Høje på pæle og dans der inde

Fra heimskringla.no
Revisjon per 14. jan. 2013 kl. 06:43 av Jesper (diskusjon | bidrag) (Høje på pæle og dans der inde)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 139

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Høje paa Pæle og Dands der inde


531. Paa Amlundgaards Mark er der nogle Høje, der kaldes Firhøje. En Dag, da Ane Trøglborg og en yngre Søster var ude at rive Hø i en Engkrog ved de Høje, da rejste en af dem sig paa fire gloende Pæle. Ane kunde ingen Ting se, men hendes Søster saa det, og det var ved højlys Dag, men hun saa ingen Folk der inde. Hendes Fader og Karlene hørte tit ved Middagstid, naar de slog der ude i Lyngkrogen, te Kister blev slaaede i Laas der inde i Højen med stort Rabalder.
Efter Ane Trøglborgs Fortælling. Lærer P. Bloch, Stilbjærg.


532. Ved den sydvestre Side af Klepvadsig (Klokkevadsig, der har sit Navn af et Vad, som har været der, og hvor Troldene skal have lagt Snare for nogle Mænd, som førte en Kirkeklokke med sig og paa Grund deraf tabte denne) ligger Klepvadshøj paa Borris Mark. Der har i lange Tider været Troldtøj i den Høj, og Folk har set den staa paa Pæle ved visse Lejligheder, ligesom man ogsaa har set Lys paa den.
S. Jensen Sort, Aarhus.


533. Man fortæller om Ellebjærg, der ligger paa den tidligere Præstegaardsmark, at den til visse Tider hæver sig paa fire gloende Pæle.
1906. Pastor L. Prip, Ovrø.


534. Findes paa Holme Mark en stor Bjærg og derpaa en skjøn Høj, kaldes Jelshøj, som formenes at have bekommet sit Navn af en gammel Bonde, hede Jel, som der boede, og haver man tit hørt store Slag og Bulder i samme Høj, og er set i gammel Tid, som den havde standet paa 4 Stolper gloendes, og kan man se fra sig standendes paa samme Bjærg ganske langt nogle Lande og mange Sognekirker, findes og lidet fra samme Bjærg 3 store Stene, den ene paa de to med en aaben Mund, saa et Menneske kan ligge der inde.
(Indberetn. t. Ole Worm.) Niels Christensen.


535. Paa Træden Mark er en Høj, den var let op paa fire Guldpæller, det saa min egen Fader. Hestene gik løse om Natten i den Tid, og saa skulde Drengene ud og hente dem hjem, før Folk kom op, for de gik jo, hvor det kunde træffe, og Ejerne kom til at give Bøde, naar deres Heste gik paa fremmed Mark.
   Min Fader var saa kommen ud en Morgenstund, og da han vilde gaa tværs over en Mands Mark ned til et Kjær, saa han Højen let op, og der var baade Musik og Dands. Han var ikke angst og gik hen for at se, hvordan de morede dem. Saa gjorde han sig endda Betænkning over, om han ikke skulde kaste hans Kniv derind, men han gjorde det da ikke. Da han kom ud paa Træden Sandjord, hvor der gaar en Landevej fra Træden til Bræstenbro, da var den Vej saa belyst af Lyset fra Højen, og det var endda ikke saa kort derfra, at han kunde se en Tønde Rug, der laa paa Vejen, og det var endda ellers helt bælmørkt. En Mand havde vel været kjørende hen efter Sæderug og havde saa tabt den Sæk.
Hans Rasmussen, Ring Mark.


536. I gamle Dage saa man undertiden Store-Vaarbjærg staa paa fire glødende Pæle og lidsluer brænde under Bakken om Natten. Men naar man nærmede sig, forsvandt det hele Syn. Hvis det havde kunnet lykkes at kaste en Salmebog ind under Bakken, maatte den blive staaende paa Pælene, men det lykkedes aldrig for nogen.
(Jens Johan, Alstrup.) A. Pedersen.


537. Der er ogsaa Bjærgfolk i Hvejlundhøj paa vor Mark lige her østen for Vrenderup. Hans Kristian fra Røddebæk red til Marked med Heste, og da saa han, den stod paa fire Pæle, og Bjærget stod i lys Lue. Men da han kom lige for det, svandt det hele væk.
Ane Marie Olesdatter, Vrenderup.


538. Paa Trolde var der heller ingen Mangel. Man har saaledes set dem om Natten at dandse paa Toppen af en Høj imellem Kindstrup og Ejby Eller og under Højen, som da løftede sig i Vejret og hvilede paa lldstøtter.
M. G. Krags Manuskript.


539. Paa Taskehøj var der Troldtøj. Om Natten rejste den sig paa gloende Pæle, og der gik Lygtemænd i Dronningdal.
P. Johnsen Pedersen, Farre.


540. Det til en af Grevskabet Gyldenstens og segs af dets Husmænd fra Haarslev By udlagte Jordebjærg, der vel skrives Hjortebjærg, men af Almuen med én Mund kaldes Jordebjærg, der ligger et Par Bøsseskud inden for Haarslev Sogns nordlige Grændse mod Skovby til, er kjendelig ved Kunst afdelt i tvende Banker, en større sydlig og mindre nordlig. Den mindre har en sjælden spids Top, og den har ofte været set at staa paa gloende Pæle og gigantiske Bjærgfolk at dandse derunder. Paa den store eller brede Banke havde derimod en Del unge Mennesker en Gang forsamlet sig, og da de der opdagede et Hul, som syntes at være meget dybt, sammenbandt de al Nysgjerrighed alle deres Strømpebaand, bandt en Kniv i Enden og hejsede den ned i Hullet, hvor de dog aldeles ingen Bund kunde finde, og troede derfor, at dette var Indgangen til Bjærgfolkenes underjordiske Bolig, thi man hørte ofte her paa Banken, at det smak, som naar et Kistelaag falder i under Jorden.
(Vedel-Simonsen.) 1908.


541. Ved Borsholm i Tikjøb stod i min Barndom en Kjæmpehøj, der kaldtes Munkehøj, den stod hver Juleaften paa lidstøtter. Nu er den udgravet og omtrent jævnet.
J. P. Jørgensen, Hedsbjærg.


542. Duehøj i min Mark østen for Byen i Nærheden af Over-Kjærby staar paa gloende Søjler hver Julenat. Min Fader og en Nabo gik derop og skulde se efter det, men de saa ingen Ting.
L. P. Andersen, Drigstrup.

Her henvises til: C. C. Lorenzen, S. 9. Bøgebjærg paa 4 Pæle.


543. Der er Bjærgfolk i Hestehøj imellem Sattrup og Østbirk. Den stod tit paa fire Pæle. En Mand fra Sattrup, Rasmus Jensen, kom der forbi en Aften, og da bød de ham et Krus Drikkelse.
Søren Rasmussen, Mundbjærg.


544. Ovre paa Hvilsager Mark var en Høj, og den stod somme Tider paa Pæle. Der var saa mange Smaadrenge, der dandste runden om Højen med røde Luer paa og havde i Hænderne af hinanden.
Peder Kristian Kristiansen, Karleby.


545. Der var en Høj ude ved Græstrup lige nord for Kirken, de kalder Storehøj, og den havde de tit set staa paa Pæle og set nogle rende der inde og dandse. Dem, der saa det, de vilde gaa helt derhen, men saa faldt Højen ned, og de fik ikke mere at se.
Anders Pedersen, Kodallund.


546. En Høj vest for Kisum stod paa gloende Søjler om Natten, og Bjærgfolkene dandsede under den.
Niels Ottosen, Rønbjærg.


547. For nogle Aar siden kom et Par Mænd af Tørveheden i Dejbjærg forbi en Fløj her oppe i Heden. Det var lige ved Aften, og de var noget fra den. Da var det, som den lettede sig, og de saa nogle smaa Folk, der hoppede og sprang imellem hverandre underneden den.
Thomas Andbæk, Lem.


548. Der var to Høje henne i Horsens, de kaldte dem Lammehøjene, og den ene kaldtes den store, den anden den lille Lammehøj. De unge fra Horsens kom en Nat fra Legestue, og da de kom forbi den lille Fløj, stod den paa fire Pæle. Der var belyst der inde, og Dværgene dandste, og de havde dem ogsaa en Spillemand. Saa sagde de unge, at de vilde ogsaa ind og have dem en Dands, men saa sak Højen lige ned.
Hans Lund, Madum Sø.


549. I Gloehøj ved Brandholt er fundet en Kaarde o. s. v. Højen ligger vesten for Gaarden i den saakaldte Skovløkke og menes at have sit Navn deraf, at den ofte saaes at skinne eller glo som Ild eller at hæve sig paa gloende Støtter fra Jorden, og Kjæmper at dandse der under.
(Vedel-Simonsen.)


550. Min Morfaders Søster hun drev Harve ude paa en Mark i Ennebølle, Snøde Sogn, og det blev sent, inden hun blev færdig. Saa var der en Høj paa Marken, og den lettede sig paa Støtter, og Smaafolkene begyndte at dandse der inde. Hun vidste nu ikke af sig selv at sige, inden hun holdt hjemme i deres Port, men hun troede da, at Smaafolkene havde hjulpet hende med at spænde fra Harven og for Vognen.
Ane Kirstine Hansdatter, Logtofte.
81 Aar (født i Bødstrup paa Langeland).


551. For omtrent 40 Aar siden var der paa Farsbølle Mark 7 à 8 Høje, men nu er der kun Spor af en eneste, som der pløjes over, skjøndt overtroiske Folk ofte, naar de om Natten passede Gjeldheste (eller nyskaarne Heste) paa Marken, vil have set den staa paa Pæle og Kjæmper at dandse derunder.
(Vedel-Simonsen.)


552. Her ude Nord til er ogsaa en Bakke, der hedder Esmose-Bakken. Der fortalte min Fader, at ved Højtidsaftener stod den paa fire Pæle, og de dandsede nede under den.
1906. Kirsten Olesen, Ovro.


553. Bjærgfolkene, som boede i Stibjærg Bakke, Skallebjærg i Haarby Sogn, lod sig mange Gange til Syne. Højen stod paa fire Søjler eller Piller, og Bjærgfolkene dandsede rundt der under, saa Egnens Folk frit kunde se paa deres Dands.
Efter Johanne Hansen Rolykke, N.-Broby.
P. C. Havbjærg.


554. Vi havde en Høj i Engestofte, der hed Troldhøj, men nu er den sløjfet, dog bærer Husene der omkring endnu Navnet Troldstedet. Mange gamle Folk har fortalt, at den Høj til visse Tider stod paa ildstøtter, og Troldene dandsede der inde.
Tømrer Frederik Larsen, Døllefjelde.


555. Nord for den vestlige Del af Barsmark Bygade ligger Bogbjærg. Her har været Underjordiske, og en af dem var meget stor og ligefrem en Kjæmpe. Han var gift med Kirsten Ildenbjærg. Naar han Midsommersnat traadte ud af Bjærget og satte sin ene Fod paa en Sten i Nærheden, hævede Bakken sig og stod paa gloende Støtter. Man kunde da se de Underjordiske more sig der med Dands og anden Lystighed. Stenen, hvori findes et Aftryk af Kæmpens Fod, ligger den Dag i Dag i den saakaldte Hundegad’-Forte.
J. H. Riis, Barsmark.


556. Syd for Martofte By og lige overfor Skolen har været en Høj, som hed Rævehøj. Den har undertiden staaet paa fire gloende Piller, og de har kunnet se Bjærgfolkene dandse neden under mellem Pillerne.
Lorents Nielsen, Martofte.

557. Der er en Kjæmpehøj en tusend Alen sydvest for Skjelby Kirke, og den hedder Barnehøj. Der har været Bjærgfolk i, og den har staaet paa fire gloende Støtter, mens Bjærgfolkene holdt deres Kommers og Dands inde under den. Min Mormoder tjente paa Gaarden, hvor Højen hørte til, og hun gik saa tit derop om Aftenen. Men hendes Moder sagde til hende: "Hvis du havde set det, jeg har set, saa gik du ikke saa tit derop."
Rasmus Povlsen, Skjelby.


558. Vi har et Mejeri paa Klintrup Mark, der hedder Skytsbjærg, og der tæt ved er en Bakke, som Store-Jens har set staa paa gloende Pæller, og Bjærgfolkene holdt Dands der inde. Han kunde se alt saadant, ogsaa Liglam og Ligskarer. En Gang kom han igjennem Hundskov, og der saa han en Hest uden Hoved.
Niels Povlsen, Røgind.


559. I gamle Dage stod Dandsebjærg paa Brundby Mark i visse Nætter paa fire Pæle, og i lidsluer kunde man se Nisser og andre Underjordiske dandse der under. Om det var før eller imens eller efter at Møllen stod, vides ikke.
Efter 0. J. Nielsen. Dyrlæge Andreas Pedersen.


560. Man kunde somme Tider se Kjæpbakken nordvest for Hov rejse sig paa fire gloende Pæle, og Bjærgfolkene dandse der inde.
Gregers Krist. Andresen, Hov.


561. En gammel Mand, der boede norden æ Skov og hed Mads Overgaard, han fortalte, at han havde set æ Kistbanke staa paa gloende Pæle. Hans Kone kunde hegse, men Hans Amlund kunde gjøre det godt igjen. Æ Kistbanke er sønden Lindeballe Kirke.
Ane Katrine Gotfredsen, Gjødsbol.