Fortegnelse over en Del Ord, der ofte forekommer i Stednavne som Forled og Efterled

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

De danske stednavne
Johannes Steenstrup

13. Fortegnelse over en Del Ord,
der ofte forekommer i Stednavne
som Forled eller Efterled

Ager, Agerland, opdyrket Strækning — Ansager ved Varde, Guldager (oftere), Højsager ved Fredensborg, Harjagers Herred [Harthakrahæret] i Skaane.

Bakke og Banke er først indkomne i Sproget i de senere Aarhundreder — dog sagde man i det 15de Aarhundrede Strandbakke om Strandbred (ligesaa Strandbanke) — hvorfor Stednavne, som er sammensatte dermed, hører til en nyere Tid.

Balle, ophøjet, sædvanlig rund eller halvrund Flade (sammenlign Fodballe). Flere Landsbyer er paa Grund af Jordsmonnets Form delte i Baller; Hovslund og Gjenner ved Aabenraa deles i Øster- og Vesterballe, Hoptrup ved Haderslev i Nørre- og Sønderballe, Bering ved Aarhus i Over- og Nederballe, Horne ved Faaborg i Kirkeballe, Vester- og Nørreballe.

Balle, Forhøjning langs en Strand — Ballen, Syd for Aarhus, Ballen, Havneplads paa Samsø, smlgn. Bale paa Balestranden i Sogn i Norge.

bar, træløs, modsættes flere Gange lodden (Barhøj — Loddenhøj); ved Bogense ligger to Landsbyer Bare Brøndstrup og Lodne Brøndstrup.

Bast. Da Ordet ofte forekommer sammensat med -lund, -kær, -mose, forstaas formentlig derved det Træ, hvis Bast benyttedes til Tovværk. Lindetræets Bast var det, som mest anvendtes, men Linden vokser ikke paa fugtige Steder.

Bleg, Kalk, ogsaa Moler, Kridt — Blegebrønde i Øster Han Herred, Blegedal i Hjerm S. (ved Holstebro), hvor der nu er Kalkværk, Blegager paa Fur. Om Bleking se S. 34.

Bleg, Blegeplads — Blegbanken, en Vej eller Gade i Vejle, Bleggaardsgade (Vejle), Blegstræde (Holbek).

Bløde, et dyndet Sted — Blød og Bløden er Vige af Roskilde Fjord, Bløden, en Vig paa Læsø, en Gaard ved Hals, Bløderne, Smaasøer i Enge i Sødring Sogn ved Mariager.

Bo, Bod. Den gamle Form er oftest -bothæ, Boder, det vil sige Træhuse, Fjælleboder til midlertidigt Opholdssted; Fjelby paa Als hed oprindelig Fialbothæ. Navne, der ender paa -bo, er jævnlig sammensatte med Personnavne; de findes især paa Oredrev (Karlebo [Karlæbothæ] ved Hillerød) og Heder (Hebo ved Varde), ved store Moser (Bodum ved Aabenraa) eller Søer (Gaardbo [Garthbuth] ved Skagen, nemlig for Tilsynet med Aalegaardene), dernæst ved Strandene, hvor de benyttedes under Fisketiden eller til Saltkogning (Boderne, Fiskerlejer paa Bornholm og ved Helsingør, Falsterbo, Falstringernes Boder i Skaane), ogsaa ved Udskibningssteder (Munkebo [Munkæbothæ] Munkenes Ladeplads ved Kertinge Nor ved Kerteminde, Bode ved Grund Fjord, Ladeplads for Ørsted). Om Nøddebo se S. 64.

Bog, Bøg — Bogense [Bognæs], Bogø, Baagø.

Borg, befæstet Sted, se foran S. 57, 77. Navne paa -borg har ofte oprindelig heddet -bjerg, saaledes Viborg [Wibiærgh].

Braade, et brudt og ryddet Stykke Land, hvis Trævækst er omhugget eller brændt; en dyrket Strækning mellem Dele af en Skov — Braaderne, Bebyggelse imellem Nørreskov og Hareskov ved Furesø, Braade ved Nykøbing (Sj.), Braade ved Graasten i Slesvig.

Bræn(de), Sted, der er gjort skikket til Dyrkning ved Afbrænding af Trævækst, Lyng og lignende — Brænore ved Kolding.

By, se S. 23.

Bølle, Bøl, -bel, Bolig, Opholdssted, sammensættes med Personnavne, se S. 35.

Daas, langstrakt Højde — Haversdaas, en lang Højde ved Hobro, Savs Daas i Vestervig Sogn og Langdos ved Thisted er Langhøje fra Oldtiden, Daasen paa Mors, Davbjerg Daas ved Skive.

Dakke-, Dokke-, Hulning, jævnfør oldnord. Dökk, Fordybning — Dokkedal, Syd for Hals, i Hulning mellem to Højder, Davbjerg [Daggebierch] ved Skive, Dagenæs [Dackenes] ved Horsens.

Dam, Dæmning omkring en Møllesø eller andet opdæmmet Vand; tidlig begyndte Dam dog tillige at betyde selve Søen — Blegdam (ofte), Elverdams Aa ved Holbek [Ællebrodam].

diger, fyldig, tyk, stor — Digerhøj, Digrbjerg, Diernisse [Dighærnæs]. Se S. 45.

Drag, Landtange, smal Strimmel Jord, der forbinder to bredere Jordstykker — Herregaarden Dragsholm paa Draget mellem Lammefjord og Store Belt; Dragsmuren løber over Tangen ved Helgenæs, og lige overfor ved Tangen til Hasnæs ligger Draaby [Draghby]; Draaby ved Roskilde Fjord ved Indsnævringen af Halvøen Horns Herred; Øen Drejø [Draghø] ved Taasinge bestaar af to ved en Tange forbundne Dele; over Drejet paa Ærø mellem Graastens Nor og Havet gaar Landevejen til Marstal. — Drag kan ogsaa være en lignende Forbindelse mellem to Vande (Vanddrag), Draget er et Sejlløb Syd for Øland i Limfjorden, Drogden Farvandet mellem Amager og Saltholm ved Dragør.

Dy, Dynd — Helledy findes oftere som Navn paa Enge; Dybro, Gaard ved Frederikshavn.

-ed, -et, kan være en Afkortning for -with, d. e. Skov, ogsaa for -tved; hyppigt er det kun en Afledningsendelse føjet til et Trænavn — Birket, Bøgede, Egede, Lindet, Lønned. -else, løse se S. 24.

-elt, -elte, se holt.

Endel, Jord eller Skov i Særeje, udenfor Fællesskab — Endelt Skov og Endelen, Skove i Vendsyssel.

Eve, svagtrindende, stillestaaende Vand, Rende eller Vig og den sumpede Bred derved (jfr. oldnord. Efja) — Even, et smalt Vandløb, og Landsbyen Overeven ved Præstø, Evegrøft med Engen Even ved Herlufsholm.

Fang, en Ejendoms eller Landsbys Tilliggende, eller hvad der hører under den — Broksø Fang, Eng ved Broksø ved Næstved; Bøtø Fang, en Ø ved Bøtø, begge nu landfaste med Falster.

Fed, lav, flad, fast Halvø eller Jordstrimmel langs med Vand — Fed, en Halvø i Fakse Herred, Fedet, en Halvø ved Skelskør, Fedet ved Kerteminde. Ved Skanør og Falsterbo Fiskelejer havde de danske Købstæder og Hansestæderne hver sit Fed, den afmærkede Plads, hvor deres Boder stod.

-feld, se S. 61.

Fjed synes flere Steder at betyde Strandjord, Mark ved Stranden (mulig samme Ord som Fed) — Mygfjed, Saxfjed paa Laaland, Fjedet ved Aarhus.

flak, flad — Flakkebjerg.

Flak, Grund i Havet, hvor der er lavt Vand — Gulstav Flak ved Langeland, Helleholm Flak ved Agersø.

Flask, Vig med lavt Vand — Flasken hedder to Vige af Roskilde Fjord, Flaskebugt i Baaring Vig, Flasken ved Horsens Havn. — Ogsaa om lavtliggende Enge ved Vand. Heraf Flæskumherred ved Limfjorden med mange Kær og Lille Vildmose.

Fleg, Navn paa større bredbladede Vandplanter (som Dunhammer, Sværdlilie) — Flægen, en Eng ved Wedellsborg paa Fyn, Flegum i Ø. Han Herred, Flegmad ved Vejle, Flegholm, en Engholm i Ribe Aa.

Flo(d), sidt Sted, hvorover Vandet staar om Vinteren, men som om Sommeren er grønt, ogsaa Vandhul, Pyt — Knolderflo ved Varde, Madumflod ved Ringkøbing, Sejlflod ved Aalborg [Sæghælflo], Bunkeflo ved Malmø.

Flø, oversvømmet Sted, Oversvømmelse, »Ebbe og Flø« — Flø ved Skive Aa, Flø ved Skjern Aa.

Gavl, Tværvæg, Endevæg, Klintside — Hindsgavl [Hegnæsgavel], Klintvæg ved den hegnede Skov [Hægnæth]; nær derved ligger Galsklint.

Gil, Kløft, Revne, Aabning — Gilbjerg, Gilbakke, Gilhøj forekommer ofte.

Gnib, høj Pynt — Gniben, den yderste Pynt af Sjællands Odde, Gniben paa Sejrø, Kullaknipa paa Kullen (Anders Sørensen Vedel fortæller, at Palnetoke viste sin Kunst i Skiløb paa Kulde Gnibe udi Skaane).

Gren, udløbende Odde — Grenen ved Skagen, Grenen, der gaar ud i Ho Bugt Nord for Fanø. Oftere dog Forgrening af Vandløb; Gren i Vinklen mellem Omme Aa og Hoven Aa, Grene mellem Skjern Aa og Karstoft Aa. Om Grenaa se S. 76.

Gyde, smal Vej — over Engen Gydemade ved Ringsted fører et Dige med en Vej; Javngyde ved Skanderborg ligger i en Hulning mellem Bakker.

Haab, lille, indelukket Vig, jfr. oldnord. Hóp — Haabet ved Palsgaard i Bjerge Herred er nu inddæmmet og tørlagt.

Hald, (1) hældende Flade, især dens øverste Del — Herregaarden Hald ved Viborg, Hald i Nørhald Herred, Halden, Bebyggelse paa Skraaning udenfor Thisted, Haldum, Kirkeby ved Aarhus paa Bakkeskraaning; (2) den yderste eller øverste Ende af Mark eller Landsby — Haldager, Østerhalne, Vesterhalne ved Limfjorden (i Vadum Sogn); (3) Klippeskrænt, Klippe — saaledes paa Bornholm Bredhald, Gulehald, Haldemark; paa Haldene ved Brogaard findes Helleristninger; vistnok ogsaa Landskabsnavnet Halland.

Hammer, stenet Bakke, især med brat Affald, Klippevæg — Hammerum Herred, Hammershøj ved Hobro, Hammershus og Hammer Sø paa Bornholm, Stora Hammar [in Hambri, Maklæhamer] og Hammarlunda i Skaane.

Harg, Hørg, Stendynge, Hob af sammenlagte Stene (jfr. oldnord. Hörgr), tillige helligt Sted, Gudetempel, Hov — Harreby i Slesvig [Harghby], Harre ved Skive, Hör [Hørg] i Skaane.

Have, Hegn, indhegnet Mark eller Skov, se S. 56 — Kallehave [Kaluæhaghæ].

Hegned, Hegnet, indhegnet Skov eller Mark — Hegneden, Skov ved Stege, Hegnede [Heignet] ved Ringsted, Hegnet, Skov ved Assens, Hindsgavl [Hegnæsgavel, Hægnæthscogh] ved Middelfart, Hindsholm [Hægnæzholm], Halvø Ø. for Odense Fjord.

Helde, Skraaning — Vrold [Wraghældæ] ved Skanderborg.

Ho, afkortet Form af Hoved — saaledes Sognebyen Ho ved Ho Bugt N. for Fanø, Sønderho ved en sydlig Pynt af Fanø.

Holt, en mindre Skov, se S. 35.

Horn, Hjørne, Horn — Horns Herred med Skagens Odde, Horne Herred ved Blaavandshuk, Horns Herred, en Halvø i Roskildefjord, Horneland, Halvø ved Faaborg.

Hov, Tempel for de hedenske Guder — Hovby ved Fakse.

Hov. Ved Middelalderens Slutning kan man finde Adelens Sædegaarde kaldt Hovgaarde, ligesom Herremanden kunde hedde Hofmand, og Bønderne gjorde Hovgerning, Hovning, til Hove. Herfra stammer mange Navne Hovgaard, Hovmark.

Hoved, ofte afkortet til Hov, en fremspringende Del, saaledes (1) hvad der rager ud i Havet eller op over det — Nakkehoved paa Sjælland, Hov, Hovland, Hovborg paa Nordenden af Langeland, Hovsør i Thy ved Limfjorden, Knudshoved ved Nyborg Fjord; (2) den yderste Del af en Landstrimmel mellem Vandløb — Hovborg N. Ø. for Ribe; (3) Del af en Skov, der strækker sig frem eller skiller sig ud fra den øvrige Skov — Skovshoved ved København, Tjørnehoved, Skov ved Præstø, Askov [Assehoweth, Askehofvet] ved Ringkøbing.

Hvam, en mindre Dal, Sænkning — Hvam [Hwammæ] ved Holstebro, Hvam ved Hobro, Vem [Hwammæ] ved Storaa, Vom [Waam] Øst for Lund i Skaane.

Hvarre, en enkelt Del af en Klit, en Klitstrækning.

Høj, mange Bebyggelsers Navne ender paa Høj; men hvor stærkt Ordet kan være slidt og omdannet, vil kunne ses af de gamle Former af følgende Navne — Arnøje [Arnhøgh], Aversi [Awærshøgh], Bromme [Brumhøvæ], Egøje [Eghøffue], Erritsø [Ærexhøgh], Fosie [Fosøghe], Fuglie [Fuglhøge], Hasle [Hasløch], Holtug [Holtøghe], Lyngaa [Liunghøgh], Markie [Markøghæ], Oxie [Osshøghæ], Ringive [Ryngøgh], Taarøje [Thorhøwæ], Vintrie [Wintarhøghæ], Virkie [Wirkøghe], Ølse(magle) [Ølefshøghe].

Høl, Hulning i en Aa, hvor Vandet næsten staar stille, dyb Vandsamling i en Vig eller Mose — Høl, Fiskerleje ved Vejle Fjord, Skibshøl ved en Vig af Mariager Fjord, Hulby [Hylby, Hølby] ved Korsør. I Hanseaternes og de store Skaanske Fiskemarkeders Tid laa Handelsskibene for Anker, lossede og ladede i Høl, den runde Bugt ved Skanør.

-ie, se Høj.

-ild, denne Endelse lød oprindelig anderledes, saaledes -væld, Kildevæld, Saksild [Saxwæl], -vedel, Vadested, Stenild [Stenwædlæ]. Jfr. Sil.

Jernen, Jernet. Jernen, en smal og sandet Hedestrækning langs Køge Bugt nogle Mil N. for Køge; Jernet, Strandjord S. for Køge. Disse og enkelte andre Navne indeholder vistnok Jader, Jæder, der i det ældste danske Sprog betød Grænse, Kystrand, samlgn. Kystlandet Jæderen ved Stavanger. Navne, som indeholdt oldnord. jaðarr, har nu ofte i Norge, og ligesaa i Sverige, Formen Jæren, Jerne, Jar.

Junge, Jynge, Eng, som gynger, Hængesæk — Junget, Kirkeby ved Skive, Jungen, en Strækning ved Frederiksværk, Jungen, Eng ved Ringsted, Jungshoved, det flade, nu tildels skovklædte Forland i Baarse Herred.

Kaas, en Dynge Sten, især en saadan, hvorimellem Baade kan trækkes op, derfor et Baadleje. Kaas findes nogle Steder inde i Landet, men især ved Kysterne, saaledes Havnen Kolby Kaas paa Samsø, Sandkaas, Teglkaas, Jernkaas o. fl. paa Bornholm, Abbekås ved Ystad.

Kalv, en mindre Ø ved Siden af en større, se S. 67.

Karl, et Kær, se S. 24 — Karleby [Karlaby] i Onsjö Herred i Skaane, Förkärla [Førcherle] i Bleking, Karby [Karleby] paa Mors.

Kil, en smal Vig, et smalt, indskærende Jordstykke — Doverkil, en Vig af Limfjorden i Thy, Kilen, en inddæmmet Vig ved Struer, Kilseng, en Eng ved Sennels i Thy, Kilseng, en Gaard i Adelby Sogn ved Flensborg.

Klov, Fordybning mellem Bakker, der løber sammen i en Vinkel, Klemme — Klovborg [Kloburgh] ved Horsens, Klovby ved Kalundborg, Klovhøj, Klovenhøj (almindeligt).

Knøs, en Højde, en mindre eller større Banke, en Fjeldknold eller et Skær i Havet — Knøsen, Vendsyssels højeste Punkt, og Bakkedraget Hulknøse, begge i Dronninglund Herred, Knøs ved Brodersby Nor ved Slien, Knøsen, høj Bakke ved Holbek, Knösen N. for Engelholm.

Kol, Kul, Høj, fremspringende Højde, Bakketop — Kollen paa Himmelbjerg (S. 66), Kollen ved Mos Sø, Kolby paa Samsø, Kulbjerg Nordvest for Vejle og ved Holbek, Kullen i Skaane.

Kors, se S. 69.

Kuml, Gravmæle, Gravminde. Kuml nævnes ofte paa Runestenene og er bevaret i mange Navne Kumlhøj og Kumlebanke. Kumlegaard ved Roskilde ligger ved en Gravhøj.

Kvissel, Forgrening af Vandløb, Sammenløb af to Aaer — Kvissel ved Frederikshavn og Kvissel ved Aalborg mellem to sammenløbende Aaer, Lumby Kvissel og Seden Kvissel, to Grene af Odense Fjord, hver paa sin Side af et Fremspring, de gaar ind mod Landsbyerne Lumby og Seden. Kværk, en Vinkel, som Vinklen mellem Hage og Hals — Kværkeby ved Ringsted, Kvärk i Konga Sogn Ø. for Landskrona.

Kær, vandrigt Jordsmon, Morads; i ældre Tid og endnu i flere Egne er Kær især sid Strækning, bevokset med Trævækst eller Risbuske.

Køb, Jord, erhvervet ved Køb, se S. 13, 72, gerne sammensat med et Personnavn — Ebbekøb ved Fredensborg, Syvendekøb, af Siunde, ved Holbek, Viaköp [Winnekøp] Nord for Helsingborg, af Wine, — eller med Betegnelse for en Persons Stilling — Høsterkøb [Husfrukøb] ved Hørsholm.

Laa, Lo, Havvandet, hvor det skyller op mod Strandbredden — Laaen er en lang smal Indskæring eller Rende paa Egholm i Limfjorden, Ejlands Laa en lignende Rende ind i Engen paa Rømø. Se S. 53.

Leje. Ved Fiskeleje forstodes det Sted, hvor man paa bestemte Tider af Aaret drog hen for at fiske og ofte havde Boder staaende til Benyttelse i Fangsttiden. Fiskerlejer, faste Bebyggelser ved Stranden, fandtes næppe før i det 16de Aarhundrede, fra hvilken Tid ogsaa de ældste af Stednavnene paa -leje skriver sig — Gilleleje (ved Gilbjerghoved) og Tisvildeleje paa Sjælland, Arildsläge ved Kullen.

Lende, udstrakt Landskab, større Flade — Lendemark i Slesvig ved Slogs Aa, Lindemark ved Stege, Allindemagle [Alendæ] ved Ringsted langs Aa og Sø, Lendum i Salling ved flad, vidtstrakt Eng og Hede.

-lev, -løv, overladt Gods, sammensættes med et Personnavn, se S. 26.

Li(de), Skrænten af en langstrakt Bakke — Rønlien ved Blokhus, Brøndumlid i Vester Han H., Lidegaarde ved Skive, Bjergelide ved Horsens, Liden ved Dybbøl.

Lim, Kalk — i Lime Sogn ved Randers findes Limgrave, Kalkgruber. Om Limfjorden [Lymfiorth] skal udledes af dette Ord eller maaske af Lim, et Lem, altsaa den leddelte Fjord, er usikkert.

Lo, se Laa.

lodden, beklædt med Buske. Loddenhøj er et ofte forekommende Navn, flere fredlyste Gravhøje hedder saaledes; Lodne Banke ved Rudkøbing var tidligere overgroet med Tjørne, nu klædt af højstammede Træer. Jfr. bar.

Lune, en mindre Udvidelse i en Bæk, et Vandhul — Lunager ved Feggesund, Gaaseluner i Store Vildmose.

Lung, Mose, sumpet Eng — Tørvelung ved Herlufsholm og ved Brahetrolleborg, Kirkelung ved Birket paa Laaland, Lungerne ved Assens, Lungeris, Skov paa Taasinge.

Lykke, Løkke, et indhegnet Stykke Jord, et Indelukke — Ebbelykke ved Nykøbing (Sj.), Lykkeby paa Langeland, Lykkeskov ved Horsens, smlgn. Indelukket ved Ringsted, Indelukket, Skove ved Silkeborg og Aarhus.

-løse, -else, Græsslette, se S. 24.

Ma, Mad, Eng — Omma [Opmadæ] i Syd-Skaane, Ma, Sø ved Kalundborg, Maderne ved Susaa, Magaard ved Svendborg, Bækma ved Frederikshavn, Madum i Ulfborg H.

Malm, (1) Myremalm — Malmmose ved Birkerød; (2) Sand, Grus — Malmø [Malmøughe, Sandhøje], Malmsjön N. V. for Kristiansstad i Skaane.

Minde, Minne, Munding af Aa, Fjord — Karrebæksminde, Kerteminde, Norsminde ved Norsminde Fjord S. for Aarhus.

Myr, Sump, Mose — Myreby paa Bornholm, Smörmyr i Örkelljunga Sogn Ø. for Engelholm, Barmer [Barnæmyræ] ved Nibe, Formyre i Tjele Sogn ved Viborg.

Nab, Nabbe, Spids, fremragende Del — den yderste Spids af Grenen ved Skagen hedder Nabbe; Nabbet, den yderste Del af et Næs ved Faaborg, Brændeklint Næbbe, den yderste stejle Brink af en Halvø ved Sejrø Bugt.

Nor, en Fjord, der kun ved et smalt Løb er forbundet med Havet — Bøtø Nor paa Falster, Korsør Nor, Haddeby Nor ved Slien, Nor, Gods ved Egernfjord, Prinsen af Noer ejede det.

Næs, ofte forkortet, saaledes Blans [Blaanæs], Brøns [Brytyenes], Føns [Fyunnæs, d. e. Fyns Næs], Sennels [Sælnæs], Skals [Skalnæs].

Old, Udmark, der ligger til Græsning, Fælled — Skibby Old, Bonderup Old og Hovedgaarden Pagterold ved Frederikssund, Oldhuse ved Holbek, Olde paa Ærø.

Ore, Oredrev — Oreby (Woræby) ved Skelskør, Jersore ved Bogense.

Orn(e), en Del af en Skov — Gandløse Orne, Skov ved Hillerød, Veddum-Vorn ved Mariager; Skoven Urne ved Urnehoved ved Aabenraa, hvor det sønderjydske Landsting holdtes, nævnes allerede i det 13de Aarh.; Landsbyen Vogn Nord for Frederikshavn hed oprindelig Oorn eller Udherworn, det i Udkanten liggende Orn i Modsætning til de ved Hjørring liggende Bebyggelser Baggesvogn, Gaarden Worn, kaldet efter sin Ejer Bagge, og Sparrevogn, vistnok ogsaa kaldet efter Ejeren.

Ornum, se S. 31 — Ornum i Gjørlev Sogn ved Slagelse, Ornum, den vestlige Del af Tranderup paa Ærø, Ornum, Gods ved Slien.

Ós, Udløbet af en Aa i Hav, Fjord eller Indsø — Usen ved Hobro, hvor Klejtrup Bæk falder i Klejtrup Sø, Nørrevosborg nær ved Storaas Munding, Randers af Randr-us, Aarhus [Arus], Aaens Munding, Åhus i Skaane [Aos], Ousbyholm, hvor Hörby Aa falder i Ringsjön. Jfr. S. 76.

Ovre, den højere, fastere Del af Havbredden, som kun Flodtiden fører Vandet over.

Pold, en Forhøjning, en lille Høj, Pul, Dynge eller Tue — Poldergaarde paa Holmsland ved Ringkøbing, Polderhuse ved Øster Brønderslev, Poldhøje, to Gravhøje i Thorsager Sogn ved Æbeltoft, Løgpold, en nu jævnet Høj ved Urnehoved.

Rad, Radby findes i nogle nyere Navne om Landsbyer, hvis Huse ligger langs en Vej.

Rum, aaben Plads, se S. 32.

Rød, Ryd, Rud, Jord, der er ryddet for Træer, sammensættes med Personnavne, se S. 36.

Røge, en lille Høj.

Røgl, en lille Banke, mindre Høj — Rosmose Røgl ved Æbeltoft, Røgel ved Ho Bugt, Røgle med Røgle Banke ved Middelfart, Hörjelle [Hørrøgel] i Vanstad Sogn i Syd-Skaane.

Røl, Rylle, ung Bøg, Risbøg — Rylskov ved Flensborg.

Røn, en lille, stenet Holm, Stendynge — Færøn, Kringelrøn, Langerøn ved Læsø, Sønder Røn ved Gjøl i Limfjorden, Thyborøn.

Sig, et lavtliggende, vaadt Jordstykke, et Sted, hvor der i fugtigt Vejr staar Vand — Sig, Landsby ved Varde, Siggaarde og Drægsig Skov ved Silkeborg.

Sil, Sted i Bækken, hvor Vandet flyder stille, stenlagt Vadested, Stenkiste. Sil findes vistnok i Navne som Hornsyld ved Horsens, Hvejsel [Hwixil] ved Vejle.

Skage, Odde eller Næs, der rager langt frem, ogsaa Højde, der rager i Vejret — Skagen [Skaughen, Skaugheref], Skagen paa Agersø, Skagelse Huk og Skagelse Høj paa Sejrø.

Skalle, hvad der er nøgent, uden Træ- eller Plantevækst — Skallebjerg ved Assens, Skals [Skalnæs] ved Hjarbæk Fjord Nord for Viborg, Skallerne, Enge paa Øland, Halvøen Skallingen ved Hjerting Bugt.

Skar, Skaar, hvad der har Indskæring, skarp Skrænt — Skareklit (Skareklev) ved Bolbjerg, Skarø, fliget Ø ved Svendborg.

Skib. Næsten alle Steder med denne Forstavelse ligger fjernt fra Hav eller sejlbart Vand, saaledes at der vanskeligt kan tænkes paa et Skib. Skibelund, der ofte findes, og Skibet [Skipwith] fører Tanken hen paa Skide, Skida, der i svensk og norsk Almuesprog betyder kløvet Ved, Planke, smlgn. en Skede, en Ski, altsaa Lund, hvor man enten tager Bræder, eller som er gærdet af Planker (jfr. oldnord. skiðgarðr).

Skiver, smal Rende, Grøft — Skiveren ved Store Vildmose og ved Thisted.

Skjern forekommer nogle Gange som Aanavn, maaske betyder det en Hulning, Skæring — Skjerne [Skiernne] og dens Sø paa Falster ligger i en Hulning, Vester Skjerninge og Øster Skjerninge [Skerninge] ved Aaer, Skjern [Skerne] ved Nørreaa ved Randers, Skjern [Skyerne] ved Skjern Aa ved Ringkøbing.

Skjold, flad Forhøjning, se S. 67.

Smuge, Smoge, Smøge, smal Gennemgang, Kløft mellem Bakker — Smogen ved Æbeltoft.

Snab(e), Snap(e), Hjørne, Fremspring, Spids af Ager, Skov, Eng — Agersnap ved Varde, Elsnap ved Nørre Sundby, Grinsnap ved Aarhus, Kolsnap ved Haderslev.

Snage, Snave, sid Mark — Snave og Snavedam ved Assens, Snavebakke med Vandhuller ved Nørre Dalby ved Køge.

Sned, (1) hvad der skraaner, hælder eller vrider sig — Nørre Snede ved Silkeborg paa en Bakkeskraaning, Øster Snede ved Vejle i en Snævring, Sneum [Snethum] ved Sneum Aa, der vinder sig, Snejbjerg [Snethbyergh] ved Holstebro paa en skæv Skraaning; (2) Sned bruges ogsaa om den mindre Skov — Sneden ved Præstø, Avnbølsned ved Alssund.

Stavr. Stavr bruges nu om en Stage, der sættes i Gærder eller i Vægge, som lerklines; i Oldtiden sammenlignede man en langt fremstikkende Halvø med en Stavr, ligeledes en fremspringende Højde. — Stavrby [Stauæby] ved Middelfart ligger tæt ved den stejle Klint Stavrshoved, Stavreby ved Jungshoved tæt ved Pynten Stavesnakke, Stavre ved Kerteminde paa et Fremspring ved Stavrshoved; Stavnshoved ved Grenaa er en brat Klint mod Havet.

-sted sammensættes med Personnavne, se S. 27.

Steg(e), se S. 78.

Stjøvl, Støvl, Vandhul, Gadekær, Vandingssted — Styvel paa Thyholm, Styvelet, nu et Hospital i Torslev ved Nibe, Stjovl paa Taasinge; den nu udtørrede Stjøvel Sø ved S. Alslev Kirke paa Falster helbredede for Øjensvaghed.

Sudde, hvad der er gennemtrukket af Vand, mudret Bund, Eng med Vandhuller — Sudden, Eng ved Hindsgavl, Sudemade ved Vejle, Sudkær ved Horsens.

Svind-, Svin-, denne Forstavelse viser ret ofte hen til Svidning, altsaa at Hede eller Skov er bleven afsvedet — Svinninge [Suidninge] ved Vordingborg, Svinninge [Svethninge] ved Holbek.

Sylt, fugtig Grund ved Stranden, især flad Strand, som Højvandet gaar ind over — Sylten er et ofte forekommende Navn paa en Strandeng, Syltemade Aa ved Svendborg.

Sæd. Ved alle Landsbyerne Sæd [Sæthe], Sædden [Sæthum], Sædder [Sæthær], Sædding [Sedinge], Sædding [Sithing], Sædinge [Sæthyng], Seden vil man træffe ensartede Jordbundsforhold; de har flad, fugtig Grund og ofte store Enge. Et norsk Almueord Set betyder sivende Vædske, Jord, der gennemsives af gødende Vædske, og de danske Navne kan maaske forklares af et tilsvarende Ord.

Tag, Rør og andre Tækkeplanter; Tagskørd d. e. Retten til Rørskær. Tagsighede ved Hjørring; Tagaard ved Struer hed i ældre Tid Tagvad, ved Gaarden ligger Rørkær; Tagkærgaard ved Kolding, Tagkær ved Haderslev, Tagholm paa Rømø, Tagmåsa [Tagmose] i Syd-Skaane.

Tjære-. Der er næppe Tvivl om, at et dansk Ord for et Vandhul eller et mindre Ferskvand i Lighed med svensk og norsk Tjærn ligger til Grund for Stednavne med Tjære- som Forled. I alt Fald er et Jordsmon med store Enge og Vandhuller ejendommeligt for Tjæreborg [Tiærburgh) ved Fanøbugten, Tjæreby ved Randers Fjord, Tjæreby [Tyerby] ved Korsør, Tjæreby [Therbi] ved Hillerød og endnu andre Tjærebyer. Paa Bornholm ligger Tjærneby, der har Enge og Vandhuller, ikke langt fra en stor Eng, Kæret.

Tokke, Skøn, Godtykke, hvad der ikke gaar ind under de strænge Lovregler. Tokkeskifte var Arvingernes foreløbige Skifte; Tokke, Tokkejord laa uden for den rebdelte Jord i Landsbyen; det var uregelmæssige Stykker af Mark, Eng eller Skov ved Udkanter, jævnlig var de overladte Kirker eller Gejstlige. — Tokkeskov ved Storehedinge, Tokkelykke ved Maribo.

-torp, -drup, -rup, -tarp, -terp sammensættes med Personnavne, se S. 34.

Tun, Gaardsrum, indhegnet Plads nær ved Huset — dette Ord findes maaske i Luntertun i Barkåkra S. ved Engelholm, Saltuna, Fiskerleje paa Bornholm, Tune Herred paa Sjælland, Snaptun, Ladeplads ved Horsens.

Tved, et Jordstykke, afgrænset af to Vandløb eller mellem to Skovdele, dyrket Jord, som har uopdyrket Land paa sine Sider — Tveden, Mark mellem Sandby og Skoven Bølhave ved Ringsted, Nøkkentved ved Holbek mellem flere Skove, Rold Tved, opdyrket Jord i Rold Skov ved Hobro, Tved ved Ribe i Hjørnet mellem Ribe Aa og Tved Aa, Tved ved Æbeltoft og Tvede ved Randers i Hulning mellem Bakker, Næstved. Tved er ofte bleven ændret til -sted, saaledes Kongsted ved Præstø [Kungsthwet].

Tykke, tæt Skov, især Skov med tætvoksende Buskvækst — Tykskov i Børglum H., Tyktorn Skov og Barrit Tykke ved Vejle, Tykke ved Als Sund, Tykhave ved Odense, Bøge Tykke ved Ringsted, Aske Tykke ved Præstø. Ligesaa Ølstykke ved Frederikssund. Klarskov ved Korsør, Klareskov ved Vordingborg samt Lysholt (flere Gange) er Modsætningen hertil.

-um, se S. 28.

Vad, Vadested — Qvinnevad i Silfåkra Sogn Ø. for Lund, Hindevad ved Bogense, Hjortvad Aa ved Ribe, Øksenvad S. for Aalborg, Skærvad ved Grenaa; tæt ved Tvevad Aa N. for Nyborg, hvor to Vandløb løber sammen, findes Tvevad Borgplads [Twywath, det dobbelte Vadested]; Tved ved Svendborg hed oprindelig Twywath; ved Skive ligger Trevad [Trywath].

Vang, indhegnet Omraade; i den gamle Landsby var Vang alt, hvad der hvert Aar blev indgærdet (»indvængt«) og lukket til Dyrkning med samme Sædart (Rugvang, Bygvang); »lukt med Bølgen blaa« er »Danmark, dejligst Vang og Vænge«; ogsaa omgærdede Skovdele kunde være Vang, saaledes havde Frederiksborg Stutteri mange Vange i Grib Skov, i hver af dem gik et Stod af forskellig Herkomst og Farve. Mange Byer og Bebyggelser hedder Vang, Vangede [Wangwith], Vong, Vonge, Kvong [Kowangh], Vånga [Wanghæ], paa Sild og Amrum Wung. Herhen hører Fjaltring [Fialtærwangh], Fjelstervang [Fielsterwangh].

Vase, en over fugtig Grund lagt, ophøjet Vej, især naar den er bygget ved Hjælp af Risknipper (i Gustav Vasas Vaaben fandtes en Stormvase eller Faskine) — Vasegaard (flere Gange), Vasevejen ved Trøjborg i Sønderjylland, Støvvasen, en stensat Vej, som over Noret forbinder Stege med den vestlige Del af Møn.

Vejle, Vedel, Vadested, se S. 77 — Vejlby og Vejleby (oftere), Borrevejle ved Roskilde [Borthewætle].

Vese, Sump, Pyt — Väsby ved Höganäs i Skaane, Vejsemose ved Assens, Visborggaard [Wæsæburgh] ved Mariager, Nørre, Sønder og Mellem Vese danner Fortsættelsen af Ferring Sø ved Harboøre, Ves Sø ved Skanderborg, Ves ved Flensborg.

Vi-, Vie-, Navnene Viemade og Viemose ved Ringsted, Viemose [Withemosæ] ved Kallehave, Vierne ved Bogense, Vidkær ved Randers, Vikær ved Esbjerg synes ligesom mange andre med Vi sammensatte Navne at indeholde Vidje.

Vi, Helligdom, se S. 23.

Vin, Græsgang. Ordet kendes ikke fra danske Kilder, og det var gaaet af Brug i Oldnordisk paa den Tid, fra hvilken vi kender Sproget. Talrige norske Stednavne, der maa anses for at tilhøre Landets tidligste Bebyggelsestid, vidner om dets store Udbredelse. I Navne som Vinje, Vinnan, Venaas, Sandvin er Ordet endnu tydeligt; i Endelser er det dog oftest afslidt til -in, -en (Dælin, Ilen, Løken). Man har i Danmark — om end med Usikkerhed — tolket flere Stednavne som indeholdende dette Ord, saaledes Vind, Vindby, Vinding [Wenningh], Vindum [Wennum], Vinum [Winum], Søvind; Hoven og Vejen kunde svare til de norske Hoven [Hofvin] og Vejen [Veigvin].

With betød i det ældre Sprog Skov — Barritskov i Barrit [Baruidt] Sogn ved Vejle, Tiset [Tiiswedt] ved Aarhus, Tiset [Tiswith] ved Haderslev.

Vraa, afsides Sted, Jorder i en Udkant af det dyrkede, eller som ligger skjult mellem Højder — Vraa, Huse paa Ærøskøbing Bymark, Fuglevraa, en Udkant af Thorskov ved Aarhus, Vraagaarde i Udkanten af Sønder Bork By ved Ringkøbing, Mosevraa [Møsvraa] ved Kolding, Alslev med Alslevvraa ved Tønder.

Vænge, mindre, indhegnet Jordstykke, smlgn. Vang; ogsaa om træbevokset Grund — Venge, Landsby ved Skanderborg, Egevænge, Skovvænge, Skove ved Køge.

Ør, Grus, ofte om gruset, fast Strandbred, se S. 52, 76, 80 — Ørodde, Halvø ved Nykøbing paa Mors.