Hialmars Døds-Sang

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter

Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779

Hialmars Døds-Sang

Ørvarod.

Hvor er det med dig?

Du blegner jo, Hialmar!

Jeg seer dig mattes

Af store Saar:

Din Hielm er forhugget

Og Brynien paa Siden:

Dit Liv staar færdigt

At fare bort,

Hialmar.

Saar har jeg sexten,

Og Brynien opslidt,

Sort er for mit Øie,

Jeg segner i Gangen:

Mig stødte ved Hiertet

Angantyrs Sverd,

Den hvasse Blodstraale

Hærdet i Edder.

Eied' jeg paa Landet

Fem Byer sammen,

Jeg skulde dog aldrig

Bygge paa Landet.

Nu maae jeg ligge

Uden Livs-Haab

Sverdesaaret

Her paa Samsøe.

Hos Jofur drikke

Mange Jarle

Øl med Glæde

Udi Upsal.

Mange trættes

Af Mundgottet,

Jeg af Eggens Spor

Her paa Øen.

Mig fulgte den hvide

Hilmers Datter

Til Agnasit

Uden for Skier'ne.

Det Ord nu sandes

Som hun sagde mig,

Jeg aldrig skulde

Komme igien.

Jeg nødig skildtes

fra skiønne Sange,

Som Jomfruer siunge

Østen ved Sota:

Jeg skyndte paa Reisen,

Da gleed Kiølen

Som den best kunde

Med tro Venner.

Drag du mig af Haanden

Røden Guldring,

Før den til min unge

Ingiborg:

Den skal hende

Trofast erindre,

At hun aldrig

Seer mig mere.

Øst for flyver Ravnen

Af Hamar-Hede.

Efter Ravnen flyver

Ørnen ei mindre.

Jeg gives Ørnen

Sidst til Spise,

Som Hierteblodet

Skal udsue.