Gravelsmøer og hyldefolk

Fra heimskringla.no
Revisjon per 14. jan. 2013 kl. 06:49 av Jesper (diskusjon | bidrag) (Gravelsmøer og hyldefolk)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 8

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Gravelsmøer. Hyldefolk


20.Hyldren findes i Hyldrens Hul ved Arreskov Sø.
S. Jørgensen, Kistrup.


21. I Thomas Fiskers Gaard i Lund havde de et Hyldetræ ude i deres Have. Omkring ved det blev der strøet Sand og fejet nok saa pænt hver Morgen. Det var Ellefolkene, der gjorde det.
Peder Nielsen, Hald.


22. Ved min Gammelfaders Hjem her midt i Byen stod et Hyldetræ. Saa havde de et Bryggers uden Loft, og der stænkede det Vand ned i Hovedet af min Gammelmoder, naar hun kom derud om Aftenen. Hun troede, det var Hyldefolkene, som boede i Hyldetræet, der gjorde det og rendte der inde somme Tider.
Kristen Nielsen, Lundø.


23. Min Morbroder, Jørgen Pedersen, fortalte ogsaa om Hyldekvinder.
   Den Gang laa Gaarden her nede sønderst i Fløjstrup By, og saa skulde de have en Lade bygget, det var den gamle Lade, som stod der i Gaarden, saa længe er det siden. Nu var det om Sommerdagene, og det var mildt i Vejret, saa Tømmermanden vilde lægge sig hen i Laden i Høvlspaanerne om Natten. Knap efter at han var sluppen i Søvn, saa vaagner han ap ved, at han tykte, der var noget, der færdedes (farrest) ved ham. Han ser saa strags, at det maatte være Hyldekvinderne. Nu havde han hørt Tale om, at i Fald de kom til at dandse med én, saa blev de ved at dandse, indtil han fik Støvlerne fulde af Blod, derfor gjaldt det om at tage sig godt i Agt for dem. De blev ved at komme ham jo længere jo nærere, og dejlige var de af Udseende og gjorde Tegn til, at han skulde komme ap og dandse med dem. Men lav de bliver ham for nærgaaende, saa kommer han lige i Tanker om, te naar han lagde Staal paa hans Bryst, saa kunde de ikke gjøre ham noget. I det samme fik han Sigt paa hans Bredøgse, og lav han havde faaet den trukket (traat) ap paa hans Bryst, saa vendte de Ryggen til, og nu var de der at se til ligesom et Dejntrug. De vendte saa tilbage og sank ned ved en Hyldebusk, der stod for Enden af Laden.
Jørgen Pedersen, Fløjstrup.

Man bedes lægge Mærke til Formen ap for op. Manden er født paa Egnen, og det er altsaa Egnens gamle Maal.
E. T. K.


24. Min Fader havde en stor Hyld ude i Haven, og under den troede han der boede nogle Smaafolk, derfor fredede han om den og mente, der var Held ved den.
   En Dag vilde han lige gaa ind i Spisekammeret og tage sig en Bid Mad, og da saa han en bitte Befordring nede paa Gulvet. Der var spændt nogle Mus for den, og saa sad der nogle lille bitte Folk i Vognen. De var der ude fra Hyldetræet, mente han.
   Min Moder var ikke overtroisk, og hun fik da omsider Magt med at faa Hylden ryddet, for den bredte sig for stærkt ud over Haven, saa der kunde ikke gro noget i Nærheden af den. Men siden den Tid var der Vanheld for dem. Det gik stadig tilbage ad, og de blev snart helt fattige til sidst.
Mads Grøntoft, Bedsted.


25. En gammel Kjæltringkvinde, Johanne Abrahams, der døde for nogle Aar siden i Madum Fattiggaard, fortalte, at hun en Dag paa en af sine Vandringer var kommen ved Højmiddag om ved en Kirke i Hobro-Egnen, og da saa hun tre Jomfruer gaa inde paa Kirkegaarden. Hun vilde have været op at snakke med dem, men han, der fulgte med hende, sagde, at hun ikke maatte, for det var ikke Mennesker, men Grandsmøer. Da hun nu saa nøjere paa dem, opdagede hun ogsaa, at de var hule i Ryggen.
Erik Andersen, Uglkjær.


26. I det Sted, hvor min Moder var fra, var der Ellefolk. De havde et Træ udenfor Vinduerne, og der boede Hyldefolkene i. De gik til Folkenes Arnested for at faa Mad kogt, og naar min Bedstemoder tog hendes Potte af, satte Ellekonen hendes paa. Rokkerne gik begge to, ret te det skralrede efter. Den ene var min Moders, og den anden hendes Moders. Den gamle kom op og saa efter, og da Snoren kom af, standsede Rokken. Det var Hyldefolkene, der spandt.
Ane Dorothea Pedersdatter, Lundø.


27. Min Fader var lidt overtroisk, det vil æ ikke fragaa. Han boede nærmest Korsvejen ved Bedsted Præstegaard og hed Kristen Jensen Overgaard.
   Saa havde han en bitte Kaalgaard norden hans Hus, og der vogsede saadan nogle store kraftige Hyldetræer. Saa siger Konen til ham:
   "Kan vi ikke blive enige om, Kræjsten, at faa de Hylder gravet op."
   Men saa siger han:
   "Karen, du skal føje mig i at lade de Hylder staa; om og de gaar over æ hele Kalgur, det gjør ikke noget. Dersom du havde set det, æ saa for to Dage siden, saa vilde du aldrig snakke om at rydde dem." -
   "Hvad saa du, Kræjsten?" -
   "Æ var inde i Spisekammeret i Antegaar, og da æ saa vilde se ud ad æ Vinder og ud i æ Kalgur, da saa a en Mand komme kjørende fra den store Hyld, og han havde et Par Dyr for af Størrelse som Mus, og det hele var i Lighed med det."
   Saa siger min Moder:
   "Hvor blev den Befordring af, Kræjsten?" -
   "Den kom kjørende lige her hen til Spisekammervinderet, og der blev den henne. Saa gik æ ind til mit Skab," som han havde hans Tobak i, "og da æ lukte æ Dør op, laa der et splinternyt Markstykke paa den nederste Fjæl."
   Æ tog det og viste hende.
   "Her kan du se det, hvad vi kan faa for at lade Hylden staa," sagde æ.
   Hver Morgen gik han hen og tændte hans Pibe, og han tog Tobak der, og de to næste Morgener laa der to nye Markstykker, og de kunde ikke opdage, de havde været imellem Hænder før.
   I Grunden samme Sagn som 24.
Mads Grøntoft, Bedsted.