Forord til Islandske Folkesagn og Eventyr I

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Carl Chr. Th. Andersen
(1828-1883)

Islandske Folkesagn og Eventyr
Bind I

Forord

Carl Andersen
1862

De Folkesagn, der herved forelægges Læseren, ere et Uddrag af »Islenzkar Þjóðsögur og Æfintýri« (Islandske Folkesagn og Eventyr), hvoraf 1ste Bind i Begyndelsen af dette Aar er udkommet i Leipzig paa J. C. Hinrichs Forlag. Fortjenesten af at have samlet og fremdraget disse Sagn tilkommer den desværre for tidligt afdøde islandske Præst Magnas Grimsson og nuværende Bibliothekar og Amanuensis Jon Arnason i Reykjavik. Det skyldes disse to Mænds i Sandhed beundringsværdige Varme og Iver for Sagen, at der i Løbet af nogle faa Aar fra hele Island, selv fra den fjerneste Afkrog, er tilstrømmet dem en saa rigelig Mængde af disse levende folkelige Mindesmærker, at allerede eet Bind i stor Octav paa henimod 700 Sider foreligger Offentligheden, medens et andet af lignende Omfang i den nærmeste Fremtid kan ventes at ville see Lyset.

Det fremgaaer klart af Læsningen af disse Sagn, at de have deres Udspring fra en eiendommelig Folkeindividualitet. Deels vise de ved mange interessante Træk hen til den Forbindelse, der igjennem Sagaliteraturen endnu finder Sted imellem Fortid og Nutid, deels give de et klart Billede af hele Folkelivet, saaledes som det i den nyere Tid har udviklet sig. Vi see jo paa den ene Side tidt i disse Sagn, hvorledes det humoristiske og poetiske Element i Folkekarakteren, nedarvet fra Sagatiden, udpræger sig i de mange forskjelligartede Skikkelser, der her træde os imøde, hvorledes de i Sagaen saa ofte forekommende Exempler paa denne dulgte Inderlighed og kraftige Lidenskab, der, ligesom Ilden i Bjerget, kun venter paa sin Tid, for at bryde ud i en klar og stærk Lue, endnu gaae igjen i disse Sagn — ligesom vi paa den anden Side ideligt see, hvorledes netop Folkets daglige og vante Sysler danne Rammen om Billedet og give dette dets Afrunding og Begrændsning, medens Folkets religiøse og moralske Tænkemaade kaster sit Skjær derover og giver det Farve og Liv.

Som et vægtigt Vidnesbyrd om det Folks Eiendommelighed, blandt hvilket de ere opstaaede, ere disse Sagn altsaa af en stor Betydning, og den Omstændighed, at de ligesom udgjøre et Slags Supplement til Sagaliteraturen, turde i det Hele give dem et forøget Krav paa Opmærksomhed.

Med Hensyn til selve Oversættelsen har jeg kun at bemærke, at jeg har fulgt Originalen saa nøie som muligt, for ikke at berøve Sagnet Noget af dets Oprindelighed og Friskhed, og hvor jeg undtagelsesviis har seet mig nødsaget til at afvige fra den islandske Text, er det kun skeet, for at den danske Læser, efter mit Skjøn, kunde faae et sandere og klarere Indtryk af Billedet.

Hvad Valget af de i denne Samling optagne Sagn angaaer, da har jeg ved samme nærmest søgt at undgaae Gjentagelser, medens det paa den anden Side villigen skal indrømmes, at mange andre kunde synes ligesaa vel egnede til at optages, men da jeg dog maatte begrændse mig, har jeg valgt, hvad der forekom mig selv bedst skikket til at fremhæve det Eiendommelige ved de forskjellige Sagngrupper.

Endelig har jeg med Hensyn til Ordenen, hvori Sagnene findes, kun at tilføie, at jeg i det Væsentlige har beholdt Rækkefølgen, som den er i Jon Arnasons Samling. At indlade sig paa en systematisk Opregning af de forskjellige Slags Sagn, vilde ikke paa dette Sted være paa sin Plads, men den skjønsomme Læser vil selv let opdage, at Sagnene gruppere sig efter deres meer eller mindre forskjelligartede Indhold.

Og hermed være da denne Bog anbefalet til Læserens Velvillie.

Kjøbenhavn i Novbr. 1862

Carl Andersen.