Fortælling om Thorhal Knap (C.C.Rafn)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Kilde til denne oversættelse: Flateyjarbók.

Islændingesagaer

Oldnordiske Sagaer
Bind 2

Fortælling om Thorhal Knap

Paa Dansk ved C. C. Rafn
København, 1826

Der var en Mand, ved Navn Thorhal med Tilnavnet Knap; han boede paa Knapsted i Fljot. Denne Thorhal var af en fornem Slægt; hans Forfædre havde boet der før ham. Thorhal var en Mand af gode Sæder, skjønt han var Hedning, som de fleste i Herrederne deromkring den Gang vare. Han var meget medtagen og betrængt af Spedalskhed. Han ofrede efter sine Frænders Skik til Afguderne, og et prægtigt Gudehuus var ikke langt fra hans Gaard, som Fljotverjerne alle i Forening holdt vedlige, og holdt Offergilder deri hvert Aar. En Nat, da Thorhal sov i sin Sæng, Drømte han, at han syntes han var ude; han saae da en skinnende Mand ride til hans Gaard paa en hvid Hest; Manden var prydet med kongelig Dragt, og havde et guldbeslaaet Spyd i Haanden. Da Thorhal saae denne Mand nærme sig, overfaldt der ham en Rædsel, og han vilde da gaae ind i Huset igjen, men Ridderen var hurtigere, sprang af Hesten, og gik for Døren, saa sigende: ”Ej skal du frygte, thi intet Meen vil hændes dig ved min Ankomst; snarere vil min Komme volde dig Helsen og Glæde; hvis du vil lyde mit Raad; bedrøver din Sygdom dig? derom behøver jeg ikke at spørge, thi jeg veed, at den bedrøver dig, drag nu med og følg mig, og jeg skal vise dig et sikkert Raad til at faae dit Helbred igjen!” Den Fremmede førte ham etsteds ud til Gjerdet, som var gjort om Gaarden, og sagde til ham: ”Paa dette Sted skal du lade bygge et Huus, den ene og sande Gud til Ære, paa den Maade, som jeg vil anvise dig; men denne Gud vil du faae Kundskab om i dette samme Aar paa Althinget, thi du rider først til Thinge i Sommer. Hvis du nu med et reent Hjærte dyrker den Gud, som vil blive dig forkyndt der, da vil du blive helbredet, og med Legems Helsen vil du glæde dig ved Fred og Lykke i denne Verden og i den tilkommende vil du nyde evindelig Hæder og Salighed.” Derpaa afmaalte han Grundvolden til Bygningen for Thorhal med Spidsen af sit Spydskafte, og sagde saaledes til ham: ”Paa denne Maade skal du bygge Huset, og dertil bruge det Tømmer der er i Gudehuset, som staaer nær din Gaard, og til hvilket Herredsfolkene her pleje at søge, og hvert Aar holde Offergilder i. Dette Gudehuus skal du lade tage ned strax tidlig i Dag, naar du rejser dig, og de falske Guder, som I hidtil have tilbedet, skal du aldrig herefter dyrke. Hvis du nu troer mine Ord, og du iagttager, uden al Tvivlraadighed, at gjøre de Ting, som jeg har budet dig, da vil du snart komme dig, og blive stærkere Dag fra Dag.” Dernæst forsvandt Manden fra hans Syn: men han vaagnede, og troede paa Synet; og strax, saasnart det dagedes, bød han alle sine Arbejdsfolk at gaae hurtig til og nedbryde Gudehuset, og føre Tømmeret hjem til Gaarden: og skjønt de knurrede imod, og talte imellem sig, at sligt var Tegn til, at han gik i Barndom, torde de alligevel ikke modsætte sig hans Bud, men gjorde ganske, som han befalede. Thorhal begyndte dernæst at bygge Huset aldeles paa samme Maade og af samme Størrelse, som der havde været ham viist i Søvne. Til den Tid boede kort derfra i næste Gaard en Kone, som hed Thorhild; hun var meget virksom og troldkyndig. Selvsamme Nat, som det omtalte Syn bares for Thorhal, vakte Thorhild sine Karle op strax i Dagningen, og sagde saaledes til dem: ”I skulle saa hurtig som muligt gaae ud, og samle og drive hjem fra Markerne alle vore Kreaturer, baade Kvæg, Faar og Heste, lukke dem ind i Huus eller Fold; thi min Nabo Thorhal paa Knapsted er bleven saa afsindig og rasende, at han sender sine Folk hen at nedbryde det anseelige Gudehuus, som staaer der, og derfor nødes de herlige Guder, som forden have været dyrkede der, til at flye med Sorg derfra, og søge sig Bolig og Tilflugtsted nord oppe paa Siglenæs; nu vil jeg ikke, at mit Kvæg skal komme paa deres Vej, thi de ere saa vrede og forbitrede, at de ikke ville skaane noget, som kommer for dem.” Der blev nu gjort efter hendes Bydende, og alle hendes Kreaturer bleve drevne hjem og bragte i Forvaring; allene et Øg var blevet staaende tilbage paa Græsgangen, og det fandtes siden dødt; men det gik Thorhal paa Knapsted ganske efter Aabenbarelsen: han kom sig af sin Sygdom Dag fra Dag, og hans Kræfter tiltoge; han red til Things om Sommeren, og traf der nogle Mænd, der forkyndte Kristendommen, som snart skal blive omtalt. Thorhal antog der den sande Tro, og blev først da fuldkommen helbredet paa hele sit Legeme, den Gang han blev døbt. Derefter drog han hjem med Glæde til sin Gaard og dyrkede alle sit Livs Dage med en reen Tjeneste den almægtige Gud i den Kirke, som han havde helliget ham, og som var den Første, der blev bygget i Fljotar i Navnet Faderens og Sønnens og den Helligaands, som bør hædres og prises evindeligen, een Gud i Treenighed, Amen.