FAQ (Ofte stillede spørgsmål)
Sp.: Billede og tekst er ude af position på min computerskærm og enkelte tegn vises ikke korrekt. Hvorfor?
Sv.: For optimal visning af heimskringla.no brug Firefox eller Safari. Endvidere bør computerens tegnsæt være indstillet til "Unicode (UTF-8)". Se menuen øverst, vælg Vis, Tegnsæt, osv.
Det er også helt fint at bruge Opera med de samme indstillinger.
Sp: Kan der forekomme fejl i teksterne?
Sv: Selv om alle teksterne er korrekturlæste, kan vi aldrig garantere, at der ikke kan forekomme stave- eller tastefejl. Vi opfordrer derfor alle brugere af hjemmesiden til at give en tilbagemelding til sidens webmaster, hvis man skulle opdage en indtastningsfejl eller lignende. Desuden bør enhver netudgave altid sammenlignes med originalen, før den bruges eller bliver citeret i f.eks. en bogudgivelse eller som kildehenvisning.
Sp.: Jeg bliver bedt om Brugernavn og Password og kan derfor ikke komme ind på alle sider. Kan jeg få et Password af dig?
Sv.: Nej, det kan du ikke. Af ophavsretslige grunde vil en lille del af tekstmaterialet være password-beskyttet og ikke tilgængelig for offentligheden. I enkelte tilfælde vil der kunne gives begrænset adgang til de password-beskyttede samlinger, når nogen f.eks. bidrager med relevant tekstmateriale til samlingerne.
Sp.: Hvordan kan jeg bidrage til projektet?
Sv.: Projektet «Norrøne Tekster og Kvad» har brug for både praktiske og økonomiske bidrag. Se informationssiden om finansiering, frivillige korrekturlæsere og teknisk assistance. Alle bidrag modtages med stor tak.
Sp.: Jeg er studerende og har brug for hjælp til en opgave. Kan I hjælpe mig?
Sv.: Det kan vi desværre ikke. Kontakt din lærer eller nærmeste bibliotek. Du er selvfølgelig velkommen til at anvende materialet fra heimskringla.no til din opgave; husk at opgive reference. Generelt bør man dog være forsigtig med at bruge kilder fra Internettet i skole- eller undervisningssammenhæng, da der ofte kan være fejlinformationer på nettet.
Sp.: Kan jeg få besked, når siderne opdateres med nyt materiale?
Sv.: Alle informationer om opdateringer og andet, som er relevant for projektet, formidles på vores Facebook-side
Sp.: Jeg kan ikke finde den tekst, som jeg leder efter på «Norrøne Tekster og Kvad». Kan du være rar og lægge den ud til mig?
Sv.: Målet er at gøre «Norrøne Tekster og Kvad» så omfattende som muligt. I praksis vil den vigtigste begrænsning være tilgangen af materiale. Det siger sig selv, at et så omfattende projekt ikke kan bygges op på alle felter samtidig. Hvilke områder der dækkes først eller får den bredeste eller bedste dækning, vil være afhængig af, hvem der bidrager til projektet til enhver tid.
Sp.: Findes der en App til Heimskringlas tekster?
Sv.: Nej, men ved at klikke på Mobilvisning nederst på siden, får du et format, som er tilpasset mobil eller tablet.
|