Gretters vers til tjenestepigen
Hopp til navigering
Hopp til søk
Skjaldekvad
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Grettir Ásmundarson
(d. 1030)
Gretters vers til tjenestepigen
fra Grettis saga[1]
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2018
- Nu sig tøsen tugtløst
- tér; kun få kan skønne
- fuldt en anden jernets
- ilings stammes hårsværd.
- Større lem en stålets
- stormtræ muligt bærer,
- men dog når hans nosser
- næppe mines fylde.
Note:
- ↑ Gretter Åsmundson med tilnavnet den Stærke er fredløs og på flugt. En aften kommer han til en gård på Reykjanæs, hvor han overnatter. Om morgenen er sengeklæderne gledet af ham, og bondens datter og en tjenestepige betragter den nøgne Gretter. Tjenestepigen mener, at Gretter nok er stor og stærk, men at en særlig legemsdel ikke helt modsvarer resten af kroppen. Gretter er i mellemtiden vågnet, og han kvæder dette vers, hvorefter han griber tjenestepigen og trækker hende ned i sengen. Hun har ikke noget at klage over, da hun går derfra.
