson skrifadi fyrer nordan og vestan."


Þesse titull stendur ecki i autographo Sr Jons Halldors sonar, helldrr settu hann til Grimur Arnason og Halldor Einarsson, sem adr er sagt kannske til ad pretta folk, og kannske af vanvitsku. Þeir hafa teked þessa heimsku ur formala Biorns á Skardzá yfir sina annala. Enn Biórn talar þar um Landams boka skrif. Þeir gatu og sied ad Annalar þesser ganga um allt land, eins og aller annaler, og gat so eigi titelenn vid þá komed epter þeira eigen hypothesi".

Fra 2den Halvdel af 17 de Aarhundrede og 1 ste Halvdel af 18de Aarhundrede findes paa Island compileret en Række Biskupa-annaler, Hirdstjóra-annaler o. l. - men disse synes alle at stamme - direkte eller indirekte - fra de endnu bevarede Annalhaandskrifter. Til Exempel kan tjene, at den i 1656 trykte Snæhjorn Torfasons "Sandferdig Annal alle Lænsherrers offuer Island" stammer for den ældre Tid (indtil 1394) fra Flatøbogen, for den senere fra Skardsá-annalerne og at af samme Art er den i AM. 41-8 qv. optagne "Flateyar Annall yfir Hirdstiora it Islandi" (fortsat til 1694) j den saakaldte "Annáll Syra Þorleifs Olaussunar á Utskálum" (i AM. 429 qv.) om de islandske Biskoper er et Uddrag af "Orymogæa" og "Brevis Commentarius"; Jón Halldorssons Hirdstjóra-Annáll (Safn t. sogn Islands Il 593) er forfattet paa Grundlag af Flatøbogen, Skálholtsannáll, Nye Annall samt "Stutti Annáll" o.s.v.

XII. De islandske Annalers Alder og Oprindelse

Theorien om, at de islandske Annaler blev grundlagte samtidig med den islandske Literaturs Begyndelse, udgaar fra Bjørn Jónsson af Skurdza. I Fortalen til sine Annaler udtaler han - efter at have nævnt at Are frode og Kolskeggr hinn vitre grundlagde Landnáma-bogen - "þessu jafnframt er og sa vellærde mann Sæmundur prestur Sigfusson hinn frode, er miked dictade historiur og Annalaskrif, og hans Ættmenn Oddveriar heldu þvi og lenge, og kaullum vel þad Odda Annál er Sæmundur byriade og epter hann adrer vidjuku. Áre hinn frode hafde og Annála skrif og hans epterkomendur, og þad kaullum vor Flateyur Annál, enn þesser hvorutveggiu endaz sem adur sagde" [ɔ: henved Aar 1400]. Naar man nu ved, at Bjørn Jónsson ved "Odda Annál" forstod den ovenfor nævtne danske Verdenskrønike fra 16de Aarhundrede, og at hans "Flateyarannáll" er de nordlandske Annaler, som ende ved 1394, og at han foruden disse ingen anden Annalsamlinger kendte end Gottskalks Annal og Compilationen i AM. 410 qv., vil man se, at hans Vidnesbyrd er ganske betydningsløst navnlig ligeoverfor de ægte og gamle Vidnesbyrd om den islandske Literatur fra 12te Aahundrede - i den ældste Orthografiske Afhandling og i Hungrvaka -, der ganske udelukker Annaler fra det 12te Aarhundredes Literatur[57]. Nøgterne islandske Forskere have da idetheletaget taget Afstand fra disse Bjørn Jónssons Udtalelser, skjønt Respekten for de overleverede Paastande endnu længe var for stor til, at de helt kunde løsrive sig fra selve Ideen om, at Sæmund og Are ogsaa havde grundlagt Annalskrivningen. Saaledes drog Torfæus meget skarpsindigt den Slutning af Bjørns Citat fra Odda Annal om Odin (S. XXX XIV Note), at Bjørn "pro Sæmundi seriptis acceperit recentis cujusdam Annalistæ Islandi excerpta ex vulgo quodam Danorum chronographo emendieata et depravata", og Finnur Jónsson karakteriserede med Rette Odda-Annalerne som et Værk fra 16de Aarhundrede, men dog tilføiede han forsigtigt: "interim tamen Sæmundo Annalium conscriptionem haudqvaqvam abjudicare volumus"[58]. Troen paa, at den islandske Annalskrivning allerede opstod i 12te Aarhundrede, fik en ny Støtte ved Langebeks Udgave af Annales Regii; efter Overskriften paa første Blad (Jfr. S. XII) sluttede han meget naturligt, at oprindeligt var disse Annaler kun førte ned til 1156, altsaa forfattede ved den Tid: "si præmissam libri inscriptionem sive Titulum in auxilium vocamus, statuere licet primum Auctorem Annales suos solum ad an num qvintum Friderieci Imperatoris deduxisse, qvi est Annus Nativitatis Christi 1156"[59]. Men denne Slutning er aldeles feilagtig, thi Bl. 1-6 i Codex regius udgjør et fra Annalerne ganske forskjelligt Værk, en Bearbeidelse af Ekkehard af Aura's Universalhistorie, og dens Endepunkt beviser saaledes intet for Annalerne.

For at vinde et paalideligt Holdepunkt for, naar Annalerne optræde i den islandske Literatur, maa man gaa til denne selv, og en Gjennemgaaelse deraf viser os da temmelig sikker Vei. I saavel Sagaer som andre historiske Værker fra 12te eller 13de Aarhundrede vil man forgjæves søge omtalt Annaler af den Art som de foreliggende. Vistnok vil man finde historiske Værker annalistisk ordnede d. e. fremsillende Historiens Gang chronologisk, og navnlig gjælder dette om Sagaerne om Sverre og hans Efterfølgere og om Sturlungasaga, tildels ogsaa om de ældre Kongesagaer f. Ex. Snorres Olafs saga helga; men Citater af Aarstal er overhovedet sjældne og henviser kun til den historiske Literatur (Ares Islendingabók o. l.), aldrig til annalistiske Arbeider. Kommer man derimod til historiske Værker fra 14de Aarhundrede, træffes snart Skrifter, som dels citerer dels forudsætter Annaler af samme Art som de foreliggende: Sagaerne om Biskop Gudmund, om Biskop Arne og Biskop Laurentius samt den store Olafs saga Trygvasonar. Benyttelsen af Annalerne i de 3 Biskopssagaer er let kjendelig derpaa, at de meddele samtidige Begivenheder, som aldeles ikke vedkomme Sagaens Emne, og at disse Begivenheder refereres som oftest ordret paa samme Maade som i de bevarede Annaler, saa at Læsemaaderne hyppigt kan korrigeres efter disse. Arne Biskops Saga, som nu kun kjendes fra Haandskriftet AM. 122 qv. og dets Aflæggere og saaledes kun er bevaret som Tillæg til Sturlungasaga, er i den Form, vi kjender den, skreven c. 1320. Men den adskiller sig netop fra Sturlungasaga, bl. a. ved at meddele en hel Del uvedkommende Stof, der som oftest ordret gjenfindes i Annalerne f. Ex. S. 691 "hann (ɔ: K. Magnus) reið þann vetr um miðfostuskeið or Biorgvin ok austr í Sarpsborg til móts við Valdimar Sviakonung ok bræðr hans. A þeim vetri (!) gaf Magnus konungr Eireki syni sinum konungsnafn i Biorgvin, en Hákoni hertogadóm[60] [= Annales regii S. 139; eller S. 685: þessir önduðust islenzkir þenna vetr: Þorsteinn Halldorsson, Brandr Andrésson, Ketill Loptsson, en á Íslandi: Vilhjámr prestr Sæmundar ok Ketill Þorláksson [= Ann. regii 139]; eller S. 756: þa frettist andlát Alexandri Skotakonungs ok þat at Eirekr Danakonungr var myrðr, svá og at Andrès biskup hafði Jörund kórsbroður af Hamri kosit (!) þar til biskups, en Dólgfinn til Orkneyia. Þá voru ok komnir i Noreg sendimenn Tartara konungs á fund Eireks konungs [= Ann. reg. 142]. þa hafdi Eirekr konungr gefit herra Álfi Erlingssyni jarlsnafn [= Skalholtsannaler 196]. " I Arnes Saga strækker Annaluddrag sig overhovedet over Aarene 1268-1288; indtil 1280 stemmer de i det heletaget med Annales regii, for de følgende Aar delvis ogsaa med Skalholtsannalerne, hvilket vel vil sige, at Sagaforfatteren har benyttet et Haandskrift af O-Klassen, der efter 1280 har faaet Tillæg af samme Art som D. - Den ældre Saga om Biskop Gudmund findes dels selvstændigt i Codex Resenianus, skrevet c. 1320 af samme Skriver som har skrevet Cod. B af Sturlungasaga, dels indlemmet i den Redaktion af Sturlungasaga, som af Dr. Vigfusson benæmes A. skrevet c. 1350. Vigfusson har vistnok med Rette antaget at Biskup Gudmunds Biografi oprindelig er skrevet af en Samtidig, men i den Form, vi kjender den, har den modtaget lange Tillæg fra Sturlungasaga og kan altsaa ikke være ældre end Slutningen af 13de Aarhundrede; Annaluddragene, som strækker sig gjennem hele Sagaen, viser sig strax at være fra en meget senere Tid end Sagaens oprindelige ForfatteIse. De kan ogsaa med Lethed udskilles fra Sagaen selv, idet de oftest omtales for sig selv uden andet end Tidssammenhæng med Begivenhederne f. Ex. "þau misseri andaðist, þau misseri urðo, á þessum misserum vara þat til tiaenda" o.s.v. Ogsaa disse Annaluddrag stemmer i det hele med O, dog findes ogsaa Enkeltheder som kun kan paavises i D (f. Ex. S. 425 "Sion hafit, 427 þetta sumar týndust v.c. manna af hafskipum, ok var þat af þvi kallat Mara sumar)" eller endog i A (S. 545 "bodarða breytni Magnus biskups i messo"), hvilket ogsaa her tyder paa, at et bearbeidet Haandskrift af O-Klassen har været benyttet. Biskop Laurentius's Saga er skrevet paa eller ved Hole i Midten af 14de Aarhundrede, og dens Slægtskab med Einar Havlidesøns Annaler (E) har bragt Udgiveren Dr. Vigfusson til - vistnok med Rette - at hævde, at ogsaa Sagaen er forfattet af Einar. Sagaen henviser for den ældre Del til Annaler (S. 789 "eptir þvi sem annálar til visa hverir mestan froðleik syna", jfr. 804 allir annaler), og lige fra Aar 1267 kan paavises Ligheder med Einars Annaler; dog har ikke Forfatteren i Sagaen benyttet Einars Annaler eller ialfald ikke disse alene, da Annal-uddragene er meget fyldigere end i E; der findes saaledes Uddrag, som gjenfindes i O (f. Ex. ved 1276 "Gaf Magnús i Tunsbergi jarlsnafn Magnúsi syni Magnus jarls af Orkneyium" S. 792), i B (f. Ex. ved 1183 "þá for mikil sótt yfir Ísland" S. 794, i A (f. Ex. ved 1289 "Eirekr konungr sendi Hrolf til Íslands at leita Nyialands" 795) og endog i L (f. Ex. ved 1273 "voru þá kærur um staðamál"); ogsaa Laurentiussagas Kilde tør saaledes være en Annal-samling af O-Klassen med senere Udvidelser, skjønt det ogsaa er muligt at Forf. har benyttet flere Annaler, hvilket hans Ord nærmest forudsætter. - I Haandskrifterne af den store Olafs saga Trygvasonar (AM. 61 qv., 54 qv., 53 qv. og Flatøbogen, alle fra 14de Aarh., samt Bergsbogen i Stockholm fra c. 1400) er Benyttelsen af Annalerne sparsomrncre, men dog kjendelig nok i følgende fire Citater: 1) om Olafs Fødsel "þat var á 9d áre hins 7da tigar ens 10da hundraðs frá holdgan várs herra, ok á öðru áre hins fjórða tigar rikis Ottónis hins mikla keisara, ok á fursta áre Jáðvarðar konungs i Englandi" (Fnm. S. I 67). 2) Om Olafs Daab "þá voro tiðin frá holdgan várs herra Jesu krists 993 år, þat var á 10de áre rikis Ottonis keisam hins únga, á 20 ok fyrsta áre Aðalráðs Engla konungs (I 148). 3) "þá er Friðrekr biskup ok Þorvaldr komu til islands, voro liðin frá holdgan várs herra Jesu krists 900 ára ok eitt ár ens niunda tigar, en 100 tirædt og 6 vetr frá upphafi islands bygðar. Þrim vetrum siðarr gorði Þorvarðr Spakhövarsson kirkju i Ási" (I 276). 4) "þat var á setta áre rikis Haralds konungs hins hárfagra er menn foro at leita Íslands, en 7 vetrum siðarr foro þeir Hjörleifr at byggja landit, sem nu var sagt. pat var á 13 áre konungsdóms Haralds hins hárfagra, þá hafði hann verit tvá vetr einvalds konungr at Noregi siðan Hafursfjarðar orosta var; þat var fjórum vetrum eptir fall Eátmundar konungs á Englandi ens helga. Þá var liþit frá upphafi heims þessa 6000 vetra 70 ok 3 vetr, en fra holdgan várs drottins Jesu Krists 870 ok 4 ár" (I 239). Det er her ikke blot de i den historiske Stil saa overmaade sjældne Aarstal, som henvise til Annalerne som Kilde, men ligesaa meget Synchronismen med Keiserne og de engelske Kouger (mærk: disses urigtige Chronologi, jfr. nedenfor S. LXXVIII) samt Tidsregningen fra VerdensnSkabeise. Den Tidsregning, som her bruges, forudsætter følgende Annalangivelser:


861 Harald haarfagres lste Aar.
867 Island opdages.
872 Harald bliver Enevoldskonge.
874 Islands Bebyggelse.
937 Otto den stores 1ste Aar.
969 Olaf Trygvessøn fødes. Edvard's lste Aar (= 975 l)'
973 Adalrads lste Aar (= 979!).
981 Biskop Fredrik til Island.
984 Otto den unges 1ste Aar. Thorvard bygger Kirke i Ås.
993 Olaf Trygvessøn døbes.


Med Undtagelse af det første Aarstal stemmcr dennc Tidsregning med Einar Havlidessøns Annaler, og man gjætter derfor temmelig nær det sikre ved at antage, at Forf. af den store Olavs saga har benyttet samme Annaler som Einar.

Af denne Gjennemgaaelse vil det fremgaa, at Annalhaandskrifter har været udbredt saavel inden Skalholts Stift (om Bispesædet selv og paa Vestlandet) som inden Hole Stift i første Halvdel af 14de Aarhundrede, maaske allerede kort Tid efter 1300, medens de ikke er paaviste tidligere. Det bliver da ikke uvæsentligt, at de ældste bevarede Annaler alle stamme fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede: i Annales vetustissimi og Annales regii stanser den ældste Haand med 1306, Henrik Høyers tabte Original endte med 1310, L's tabte Original med 1313, Annales Reseniani maaske endog med 1295, og selv om disse ældste Haandskrifter alle er Afskrifter, vise de dog ved sin indbyrdes Overensstemmelse, at de ikke har fjærnet sig langt fra Originalen, idet de i Regelen kun for de seneste Aar egentlig er uafhængige af hinanden. Grundlæggelsen af den islandske Annal·skrivning tør saaledes ikke med Sikkerhed sættes mange Aar forud for 1300.

De islandske Annaler gaa alle ud fra én Redaktion, idet store Partier i alle Annaler er ordret overensstemmende; de have ogsaa alle baade et fælles chronologisk System og fælles Hovedkilder.

Middelalderens chronologiske Systemer stamme alle fra Beda's Bog "de temporum ratione", der igjen hviler paa Dionysius's Beregninger. Udgangspunktet er Paasketavlen, der opstiller i parallele Rækker: Aarstallet efter Christi Fødsel, Aaret i Indictionen (den 15aarige Periode, der regnes fra Sept. 31), Aarets Tal i den 19aarige Maanecyklus, Aarets Søndagsbogstav, Maanens "Alder" Iste Januar og 22de Marts, Paaskegrænsen, Paaskedagen. Denne Paasketavle udførtes for et Tidsrum af 532 Aar - den store Paaskecyklus, som fremkom ved Combination af Solcyklus og Maanecyklus (28 X 19 = 532) -, efter hvilken Paaskefestens Datum samt alle Data, der har Hensyn til Sol- og Maaneomløb, gjentager sig i samme Række. Da Beda regner fra Aar 1 f. Chr., begynder hans 2den Paaskecyklus Aar 532 og ender med 1063; i Haandskrifter fra 11te og 12te Aarhundrede er 3die Paaskecyklus beregnet til 1595. Bedas Paasketavle med Paaskecyklus indførtes med hans korte Universalhistorie fra England til Fastlandet i 8de Aarhundrede og blev overalt Grundlaget for annalistiske Arbeider; i en Række Annalhaandskrifter fra Frankrige og Tyskland fra 9de til I3de Aarhundrede findes disse Paasketabeller næsten uforandrede[61]; dog finder man ogsaa enkeltvis Spor til, at endel af Hjelpestørrelserne ved Paaskeberegningen udelades, idet man nøiede sig med Paaskens Datum alene. De islandske Annaler hviler naturligvis paa det samme Grundlag, og at hele Systemet var kjendt og praktiseret paa Island allerede i 12te Aarh., sees af den gamle kalendariske Afhandling i Cod. Reg. 1812 qv.; ogsaa i Annalerne findes leilighedsvis Opgifter om Indictionen, Maanens Alder o.l, og Annalernes chronologiske System udgaar fra Paasketavlen og Paaskecyklen. Men dog er flere Særegenheder at mærke. Istedenfor den fuldstændige Paasketavle nøier Annalerne sig med at nævne Søndagsbogstav (med særegen Betegnelse for Skudaarene) og at angive Paaskedagen ved punkterede Bogstaver. Og Annalernes Paaskecyklus begynder ikke som Bedas med Aarene 1, 532 og 1064, men med Aar 76, 608 og 1140; dette System, den saakaldte "Talbyrdingr", er saavidt jeg ved ganske ukjendt udenfor Island, og selv her kjendes den kun fra Annalerne; den kalendariske Afhandling i Cod. Regius 1812 har her samme Udgangspunkt som Beda og Dionysius[62]. En Tabel for Annalernes "Talbyrdingr" er konstrueret af Arne Magnussøn (efter "Annales Reseniani") og trykt i "Rymbegla"[63]. I alle Annalhaandskrifter findes denne "Talbyrdingr" gjennemført, og selv Afskriverne har ikke begaaet væsentlige Feil; i næsten alle Recensioner anmærkes Paaskecyklernes BegyndeIse, nemlig


Aar 76: lnicium magni cycli (C, Eb. P), hinn fysti vetr í gómlu ölld (A).
608: Initium magni cycli (C, D, P), fyrsti vetr i ǫlldum (K), men i FIatøbogen (A) ved 609: Upphaf gómlu alldar.
1140: Upphaf taflbyrdings (C), Inicium magni cicli (E), fyrsti vetr i ǫIldum (P), Upphaf gómlu alldar (A).


Skriveren af B har ikke helt forstaaet Systemet: han nævner hverken ved 76 eller 608 Cyklens BegyndeIse, han udelader hyppigt de punkterede Bogstaver, og han har endvidere været saa uheldig at begynde Aarstallene med "holldgan vars herra lesu Christi" (incarnatio = 1 f. Chr.) istedetfor med det følgende "burðartið vars drottins" (= 1 e. Chr.), hvorved hans Tidsregning idethele kommer et Aar fortidligt; ligeledes har Forf. af FIatøannalerne helt igjennem vist, at han ikke forstod Systemet med de punkterede Bogstaver. I Løbet af 16de Aarhundrede fortrængtes efterhaanden Talbyrdingssystemet: medens Præsten Gottskalk, hvis Læretid falder i den katholske Tid, endnu i dethele opretholder Systemet, har den samtidige Afskriver af Einar Havlidesøns Annaler i AM. 420 O hyppigt forvansket det ved Overspringeise af Aar og ved Aar 608 endog udeladt "Inicium magni cycli", og Forfatteren af "Oddverja Annáll" opgiver Systemet helt.

De islandske Aannaler har i historisk Henseende havt udenlandske Forbilleder, som tildels endog er bevarede og copierede paa Island. I samme Haandskrift som Annales regii findes saaledes Dele af en tysk Keiserhistorie (til 1156), i Cod. Resenianus fandtes Excerpter af Hieronymus's Verdenshistorie med en kort Keiser- og Pavehistorie, sammen mød Annalbrudstykket fra Skálholt findes i AM. 764 qv. ligeledes en Keiser- og Pavehistorie, og sammen med Gottskalks Annaler er bevaret en Udskrift af "Veraldar saga". Vi har altsaa Vidnesbyrd nok om, at latinske Verdenshistorier og dermed beslægtede Arbeider var udbredte paa Island og netop i Annalskriverens Hænder, saa de kunde tjene disse til Forbilleder. At saa ogsaa er skeet, lader sig let bevise navnlig i Annales legii, hvis ældste Dele hovedsagelig er skrevne paa Latin. Disse kan nemlig eftervises som oftest ordret i et historisk Arbeide fra Tyskland fra 12te Aarhundrede. Det meste latinske Stof gjenfindes i Ekkehard af Aura's Chronicon universale; navnlig er det betegnende, at de romerske Keiseres særegne Chronologi er identisk med Ekkehards (efter hvem Tiberius's lste Aar er 16 e. Chr., Gajus 39, Claudius 43, Nero 57 o.s.v.); efterhaanden bliver Ligheden mere slaaende med de Recensioner af Ekkehards Chronicon (D og navnlig E), der optager Excerpter fra Sigibert af Gembloux' s Annaler, og i 9de og 10de Aarhundrede laanes fra Sigibert store Stykker, som ikke er optagne af Ekkehard; endelig kan ogsaa nævnes Stykker, som findes i andre senere Bearbeidelser eller Fortsættelser af Ekkehard f. Ex. Annalista Saxo, de Magdeburgske Annaler eller som skjønt stammende fra Tyskland ikke kan paavises i de publicerede Annaler[64]. Dette maa vistnok forstaaes saaledes, at den islandske Annalforfatter har havt Adgang til en særegen Annalbearbeidelse (fra Aar 1156 ?), som ikke er ganske identisk med nogen af de i "Monumenta historiea Germaniæ" publicerede, fra Ekkehard stammende Annalarbeider. Imidlertid er ikke blot de Stykker, som i de isl. Annaler har bevaret sin latinske Dragt, udenlandske Laan[65]; ogsaa de paa Islandsk oversatte Uddrag har ofte sin udenlandske Kilde f. Ex. Aar 978 "voru sénar elldligar fylkingar a himni vm alla nott .v. k✝ Novembris", der gjenfindes hos Sigibert og (efter ham) hos Ekkehard [= Igneæ aeies visæ sunt in cælo per totam noctem 5. kal. Novembris.] - De fleste Laan fra Ekkehard gjenfindes i de med C mest beslægtede Recensioner (A og L), hvor de i Regelen er oversatte, men i Virkeligheden kan de ogsaa paavises i alle Bearbeidelser af islandske Annaler; endog Stykker, som er udeladte i C, er bevarede i andre Bearbeidelser f. Ex. om de sammenvoxne Børn i Emaus (B 380, D 389, E 347), der stammer fra Sigibert Aar 396 og ordret findes i den latinske Keiserhistorie i Codex Regius ved Aar 389[66].

En anden universalhistorisk Kilde er en middelaldersk Bibelhistorie fra Slutningen af 12te Aarhundrede, Historia scholastica af Petrus Comestor. Den chronologiske Indledning til Annales regii, der afvexlende citerer Josephus, Ystoria scholastica (eller blot "ystoria" S. 808), "liber regum", "ébréscra manna sǫgn" (ɔ : Vulgata) og "tulkar" (ɔ : Septuaginta), er sammensat fra en Række Steder i "Historia Scholastica"; omvendt er en Række spredte Bemærkninger om ældre Bibeloversættelser (C BA 124, B 179 = C 182 = D 178, CDA 208 = B 209, CDA 215 = B 216, CKDA 233 = B 234, CRDA 423 = B 424 = P 428) udgaaet fra følgende Sted i Historia Scholastica (Gnesis c. 15): Anno exxiiij Aquila ludeus factus christianus primus interpres ex hebreo in grecum floruit Adriano regnante; Deinde post annos liij Commodo regnante Theodotion. Deinde post annos xxx sub Seuero Simachus. Deinde post annos viij quinta editio Hierosolimis est inventa que quia auetor eius ignoratur Vulgata dicitur. - Deinde post annos xviij sub Alexandro Origenes correxit Septuaginta cum asterisco et obelo, poste a sine his transtulit. Hi omnes de hebreo in grecum transtulerunt, quidam de greco in latinum. Plures in primitiva ecclesia scioli utriusque lingue de greco in latinum transferebant sermonem. Hieronymus ultimus de hebreo in latinum, cuius editio nune ubique servatur a nobis". Uagtet den ehronologiske Indledning kun er bevaret i O (og dens Ætling A), synes saaledes Historia scholastica ogsaa at være Kilde for en Række Steder i de andre Recensioner d. e. i den oprindelige Fællesredaktion.

Ved Siden af disse universalhistoriske Kilder kan ogsaa paavises Kilder for de enkelte Landes Historie. I Annales regii findes en engelsk (westsaxisk) Kongerække, saalydende:


Ceolric 6 Aar 624-630 [= 591-697].
Ceolwlf 14 - 630-644 [= 597-611].
Kinegils 31 644-675 [= 611-643].
Kinevalc 31 - 675-706 [= 643-672].
Sexburga 1 - 706-707 [= 672-673].
Eskvine 2 - 707-709 [= 673-674].
Kinevine 9 - 709-718 [= 676-685].
Ceadvalda 3 - 718-721 [= 685-689].
Ceadvalle 37 - 721-758 [= Ine 689-725].
Adelradus 13 - 758-771 [= Æthelheard 735-39].
Sigebirth 1 - 751-752 [= 754--755].
Kinewlf 29 -- 772 -801 [= 755-785].
Brietrieus 16 - 801-817 [= 785- 802].
Egbertus 35 817 -852 [= 802-838].
Adelvlfus 1 1/2 852-854 [= 838-858].
Adelvaldus 5 854--859 [= 858-860].
Adelbrictus 5 859-864 [= 860-866].
Adelredus 5 - 864-869 [= 860-871].
Elfradus 27 1/ 2 - 869-897 [= 871--901].
Eduardus 27 1/2- 897-921 [= 901-925].
Adalstanus 14 - 921-935 [= 925--940].
Edmundus 6 11/ 12 Aar 935-941 [= 940-946].
Edradus 9 - 941-950 [= 946-955].
Edvigus 3 960-963 [= 955-959].
Edgarus 16 2/ 3 - 953-963 [= 959-975].
Edvardus 4 - 969-973 [= 975-978].
Adairadus 38 - 973-1011 [= 978-1016].
Knútr 24 - 1011-35 [= 1016-35].


Som det vil sees af denne liste med baade Annalernes egne Aarstal og de berigtigede [i Klammer], har Annalernes Kilde været en Kongerække med Angivelse af Regjeringsaar, saadan som den, der er bevaret i Afskrifterne efter Codex Resenianus; disse er bleven afpassede til Annalerne efter Knut den stores supponerede Regjeringstid i England (24 Aar, saa hos Snorre og i Knytlingasaga), idet Annalredaktøren sees ikke at have kjendt den virkelige engelske Chronologi. Men den urigtige Chronologi for de engelske Konger er fælles for alle islandske Annaler, og stammer saaledes fra den oprindelige Redaktion.

Lignende Observationer kan ogsaa gjøres for nordiske Kilder. For Danmarks Historie har Annalforfatteren benyttet danske Annaler, som dels viser sig identiskt med Lunde- eller Esrom-Annalerne (f. Ex. 1132 Bellum fuit Yalingi. 1133 fuit bellum Fotvie Seanie = AO 1131 og 1132, E 1131, P 1131 og 1132)[67], dels med den saakaldte Chronicon Erici Regis (f. Ex. 1216 Natus est Ericus filius Waldemari regis, cui pater codem anno ductum J utiæ contulit, et Nieolao filio illegitimo comitatum Hallandiæ = AOD 1216); disse Annaler, som ialfald omtalte danske Begivenheder indtil 1266, har vistnok ogsaa leilighedsvis afgivet verdenshistorisk Materiel til de islandske Annaler, navnlig for 12te Aarhundrede f. Ex. 1113 Sanctus Bernardus abbas monasterium intravit (= AOEP), maaske endog saa sent som 1274 (Generale consilium Lugduni celebratum est, et tota Græcia ad fidem est eonversa = AODE). Ogsaa de meget faa Oplysninger til Sveriges Historie f. Ex. om Slagene ved Jena, Gestilren og "i Ialongrum" (O 1208, 1210, 1229) stammer vistnok fra de danske Annaler; den fra Adam af Bremen stammende Notits om den jydske Kongeslægts Fald i Kampen mellem Erik og Guthorm (862 ABDEP) er vistnok ogsaa kun gjennem de danske Annaler naaet til de islandske. Norges Historie i Annalerne synes helt igjennem at bygge paa Kongesagaerne; for de ældre Aarhundreder (9de til 12te) er helt igjennem Snorres Skrifter og navnlig hans Tidsregning lagt til Grund, Tiden fra 1204 til 1263 stammer væsentligt fra Inges Saga og Haakon Haakonssøns Saga, og rimeligvis er ogsaa Sverres Sage benyttet for Tiden 1177 -1202, skjønt maaske ikke alene; utvivlsomt stammer ogsaa de norske Begivenheder fra 1263 til c. 1278 fra den kun delvis bevarede Magnussaga (ved Sturla Thordssøn), hvilket ialfald for Aarene 1271-73 er bevisligt. I de forskjellige Annalrecensioner er der angaaende norske Forhold endel Afvigelser, men selv hvor Chronoligen er forskjellig[68], er dog Udtrykkene identiske, saa at ogsaa her alt henviser til en Enhed i Oprindelse. For islandske Begivenheder kan ikke overalt Kilderne paavises, men alt tyder paa, at Hovedkilderne har været Are frodes (ældre) islendingabók, Hungrvaka og andre Biskopssagaer samt Sturlas (oprindelige) Íslendingesaga; man vil paa mange Steder kunne paavise Identitet med disse Kilder baade i Udtryk og Tidsregning (idet naturligvis Hungrvakas afvigende Tidsregning er reduceret til den almindelige).

Medens i det hele taget de islandske Annaler henviser til en fælles Redaktion og en Række Fælleskilder, skal det ikke nægtes, at ogsaa de forskjellige Recensioner har modtaget forskjellige Paavirkninger og Tilføielser. Saaledes har Annales regii (C) eller dens Original (thi Ejendommelighederne gjenfindes ogsaa i dens Slægtninge L og A) gjort en Række Laan fra Vincentius Bellovacensis's Speculum Historiale, tildels af mirakuløs Karakter; disse Laan findes vistnok allerede i de ældre Dele[69], men kan dog især paavises i 11te og 12te Aarhundredes Historie. Jeg skal fremhæve om Pallas Aar 1053 efter XXV 34; om de sammenvoxede Riger Aar 1064 (Note I) efter XXV 38, om Korsmærket i Maanen 1156 efter XXIX 3 ("signum crucis apparuit in luna"; sammesteds om Beleiringen af Milano: "Fridericus Imperator Mediolanum fere per 7 annos obsedit et destruxit"), om de 3 Maaner 1157 efter XXIX 3 ("tres lume visæ sunt et in media signum crucis"; sammesteds om de 3 Sole 1163: "Non. Sept. tres soles visi sunt in parte occidentali, sed duobus paulatim deficientibus, sol diei qui medius erat remansit usque ad occasum"), om Mongolernes Udbredelse 1202 efter XXIX 69 ("secundum quosdam Tartari post occisionem domini sui exierunt in llopulorum destructionem") og overhovedet Indskuddene om Pave Alexander Ill, om Henrik Il og hans Sønner, om de franske Konger indtil Ludvig IX samt om de samtidige Keisere. Det er muligt, at Vincentius's Bog (som stanser ved 1244 eller med Tillægget ved 1250) har foreligget den islandske Annalist i en noget bearbeidet, maaske fortsat Skikkelse; ialfald er det mærkeligt, hvor nøiagtige Beretninger man i Annales regii finder om Ludvig IX's sidste Korstog og dermed sammenhængende Begivenheder ; dog kan disse naturligvis være optegnede direkte paa Island. Af andre Kilder for Annales regii ved jeg kun at paapege det enkelte Citat Aar 86l fra "Chronica Bremensium" (ɔ: Adam af Bremen), som dog maaske ikke er laant direkte fra hin Kilde, da Citatet ialfald delvis har Slægtskab med danske Bearbeidelser af Adam. Excerpterne fra Vincentius og fra Adam findes mere eller mindre fuldstændigere i Flatøbogen (A) samt i Oddverja-Annáll (L), der overhovedet staa Annales regii nærmest. - I en egen Gruppe staar derimod de tre sammenhørende Annalhaandskrifter KBO; ogsaa her ligger vistnok Ekkehards Chronicon til Grund, men Keiserhistorien er reduceret til en meget kortfattet og ufuldstændig Keiserrække, og ved Siden af er optaget en fuldstændig Paverække, der ligesom den engelske Kongerække har angivet Regjeringsaarene, men ikke Aarstal (af den Art som i Cod. Resenianus, i AM. 415 qv. og i AM. 764 qv.); disse afvige nemlig (ialfald indtil c. 1060) gjennemgaaende fra den almindelige Chronologi og selv i den følgende Tid viser de sig hyppigt uafhængig af denne, hvad der kun lader sig forklare af uheldige Beregninger. Disse Annaler har betegnet sig som hørende til en mere kirkelig Historieskrivning ved at begynde ikke fra Cæsar ("det 4de Monarchi"), men fra Christi Fødsel. - Et Mellemstandpunkt mellem KBO og O indtager Skálholts-annalerne (D), som med de første har tilfælles den fuldstændige Paverække, men med C har bevaret ialfald en Del af Laanene fra Vincentius (f. Ex. om Saladin 1187, om den hellige Elisabeth 1230) og fra Adam (om de danske Søkonger 862), men dog paa Grund af sin kortfattede Form overhovedet udelader meget især udenlandsk Stof. - Einar Havlidessøns Annaler (E) følger idethele Annales regii, men med stærke Reduktioner, der er gjorte dels for at faa Plads til kirkelige Hovedpersoner og Begivenheder, som fremhæves med forstørret Skrift, dels for at kunne optage fra den islandske "Veralldarsaga" længere Notitser om kirkelige Forhold: om Jerusalem Aar 73 og 74, om Kristendomsforfølgelsen under Diokletian Aar 290, om Constantinopel og Conciliet i Nicæa Aar 311, om Augustinus Aar 436, om Stephani translatio 438, om Theoderik 518, om Justinian 527, om Gregorius den store 573, om Justiniari Il 707, om Augustins Translation 721. - Gottskalks Annal (eller dens Original) begynder ligesom B med Christi Fødsel, men hører dog i det hele taget til samme Klasse som C, skjønt den som E foretager stærke Forkortelser; dog findes der hist og her Tillæg, navnlig korte Karakteristiker af Paver, som er laante fra en kortere Pakrønike, af hvilken findes Brudstykker i Codex Resenianus (efter denne er de uforstaaelige Steder S. 305 rettede i Noterne). Disse Annaler har ogsaa faaet en betydelig og interessant Forøgelse ved Benyttelsen af Sturla Thordssøns Magnussaga Lagabøtis; denne er nemlig ikke alene udskrevet for Aaret 1276, som man tidligere har ment, men ogsaa stærkt benyttet for de foregaaende Aar; rimeligvis har Annalerne allerede fra først af (i 14de Aarhundrede) modtaget disse Tillæg, som findes i begge Recensioner (IP). - Videre paa samme Vei har Oddverja Annáll gaaet ved at optage hvad den kunde komme over af Krønike- og Saga-stof, men derved har den overhovedet sprængt den Ramme, som binder den til de ældre islandske Annaler. - Flatøbogens Annaler er en direkte Compilation af to beslægtede Haandskrifter af C-Classen og røber kun sjelden Adgang til andre Kilder; dog kan mærkes nogle Tilsætninger til den danske og svenske Historie, som maaske stamme fra danske Annaler, samt den chronologiske Indledning, hvor Annales regii's Uddrag af Historia Scholastica er udvidet ved selvstændige Tillæg af det almindelige bibelhistoriske Kundskabsforraad.

Efter det foregaaende maa den oprindelige Grundstamme for de islandske Annaler være forfattede omtr. 1280, rimeligvis i Skalholts Stift. Formodningen om at Sturla Thordsson er Annalernes Forfatter (eller en af Forfatterne), skriver sig nærmest fra, at en Udtalelse af ham citeres ved Aar 1259 (S. 134); men i den Henseende staar han kun i samme Stilling som Sæmund frode (Aar 1047 S. 108), Biskop Laurentius (S. 262), Grimr unge (S. 488), Biskop Jón og Presten Sigurd Loptsson (S. 228) samt Biskop Arne Olafsson (S. 288 ff), hvis Udsagn ligeledes citeres eller forudsættes. Den kirkelige Tidsregning, de latinsk-kirkelige Kilder samt overhovedet Annalernes kirkelige Interesser antyder tilstrækkeligt, at Forfatteren er en Geistlig, uden at man tør nærmere bestemme, om han er Klostermand eller Seculær-geistlig. Maaske man helst burde gjætte paa det sidste, da ialfald senere Annalernes Fortsættere (forsaavidt de kjendes) alle er seculær-geistlige: Einar Havlidessøn, Magnus Thorhallssøn, Gottskalk Jónsson og Jón Gottskalkssøn. At skjelne og nærmere bestemme de forskjellige Dele af Annalernes Fortsættelser i de forskjellige Recensioner, faar blive senere Undersøgelser forbeholdt; et brugtbart Forarbeide er forhaabentlig leveret ved denne Annaludgave.

August 1887.


__________


Udgivelsen har været sinket derved, at Udarbeidelsen og Trykningen af Registret tog meget lengere Tid end forudsat. Jeg fandt det rigtigt selv at forfærdige et saavidt mulig fuldstændigt Navneregister med Henvisninger til alle Annalrecensioner, for at raade Bod paa den Mangel, at Udgaven ikke er trykt i parallele Texter. Jeg har under Udarbeidelsen villet tage alt med undtagen de tre almindeligste Navne (Island, Noregr og Danmork), men da jeg under Korrekturen har fundet Feil, tør jeg ikke garantere at have været heldig med Forsøget; dog tør Registret være en i det hele paalidelig Veileder. Ved Skrivemaaden af Navnene, som er saa forskjellig i Haandskrifterne, har jeg paa Grundlag af Codex Regius opstillet en Normalorthografi, der for den kyndige Læser neppe vil volde nogen Vanskelighed; for denne har jeg kun afveget ved de Navne, som blot forekom i den sene 10de Recension; de er gjengivne med Haandskriftets Orthografi.

Trykfeilslisten 8. 665-67 bedes benyttet, før Bogen tages i Brug.

Ved Arbeidets Afslutning føler jeg Trang til at takke de Mænd, som har bistaaet mig ved Arbeidet, og blandt disse vil jeg særskilt nævne DHr. Rigsarkivar Birkeland, Arkivfuldmægtig Huitfeldt-Kaas, Bihliothekar Kr. Kålund og Cand. mag Jón Þorkelsson.

Christiania 5. Jan. 1888.

Gustav Storm.





Fodnoter

  1. .Jfr. nedenfor S. III. Arne har her henført .Jon Erlendssons Compilation af "Harmonia annalium" til Biskop Brynjulf selv.
  2. Dette vil vel sige, at ved 1254 stanser én Haand og en anden begynder; derimod er intet af Indholdet for 1254 senere indskudt, thi det gjenfindes fuldstændigt i de parallele Annaler (Ill).
  3. Derfor har jeg ikke indsat i Aftrykket Paaskebogstaver, uagtet det af Rymbegla kan sees, at Annalerne i Cod. Res. havde fuldstændigt Udstyr med Paaskebogstaver, saaat Arne kunde konstruere sin "Talhyrding" efter dem.
  4. et Stykke deraf er efter selve Codex trykt hos Torfæus (Series p. 361).
  5. Finnur Jónsson har misforstaaet nogle Steder i Obituariet, nemlig ved 9de Mai: "Ɵ Nicolai episcopi ton. aslaci", hvilket skal være "Nicolai episcopi translacio" (jfr. norsk hist. Tidsskrift 2den Række Il 375 f.} og ved 18. Juni, hvor der skal læses "Ɵ Magnus konungr Erlingsson. Ormr konungs brodir. Haralldr Inga son. atian hundrud manna" (jfr. Fornm. Sögur VIII, 228). I Vigfussolls Udgave findes desuden følgende feil: 5 Februar Gudmundr Hialltason (ikke Galltason); 6te Marts 8 Sigurdr erkibyskup (ikke konung[sson]); ved lste Mai er udfaldt "Euphemiam drotningar"; ved 8de Mai: Aslakr (!) Nicholaus episcopi (!) Osloenses (!) er henførte til 8de istf. til 9de Mai (om Læsemaaden jfr. ovenfor)
  6. Sin "Chronologia lslandica" omtaler Stephanius i Brev til Worm 4 Dec. 1641 (Epp. Worm. p. 221 jfr. 223-24), "Genealogia Odini" i Notæ uberiores ad Saxonem p. 106 (Aar 1645).
  7. En Afskrift af AM. 426 qv. findes i kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, ny Saml. 253 fol. (ved Gudmundr Magnusson "Isfold" for Suhm). En Afskrift af Annales vetustissimi med det mellem liggende Indskud efter 410 qv. findes (ved Langebek) i den Thottske Samling1762 qv.
  8. Her staar i Margen et "NB'" med Haand fra Midten af 17de Aarhundrede; det synes meget usikkert, om det er skrevet af Biskop Brynjulf.
  9. ÞÞ er her opløst med papa, .r. med rikti o.s.v.
  10. Vigfussons Sturlungasaga, Prolegomena pag. cxlv.
  11. Annales regii opbevaredes endnu i 1774 i Geheimearehivet (se Scr. rer. Dan. I, 2), men flyttedes tilbage til kgl. Bibl. e. 1780.
  12. kun har jeg udeladt Betegnelsen af Indictionen, som hist og her er overklistret eller bortraadnet i Haandskriftet; den begynder med Aar 13 e. Chr. og standser med 1303.
  13. 1349 (d .c) er = 1350; 1350 (c h.) = 1351. 1351 (b .h) = 1352. 1352 (ag t.) = 1353 og 1354. 1353 (f d.) = 1356 og 1357. 1354 (e .d) = 1360 og 1357. 1355 (d q.) = 1362. 1356 (cb .p) = 1361.
  14. En Afskrift af 420 A ved Gudmundr Magnusson ("Isfold") for Suhm findes i Kalls Saml. 266 (fol.) i kgl. Bibl. i Kbhvn. Her findes ogsaa Afskrift af et nu tabt Blad af Originalen for 412 qv., trykt nedenfor Side XXVIII-XXX.
  15. nu AM. 110 8, medens Arne selv ødelagde de foran staaende Excerpter af Annalerne.
  16. I Biskop Odd Einarssøns Bogregister fra 1612 (AM. 416b qv.) siges: "Finnur Jonsson i Flatey a hier stora sogu bok sem hier hefur leiged nockur ár. þar eru a konga sògur og fleira annad. hun skal komast med godum skilum til hans apptur þá hann vill ecki lyda hana hier leingur. [= Flatøbogen]. Sera Oddr Stephanson hefur lied mier fyrir lóngu gamallt annala kuer puótt og er huorke upphafed a nie endenn. Alla adra annala sem hier finnast skrifader gamler eda nyi er a bokfelle eda pappyr a eg sialfir þui ymser goder viner hafa feinged mier".
  17. H i Gerings Islendzk æventyri S. 84-862.
  18. Dette udtaler allerede Arne Magnussøn paa en Seddel, som nu findes i 411 qv.: "þesse nye Annal [ɔ: C] er manifeste og absque dubio ritadr epter þeim elldre er Mag. Bryniolfr i sinne collectione Annalium kallar Lögmannz Annal. vide inter alia anum 448. 685. enn þo æred rángt ritadr epter þeim sama af olærdum vidvæningi"
  19. Endnu i Slutningen af 16de Aarh. hørte 27de Blad sammen med det øvrige, thi fra denne Tid stammer Noterne paa Bl. 27 (trykt S. 287 Note 1) og paa Bl. 29 (trykt S. 291 Note 4); og samme Haand gjenfindes paa Bl. 18 til Aar 1319 (workunn er þo Einar prestur hrosi faudu synum), Bl. 22 (1333 andadist Christoforus Dana kongur kom j hans stad kongur Walldimar sa3.), Bl. 24 (1375 andlat Walldemars stora j Danmark Eptir hann tok ryki Margriet drotthing bædi j Noregj og Danmark hafdi þangaf til afkuæmi Haralldz harfagra halldit Noregi þat woru 500 ara rijktu 38 konger Sydan hefur Noregr vuder Danmaurk wered) og Bl. 25 (Anno 1380 war fyrst byriad Þad wonda mord werkfæri Byssa af einum munk j Fenedia sem hiet Bartholdus Suertz). - Forskjellig fra denne Haand er den Haand fra c. 1600, som nederst paa Bl. 27 har skrevet: "Vigfus Jón sonar hand".
  20. "Þad stendur i Annal Syra Goskalks heytins, ad a hennal' (ɔ: Kristinar Gottskalks dottur B.) Brullaups deygi þeim seirna var Abote Helge vygdur til Þingeyra Anno M. D, XX. huer Abote Helge ed var þridie epter Abota Jón Þorualldzsollar." Jfr. Side 373.
  21. Om et Uddrag af Gottskalks Annaler fra c. 1600, som fandtes i Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn, se nedenfor S. XXXXVII.
  22. "c. b. g. Klerkar í Skálahollti logðu harðlega hendur á einn mann. [1356] enn sá het Sigurðr oc var Asgrims son - - - - mest til þess nefndr. var oc nockura stund aflatit at sýngia í kirkiunni. vtquama herra Gyrðiz biskups i Hvalfirði. biskup Skalli er vigðr hafði verit fyrir mǫrgum vetrum til Grænlandz fór á pavagarð at taka leyfi at fara til Hóla með ráði oc boðaskap erkibiskups. vetr snio lítill. Obitus frú Sigriðar. Erlings. manndauði í Biǫrgvyn. leiðangrs ferð Magnus konongs til Elfar. vtanferð Árma Þorðarsonar oc Jons Guthormssonar. Þórsteins Eýiolfssonar - - - - Ketilssonar. a. v. alldz vppquama i Trǫlla dýngium. leiddi .ar af ogner miklar [1357J oc dvnur stórar. - - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - - ok mikinn skaða vikrareki - - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - - Eysteinz - - - kórsbróðr. var þeim skipat af archibiskupi at visitera allt land. gerðuz nockrar smágreinar á meðal herra Gyrðz biskups oc fyrrnefndra sendiboða. húsbruni at Stað á Snæfellznesi. brann sva gersamliga allr heili (!) staðrinn. ath ecki hus stoð óbrunnit. nema kirkian. oc ein baðstofa. kom elldrinn fyrst vpp í heygarðinvm. lagði logann í mannahusin sva at brann hvert at ǫðru. Þar brann kostr allr. oc þat allt er eigi varð borgit. mannfall mykit í Sviariki. andaðiz þar Eirikr konongr son Magnusar Noregs konongs oc drottning hans: oc bǫrn þeirra tvau. vetr goðr oc sníolitill. and - - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- - - -- þat ár bar til á Hiallt landi oc satu þar vm vetrinn. g. m vt quama herra Jóns biskups - - - -- - - -- - - -- - -- - - -- - - -- - - -- - [l358] - - - -- - - -- - - -- - - litlu siðarr - - - -- - - -- - - -- - - at Jón biskup mundi þar eigi lbǫgliga til stols kominn. siðan þeir tbǫldu hann ecki skilriki pavans vegra þar vm - - - -- - - -- - - -- - - til Mikialsmessn skeið. var vetr nockut harðr framan til jóla. enn linari vpp þaðan. Obitus . . . . biargar drottningar Eiriks Noregs konongr (!). Obitns herra Ey (!) . . . . lfs sonar. drucknun herra Eilifs Eilifzsonar oc fru Gyrið. hǫggvin Ormr drottsetr... settr - - - -- - - -- - - -- - -- - - -- - - -- - - -- - - - - -- - - -- - - -- - -- - - -- - - -- - - -- - - - - -- - - -- - - -- kunn oc kom hann hit sama sumar til Islandz. Obitus - - - -- - - -- - - -- - -- - - -- - - -- - - -- - - - - -- - - -- - - -- - -- - - -- - - -- - - -- - - - - -- - - -- - - -- - -- - - -- - - -- - - -- - - - - -- - - -- - - -- - -- - - -- - - -- - - -- - - - - -- - - f. m. - - - -- - - -- - - -- - -- - - -- - - -- - - -- - - - - -- - - -- - - -- - -- - - -- - [1359] sa þungra greina. . . . komu meðal Eysteins. . . . setti Eysteinn biskupi stefnu til erchibiskups. enn biskup lysti sinni yfirbót fyrir Eysteini. hafði ... oc ætlat at sigla með biskupi til Noregs. geck þa. . . . . . letu siðan til handa settir at... llu. herra Gyrðr skipaði broðr Eysteini officialis starf vm vestfiǫr3ðu ok skip Gunnars Straums. er biskup ætlaði at sigla i. varð mannbiǫrg. enn gótz flest allt tapaðiz. Nichulas or Odda. í Flatatúngu stórmælvm. biskupsbúszan kom i Hvalfiǫrð móti þíngi. hǫggvinn Tomi Starcarðson á þíngi. vtanferð Ivars Holms á því skipi er hann hafði siálfr gera látit. vtanferð Andres Gislasonar. Ormr Snorrason tók lǫgsǫgn. Obitus Sveinbiarnar Eirikssonar. d. q. [1360] Anno Domini M. ecc Ix. hriðir miklar laugardag fyrir paska oc paskadag sialfann oc mikil frost nockura stund eptir. enda batnaði vel siðan. vpptekinn likami herra Þorláks ábota i Veri. oc grafinn i kirkiunni. vtanferð sira Eyolfs korsbroðr af Niðarosi. heybiargarsumar gott. kom skip af Noregi í Grindavik. var þar sá maðr fremstr á er Smiðr het at skirnarnafni Andresson. var honum skiput hirðstiorn vm allt land. vtanferð herra Gyrðz biskups oc broðr Eysteins. kom skip þat er broðer Eysteinn var á við Halogaland mikit seint vm haustit - - - - miǫk at Þor - - - - kom mest sakir dryckleysis. enn til þess skips biskup var á oc Helgi áboti - - - - - - - - Biǫrgvynar - frettiz kennimenn oc leikmenn frettiz ecki - -ǫ miǫk hǫrð norðanveðr frå Laurentius messu oc nær allt til vetrnátta. sundrþycki mikit i norðlendinga fiorðungi. mest meðal Eyrfirðinga oc Jóns biskups. skipaðr sira Snorri kýngir Officialis. enn síra Flosi raðamaðr i Skála hollti. mannfall vm Myvatn. dó halfr niundi tugr manna i tveimr kirkiu soknum. hggvinll l>0rgils oc dæm3r å3r fluguma3r. hǫggner þrir menn fyrir austan. veginn Snorri Þorleiksson. c. h. [1361]Vetr hlær oc miǫk regnsamr vpp frá jolum. bróðer Eysteinn kom heim til Helgisetrs í Þrándheimi nærri kyndilmessu. enn andaðiz á langa fostu nander passionem domini. frost mikit vm Hvitasvnnv skeið. oc í annan tima þá er sól geck sem hærzt. varð oc grassumar lítit. sakir kullda - --drepinn Arni Þórðarson næsta dag eptir festum Botulfi abbatis. hafði hann áðr boðit sik til Noregs á konongs fund. vm þat er hann átti at svara. villdi Smiðr þat ecki heyra. siðan riðu þeir eptir Petrsmessu Smiðr oc Jón Gutholmsson norðr vm land. oc komu i Eyiafiǫrð á Grund. at Seliumanna messu. kallaði Smiðr norðlendinga þá er fremstir voru af bændum vtIaga. let hann þar oc fylgia mǫrg ǫnnur skapraunar... lig ǫrð til þeirra. tǫkz þar fyrir mykill bardagi. var Smiðr háls hóggvinn enn Jón Gutthormsson - - - - - - - - jartegnvm. hversu - - - - - frettu (!) - - - - - - - - af raungum (!) - oc nockurer af norðlendingum. enn margir vrðu sarir af hvarum tveggium. lik Arna bonda var flutt i Skála hollt. enn Smiðz til Hóla. enn Jons Gutthormssonar til Kolbeins staða. vtanferð herra Jons Hólabiskups. strid mikit millum Noregs konongs oc Dana konongs. Obitus frú Steinunnar Aladottr móðr Agnesar abbadisar i Kirkiubæ. Obitus Arngrims abota af Þingeyrum in festo reliquiarum. kom biarndyr af sio i Eyrarsveit á Breiðafirdi vm haustit móti Imbru dǫgum. oc vom hvargi ísar í nálægð. var þat biarndýr vnnit i Staðarsveit á . . . . ." Af Genitivformerne "broðr", "dottr" og "moðr" tror jeg at kunne slutte, at Originalen ikke har været gammel, maaske ikke ældre end 16de Aarhundrede.
  23. Dette nævnes udtrykkelig, fordi Udgiverne af Ann. 1847 har ment at her har staaet de samme Annaloptegnelser fra 1395-96. som endnu findes i AM. 410, hvilket er umuligt.
  24. se Resens Edda, præfatio Ark ro 1.
  25. Se Side 424. Dr. Vigfusson har overseet dette, naar han henviser til den Præst J. Þ., som døde 1369 (S. 362 G) og ikke nævnes i Flatø-annalerne.
  26. Han nævnes der i et Brev af 11 Marts 1390, se DN. HI No. 487.
  27. Brev i AM.s Diplomatarium Fase. IV, 3 (omtalt i Biskop Finn Jónsson's Kirkehistorie IV, 107), hvorpaa Cand. mag Jón ÞórkeIsson har gjort mig opmærksom.
  28. Da Páll Gadd i 1398 havde saaret Jón Haakonsson "i Thingreid" og flygter til en Kirke i Fljótsdalsherað (Østlandet), blev han bortført derfra af Nordlendinger og halshugget paa Húnavatzþing, altsaa i Jóns Hjemstavn (se S. 285).
  29. Espolins árbækr Il, 12. Safn til sogn Islands Il 77.
  30. f. Ex. i "Rer. Dan. fragm." se, ovenfor, i "Gronlandia" Biskoprækken, i "Crymogælt" Beretningen om Jarnsidas Antagelse Aar 1271-73 o. fl. Det er saaledes urigtigt, naar Werlauff i Fortalen til den Arnam. Annal-udgave (p. VII, Note y) antager de sidste Citater laante fra Annales regii, som Arngrimr ikke har kjendt. .
  31. to af disse Resens Citater gjenfindes i Er. Bartholius Bog "de cometis" (Havn. 166f S. 88. Jfr. Fortalen til den Arnamagnæanske Annal-udgave S. 4 LVJTI.
  32. . Efter disse Oplysninger vil det kanske være lidt underligt i Fortalen til den Arnamagnæanske Annaludgave (8. X Il) at lese: "Inter deperditos historiæ fontes islandicos sunt etiam annales, ut Annales veterum in membrana descripti, quorum excerpta a patre suo facta Gislius Oddi filis anno 1636 cancellario Christiano Friis transmisit (vid. O. Wormii Epistolæ cfr. Edda Resemii Addenda fol. m 1").
  33. Espolins árbækr VI, 118, 1-2 o. fl. Jfr. Dr. Finn Jonssons Bemærkninger i Fortalen til Islenzkar Fornsögu III (Kbh. 1883) p. XIX.
  34. Medens Flatøbogen fandtes i Skálholt, blev der taget flere Afskrifter af dens Annaler, som blev fortsatte af flere Forfattere. Fra disse Afskrifter stammer igjen f. Ex. AM. 418 qv., skrevet c. 1650, fortsat med 4 forskjellige Hænder (1395-1647, 1647-11) 1661, 1662-75 og 1676-95); ligeledes No. 157 A qv. i Reykjaviks Stiftsbihliothek, Presten Sigurd Jónssons i Øgurs-Þingum's Afskrift fra 1665 af Magnus Jonnsons Afskrift af Flatøannalerne med Jón Arasons Fortsættelse (til 1655) og hans egen til 1661; samt No. 47 qv. i Rasks Samling, Præsten Torfe Jónsson i Gaulveljabæ's Afskrift af Flatø-Annalerne og Bjørn Jonssøns Annaler (1400-1642) med en Fortsættelse (ved Magnus Magnusson) til 1684.
  35. Nyere Afskrifter af Flatø-annalerne findes i Uldalls Saml. i kgl. Bibl. 144 fol. og 429 qv. (begge for Gunnerus), i Additamenta 7 fol. (ved Gudmundr Magnusson) og i Rasks Saml. 53 qv. (ved Præsten Magnus Eyjolfssøn til Sandal † 1830).
  36. Þorðr Jonsso f. 1672, Præst paa Staðarstaðr og Provst i Snæfellsnes Provsti 1702- 20.
  37. Ormr Fusason (ɔ: Vigfusson) i Eyjum (Kjós), f. 1577 † 1675, gift med Gudrid Arnasdatter, Sønnedatter af Biskop Gisle † 1587, var fra Kalastaðir i det sydligste af Borgarfjorðsysla og boede først ved Prestegaarden Holt "undir Eyjafjóllum", men flyttede c. 1602 til Kjós og var en Tid Sysselmand i Borgefjorden.
  38. se Safn til Sögu Islauds Il 637.
  39. Forskjellig fra begge disse Hænder er den, som ved Aar 1357, hvor "Lilja" omtales, har skrevet følgende Regnestykke:
    1591
    1357
    _____
    234


    Dette er altsaa skrevet Aar 1591, efterat Bogen var afsluttet.

  40. Han citeres ved Aar 1292 om Keiser Adolf saaledes: "Naucler us seigir ad einginn þeirra haufdingia sem woru ad drapi Adolphi hafi daed natturligum dauda: sumer hafi myrdter werid sumer drekst sumer siunlausir ordet". Jfr. Chronicon p. Johannis Naucleri (Coloniæ 1564) Il 319.
  41. Den Forvirring i Tidsregningen, som Einar Havlidessøn havde fremkaldt ved at udelade Aar 1318 (se S. 266), har ogsaa paavirket 417 qv.; fra 1318-1393 bliver den et Aar bagefter, 1394-1413 to Aar og 1415-30 Aar bagefter, saa at dens 1427 er = 1430.
  42. Denne Gravskrift findes foruden i Flatøhogen (Il 701) tillige i et Brudstykke i AM. 325 qv., hvoraf nu kun er læseligt (meddelt mig af Cand. mag. Jón Þorkelsson): "ritat æ med gullstofum þau vers er þvilikan skilnig hallda þar er tign konunga stolpi ok stod mynd ok dæmi truar prydi dræingskap... hard(r) skorunglæikr skiol ok hlif sinnnar fostriardar ok föðurlæifdar." Det vil sees, at denne Codex staar nærmere 417 qv. end Flatøhogens Text og saaledes rimeligvis er dens Kilde.
  43. Det Haandskrift af Sverres Saga, hvoraf Bl. 14 AM. 325 qv. er en ringe Levning, har ogsaa bevaret et Brudstykke af Haakon Sverrsøns Saga (trykt Fornm. Sögur ix, 214-16) og har altsaa visselig tillige indeholdt de følgende Kongers Sagaer; det ligger saaledes nær at formode, at her har ogsaa staaet Sturlas Saga om Kong Magnus, hvoraf rimeligvis Udtrykkene Side 484 er tagne. Det er naturligvis en Misforstaaelse af Compilator, at Kong Erik Glippings 5te Aar (ɔ 29/5 1263-64) stilles sammen med Kong Magnu's Død istedetfor hans Regjeringstiltrædelse; Kong Magnus's Testament (DN. IV, 3) kan godt være omtalt af Sturla, thi det blev udstedt 18te Febr. 1277, altsaa før Sturlas 2det Ophold i Norge, da Kongen overdrog ham at skrive sin Historie.
  44. Meddelelsen om Stadamál fra 1273 har hørt hjemme i en Annal, thi den findes i Laurentiussaga, som her udskriver Annaler (jfr. Asnit XII).
  45. Torfæi Series S. 121: "Vir in monumentis Islandicis bene versatus, Biornus de Skarlza, de Runis opusculum scripsit, cujus capite I ex Annallibus Sæmundi Polyhistoris, mibi nunqvam visis, sequentia refert: "Og hefi eg fundit i Anallum þeim er nefndur Sæmundur prestur hefir samanteiknid og Odda Annala kallast, at artal hafi þa verid fra veralldar upphafi 3449 er Odinn edu Othi vard kongur i Danmark hvor framid hafi forneskiu med mesta galldri og giörnigum, og nefndi folkid born sin efter honum, og svorn þein odrum Asie monnum og þeirra kvinnum, er þeir kolludu Æsi og Æsur, Gvidi og Gvidur, Goda og Gidiur, Dya og Dyser". I Odda-annalerne lyder Stedet: Anno m: 3449 vard Oden kongur 8 ár, hann framde forneskiur med mesta galldre og giornigum, her nefnde folked efter honum born sin. Hann var drepenn og heigdur. Þar nu stendur borgen Odinsey á Fione".
  46. Birket Smith, om Kjøbenhavns gl. Univiersitetsbibliothek S. 138.
  47. Nærmere herom i en Artikel, som vil blive indtaget i Aarhøger f. nord. Oldkyndighed 1888.
  48. Hj. Th. (f. 1663 Prest. i Vatzfjord 1692-1741 † 1752) var i Kjøbenhavn Vintrene 1688-89 og 1689-90.
  49. Sysselmand i Skagafjorden † c. 1720.
  50. ɔ: Bjorn Þorleifsson, Biskop i Hólar 1697-1710.
  51. rettet af Halldor Thorbergsson efter Texten til: 742.
  52. Hr. Vigfussons Fortale til Flatøhogen, hvor det dog urigtig antages at 412 qv. er skrevet af ,Bjørn Jónsson.
  53. saal. Aar 1340: vetur so godur ad menn mundu valla slykann, saust tuo tungl a himni a Gregorius messo, kom vt Aslakur ad visitera allt Island Erchibiskups vegna. (Jfr. Anuales Regii S. 155).
  54. (Trykfeil for 1373, Crym. S. 232 l).
  55. ɔ: lige efter Halldors Uddrag for 1358
  56. Et Brudstykke af en Afskrift af denne "Harmonia" findes dog bevaret i AM. 429 qv. i 2 Folioblade, som omfatter Aarene 1193-1210 og betegnes "Ur bokum Oddz Sigurdzsonar. grei og defect".
  57. Jfr. SD Edda Il 12, Biskupasögur l 59.
  58. Hist. eccl. I 199 Note c.
  59. Ser. rer. Dan. Ill, 2.
  60. hertogadóm efter Afskriften i Stockholm er den rigtige Læsemaade, fordi den stemmer med Annalerne, ikke Udgavens hertoganafn (efter AM. 122B).
  61. se Listen i Piper's Karls des grossen Kalendarium und Ostertafei S. 105 ff.
  62. . I flere Annaler citeres Helpericus som chronologisk Autoritet; men hans "Liber de Computo Ecclesiastico" (trykt i Pezius's Thesaurus Anecdotorum novissimus I 183-221) indeholder intet nyt, specielt intet om Paaskecyklen.
  63. Jeg hidsætter efter Rymbegla en Forklaring af de punkterede Paaskebogstaver.
    b. = 22 Marts
    c. = 23
    d. = 24
    e. = 25
    f. = 26
    g. = 27
    h. = 28
    i. = 29
    k. = 30
    l. = 31
    m. = 1 April
    n. = 2
    o. = 3 April
    p. = 4
    q. = 5
    r. = 6
    s. = 7
    t. = 8
    v. = 9
    a. = 10
    b. = 11
    c. = 12
    d. = 13
    e. = 14
    f. = 15 April
    g. = 16
    h. = 17
    i. = 18
    k. = 19
    l. = 20
    m. = 21
    n. = 22
    o. = 23
    p. = 24
    q. = 25
  64. Dette er, saa vidt jeg kan se, Tilfælde med en mirakuløs Begivenhed fra Aar 1118; medens nemlig den første Del om et mirakuløst Korstegn ("Þa syndiz himinn opna paschadag" o.s.v.) ordret gjenfindes hos Ekkehard og Annalista Saxo ved 1118 ("valde mane dominicæ resurrectionis die cælum a parte meridian apertum" o. s. v.), har jeg ingensteds gjenfundet det derpaa følgende Syn af himmelske Hærskarer "i Þorpi nǫkkuru Vormacensi"'
  65. Ikke sjælden kan Annalernes latinske Læsemaader rettes efter Ekkehard og Sigibert f. Ex. 83, Spalte 1, Socteus = Cocceius; 84, Bozonius = Boionius; 87, cum sua gente = in sua gente: 92, quas = quasi; 92, iussit Augustino episcopo = misit Augustinum episcopum; 100 Loriamo = Lovanio; 100, Karolus ter = Karolus cum; 100, perfrancie = pars Francie; 102, Gemiensi = Genuensi; 103 regis = dueis.
  66. Ser. rer. Dan. III 101
  67. At disse Annaler have været bekjendte paa Island, sees af Citatet i Knytlingasaga: Fnm. Sogur XI 337.
  68. I de ældre norske Kongers Chronologi deler Annalerne sig i to Systemer, hvis Forskjel kan fremstilles saaledes (idet tilfældige Feil udelades):
    Harald haarfagres Fødsel
    - blir Konge
    - faar Enevælde
    Islands Bebyggelse
    Rigets Deling
    Haakons Fødsel
    Harald nedlægger Regjeringen
    Haralds Død
    Haakon blir Konge
    Haakons Død
    Sigurd Jarls Død
    Harald Graafelds Død
    ACPL
    848
    858
    868
    875
    898
    918
    928
    931
    933
    960
    962
    975
    BKDEO
    852
    862
    [872]
    874
    892
    921
    930
    933
    935
    961
    963
    976.


    Begge Tidsregninger bunde vistnok i Kongesagaerne; ACPL kan maaske henføres til Snorre, medens BKDEO synes nærmest beslægtet med Sturlas Udgave af Landnáma.

  69. Herhen hører f. Ex. en chronologisk Notits (fra VI 88), som i Codex Regius er indsat foran Annalerne paa Bl. 8 a (se ovenfor S. XII-XIII) og ganske afviger fnl. Annalernes chronologiske System.