Vis kilden til Gudruns egging (Goþrúnarhvǫt)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarhvöt]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudrun eggjar]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun hidser sine Sönner]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Goðrúnarhv&#491;t]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudruns egging (Goþrúnarkvǫt)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun ægger til Hævn (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun egger sine Sønner (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns Äggelse (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrunes Opfordring (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns uppmanings-sång (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudruns Opegning (V.B.Hjort)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudruns opfordring til hævn]] !!  !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Den ældre Edda - Norrøne oldkvad fra vikingetiden|Den ældre Edda]]'''</big>[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Gjessing Edda Cover.jpg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-aeldre-edda-gustav-a-gjessing-9788743016083| <center>G. A. Gjessing: '''Den ældre Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

oversatt av<br>'''[[Gustav Antonio Gjessing|G. A. Gjessing]]'''

Kristiania<br>1899


<big>'''Gudruns egging'''</big><br>(Goþrúnarhv&#491;t)</center>


'''Om Gudrun''' 

Gudrun gik saa til søen, da hun havde drebt Atle. Hun gik lige paa søen og vilde tage livet af sig; men hun kunde ikke synke. Hun drev over fjorden til kong Jónakr's land. Han fik hende til ægte, og deres sønner var Sorle og Erp og Hamde. Der opfostredes Svanhild Sigurds datter. Hun blev gift med Jormonrek den mægtige. Hos ham var Bikke. Han gav det raad, at Randve, kongens søn, skulde ægte hende. . . . Dette fortalte Bikke til kongen. Kongen lod Randve henge og Svanhild trede under hestehov; men da Gudrun fik høre dette, talte hun til sine sønner. 

<blockquote>
1. 
<br>Ved jeg det ordkast 
<br>verst og saarest,
<br>tale frem trengt
<br>af tungest nød, 
<br>da haard i hug
<br>til hevn Gudrun
<br>sønner egged
<br>med saare ord:
<br>
<br>2. 
<br>«Hvi sidder I, 
<br>sover hen livet, 
<br>skammer Jer ei 
<br>skjemt at yppe? 
<br>der Jormonrek 
<br>eders søster 
<br>saa ung af aar 
<br>paa alfarvei 
<br>slengte for heste, 
<br>sorte og hvide, 
<br>graa, gangvante 
<br>Gote-foler! 
<br>
<br>3.
<br>Gaves ei Eder 
<br>Gunnar at ligne, 
<br>hug I ei heller 
<br>som Hogne fik; 
<br>hevn for hende. 
<br>hente I vilde, 
<br>havde I mod som 
<br>mine brødre 
<br>og haarden hug 
<br>som Hun-konger.» 
<br>
<br>4.
<br>Kvad da Hamde 
<br>hin hugdjerve: 
<br>«Hognes daad du 
<br>høit ei priste, 
<br>da de Sigurd 
<br>af søvn opjog; 
<br>blev dit bolster 
<br>det blaahvide 
<br>i mands blod rødt, 
<br>i mordbad vædt. 
<br>
<br>5.
<br>Blev for bolde 
<br>brødre hevnen 
<br>slem og saar dig, 
<br>der du sønner vóg; 
<br>havde med dem vi 
<br>hevnet vor søster 
<br>med enig hug 
<br>paa Jormonrek. 
<br>
<br>6. 
<br>Henter nu frem 
<br>Hunkongers vaaben! 
<br>har du os hidset 
<br>til hærsverds thing.» 
<br>
<br>7. 
<br>Glad da Gudrun 
<br>gik til bure, 
<br>kaared af kister 
<br>kongers hjelme, 
<br>side brynjer, 
<br>sønner dem gav; 
<br>freidig de svang sig 
<br>paa folers ryg. 
<br>
<br>8. Kvad da Hamde 
<br>hin hugdjerve: 
<br>«Saa kun møder 
<br>moder igjen 
<br>geirhelt segnet 
<br>hos Goters folk, 
<br>at for os alle 
<br>du arvøl gjør, 
<br>for Svanhild selv 
<br>og sønner dine.» 
<br>
<br>9.
<br>Grædende Gudrun, 
<br>Gjuke's datter, 
<br>gik at sidde 
<br>i sorg paa tun, 
<br>af mund mæle 
<br>saa mangelund 
<br>tungsinds tale, 
<br>taarevædet: 
<br>
<br>10.
<br>«Ilde jeg tre saa, 
<br>arner jeg tre saa, 
<br>husbonder tre 
<br>jeg til hus blev ført; 
<br>ene var Sigurd 
<br>mig allerbedst, 
<br>ham, de brødre 
<br>bane voldte. 
<br>
<br>11. 
<br>For svare saar
<br>saa jeg bod ei, 
<br>vidste den brødre 
<br>ei bringe mig; 
<br>mér de tyktes 
<br>da mig ædlinger 
<br>til Atle gav. 
<br>
<br>12.
<br>Kaldte til lønord 
<br>jeg kjække smaa
<br>kunde for brøst jeg
<br>bod ei vinde
<br>før børns hoved 
<br>fra hals jeg skar.
<br> 
<br>13.
<br>Gik til strand jeg 
<br>gram mod norner, 
<br>strid deres storm 
<br>stemme jeg vilde; 
<br>bar mig — ei slugte 
<br>bølger høie; 
<br>leve jeg maatte, 
<br>paa land jeg steg. 
<br>
<br>14.
<br>Gik jeg til brudbenk 
<br>— bedst mig det tyktes — 
<br>den tredje gang 
<br>med thjodkonge; 
<br>afkom fik jeg, 
<br>arvtagere, 
<br>arvtagere, 
<br>Jónakr's sønner. 
<br>
<br>15.
<br>Men om Svanhild 
<br>sad de terner, 
<br>af mine børn 
<br>mest hun mig kjær var; 
<br>saa var Svanhild 
<br>i salen min 
<br>som den sæle 
<br>solens straale. 
<br>
<br>16.
<br>Gav hende guld jeg 
<br>og gyldenskrud, 
<br>gifted saa hende 
<br>til Goters folk; 
<br>det er mig haardest 
<br>af harm min al — 
<br>Svanhilds lyse 
<br>lokkefylde, 
<br>i grus nedtraadt 
<br>for gangerhov. 
<br>
<br>17. 
<br>Saarest hin sorg, 
<br>da Sigurd min 
<br>for seir svegen 
<br>i seng de vóg; 
<br>grummest dog hin, 
<br>da til Gunnars liv 
<br>blanke orme 
<br>sig bored dybt; 
<br>hvassest dog hin, 
<br>da til hjertet ind 
<br>djerve konge, 
<br>karsk end, de skar. 
<br>Mindes jeg ondt nok, 
<br>mindes jeg sorg nok! 
<br>
<br>18. 
<br>Bidsle du, Sigurd! 
<br>din sorte hingst, 
<br>raske fole 
<br>lad rende hid! 
<br>sidder ei datter 
<br>ei sønneviv. 
<br>som kan Gudrun 
<br>gaver skjenke. 
<br>
<br>19. 
<br>Mind dig, Sigurd! 
<br>hvad mælte vi, 
<br>da vi begge 
<br>paa bolster sad: 
<br>at mig monne 
<br>mandig du gjeste, 
<br>gjenferd, fra Hel, 
<br>jeg fra heimen dig. 
<br>
<br>20. 
<br>Op legg, jarler! 
<br>egebaalet, 
<br>bygg under helt 
<br>som høist det op! 
<br>brende den brand 
<br>bryst saa véfyldt, 
<br>smelte sorger 
<br>om saart hjerte. 
<br>
<br>21. 
<br>For hver en karl 
<br>kaar vil lettes, 
<br>hver en kvinde 
<br>kval des mindre, 
<br>der det sorgkvad 
<br>sunget vorder. 
</blockquote>


----


'''Noter'''

«Erp» er efter Hamdesord str. 12 & 13 Sorle's og Hamdes halvbroder — Jónakr's søn med en anden kvinde. 
<br>Bikke er Jormonreks onde raadgiver og hans sendemand for paa hans vegne at beile til Svanhild. «Dette» (at Randve vilde ægte Svanhild) fortalte Bikke. Jvf. Vols. s. 
<br>5): «sønner» ɔ: Gudruns sønner med Atle: Erp og Eitel, jvf. str. 12 
<br>8): ''geirhelt'' ɔ: spydets helt. 
<br>11,2-4): conject. 
<br>12): jvf. str. 5. 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Gustav Antonio Gjessing]]