Frederik Hammerich biografi

Fra heimskringla.no
Revisjon per 13. jan. 2013 kl. 07:50 av Carsten (diskusjon | bidrag) (Frederik Hammerich biografi)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Frederik Hammerich
Biografisk oversigt

Peter Frederik Adolf Hammerich
(1809-1877)



Hammerich, Peter Frederik Adolf, dansk Historiker, foreg.’s Broder, f. i Kbhvn 9. Aug. 1809, d. smst. 9. Febr 1877. H. blev Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 1825, Cand. theol. 1830. Fra Hjemmet af var han stærkt religiøst og nationalt præget, og tidlig blev han ført ind under Grundtvig’s nationalreligiøse Paavirkning. Hans stærkt poetiske Natur søgte Næring hos Herder og Steffens og i det hele i den romant. Digtning. Efter at være blevet Magister 1834 rejste han udenlands, først til Sverige og Norge, hvorfra han kom hjem som en af de første »Skandinaver«, derefter til Tyskland, Italien, Schweiz, England og Skotland. Efter at være blevet gift 1835 levede han i Kbhvn dels af sin Formue, dels af at give Timer. 1839 blev han Præst i Starup og Nebel ved Kolding, hvor han vakte et rigt kristeligt Liv; men af Helbredshensyn maatte han tage sin Afsked 1843 og levede som Privatmand i Kbhvn, indtil han 1845 blev Kapellan ved Trinitatis Kirke, hvor han virkede indtil 1858, kun afbrudt af Treaarskrigen, i hvilken han deltog som Feltpræst. Han var en nidkær Præst og tog livlig Del i det kirkelige Arbejde. Han gav Forslaget til og bar en stor Del af Arbejdet ved Udarbejdelsen af Roskilde Konvents Salmebog (autoriseret 1855), hvori findes enkelte Salmer af ham selv; han stiftede 1852 »Luthersk Forening«, der skulde virke for kristelig Oplysning i Kbhvn, han fik de skandinaviske Kirkemøder i Stand. H. var ogsaa politisk interesseret. 1854—61 repræsenterede han Vejle Amts 3. Kreds i Folketinget, hvor han for det meste stemte med de Nationalliberale, 1854 valgte hans gl. Valgkreds ham ind i Rigsraadet, hvor han stemte mod Wien-Freden; han bekæmpede i 1870’erne det forenede Venstre og søgte 1876 forgæves at blive valgt i sin gamle Valgkreds. H. var imidlertid alt for ideelt anlagt til at kunne faa nogen politisk Bet., og han fandt sig bedst hjemme i sit Studerekammer, hvor han kunde bearbejde sine praktiske og teoretiske Erfaringer og udnytte dem til hist. Studier. 1847—48 udgav han »Danmark i Valdemarernes Tid«, 1849—54 »Danmark under de nordiske Rigers Forening«, 1854—59 »Danmark under Adelsvælden«, desuden forsk. Skr. ang. Treaarskrigen. 1849 udkastede han sammen med F. Fenger Planen til »Selskabet for Danmarks Kirkehistorie«. 1859 blev H. Prof. i Kirkehistorie og gav som saadan de vordende Præster poetiske og aandfulde Indblik i Kirkens Historie, saaledes at de fik mere Interesse for Historiens Aand end for dens enkelte Fremtrædelsesformer. Hans Forelæsninger ligger til Grund for hans »Den kristne Kirkes Historie«, I—III (1868-71, 3. Udg. af III 1891), der baade reelt og formelt er et i høj Grad ejendommeligt Arbejde, enkelte Partier i den er rent ud betagende, og overalt mærker man en dyb hist. Forstaaelse. Fortræffelige Monografier har han givet i »Den hellige Birgitte« (1863, paa Tysk 1872), »En Skolastiker og en Bibelteolog fra Norden« (1865), »De episk-kristelige Oldkvad hos de gotiske Folk« (i Universitetsprogrammet 1873, paa Tysk 1874), »Nordens ældste Digt« (1876). Sammen med sin ovenn. Broder M. H. stiftede han 1854 et Legat for slesvigske Studenter. (Litt.: »Dansk Kirketidende«, 153 ff. [1877]; Fr. H., »Et Levnedsløb« [1882]; V. Birkedal, »Personlige Oplevelser«, I, 88 ff. [1890]; J. Steenstrup, »Historieskrivningen i Danmark«, 358 [1889]).
L. M.

Kilde: Salomonsens Konversationsleksikon, Anden udgave (1915-1930)