Hjalmars dødskvad

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Eddalignende tekster

Hjalmars dødskvad

fra Hervarar saga ok Heiðreks

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er bl. a. Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915

---

Mårten Eskil Winge:
Hjalmars afsked med Ørvar-Odd efter striden på Samsø (1866)

Ørvar-Odd:

Hvad sker der — Hjalmar? —

nu skifter din lød;

de talrige sår

tynger dig vist.

Din hjelm er bristet —

og brynjen på siden;

snart, tænker jeg,

slutter dit liv.

Hjalmar kvad:

Jeg har seksten sår

og en slidt brynje,

mit syn bliver sort

og for svagt til gang;

Angantyrs sværd

var edder-hærdet,

og det spidse stål

stak mig i hjertet.

På fem gårde

færdedes jeg hjemme —

dog ganske tilfreds

gjorde det mig aldrig;

nu ligger jeg her,

mens lemmerne svækkes,

flænset af sværd

på Samsøs kyst.

Sammen med far

og smykket med guld

drikker huskarle

i hallen derhjemme;

de trættes alle

af øllet de får,

mens oddens spor

udmatter mig.

Jeg forlod den kønne

kongedatter

på Agnefeds

yderste strand;

den saga er sand,

som hun sagde til mig:

At jeg næppe ville

vende tilbage.

Jeg fór fra øst

fulgt af Sote

fra kvinde-skønsang

— klar til morskab;

uden dvælen

drog jeg med hæren

og for sidste gang

fra gode venner.

Træk nu den røde

ring af min arm,

og giv den til unge

Ingebjørg!

Hun må stadigt bære

den største sorg:

At jeg ikke kommer

til Uppsala.

Ravnen letter

fra det ranke træ;

i flugten østfra

følger en ørn.

For sidste gang

giver jeg den bytte;

den ørn skal drikke

mit eget blod.